Budget på sygehusbyggeri øges med halv milliard

Via TV2 Fyn30. marts kl. 11:10
Budget på sygehusbyggeri øges med halv milliard
Illustration: Region Syddanmark.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sagt god for, at Region Syddanmark af egen lomme øger budgetrammen på byggeriet af sygehuset Nyt OUH med 454 mio. kroner.

Regionen varslede i december sidste år, at der var behov for flere penge, end der var afsat til at gøre byggeprojektet færdigt på grund af 'afledte konsekvenser af COVID-19 og krigen i Ukraine'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Økonomien bag de store sygehusbyggerier er skruet sammen, så staten som udgangspunkt ikke bevilger flere penge, end det beløb der er afsat fra begyndelsen. Ekstraregninger skal regionerne selv dække, men det kan dog først ske med en godkendelse fra ministeriet. 
Region Syddanmark skal finde den halve milliard over de kommende års budgetter eller optage et lån.

Nyt OUH er desuden ramt af store vandskader på grund af utætte tage, men regionen forventer, at det bliver dækket af entreprenører, der har udført opgaven, og det derfor ikke vil medføre ekstraudgifter for regionskassen. 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger