Sponseret indhold

Mød automatiserings-eksperterne i det smarte hus på Birkemose Allé

Automations-eksperterne fra Beckhoff har fyldt deres nye domicil i Kolding med bygningsautomation. Hvorfor? På grund af klimaet, kollegerne og kunderne - og fordi de kan.

Af TECH RELATIONS for Beckhoff
Varme, ventilation, adgangskontrol, lys – alt i Beckhoffs nye domicil er samlet i én fælles styring, der betjenes via touchskærm Illustration: Tech Relations

Det er belysningen, der for alvor kan få Henrik Munch Byrialsen op af stolen. Som ansvarlig for de tekniske løsninger i Beckhoff Automations nye danske hovedkvarter på Birkemose Allé har han selvfølgelig arbejdet med det hele – adgangskontrol, indeklima, opvarmning, solceller, vejrstation og meget mere.

Men når det gælder husets belysning, har han nørdet helt igennem med kelvin, lumen og alt det andet man skal beherske for at kunne forbedre arbejdspladsen med lys. Husets LED-armaturer kan lyse i fem forskellige farver. Henrik, der er Beckhoffs danske ekspert i bygningsautomation, har programmeret dem, så de udstråler et særligt hvidt og energigivende lys om morgenen. Hen over dagen bliver lyset gradvist mere gult for sidst på dagen igen at blive mere hvidt, fordi som han siger:

"På den måde giver vi folk et skud energi, så de kommer friske hjem til familien."

Håndscanneren styrer adgangen til huset. Direktør Michael Nielsen understreger, at data er krypteret, og at håndfladen ikke kan genskabes. Illustration: Tech Relations

Én fælles styring

Der er flere årsager til, at Beckhoff har proppet sit nye hus med digitale løsninger: For at sænke husets klimaaftryk, for at sikre medarbejderne optimal trivsel, for at demonstrere løsningerne over for kunderne - og ikke mindst fordi de kan.

"Vi går all in, fordi vi er teknik-nørder, og fordi vi gerne vil vise, hvad man kan opnå, når forskelige systemer i en bygning spiller sammen", forklarer direktør Michael Nielsen.

"Hidtil har det netop været problemet, at systemerne har kørt med hver sin styring. Vi har nedbrudt de tekniske siloer og integreret det hele i én kontrolenhed."

30% lavere energiforbrug

Som nævnt er medarbejderne en af årsagerne til, at Beckhoff har valgt, at give den fuld gas med bygningsautomatikken i det nye hus, der blev taget i brug 3. august. En anden årsag er et ønske om at mindske husets energiforbrug og miljøpåvirkning. Michael Nielsen vurderer, at huset vil forbruge 30 procent mindre energi end et sammenligneligt, konventionelt nybyggeri. F.eks. går det i dvale om natten: Solgardinerne går ned og ventilation og varme slukkes. Huset vågner igen, når den første medarbejder møder næste morgen.

Adgangskontrollen foregår for øvrigt via en håndfladescanner, der er berøringsfri og dermed corona-sikker. Nu ved bygningen, at det f.eks. er Michael Nielsen, der er ankommet. Automatisk tænder lyset hele vejen op til hans kontor, samtidig med at alle apparater i kontoret starter op. Vælger han i stedet at gå ud på lageret, så ved systemet, at det ikke er hans faste arbejdsplads. Derfor tændes lyset på lageret kun halvt.

Ikke kun lys har betydning for et godt arbejdsmiljø og indeklima. Luftkvaliteten er også vigtig. Sensorer måler CO2-niveauet i hvert rum og justerer tilførslen af ilt alt efter, hvor mange mennesker der befinder sig i lokalet.

Her er alle husets funktioner

Funktionerne i det smarte hus sænker husets klimaaftryk, sikrer medarbejderne optimal trivsel og demonstrerer samtidig løsningerne over for kunderne når de kommer på besøg. Illustration: Tech Relations

Showcase

En tredje årsag til at proppe huset med automatisering er kunderne. Michael Nielsen har fået fuld opbakning fra sit tyske moderselskab til at gøre huset til en showcase for, hvad man kan inden for avanceret bygningsautomation. Beckhoff, der har 5.000 medarbejdere globalt, er primært specialist i automatiseringsløsninger til industrien, men arbejder også med styringselektronik til bygninger.

Henrik Munch Byrialsen er Beckhoffs ekspert i bygningsautomation. Her står han foran det el-skab, der rummer husets styringselektronik Illustration: Tech Relations

Styringer pillet ud

"Vi har købt køleanlæg, ventilation, adgangskontrol og andet hos forskellige leverandører", fortæller Henrik Munch Byrialsen.

"Derefter har vi pillet styringen ud og erstattet den med vores egen. Når du gør det, så skal du selvfølgelig have en god forståelse med leverandøren, så alle forhold omkring produktgaranti er afklaret. Men det giver os den fordel, at vi nu kan tilgå alle systemerne centralt fra samme interface."

Udfordringen: tid

Spørger man Henrik Munch Byrialsen, hvilke udfordringer han har måttet håndtere undervejs på rejsen fra de første byggeplaner til et fikst og færdigt IoT-hus, så koger han det ned til ét ord: tid.

"Det har taget længere tid, end vi havde regnet med, ikke mindst indreguleringen af de forskellige systemer. Som leverandør bruger man normalt 80 procent af budgettet til installation og 20 til indregulering. Men mange systemer kommer aldrig til at fungere optimalt, fordi de ikke indreguleres præcist nok. På baggrund af de erfaringer, vi har gjort os, bør fordelingen i stedet være være 60/40."

Ud over at alle funktioner i huset kan styres centralt muliggør den fælles styring også central opsamling af data. Når man har opsamlet et års data fra huset, skal de fodres ind i en maskinlæringsalgoritme udviklet af Michael Nielsen og Henrik Munch Byrialsens kolleger i Beckhoffs hovedkvarter i Verl nær Gütersloh. Derefter regner man med, at huset vil kunne optimere sig selv løbende.