Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Pensionistlisten: Aldrig gå i stå

Peter Vonsild elsker at arbejde, selvom han er 75. Ikke meget, ikke hurtigt, men nok til at have en indholdsrig og spændende hverdag.

Af TECH RELATIONS for Pensionistlisten

Det var omtrent det værste, man kunne bede en mand om, når han har gået på arbejde i henved 49 år: ‘Gå på efterløn. Der er ikke brug for dig mere.’

Sådan lød beskeden måske ikke ordret, men budskabet var det samme. Få år forinden havde Peter Vonsild ledet en driftig fabrik med 75 ansatte, havde arbejdet for General Electrics i tre år i USA og havde forsørget sin familie via spændende jobs. Nu oplevede den 61-årige ingeniør den værste nedtur, han kunne forestille sig. Efterløn, det var ikke noget for ham, så Peter Vonsild nægtede, og derfor blev han fyret.

»Det var meget mærkeligt ikke at få lov til at drikke morgenkaffe med kollegerne. Jeg var rådvild,« fortæller Peter Vonsild om de første tre-fire måneder som ledig.

»Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg fik ondt alle steder og var ked af det. Jeg har aldrig gået så meget til lægen som i den periode.«

Peters bus

Den første nøgle til løsningen fandt Peter Vonsild i IDA. Foreningens konsulenter forklarede, at han med et fåtal af timer kunne undgå efterlønnen og klare sig igennem til sin pension. Da det ikke var til at finde et seniorjob som ingeniør, tog han imod et tilbud fra en bekendt: Han skulle bruge en taxachauffør til sygetransporter af og til.

»Jeg ringede til AMUcentret, der sagde, at det tog to år at tage et taxakørekort. Men jeg skulle bruge det kort med det samme. Så jeg fandt en køreskole, hvor jeg kunne tage kort til taxa og bus på et halvt år,« fortæller han.

Udover sygetransporten fik han nu et arbejde som buschauffør, hvor han skulle stille i Hirtshals, 18 km fra sit hjem, hver morgen kl. 06.10.

»Det job hjalp mig meget. Der var nogen, der havde behov for mig. For at jeg overholdt vores aftaler,« siger Peter Vonsild, der ikke havde problemer med at give afkald på sin faglighed eller lederansvaret.

»Ved du hvad? Du har altså også ansvaret for en masse mennesker, når du kører bus,« siger Vonsild, der styrede udenom dagpengeregler og timebegrænsninger og derved helt undgik efterløn. Når han ikke kørte taxa eller bus, lavede han ingeniøropgaver i det konsulentfirma, han havde startet.

Stadig konsulent

Peter Vonsild er i dag pensioneret, men har ikke trukket sig helt fra ingeniørfaget, for konsulentopgaver har han stadig.

»Det er jeg rigtig glad for. Jeg drømmer ikke om at gå og spille golf hele tiden,« siger han, der udover konsulentbiksen, familien og golfklubben har et hav af politiske poster inden for fagpolitik.
»Jeg vil tale for, at folk begynder at drosle en smule ned, når de fylder 50. Prøv at give lidt plads til de unge. Det er sværere, end man tror.

Hans mærkesag er, at det skal være muligt at have nedsat tid, når man kommer op i alderen.

»Det er ikke alle, der går og drømmer om at gå på pension. Lad dog de, der kan og vil, arbejde, selvom det går lidt langsommere end i de unge dage,« siger han.