close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sponseret indhold

Motorstyring gav hovedbrud i udvikling af IoT-persienner

Inwido ville disrupte markedet for persienner med en intelligent persienne. Men undervejs i udviklingsprojektet måtte ingeniørerne sande, at den digitale verden rummer helt andre og større udfordringer, end man er vant til, når man er eksperter i vinduer og døre.

Det var ikke den trådløse kommunikation, men mere lavpraktiske udfordringer omkring motorstyring og motoren som gav Develco hovedbrud, da de skulle hjælpe med at udvikle smarte persienner. Photo: Develco Foto: Develco

Det har været sværere end som så, at få gjort dumme persienner smarte. Ideen var ellers oplagt og tilbød fleksibilitet, komfort og energioptimering:

En intelligent persienne koblet på internettet med fjernstyring via en app på smartphonen, uanset hvor i verden man befinder sig. Persiennerne kan tidsindstilles, og man kan programmere en ’favorit-position’, sådan at persiennerne fx blænder helt af, når der skal ses film på fjernsynet. Samtidig kan persiennen tale sammen med en solsensor, så persiennerne automatisk blænder ned, når solen står skarpt på vinduet, og samtidig forbedrer indeklima. Batteridrevet persienne, sådan at man slipper for faste elinstallationer i vinduet, og endelig kan man via app’en betjene andre intelligente installationer i hjemmet, som fx intelligente termostater.

»Vi købte projektet med de intelligente persienner af en lille udviklingsvirksomhed. De solgte os en mock-up, og derfra var det så tanken, at vi skulle udvikle persiennen,« fortæller Henrik Søgaard Pedersen, udviklingschef hos Inwido.

Projektet med udviklingen af den intelligente persienne blev indledt tilbage i 2011, og det var tanken, at persiennen skulle være klar til markedsføring efter et år. Men ingeniørerne blev klogere:

Til at stå for udviklingen af den intelligente persienne blev der ansat to konstruktører hos Inwido, og samtidig blev Develco bedt om at bistå med sin ekspertise.

»Det var et meget spændende projekt at komme med i,« fortæller Erik Refsgaard, projektleder hos Develco:

»Fordi der netop er flere interessante tekniske aspekter. Dels er der dét, vi brænder for: Internet of Things. Det er en enhed, der via en gateway kommer på nettet, og hvor data og mulighed for styring af persiennen giver utallige muligheder inden for både komfort og energioptimering. Og så er det en batteridrevet enhed, der skal køre længe på batteriet, dvs. enheden skal være optimeret mht. energiforbrug. Og så det tredje, at det er low power wireless communication, som er et af vores primære kompetenceområder.«

De største udfordringer

I udgangspunktet forventede man, at de største tekniske udfordringer ville gemme sig i den trådløse kommunikation:

»Persiennen er et aluminiumsrør, som sidder i vinduesåbningen med beton på alle sider. Det var en stor bekymring: ‘Kan vi overhovedet snakke trådløst ud fra det?’.« siger Erik Refsgaard.

»Det var dog nogle udfordringer, der relativt hurtigt blev løst, og der blev fundet nogle fornuftige kompromiser mellem design og radio-performance. Der blev lavet en masse tests for antenne-performance og udstrålingskarakteristik i forhold til antennens konstruktion og dens integration med det mekaniske design af persiennen. Men det viste sig, at der var nogle andre, mere lavpraktiske udfordringer omkring motorstyring og motoren, som skulle give os hovedbrud,« siger Erik Refsgaard.

Motorer med tolerancer

Hos Inwido havde man tidligt i forløbet lagt sig fast på en motor til persiennen ud fra nogle ønsker til motorens fysiske størrelse.

»Vi havde fokuseret på den fysiske dimension af motoren, så den kunne være i persiennen og have en vis kraft. Men da Develco så får den i hånden, så er der nogle variationer i den motor, som gør, at det var ’ikke bare lige’ at udvikle styringen,« fortæller Henrik Søgaard Pedersen.

Derfor måtte ingeniørerne hos Develco i gang med et tidskrævende testarbejde:

»Vi satte mange mange motorer til at køre op og ned i testopstillinger 24/7, hvor de løftede tunge håndvægte for at fremprovokere slid i motorerne, så vi kunne lære af ændringerne i strømkurver. Derefter var det et spørgsmål om godt og gedigent ingeniørarbejde at udvikle nogle algoritmer, der kunne styre motorerne,« forklarer Erik Refsgaard.

Nye versioner betød forsinkelser

En anden faktor, som noget uventet kom til at forsinke den intelligente persienne, var en opdateret software-protokol. Persiennens trådløse teknologi anvender protokollen Z-wave, og den protokol var valgt helt fra begyndelsen af projektet. Men undervejs blev udviklingsholdet hos Inwido og Develco overhalet af en ny version af protokollen:

»Verden står ikke stille, når du er i et udviklingsforløb. Så alene det, at forløbet strækker sig over tid, kan blive et problem. Z-wave-protokollen udviklede sig under det lange forløb med vores mekaniske udvikling. Man kan ikke godkende og lancere et nyt produkt med en gammel protokol, så derfor var vi nødt til at lave en betydelig softwareopdatering på et tidspunkt, hvor produktet ellers var klar til produktion,« forklarer Erik Refsgaard.

Det endte med, at tidsplanen måtte justeres seks gange. Så projektet i stedet for ét år kom til at vare fire år.

»Vores læring har været, at man skal passe på med udviklingsprojekter, der spænder over både digitale og fysiske elementer,« siger Henrik Søgaard Pedersen.

»Man skal tage en mere ad hoc-agtig tilgang – tage et lille skridt og se, hvad vi så gør. Vi er fra de fysiske produkter vant til en stage-gate-proces, hvor vi laver en tidsplan, leverer, og så er vi færdige. Men i software-verdenen arbejder man ud fra en sprint-planlægning, med korte sprint, hvor man ofte evaluerer fremskridtet. Og det har vi lært. Vi skal ikke være så fokuserede på planer, men være mere fleksible,« siger Henrik Søgaard Pedersen.

Erik Refsgaard fra Develco anbefaler, at alle parter involveres så tidligt som muligt i forløbet.

»Det vigtigste er at få pinpointet de største risici i projektet og få dem afklaret først. Og det skal man gøre ved, at man har alle parter med i produktudvikling. Det med at lave elektronik ét sted, mekanik et andet sted og software et tredje sted og så sætte det sammen, når alle er færdige, og så spiller det bare – det tror jeg, alle i projektet har lært: Det er ikke det mest hensigtsmæssige.«