GE installerer verdens første spiralsvejsede vindmølletårn
Den amerikanske producent af tårne til vindmøller, Keystone Tower Systems i Denver, Colorado, har udviklet en ny produktionsmetode, hvor tårnet spiralsvejses med en teknologi lånt fra rørfremstilling. Ifølge tech-mediet New Atlas er Keystones første produkt et 89 m højt tårn til General Electric Renewable Energys 2,8-127 vindmølle. Teknikken med spiralsvejsning gør det ifølge New Altas muligt at fremstille tårnene ti gang hurtigere og med 80 pct. mindre arbejdskraft.
