Nyt om navne

Henrik Klinge

Ny markedsdirektør for Byggeri og Industri i NIRAS
Civilingeniør og HD Henrik Klinge, 56 år, er tiltrådt som markedsdirektør for Byggeri og Industri i NIRAS. I Danmarks 3. største rådgivende ingeniørfirma skal han arbejde på tværs af forretningsområderne byggeri og industri med fokus på salg til beslutningstagere og videreudvikle og videreføre den gode markedsudvikling, som NIRAS oplever.

12. nov 2013 Jobskifte

Betina Haugaard Heron

Civilingeniør Betina Haugaard Heron, 43 år, er tiltrådt som direktør for Miljø & Energi i Danmarks 3. største rådgivende ingeniørfirma NIRAS.
Betina Haugaard Heron kommer fra en stilling som projektleder hos Energinet.dk, hvor hun bl.a. har haft en central rolle i at udvikle Horns Rev 3 Havmøllepark , der skal producere grøn strøm til ca. 400.000 husstande.

12. nov 2013 Jobskifte

Troels Bjerre

Ph.d. student Troels Bjerre is defending his Ph.d. thesis "Automated Image-Based Procedures for Adaptive Radiotherapy", Tuesday 12 November, at 13.30 at DTU, building 101A, room S09.

12. nov 2013 Ph.d.-forelæsning

Mads Nicolai Jensen

Mads Nicolai Jensen, 2800 Kgs. Lyngby, er blevet genansat som senior projektleder hos rådgivningsvirksomheden ALECTIA A/S i Virum.

Mads er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i 2006. Efter endt uddannelse blev Mads ansat hos ALECTIA, hvor han fik stor erfaring med projektering, blandt andet i forbindelse med opførslen af Novo Nordisk nye hovedsæde i Bagsværd.

11. nov 2013 Jobskifte

Morten Andersen

Ph.d. student Morten Andersen is defending his Ph.d thesis Topology
of streamlines and vorticity contours for two-dimensional flows on November 11, at 13:00 at DTU building 306/Auditorium 38

11. nov 2013 Ph.d.-forelæsning

Simon Grønkjær

Simon Grønkjær er blevet ansat som ingeniør hos ALECTIA A/S i afdelingen Design and Planning. Han har kernekompetencer inden for byggeledelse og projektledelse.

Simon er uddannet bygningsingeniør ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus, hvor han dimitterede i 2009. Herefter har han været ansat som site manager i Vestas Building Department, og siden som projektleder hos Bodilsen Totalbyg. I den periode har han blandt andet stået for opførelsen af en vindmøllepark i Rumænien samt byggeriet af et stort test- og udviklingscenter for vindmøllevinger i England.

11. nov 2013 Jobskifte

Preben Hauberg Hansen

Ingeniør M.a.I. Preben Hauberg Hansen er afgået ved døden 28. oktober 2013 i sit hjem i Rødvig, 84 år gammel. Han efterlader sig tre børn.Bisættelsen fandt sted 6. november fra Lille Heddinge Kirke. Preben var bygningsingeniør fra Horsens Teknikum, med baggrund som tømrer. Han havde en vision om at være én af samfundets helte, der byggede Danmark op igen efter krigen. Han nåede at være med til praktiske opgaver i ti år, før han blev teknikumlærer i 1967, frem til sin pension.

11. nov 2013 Mindeord

Jan Schwencke

Logistikmedarbejder Jan Schwencke vil den 10. november 2013 fejre sit 25 års jubilæum hos Alfa Laval Kolding A/S.

Jan har en erhvervsfaglig grunduddannelse inden for handel & kontor, han er udlært indenfor kontor/revision i 1987 ved MVN revision i Kolding.

10. nov 2013 Jubilæum

Thomas Christensen

Thomas Christensen er pr. 1. november 2013 ansat som ingeniør i Energi i Grontmij. Thomas er 26 år, uddannet civilingeniør i elektro-mekanisk systemdesign, og skal hos Grontmij arbejde med dimensionering og 3D modellering af projekter inden for energi, fjernvarme samt processtyring.

Thomas kommer fra en stilling som designingeniør hos FLSmidt, hvor han arbejdede med konstruktion, dimensionering, 3D modellering samt finite element modeling (FEM).

8. nov 2013 Jobskifte

Jacob Larsen

Ny formand for FRI’s Energi- Miljø & Klimaudvalg

Jacob Larsen fra Orbicon er ny formand for Energi- Miljø & Klimaudvalget i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Han afløser Hans-Martin Friis Møller. Til dagligt er Jacob Larsen områdedirektør i Orbicon. Her har han netop ansvaret for det kommunaltekniske område.

Jacob Larsen er desuden medlem af DI Videnrådgivernes panel for offentligt-privat samarbejde og har tidligere siddet i Spildevandskomitéen under IDA.

8. nov 2013 Udnævnelse