Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Ørsted måler verden op på ny: FLiDARer skaber klimadata i topklasse

Med specialdesignede flydende LiDAR-enheder vil Ørsted erobre vindmøllemarkedet i Asien.

Af TECH RELATIONS for Ørsted
Den flydende LiDAR-båd har i halvandet år sendt klimadata hjem til Ørsted, som har været afgørende for at kunne planlægge havvindmølleparken ud for Taiwan. Illustration: Ørsted

Det er ufatteligt varmt, og luftfugtigheden er drivende, da Ørsteds team ankommer til en meteorologi-mast ud fra Taiwans vestlige kyst.

»Det er en af den slags dage, hvor man bare må acceptere varmen,« fortæller Richard Khaira-Creswell, der som Senior Measurement Engineer hos Ørsted har haft ansvaret for indhentning af data i Taiwan.

Ved siden af masten ligger en FLiDAR – en flydende LiDAR-båd - som efter en testperiode nu skal flyttes til det vindmøllefelt – Greater Changhua – 40-50 km længere ude, hvor Ørsted skal til at bygge en stor havmøllepark. For at kunne planlægge byggeriet har Ørsted brug for vind, vejr og hav-data i en 2-årig periode, og det er ikke en nem opgave i et område, der jævnligt bliver ramt af tyfoner.

Et benspænd og en ny plan

Teamet, der både består af folk fra Ørsted, folk fra den canadiske LiDAR-leverandør og taiwanske søfolk, har planlagt alt minutiøst og trænet opgaven flere gange. Men dagen begynder med et uventet benspænd, som ingen kunne forudse.

»Vores FLiDAR er reelt en seks meter lang båd spækket med måleudstyr, som er forankret til havbunden. Men da vi ankommer, kan vi ikke få fat i fortøjningstrosserne. Det viser sig, at de er fanget under FLiDARen, muligvis fordi lokale fiskere har været for tæt på,« beretter Richard Khaira-Creswell.

»Det er en af den slags situationer, hvor vi samler teamet på bagdækket og finder frem til en ny løsning. Vi ender med at måtte sætte to mand over, som laver en lasso, der kan glide ned under LiDAR-båden, så vi på den måde kan indfange trosserne under båden. Det er ikke helt nemt, når man opererer på en algebegroet båd, der har ligget til søs i et halvt år, og når sikkerheden er afgørende.«

Han har arbejdet med indsamling af vejrdata i både Europa, Rusland, Mellemøsten og Asien, og opgaven ud for Taiwan er på den måde klassisk. Under projekter af den her størrelse vil man altid møde noget uventet, og netop derfor skal man være velforberedt.

»Man har en plan, og man har trænet med mandskabet, fordi man så har noget, man kan afvige fra,« understreger Richard Khaira-Creswell.

Det lykkes teamet at få LiDAR-båden på slæb og få den sat ud i vindmøllefeltet. Herfra har den de seneste 1½ år troligt sendt data hjem, som har været afgørende for Ørsteds arbejde både med at give tilbud på projektet og med at designe og planlægge hele havvindmølleparken.

Billigere og mere fleksibel

De flydende målestationer er Ørsteds nyeste værktøj i kampen for at have de bedste data, når firmaet byder ind på vindmølleprojekter på nye markeder.

Ørsted er verdens største operatør af havvindmølleparker med enorme anlæg i Danmark, Tyskland og England. Firmaet er nu også på vej ind på de amerikanske, hollandske og taiwanske markeder. Men området ud fra Taiwan er en ny udfordring, og vejret kan være langt mere ekstremt end vi er vant til i Europa, både når det gælder vindhastigheder og bølgehøjder.

»Tidligere ville man indhente data fra en meteorologimast – eller vejrmast, der står på en fast position,« forklarer Peter Krastins, der er Measurement Manager hos Ørsted. Men selv om vejrmasterne er den standard, man førhen benyttede, så har de en stribe ulemper. Først og fremmest økonomisk og tidsmæssigt.

»En vejrmast skal funderes i havbunden, er typisk over 60 meter høj og koster nemt et trecifret millionbeløb at bygge, hvor det koster en brøkdel af drive en FLiDAR-kampagne. Men det er lige så kritisk, at det tager lang tid at skaffe miljøtilladelser til at bygge en, og når den endelig står der, får man kun data fra én lokation,« siger Peter Krastins.

Data fra højere luftlag

Derfor er både han og Richard Khaira-Creswell meget entusiastiske, når det gælder de nye FLiDAR-enheder.

