close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tage Olesen

Kategori

Jubilæum

Virksomhed

Alfa Laval Copenhagen A/S

Dato

Body

Tage Olesen – 25 års jubilæum 1. august

Blev ansat til at ødelægge de andres arbejde

Tage Olesen, Rødovre, har 1. august 25 års jubilæum i Alfa Laval

- Jeg blev ansat til at ødelægge alt dét, de andre lavede …
Ordene kommer med et smil fra maskiningeniør Tage Olesen, som onsdag 1. august kan fejre 25 års jubilæum i Alfa Laval.
Han blev nemlig ansat i udviklingsafdelingen på fabrikken i Søborg, hvor én af opgaverne var at teste prototyper. Det har så til gengæld givet ham et godt og grundigt kendskab til alle de produkter, der er blevet udviklet gennem de mange år.
Denne viden har han de sidste tre år trukket på i serviceafdelingen, hvor han bl.a. rådgiver kunder og firmaets servicecentre, samt medvirker i efteruddannelse og salg af serviceprodukter.
Faktisk kunne Tage Olesen have fejret 25 års jubilæum for fem år siden: Lige da han blev færdiguddannet, fik han nemlig et projektjob i to måneder hos Alfa Laval, hvor han arbejdede i både Søborg og Tumba i Sverige med udvikling af et nyt produkt:
- Da projektet var færdigt blev jeg tilbudt job i Tumba – men ugen forinden havde jeg skrevet under på en ansættelse i et rådgivende ingeniørfirma, fortæller han.
Han holdt dog stadig kontakten med Alfa Laval og fem år senere var der et job i udviklingsafdelingen, hvor han i øvrigt kunne bruge den viden, han havde fået i ingeniørfirmaet, om støj og vibrationer.
Støj og vibrationer har på sin vis også været en del af hans fritid, idet børnenes fodboldinteresse fik ham med i Orient Fodbold i Rødovre. Her var han i mange år holdleder og senest medlem af fodboldafdelingens bestyrelse.
Familien, fodbold, rejser, huset og god mad er omdrejningspunkterne i fritiden.