Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
Sponseret indhold

Monster-aktuator skal tage kampen op med traditionel hydraulik

Med landbrugsmaskiners forventede overgang til 48 V kan high-power aktuatorer fra LINAK komme til at hugge markedsandele fra hydraulikken. Men før de sønderjyske ingeniører når så langt, skal de foretage et kvantespring eller to.

Af TECH RELATIONS for LINAK A/S
Elektronikingeniør Chris Sørensen havde ikke forventet at blive involveret i et muligt aktuator-eventyr, da han for to år siden blev ansat hos LINAK i Nordborg. Her er han i godt selskab med virksomhedens p.t. største, model LA36. Illustration: LINAK

Potentialet er enormt, hvis det i fremtiden lykkes Nordborg-virksomheden LINAK at hive fire gange så mange kræfter ud af deres lineære aktuatorer.

I landbruget vil man f.eks. kunne hæve og sænke den indføringstromle, der vipper kornet ind på skærebordet, og den lange – og ikke mindst tunge – kniv, der klipper kornet, vil kunne skubbes frem og tilbage ved hjælp af aktuatorer. Også de op til 20 meter lange tværbomme på sprøjte- og gyllevogne vil i fremtiden kunne foldes ind og ud ved et tryk på en knap.

Og det rigtig spændende er, at de nævnte eksempler blot er to ud af rigtig mange – inden for én enkelt branche – hvor generiske aktuatorer med superkræfter vil kunne erstatte traditionel oliehydraulik.

Det siger Claus Hegelund Sørensen, Director, R&D TECHLINE®, LINAK.

»Hvis det lykkes os at løse de udfordringer, der er forbundet med en højere effekt og en anvendelse i et langt barskere miljø, tror jeg, der vil være en meget stor efterspørgsel. Dermed er det formentlig ikke urealistisk, at vi vil kunne fordoble vores salg inden for landbrugssektoren over de næste fem år, lyder vurderingen.«

De fordele, som Claus Hegelund Sørensen taler om, er bl.a. LINAK-aktuatorernes indbyggede sensorer og datakommunikation via CAN-bus. Tilsammen giver det maskinføreren en langt bedre hastighedsstyring og positionering.

Et andet vigtigt aspekt er, siger Claus Hegelund Sørensen, at aktuator-systemerne ikke vejer ret meget, og at de består af langt færre komponenter. Dermed er de lette at installere og vedligeholde og yder samtidig et væsentligt bidrag til at holde mejetærskerens totalvægt nede.

Fra 12 V til 48 V

Men selvom man med det eksisterende aktuator-program allerede har erstattet hydraulik mange steder, udtaler Claus Hegelund Sørensen sig med et vist forbehold om fremtiden. Det er der to årsager til.

For det første er der den underliggende præmis. Nemlig forventningen om en snarlig forøgelse af driftsspændingen på eksempelvis landbrugsmaskiner fra 12 V til 48 V.

»Vi ved, at det er under forberedelse i bilindustrien. Og gennemføres det først der, er vi ret sikre på, at det også sker med hensyn til landbrugsmaskiner,« siger Claus Hegelund Sørensen og fortsætter:

»I dag har de største aktuatorer til mobile enheder en nytteeffekt på omkring 100 W. Men alene med en forøgelse af driftsspændingen vil de nå op på 400 W, hvilket kan omsættes til en kraft på 20.000 N. Helt lavpraktisk svarer det til, at de kan flytte to ton 20-25 mm på et sekund. Og det er rigeligt til rigtig mange funktioner i f.eks. landbruget og vindmølleindustrien.«

Kæmper på alle fronter

Den anden årsag til, at champagnepropperne stadig sidder i flaskerne i Nordborg, er de tekniske udfordringer.

Dem er der en hel del af, forklarer elektronikingeniør Chris Sørensen, der som nyuddannet blev en del af Claus Hegelund Sørensens team for to år siden.

»Der er jo indlysende store forskelle på de forhold, vi byder en aktuator i et hæve-sænke-bord, og så de forhold, den vil blive udsat for om bord på en mejetærsker. Ud over at der skal ydes en langt større effekt, bliver udstyret også udsat for ekstreme vibrationer, for ikke at tale om skidt og møg og fugt og varme.«

»Det sidste er i øvrigt også en udfordring, der rammer ind i vores grønne dagsorden,« fortsætter Chris Sørensen.

»Vores elektroniske komponenter ligger på grænsen, hvad angår den øgede mekaniske og elektroniske spildvarme, der følger med en højere effekt. Af samme grund er vi i gang med at undersøge mulighederne for decideret mekanisk køling i form af køleribber, der eventuelt kan kombineres med andre spindeltyper og et mere friktionsfrit gear. Endelig vil high-power-aktuatorerne blive drevet med børsteløse motorer, der udvikler mindre varme og dermed også er mere miljøvenlige.«

»Men udfordringerne er jo også det, der gør vores teknologiafklaring ekstremt spændende. Man kommer virkelig i dybden med alle komponenter og lærer en masse om deres virkemåde under ekstreme forhold. Det giver en helt anden dybde i tingene, som jeg rigtig godt kan lide.«

Kvantespring og skarpe hjerner

Da Chris Sørensen skiftede skolebænken ud med LINAK, havde han ingen forventninger om at blive involveret i et muligt aktuator-eventyr. Det er med hans egne ord en ekstra bonus.

»I modsætning til alle fordommene om store virksomheder så har jeg fået masser af ansvar fra dag et. At det her så kommer oveni, gør det bare endnu bedre. Man kommer virkelig i dybden med komponenterne og lærer en masse om deres virkemåde under ekstreme forhold. Det giver en helt anden dybde i tingene, som jeg rigtig godt kan lide.«

Det er en udmelding, der glæder hans chef, Claus Hegelund Sørensen, for hvis aktuatorerne skal æde sig yderligere ind på de mere bastante hydrauliksystemer, skal der foretages noget, der ligner et kvantespring. Og den slags kræver som bekendt massevis af skarpe hjerner.

»Vi har rigtig gode folk i udviklingsafdelingen, men søger hele tiden at opruste med forskellige ingeniørkompetencer - for ikke at tale om elektronik- og softwarefolk,« siger han.

Robotter og el-trucks kan allerede være med

For selvom man i landbruget p.t. benytter 12 volts-systemer og formentlig vil gøre det en rum tid fremover, så sidder man ikke på hænderne i Nordborg. Der er andre køretøjer og redskaber, der i dag kan benytte nye og stærkere aktuatorer.

»Der findes allerede en række hybridkøretøjer som f.eks. store robotplæneklippere og el-trucks, der benytter 48 V. Her vil vores aktuatorer kunne appliceres direkte, når de forhåbentlig er færdigudviklede om to-tre år,« siger Claus Hegelund Sørensen.

Hvor det så slutter, når high-power-aktuatorerne får bidt sig fast i markedet, er indtil videre kun kvalificeret gætværk. Men hydraulik-industrien som sådan behøver ifølge Claus Hegelund Sørensen ikke blive alt for nervøs.

»Nej, markedet for hydraulik er jo enormt bredt og med systemer, der leverer op til flere hundrede tusind watt. Effekter af den størrelse kommer vi aldrig i nærheden af med aktuatorer, og det har vi heller ikke interesse i. Det, vi udfordrer, er et lille hjørne under 500 W, som til gengæld har en meget stor volumen. Det er rigeligt for os.«