Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Listepræsentation: Lederlisten

Tag ledelse seriøst, og gør medlemmerne i stand til at lede både lokalt og i hele samfundet. IDA skal stå ved, at en stor del af medlemmerne er ledere, lyder det fra lederlisten.

Af TECH RELATIONS for LEDERLISTEN

Omkring halvdelen af IDAs fuldgyldige medlemmer er ledere i en eller anden form. Derfor er det forkert, at IDAs vision 2025 ikke sætter ledelse på dagsordenen. Lederlisten ønsker at gøre op med IDAs berøringsangst over for ledelse. Endvidere ønsker Lederlisten at påvirke samfundsudviklingen og medlemmernes personlige udvikling inden for lederskab. Via begavet ledelse kan IDA drive samfundet og teknologien fremad.

Mærkesager

  • Medlemmernes evner, netværk og professionelle identitet skal konstant udvikles gennem løbende uddannelse. Vi arbejder for at IDA tilbyder kvalitetsuddannelser i ledelse og deltagelse i netværk.
  • Fremtidens ledere skabes i IDA.
  • IDA skal være dagsordenssættende i Danmark på det ledelseesfaglige område. Realiserer vi medlemmernes viden og lederkompetencer, driver vi samfundet fremad.
  • Tag ledelse seriøst. Flere kvinder i ledelse. Flere kompetente og veluddannede ledere på danske arbejdspladser.

Historik

Lederlisten har været aktiv under skiftende navne igennem de seneste 25 år, men fandt sin endelige form i 2016. Listen har haft næstformandsposten i IDA og har udvirket en række succesfulde tiltag, der har trukket i den rigtige retning: IDA Lederforum, IDA Ledelse, Karriere og Kompetence, IDA Selvstændig og IDA Mentorordning. Arbejdet er aktuelt, fordi der er en stigende andel af IDA-medlemmer, der har berøring med ledelse i hverdagen.

Hvem

Lederlisten består af erfarne ildsjæle, der alle selv er ledere. Listen har erfaring fra en række udvalg og netværk i IDA, ligesom dens medlemmer har igangsat vedvarende aktiviteter for ledere. Lederlisten tilstræber en bred repræsentation kønsmæssigt, aldersmæssigt og geografisk.

Vision

IDA skal profilere sig politisk som den lederorganisation, den også er.
IDAs medlemmer skal prøve kræfter med ledelse, så de kan realisere de potentialer, deres store viden og overblik giver dem.
IDA skal være et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi og viden gennem begavet ledelse.