Mads Røge

Kategori

Nyt om navne

Virksomhed

Komproment

Dato

Body

Mads Røge er ny topchef i Komproment

Mads Røge har fra årsskiftet taget over som ny administrerende direktør for nordjyske Komproment, der leverer ventilerede facade- og tagløsninger. Komproment har fået succes ved at gå all-in på bæredygtighed og dokumentation for produkternes klimaaftryk.

Mads Røge har i de sidste ti år siddet i bestyrelsen for Komproment og er dermed rekrutteret til topposten fra egne rækker. Det betyder, at han kender virksomhedens DNA i detaljer efter en årrække med ansvar for logistik, personale og de værdier, som kendetegner virksomheden.

Komproment blev stiftet i 1999 af tre venner og er beliggende i Svenstrup ved Aalborg. Stifterne er fortsat aktive med hver deres ansvarsområde.

- V i har haft Mads Røge med os i 17 år, så vi ved, at vi får en dedikeret direktør, der skaber udvikling gennem samarbejde. Han kender vores produkter, vores kunder og leverandører og har været med til at præge den grønne produktlinje, som har gjort os til markedsleder, siger Niels Heidtmann, der sidder som eksportdirektør, stifter og medejer af Komproment.

Mads Røge har en baggrund i Forsvaret og har tidligere været udsendt til Balkan. Han er uddannet speditør, og har en bachelor i ledelse, som er hans helt store interesse. Han bor privat med sin hustru Anja og tre børn i Løgstør, hvor han er særdeles aktiv som frivillig træner og udvalgsmedlem i såvel fodbold som håndbold, og han er ligeledes bestyrelsesformand i en mindre fodboldklub.

- Min familie er meget vigtig for mit virke, ligesom det er hjerteblod for mig at give en hånd med i det frivillige arbeje i foreningerne lokalt. Det tager jeg med mig i mit job, hvor fornemmelsen af at skabe resultater sammen med et godt hold er en del af den særlige Komproment-ånd, betoner Mads Røge.

Mads Røge forventer en kraftig opskalering af Komproment, og at vækstrejsen vil omfatte øget fokus på etablering af Komproment som brand på de nære eksportmarkeder.

- Jeg har meget stor tro på og tillid til, at vi kan fortsætte opskaleringen af Komproment, og jeg glæder glæder mig til at lægge nye lag på udviklingen, siger Mads Røge, der også kommer til at stå i spidsen for en større omplantning i 2022, hvor Komproment flytter ind i nyt domicil i Støvring.

- Her vil vi møde vores kunder og leverandører i et byggeri, der oser af smukke, bæredygtige ventilerede tag- og facadesten fra eget produktprogram, lover Mads Røge.

Kontakt
Adm. direktør Mads Røge, Komproment, mads@komproment.dk, telefon 25 22 90 81