Jes Hansen er Swecos nye direktør for infrastruktur

Kategori

Nyt om navne

Virksomhed

SWECO

Dato

Body

Den rådgivende ingeniør- og arkitektrådgiver Sweco har udpeget Jes Hansen som ny direktør for virksomhedens infrastrukturdivision. Jes Hansen kommer med 17 års erfaring fra WSP, senest i en rolle som viceadministrerende direktør og COO for WSP/Orbicon. Han afløser Claus Andersen på posten, der efter 20 år i Sweco har valgt at søge nye udfordringer uden for branchen.Det er en erfaren globetrotter med tunneller, broer og jernbaneprojekter i hele verden på samvittigheden, som den 1. februar 2021 tiltræder som ny direktør for Swecos division for infrastruktur. 43-årige Jes Hansens karriere tog fart i WSP i 2003 i Sydney, der fungerede som hans base for infrastrukturprojekter i mange lande. Senere gik turen til Edinburgh, hvor han bl.a. fik ansvaret for at rådgive byens letbane i dele af den gamle skotske hovedstad, som er UNESCO-fredet. Derefter fulgte fem år i London, inden Jes vendte retur til Danmark i 2014 for at starte WSP. Her fik Jes ansvaret for opkøbet af Orbicon og vækstrejsen i Danmark fra 0-500 ansatte. Jes Hansen er oprindeligt uddannet bygningskonstruktør og har sidenhen læst en Master i Project Management i Australien og en M.B.A. på Cambridge Universitetet i England.