Torsten Bach er ny produktchef i Duelco

Kategori

Nyt om navne

Virksomhed

Duelco A/S

Dato

Body

Ny produktchef til Duelco

Torsten Bach, Aabybro, er pr. 1. november 2020 tiltrådt som ny produktchef hos Duelco i Aalborg.

I stillingen som produktchef og ekstern projektsælger vil Torsten Bachs primære ansvarsområder være at udvikle og afsætte Duelcos medicotekniske løsninger til sundhedssektoren.

Torsten Bach kommer fra en stilling som Project Sales Specialist hos Olympus med fokus på salg af integrerede operationsstuer i hele landet. Tidligere var han salgsingeniør hos Dräger A/S med ansvar for salg af løsninger inden for indretning af operationsstuer, intensivpladser og sengestuer.

Med mere end 15 års erfaring inden for medicotekniske løsninger til hospitaler og oprindeligt udlært elektriker kommer Torsten Bach til at lede et dedikeret medicosalgsteam i Duelco. Teamet vil have et særligt fokus på ”helbredende arkitektur”, hvor patientrum designes til at påvirke og fremme patientens helbredelse. Dokumenterede test fra et projekt i samarbejde bl.a. Aalborg Universitet viser, at helbredende arkitektur har markant, positiv indflydelse på patientens helbredelse.

Duelco er i dag markedsledende inden for sengestuepaneler til helbredende arkitektur, og med Torsten Bach som ny produktchef vil Duelco styrke denne position i virksomhedens voksende hjemmemarked, der i dag tæller alle fem nordiske lande.