Nyt om navne

Alberto Lapina

Alberto Lapina forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen "Electrolytes and Electrodes for Electrochemical Synthesis of Ammonia " torsdag d. 15. august 2013 kl. 13.00. Forsvaret finder sted i Niels Bohr Auditoriet, Bygning 112 på DTU Risø Campus.

15. aug 2013 Ph.d.-forelæsning

Peter Bach Andersen

Peter Bach Andersen forsvarer sin ph.d.-afhandling "Intelligent Electric Vehicle Integration – Domain Interfaces and Supporting Informatics" torsdag den 15. august 2013 kl. 10:00. Forsvaret finder sted på DTU Elektro, bygning 308, aud. 11.

15. aug 2013 Ph.d.-forelæsning

Frede Blaabjerg

Professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitets Institut for Energiteknik er tildelt 2014 IEEE William E. Newell Power Electronics Award for "bidrag til effektelektronik i vedvarende energi og motorstyringer".

Frede Blaabjerg er en af de mest citerede inden for sit felt over de sidste 15 år, og han har modtaget omkring 20 internationale og ti nationale priser for sin forskning, blandt andet Ib Henriksens Forskningsprisen og Grundfos-prisen.

15. aug 2013 Legat

Raluca Sferdian

Civilingeniør Raluca Sferdian, 25 år, er ansat som broingeniør i NIRAS’ afdeling for Broer & Konstruktioner. Raluca Sferdian dimitterede i år fra Danmarks Tekniske Universitet og har siden 2012 arbejdet som studentermedhjælper i NIRAS og været med til at udføre FEM-modellering og statisk analyser på motorvejsbroer. Sferdian har specialiseret sig i beton- og stålkonstruktioner samt dynamik, og hun har desuden en bachelorgrad fra Polyteknisk Universitet i Timisoara i Rumænien. NIRAS er Danmarks 3. største rådgivende ingeniørvirksomhed med aktiviteter i Europa, Afrika og Asien.

15. aug 2013 Jobskifte

Velimir Davidovski

Velimir Davidovski (49) er tiltrådt som leder af InfoCares Field Service Delivery-afdeling. Velimir Davidovski kommer fra en stilling som Senior Technical Service Account Manager - Lead i Microsoft, hvor han har været i 13 år og bl.a. haft ansvar for at rådgive og servicere strategiske kunder samt udvikle samarbejdet med Microsofts ERP-partnere i Europa. Som leveranceansvarlig får Velimir Davidovski til opgave at sikre kontinuitet i InfoCares kundeportefølje og udvikle konsulentydelser med fokus på ”Lifetime Loyalty”.

15. aug 2013 Jobskifte

Mette Stenby Andresen

"Experimentally supported mathematical modeling of continuous baking processes"

Ph.d.-projektet omhandler proces-til-produkt sammenhænge i industrielle bageprocesser. De primære fokus områder er opbygning og anvendelse af pilot udstyr samt matematisk modellering af energi- og massetransport.

15. aug 2013 Ph.d.-forelæsning

Mette Stenby Andresen

DTU Fødevareinstituttet inviterer til Mette Stenby Andresens ph.d.-forsvar om en ny matematisk model til optimering af industrielle bageprocesser. Forsvaret foregår den 15. august 2013 kl. 13.00.

Titel: Experimentally supported mathematical modeling of continuous baking processes.

Læs mere på: http://www.food.dtu.dk/Nyheder/Nyhed?id={34DACBAD-9707-4488-8FA8-DCA594DEE3CE}

15. aug 2013 Ph.d.-forelæsning

Tonny Jensen

Senior advisor Tonny Jensen fejrer 40-års jubilæum torsdag 15. august
I mere end 30 år har kvalitetssikring og kvalitetsstyring været omdrejningspunkt for Tonny Jensens virke i COWI, og han har stået fadder til konceptet med kvalitetssikring i COWI's forretningsprocesser. Tonny Jensen lagde fra starten vægt på, at systemerne til kvalitetssikring skulle føre værdi til forretningen og ikke være en bureaukratisk proces. Han var således COWI-koncernens kvalitetssikringschef i mere end 20 år.

15. aug 2013 Jubilæum

Gilbert Micallef

Gilbert Micallef er blevet tildelt ph.d.-graden ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Gilbert Micallef har ved Institut for Elektroniske Systemer forsvaret afhandlingen "Energy efficient evolution of mobile broadband networks"

14. aug 2013 Ph.d.-tildeling

Ke Ma

Ke Ma er blevet tildelt ph.d.-graden ved Aalborg Universitets Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet.

Han har ved Institut for Energiteknik forsvaret afhandlingen "Power Electronics ofr the Next Generation Wind Turbine System".

14. aug 2013 Ph.d.-tildeling