»Grundlæggende er der tale om en LiDAR-enhed, som man normalt ser dem, når man optager landskabsbilleder til kortlægning. Men her er LiDARen vendt om, så den i kegleform ser op i luften, hvor den er i stand til at fange små partikler og tracke deres bevægelser,« forklarer Richard Khaira-Creswell.

Det kræver dog en del specialudvikling og LiDAR påvirkes nemt af luftfugtighed og kan være svær at kalibrere i områder med meget ren luft. Alligevel er der klare fordele.

»En LiDAR er i stand til at måle op til 220 meters højde og dermed give data i højere luftlag end en almindelig vejrmast. Det er afgørende, når de nye vindmøller nemt bliver 150 meter høje. Samtidig er det en stor fordel, at en flydende LiDAR kan flyttes, fordi man så kan få data på tværs af et stort felt med vindmøller, hvor det er vigtigt at få overblik over den horisontale variation af vindhastigheden, der kan opstå over større afstande,« forklarer Richard Khaira-Creswell.

Selv om vejrmaster sætter de internationale standarder for måling af vind og vejr, så accepterer både certificeringsinstitutter og banker dataene fra de nye LiDAR-enheder.

»Det er helt afgørende, at vi har data fra en kontinuerlig periode, og det er en udfordring, når vi er i et område med 18 meter høje bølger, hvor der jævnligt kommer tyfoner forbi,« siger Peter Krastins.

»Derfor har vi sat to FLiDARer ud ved Greater Changhua, som hver især har to LiDARer og tre forskellige energikilder: en lille vindmølle, solpaneler og endeligt en dieselgenerator, som blot benyttes som backup. Samtidig er der selvfølgelig et batteri ombord, som opsamler strøm.«

»Og lad mig sige det sådan: Vi var glade for, at bådene havde flere redundante systemer, for det er et barskt farvand,« konstaterer Peter Krastins.

Heldigvis har arbejdet givet konkrete resultater.

»Målingerne i Taiwan Strædet har en afgørende betydning både for udregning af selve business casen og for designet af havvindmølleparken. Så selv om det er en massiv millioninvestering at drive en flerårig måle-kampagne som den ved Taiwan, så er værdien af de data, vi henter, måske det tidobbelte,« siger Peter Krastins.

Simplificering er god sikkerhed

Ørsted arbejder indtil videre med to vindprojekter ud for Taiwan: ”Formosa” der er et mindre område, der blev startet som testprojekt, og nu ”Greater Changhua”, hvor Ørsted indtil videre har vundet
retten til at bygge to felter med en samlet kapacitet på 1.800 MW, der kan forsyne ca. 2 millioner taiwanske hjem med strøm, når det står færdigt i 2025.

For Ørsted er der da også tale om et samarbejde, hvor man tænker langsigtet.

»Asien har endnu ikke en veludbygget infrastruktur til at bygge havmølleparker. Det betyder, at der endnu ikke er en underskov af leverandører, som er vant til vores krav. Her har vi en opgave i at hjælpe med at opbygge den viden hos lokale firmaer,« siger Peter Krastins.

En af kerneværdierne for Ørsted er sikkerhed, og derfor kræver det ofte en fokuseret indsats at overføre Ørsteds viden og erfaring fra fx Nordsøen til firmaer, der ikke har arbejdet med vindmøller før.

»Vi accepterer ikke sikkerhedsmæssige risici. Menneskers liv og helbred må og skal ikke indregnes som en del af budgettet. Hvis vi identificerer, at der er en risiko for ulykker, så skal vi finde en måde at undgå den risiko på. Det handler ofte om at simplificere arbejdsgangene,« forklarer Peter Krastins.

Han har flere gange været med i Taiwan, og her bruger man gerne to uger på land med at forberede udsættelse af materiel for at sikre, at alt er nøje planlagt, og at sikkerheden er i top. Men det er ikke spild af tid. Vejrliget betyder nemlig, at det kan være helt afgørende at kunne udføre opgaverne effektivt, også når der opstår uventede situationer.

Selve FLiDAR-projektet er ved at nærme sig enden, hvor enhederne bliver taget ind, men det er ikke afslutningen på måleprogrammet.

»Vi fortsætter med at måle på vindmøllerne i konstruktionsfasen og lave strukturelle målinger, der verificerer vores design. Vi skal også levere levere real-time-data, der understøtter vores operationer og giver overblik over driften af vindmølleparken i mange år fremover. Grundlæggende er mit job at levere data, som gør Ørsted klogere og bedre til at drive forretningen – uanset hvor det er i verden,« slutter Peter Krastins.