Marianne Madsen

Kategori

Rund dag

Dato

Body

Marianne Madsen, bestyrelsesmedlem, direktør i Orbicon, civilingeniør, MBA.
Marianne Madsen er områdedirektør for miljøområdet i den rådgivende ingeniørvirksomhed, Orbicon, og har derudover flere bestyrelsesposter. En meget direkte ledelsesstil kombineret med stor empati, humor og indsigt i den menneskelige psyke har bragt hende langt. Hendes skarpe fokus på at eksekvere og levere har bragt hende i spidsen for mange projekter i virksomheden i forbindelse med opkøb, it-systemer og meget andet. Hun kan i det hele taget rumme at styre rigtigt mange projekter på én gang.

Hun blev i 1988, kort efter endt uddannelse som civilingeniør, ansat i Hedeselskabet Miljø og Energi, som senere blev til Orbicon. Efter at være blevet chef for jordforureningsområdet, blev hun områdedirektør for hele miljøområdet. Hun har derudover ansvaret for kommunikationsområdet i Orbicon, og har været med til at starte Orbicon Grønland med base i Nuuk op, hvor hun nu sidder bestyrelsen. Derudover sidder hun i bestyrelsen for Pluss Leadership og Storm Management, DI Roskilde/Køge Bugt, og har tidligere siddet i bestyrelsen for bl.a. Københavns Energi.

Hun er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, har en MBA fra AVT Institute of Executive Education og har gennemgået NLP Master Practitioner.