Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Nye standarder for BIM - her er hvad du skal vide

To helt nye standarder med fokus på organisering og digitalisering af information om bygninger og byggearbejder er netop udkommet. Standarderne letter samarbejdet mellem byggeriets parter og er vigtige at kende for store entreprenører og SMV-underleverandører.

Af TECH RELATIONS for Dansk Standard
I den nye BIM-standard er der fokus på at få styr på hele dataflowet i byggeriet Illustration: Jerichau Fotografi

Digitaliseringen inden for byggeriet går stærkt og stiller nu krav om overblik i alle faser af et byggeris livscyklus, fra ide til nedrivning. Digitale bygningsmodeller, eller BIM (Bygnings Informations Modellering), vil være omdrejningspunkt for aktiviteterne og samarbejdet mellem parter i et byggeprojekt. Og netop dette øgede behov for smidigt samarbejde kræver standardisering på tværs af systemer.

De nye standarder, DS/EN ISO 19650, del 1 og 2, er netop med til at sikre, at de forskellige digitale systemer kan tale sammen, så alle led i byggeriet kan arbejde med data. Det betyder, at der bliver langt bedre styr på hele dataflowet i byggeriet, og at alle har adgang til relevante data.

»De to nye standarder er blevet beskrevet som ‘alle BIM-standarders moder’, og de vil kort sagt medføre, at samarbejdsfladerne bliver klarere, og at der opstår færre fejl i byggeriet. Dermed opnår man et mere effektivt og økonomisk byggeri,« siger Erling R. Trudsø, seniorkonsulent i Dansk Standard.

På tværs af industrien i Europa arbejdes der nu på at få udarbejdet en implementeringsguide til DS/EN ISO 19650, del 1 og 2 med blandt andet eksempler på standardernes anvendelse på store og små projekter med private og offentlige bygherrer.

Bedre koordinering og datadeling

»Standarderne letter det digitale samarbejde mellem alle aktører i byggeriet, både på traditionelle projektforløb og på integrerede digitale projektforløb. Standarderne er nemlig med til at sikre, at byggeriets parter genererer brugbare data for de videre processer i byggeriet, at byggevareproducenter leverer kvalitetsprodukter, som egner sig til opgaven og med de rette produktdata, samt at entreprenørerne i den videre proces kan få det hele til at gå op i en højere enhed,« forklarer Erling R. Trudsø og uddyber:

»Det er typisk i samspillet og skæringsfladerne mellem de forskellige entrepriser, at problemerne opstår – og fejlene bliver ofte først opdaget hen imod slutfasen af en aktivitet. Et bedre byggeri beror først og fremmest på bedre koordinering og samarbejde samt deling af informationer, data og viden – ikke mindst i overgangen fra projektering til produktion,« understreger Erling R. Trudsø.

Del 1 af DS/EN ISO 19650 finder anvendelse i hele byggeriets eller anlægsarbejdets livscyklus; fra den overordnede strategiske planlægning, de indledende designovervejelser, beregning af konstruktionerne, fremstilling og dokumentation til opførelse, dag-til-dag operationer, vedligehold, renovering og end-of-life.

Standarden er skalérbar, således at forstå, at der er indbygget fleksibilitet i anvendelsen af den på såvel små opgaver som store komplekse anlæg.

Klare krav skaber plads til kreativitet

Det er ifølge Erling R. Trudsø vigtigt at have fokus på den digitale praksis, hvis man ønsker at minimere fejl, øge produktiviteten, arbejde for at finde de bedste løsninger og tænke cirkulært, når bygværket har udtjent sit formål. Og de nye standarder leverer en række værktøjer, der letter dette arbejde.

»Hvis tid-pris-kvalitet skal gå op i en højere enhed, er samarbejdet mellem aktørerne som bekendt overordentlig vigtigt. Dette samarbejde flytter mere og mere over på digitale platforme. Og det er jo ikke nogen naturlov, at det digitale samarbejde fungerer smertefrit. Det er her, at DS/EN ISO 19650 kommer ind i billedet og opsætter nogle rammer,« siger Erling R. Trudsø.

Dette er MT Højgaards tekniske direktør, Peter Bo, Olsen helt enig i:

»Standarderne DS/EN ISO 19650, del 1 og 2 sætter rammen for det digitale samarbejde med BIM mellem parterne på bygge- og anlægsprojekter, og det sker i form af klare krav til, hvad vi skal gøre og i hvilken sammenhæng. På den korte bane er et af de vigtigste krav i del 2 af DS/EN ISO 19650 nok, at vi skal dokumentere vores evne til at være en effektiv del af det digitale samarbejde på projektet og dermed bidrage til produktiviteten og give plads til den kreativitet, som bygherren måtte ønske,« siger Peter Bo Olsen.

Toget kører - og det er nu, du skal hoppe op i den digitale vogn

De nye BIM-standarder vil være med til at sætte rammen for det digitale samarbejde i fremtiden. Og Peter Bo Olsen og Erling R. Trudsø er begge enige i, at standarderne ikke er til at komme udenom, hvis man vil operere på fremtidens byggemarked.

»BIM vil også komme til en byggeplads nær dig. Hvis man ikke lever op til fremtidens digitale krav, kan man ikke operere som underleverandør. Og jo før man som virksomhedsledelse eller brancheorganisation erkender dette, desto bedre er man stillet til at møde de udfordringer, som det immervæk er - ikke mindst organisatorisk - at tænke i lidt andre baner, end man har været vant til,« slutter Erling R. Trudsø.