Forskningsskib tipper under kraftig blæst: 25 personer kommet til skade
Et stort forskningsskib liggende til kaj i havnområdet Leith i Edinburg, Skotland har under kraftig vind revet sig løs, mens ansatte var ombord. Mere end 15 personer er blevet kørt til hospitalet, og 10 personer blevet behandlet for skader på stedet, skriver Edinburgh News. Petrel, som forskningsskibet hedder, tipper nu mod kajen i en 45-graders vinkel. Leder af byrådet i Edinburgh, Adam McVey, kalder det for en alvorlig hændelse. »Skræmmende for dem om bord. Mine tanker går til dem, der er blevet såret, og jeg håber, at alle kommer sig hurtigt. Undgå venligst området,« siger han til Edinburgh News.
