Andre skriver
Nasa: Isen på Grønland og Antarktis smelter hurtigere end nogensinde
Det bliver nærmest umuligt at undgå havstigninger på en meter eller mere i løbet af de næste to århundreder. Det vurderer forskere fra Nasa baseret på nye satellitdata. Nasa advarer om, at havstigningerne vil få alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker verden over, og forskerne påpeger, at 150 millioner mennesker bor inden for en meter af det nuværende havniveau. FN's klimapanel forudsagde i 2013, at havene i løbet af det 21. århundrede ville stige med mellem 30 og 90 centimeter – et skøn, der altså ifølge Nasa var på den lave side.
