Nu besluttes standarderne, der skal gøre Danmark til Europas lagerplads for CO2

Dansk Standard samler nu et udvalg for fangst, transport og lagring af CO2, der skal udvikle internationale standarder på området. Standarderne skal både bruges i forhold til den CO2, der skal lagres i undergrunden og den, der skal anvendes til at forædle brint, så det bliver til metanol i de kommende Power-to-X-anlæg.

Novozymes A/S har allerede meldt sig på banen i det nyoprettede standardiseringsudvalg, der præsenteres ved et kickoff-webinar 31. oktober. Klaus Skaalum Lassen, der leder virksomhedens udvikling af enzymer til CO2-fangst, mener, at alle virksomheder og offentlige institutioner, der har en aktie i CO2-fangst, -transport og -lagring bør være med. Og det er ganske mange, for både industrien satser på området og regeringen, som senest har afsat 16 mia. kr. til et udbud af fangst og lagring af CO2. På europæisk plan satses der også store summer.

»For Novozymes er det vigtigt at være på forkant med standardisering på de områder, vi udvikler produkter til,« forklarer Klaus Skaalum Lassen.
»Vi ser ind i et marked, der udvikler sig eksplosivt. Men for at undgå at det bliver til varm luft, har vi brug for standarder, f.eks. for hvordan man måler lækage fra CO2-lagre i undergrunden.«

Undgå forvirring

Ifølge Klaus Skaalum Lassen er der risiko for, at nye spillere går ind på markedet med vidt forskellige holdninger til, hvad der er vigtigt at måle og monitorere. Det vil skabe forvirring hos de kunder, der fremover skal installere karbonfangst og -lagring, f.eks. kraftvarmeværker, cementfabrikker og andre store udledere. Derfor er der behov for enighed om, hvad de forskellige termer betyder, og hvordan man verificerer de mange trin i processen, fra fangst over transport til lagring.

Standarder kan desuden hjælpe med at skabe gennemsigtighed i forhold til CO2-ens oprindelse, hvilket er væsentligt, ift. hvilken CO2 der skal lagres permanent i undergrunden, og hvilken der skal anvendes til forædling af brint. Virksomheder, som fremover anvender grønne brændstoffer, har behov for at kunne dokumentere over for kunderne, at den energi, der er anvendt til at producere brændstoffet, reelt også er grøn.

Og det gælder i hele produktionskæden fra den vind- eller solenergi, som anvendes til at spalte vandet om til ilt og brint, til den CO2, der efterfølgende anvendes i forædlingsprocessen, når brint laves om til e-benzin, e-diesel, e-jetfuel eller metanol. Dermed får det også betydning for de danske skibe, som allerede i 2023 skal sejle på metanol, og for de flyvemaskiner, som i 2026 skal realisere målet om at gøre vores indenrigsflyvning til grøn virkelighed.

Kommercielle og tekniske rammer mangler

Katrine Wienberg er stifter af konsulentvirksomheden Better Wells, der tilbyder specialviden om bore- og brøndteknologi til projekter inden for geotermi og CO2-lagring. Og lige som Klaus Skaalum Lassen er hun medlem af udvalget.

»Jeg er med i udvalget, fordi det er afgørende, at vi etablerer ensartede tekniske rammer til at underbygge forretningsmodellen på CO2-området og for, hvordan de kommercielle aktører i værdikæden kan lave aftaler med hinanden. Forudsætningen er, at der, parallelt med det politiske arbejde, etableres internationale standarder på området. Og vi er allerede i gang. Der er allerede 12 ISO-standarder for CO2-fangst, -transport og -lagring, og 7 nye er på vej, bl.a. en revision af standarden for geologisk lagring.«

Ifølge Katrine Wienberg er de danske ambitioner om at blive Europas CO2-lager mere end blot varm luft fra en overivrig klimaminister. Vi har ideelle betingelser for lagring og desuden en meget stor lagerkapacitet, både offshore og på land. Men nu er der behov for, at den politiske vilje til at gå i front på området og industriens ambitioner om at skabe et nyt vindmølleeventyr på CO2-området sættes på skinner med standarder. Det er vigtigt, at vi fra dansk side er med til at sætte standarderne og dermed forme fremtidens marked.

Vær med til kickoff-webinaret d. 31. oktober kl. 10-11:30.