Dato:12. april 2019
Mindeord ved Lorens Borg, samarbedspartner med Steen Lichtenberg gennem mere end 30 år, og Per Juel Christensen, civ. ing. Eksamensprojekt på DTU under Steen og partner med Steen gennem 20 år:
Det er med stor sorg vi må konstatere at Steen ikke er her mere. Steen var om nogen eksponent for utraditionel tænkning og skabte den kendte Successiv Metode i en branche og i en tid, hvor usikkerhed var et fyord. Steen blev et fyrtårn i dansk og skandinavisk projektledelse.
De første kim til metoden blev født i entreprenørfirmaet A Jespersen og Søn, hvor Steen var ansat. Som nysgerrig ung civilingeniør undrede det Steen, at man kunne bruge oceaner af tid på kalkulationer i tilbudsfasen - og ofte på områder som ikke havde den store betydning. Resultatet af kalkylen blev vist som et tal med to tykke streger under – noget som så senere viste sig ikke at holde og ofte med store afvigelser. Steen mente at man burde bruge mest tid på det, som var vigtigst – men hvordan fandt man ud af, hvad der var vigtigst? Var det de største poster – eller var det de poster som var mest usikre – ikke nødvendigvis det samme. Steen så dette og luftede sine ideer til, hvorledes dette kunne systematiseres via usikkerhedsberegninger. Men tiden og branchen var ikke til usikkerheder, så Steen fik allernådigst lov til at sætte en bolle ud for de poster i kalkylen, som betød mest. Første version af Successiv Kalkulation var født.
Steen kom til Laboratoriet for Anlægsteknik som lektor, hvor han teoretisk underbyggede metoden Successiv Kalkulation – en regnemetode baseret på usikre data, som viste resultatet i form af en middelværdi og en spredning og nok så væsentligt en top-10-liste over det, som betød mest for usikkerheden. Centralt for metoden var top-down-tilgangen ved at udnytte usikkerheden i data og lade top-10-listen bestemme, hvor man gik i dybden. Der blev bevidst arbejdet med begrebet usikkerhed som en paraply for muligheder og risici. Et af mange resultater blev, at man i kalkylen arbejdede med det som man var mest usikker på – nogle vil kalde sund fornuft.
Steen blev også dr.tech, gennem et arbejde om Projektplanlægning i en foranderlig verden, og Steen fik i 1986 tildelt Bryggeriforeningens guldmedalje.
Parallelt med ansættelsen på DTU oprettede Steen firmaet Glahn & Lichtenberg sammen med sin svoger Jesper Glahn. Sammen bragte de Successiv Kalkulation videre til Successiv Metoden. En analyse gennemført for Vejdirektoratet var en vigtig milepæl i dette nye skridt. Analysen kortlagde årsager til at mange broprojekter blev forsinkede og det blev tydeligt at det ikke skyldes at broerne blev længere, bredere og højere end oprindeligt planlagt eller at man ikke kunne beregne hvor meget beton og armering der indgik. Nej de store årsager til afvigelserne fandtes i det som blev kaldt de generelle forhold – bl.a. menneskelige forhold – ledelsen, myndigheder, konkurrenceforhold etc. Dagens version af Successiv Metoden blev hermed født, og konsekvensen var at disse generelle forhold naturligvis måtte medtages på lige fod med alle tekniske elementer og detaljer for at skabe det bedste billede af usikkerheden for et projekts budget eller tidsplan. Metoden blev iøvrigt senere anvendt på Øresundsbroen – et succesprojekt hvad angår budget og tidsplan.
Glahn og Lictenberg havde efter datidens forhold enorm gennemslagskraft blandt lederne i store projekter – i store dele af Europa. Det at kunne levere en top-liste over de mest betydende forhold for et projekts økonomi, og tidsplan var uhyre interessant for lederne af store projekter. En efterspørgsel, som næppe nogensinde forsvinder og vel er mere aktuel end nogensinde. Der blev lavet analyser for BP i London, for Norske Shell i Norge og deres mega Troll-projekt for Norsk Hydro, for Kockums ubådsbyggeri i Australien, for Vattenfall og for farmaprojekter for Boehringer Mannheim i Tyskland.
Metoden blev i øvrigt tidligt implementeret på en bærbar PC, så vi via en projektor kunne arbejde sammen med en analysegruppe og strukturere analysearbejdet og samtidig dokumentere dette sammen med gruppen. Som værktøj blev valgt en bærbar PC fra en på den tid ukendt leverandør fra vestkysten af USA med det friske navn Apple – i dag verdens største virksomhed. Hukommelsen var på 4 KB – vel svarende til 100 cifre – hvordan i alverden kunne man lave analyser på megaprojekter med budget på + 25 mia. kr. med så lille en regnekapacitet? Jo på grund af Succesiv Metodens genialitet og enkelhed. Antallet af nødvendige data er pudsigt nok ikke afhængig af projektets størrelse. Selv megaprojekter har en top-10-liste med kun 10 elementer!
Et nyt og helt centralt element for metoden blev i de år udviklet. Det var behovet for en analysegruppe og en facilitator. Det viste sig, at kombinationen af Successiv Metoden, en stærk og kvalificeret facilitator var helt unik og har bidraget til at mange store projekter er lykkedes. Vi erfarede igen og igen den voldsomme styrke, der ligger i at samle en gruppe mennesker med forskellige kompetencer, optimister og pessimister, kvinder mænd etc., og Successiv Metoden er som født til facilitere en sådan gruppe frem mod et overblik over usikkerhederne i et projekt, samtidig med at man får et realistisk totalresultat af f.eks. budget eller tidsplan.
Mange partnere i og uden for Danmark – i Sverige, Norge, Finland og England startede firmaer med udgangspunkt i Successiv Metoden og sluttede sig sammen i netværk. De fleste havde Steen tilknyttet som partner og mentor. Søgninger på Google viser en stor udbredelse af Successiv Metoden i Danmark, Norge og Sverige. Ingen tvivl om, at metoden passer godt til vor åbne kultur i de skandinaviske lande. I visse kulturer og lande kan accepten af usikkerheden være et problem. På et seminar i et af disse lande blev Steen spurgt om ”ikke al den her usikkerhed kan være et problem”?. Steens lakoniske svar var: ”Jo men vi beregner jo usikkerheden eksakt”.
Hvad gør projekterne så nu?
Det vil være i Steens ånd at flest mulige tager ved lære af de principper, han var talsmand for, og anvender dette til at skabe bedre projekter. Kort sagt:
• Erkend usikkerheder som et vilkår for projekter. Jo før man ser usikkerhederne, jo større er mulighederne for at udnytte dem positivt – jo senere man ser dem, jo mere bliver usikkerheder til risici.
• Dan et stærkt analyseteam med forskellige kompetencer og find en erfaren facilitator til at lede processen. En som formår at skabe åbenhed om usikkerheder og får alle deltagerne til at bidrage
• Glem ikke at tænke generelle forhold, for de er altafgørende for et budget eller tidsplans kvalitet
• Brug Successiv Metoden til at styre processen og til at skabe overblik over, hvad der betyder mest for usikkerheden og resultatet til enhver tid
Alle - uanset branche - der står i en beslutningssituation vil kunne benytte disse principper og herigennem øge kvaliteten i sine beslutningsgrundlag.
Lad os håbe at nogle i forskningsmiljøer tager tråden op og bringer metoden videre. Behovet for at skabe bedre projekter forsvinder ikke.
Vore tanker går til Steens hustru Bente med familie.
Æret være Steens minde
