Nyt om navne

Armatec A/S og Dansk Ventil Center A/S styrker samarbejder gennem fælles ledelse

Efter mere end 3 års fælles ejerskab af Armatec-gruppen, og som led i den kommende vækststrategi, er det besluttet at styrke samarbejder mellem de to danske selskaber i gruppen. En fælles ambition om videreudvikling af ekspertisen inden for flowteknologi og ventilløsninger i Norden har været en afgørende drivkraft for, at Armatec A/S og Dansk Ventil Center A/S har foretaget en ledelseskonsolidering pr. 1. januar 2021.

8. jan 2021 Armatec A/S & Dansk Ventil Center A/S Nyt om navne

Ib Andresen

Ib Andresen er gået bort
Det er med sorg, vi må meddele, at Ib Andresen er sovet stille ind den 8. januar 2021.
Ib Andresen grundlagde Ib Andresen Industri A/S i 1967, hvor han varetog den daglige ledelse indtil 2014. Siden fortsatte han som bestyrelsesformand indtil september 2020, hvor han overdrog posten til sin søn Erik Andresen, og fortsatte derefter som medlem af bestyrelsen.
Ib Andresen havde til det sidste sin daglige gang i virksomheden, der vil blive ført videre i hans ånd.
Æret være hans minde.
Ib Andresen Industri A/S

8. jan 2021 Ib Andresen Industri A/S Mindeord

Morten Bjergstrøm er ansat i NIRAS som rådgiver

Morten Bjergstrøm, 42 år, er ansat i NIRAS som rådgiver. Morten Bjergstrøm kommer fra en stilling som projektleder og miljøkemiker hos DHI, hvor han var med til at opbygge og drifte den største facilitet til test af behandlingssystemer til skibes ballastvand og også blev specialist i at vurdere kemiske stoffer samt udføre miljørisikovurderinger.

5. jan 2021 NIRAS Nyt om navne

Jannich Kolstrup Larsen

Conecto har fornøjelsen af at byde velkommen til Jannich Kolstrup Larsen - vores nye Cloud Consultant. Jannich har hidtil siddet med mange forskellige opgaver inden for Microsoft. Hos Conecto skal Jannich primært fokusere på cloud transformationer, men også støtte op om vores User Behavior forretning. Vi glæder os over at have fået Jannich med på holdet - så hjerteligt velkommen til!

4. jan 2021 Conecto A/S Jobskifte

Svend Bryndum

Syncronic ApS har pr. 4. januar 2021 ansat Svend Bryndum, 53 år, som Principal Consultant. Han skal især beskæftige sig med at implementere supply chain løsninger i SAP- og Kinaxis-miljøer og kommer fra en stilling som freelance SAP APO Process and Systems Specialist. Han er uddannet elektroingeniør på DTU i 1997.

4. jan 2021 Syncronic ApS Jobskifte

Thomas Schack

Thomas Schack er ansat som Sales Manager hos BitPeople, hvor han skal rådgive SMV’er om digitalisering og automatisering af deres kerneprocesser gennem ERP-løsningen SAP Business One.
Thomas har næsten 20 års erfaring fra IT-branchen og kommer fra en stilling som Enterprise Key Account Manager hos GlobalConnect og en fortid hos blandt andre Itadel, EG og Atea.

4. jan 2021 BitPeople Jobskifte

Mathias Baden Frederiksen nyansat i Conecto

Conecto har fornøjelsen af at byde velkommen til Mathias Baden Frederiksen - vores nye Cloud Consultant til vores Cloud Transformation team. Mathias har både solid Microsoft Cloud erfaring - specielt inden for security og er godt certificeret inden for feltet. Med Mathias' erfaring og kompetencer bliver hans primære rolle at tage sig af cloud projekter for Conectos kunder og være med til at udvikle denne del af Conectos forretning. Hjerteligt velkommen til Conecto!

4. jan 2021 Conecto A/S Nyt om navne

Lars Forup Frederiksen

Conecto har fornøjelsen af at byde velkommen til Lars F. Frederiksen - vores nye Customer Success Manager og Team Lead. Lars skal varetage en bred vifte af opgaver centreret om Service Delivery og Customer Success. Herunder hører den daglige ledelse af Conectos Operations samt Project Management Office (PMO) med bl.a. kapacitetsplanlægning og projektledelse. Sammen med resten af Conecto vil Lars være med til at sikre et fortsat stærkt samarbejde med Conectos kunder og være med til at lede både interne og eksterne projekter. Hjerteligt velkommen til!

4. jan 2021 Conecto A/S Jobskifte

Daniel Dürr Dullweber ny serviceleder i Intego

Daniel Dürr Dullweber, 31 år, er pr. 1. januar 2021 ansat som serviceleder hos den tekniske servicepartner Integos installations- og serviceafdeling i Midtjylland.

1. jan 2021 Intego Nyt om navne

Peter Guldborgansat som ny afdelingschef i Intego

Peter Guldborg, 51 år, er pr. 1. januar 2021 ansat som ny afdelingschef hos den tekniske servicepartner Integos telecom-afdeling.

Peter kommer med en solid erfaring inden for telecom-området, hvor han både har arbejdet med udvikling, optimering, drift og salg i projekt- og afdelingschefroller. Han har blandt andet været ansat hos Telenor, Mediatek Danmark, RTX og senest ved MapsPeople. Peter får arbejdssted i Aalborg og vil med sin erfaring og kompetencer bidrage positivt til den fortsatte udvikling og vækst af Integos landsdækkende telecom-afdeling.

1. jan 2021 Intego Nyt om navne