Lone Biering

Kategori

Jobskifte

Virksomhed

Danish Hub for Cybersecurity

Dato

Body

Ny strategisk innovationspartner hos Danish Hub for Cybersecurity

Bodil Biering er blevet ansat som strategisk innovationspartner hos Danish Hub for Cyber Security. Hun skal bl.a. skal stå for et nyt Security by Design-projekt, hvor startups skal tænke cybersikkerhed ind i deres produkter, så de bliver mere konkurrencedygtige. Desuden får hun også ansvaret for at udvikle flere inkubatorforløb og koncepter.

Danish Hub for Cybersecurity, der har til formål at styrke startups og udviklingsvirksomhed inden for cybersikkerhed i Danmark via sit store videns- og uddannelsesnetværk, opruster nu med en ny Strategic Innovation Partner, der bl.a. har lang erfaring inden for optimering af startups og scaleups .

Bodil Biering har arbejdet som coach og facilitator i flere år, senest som Startup Mentor hos Tech Nordic Advocates. Derudover har hun i bagagen mange års erfaring som leder og softwareudvikler og har en Ph.D. i abstrakt matematik og datalogi fra IT-Universitetet og Cambridge Universitet.

“Med Bodil på holdet bliver vi endnu bedre til at styrke landets cybersecurity startups og scaleups. Hun har tidligere haft ansvar for og deltaget i projekter med tech-startups og scaleups og besidder den rette kombination af teknisk viden, forretningsforståelse, menneskekundskab og kultur,” siger Lars Bajlum Holmgaard Christensen, direktør i Danish Hub for Cybersecurity.

Bodil Biering skal stå i spidsen for Danish Hub for Cybersecuritys nye Security by Design-projekt, der bl.a. har fokus på at tænke sikkerhed ind i alle faser af udviklingen af nye data- og techdrevne produkter samt services hos startups på tværs af økosystemer, herunder eksempelvis startups inden for proptech, healthtech, fintech m.fl. Meningen er at cybersecurity skal gøres til en værdifuld produktfeature, der styrker nye techprodukter og som kan give konkurrencefordele:

“Det er et skifte væk fra at se cybersecurity som usexet complicance til at tænke det som proces og også som en produktfeature, der ikke alene skaber mere sikre produkter, men også kan skabe konkurrencefordele for startups,” forklarer Lars Bajlum Holmgaard Christensen.

Ud over, at se på cybersecurity som feature kan være en konkurrencefordel, så skal Bodil Biering også se på om Security by Design kan spare ressourcer, dels ved at bygge cybersecurity-mindset ind i processer og kultur fra et meget tidligt stadie og dels ved at vise startups, at det ikke behøver være uoverskueligt og at konkrete udfordringer kan løses med de cybersikkerhedsløsninger, som allerede er udviklet og tilgængelige hos danske cybersecurity-startups.

Bodil Biering får desuden ansvaret for at udvikle flere inkubatorforløb og koncepter, så Danish Hub for Cybersecurity kan tilbyde forskellige typer af inkubatoraktiviteter med en række samarbejdspartnere inden for den nærmeste fremtid.