close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

LINAKs vilde plan: Om to år skal hospitalssengen være online

Aktuator-virksomheden LINAK vil inden for to år præsentere pleje- og hospitalssenge, der kommunikerer med skyen. Det kræver de skarpeste elektronik-, mekanik- og softwarenørder, som det er muligt at opdrive, siger systemmanageren hos LINAK.

Af TECH RELATIONS for LINAK A/S
I fremtiden vil vi i langt højere grad monitorere vores eget helbred ved hjælp af en række applikationer. De data, der genereres, skal selvfølgelig ind i vores kontrolboks og videre op i skyen, siger Jørgen Sobol, der er director for SBU Sales i LINAK MEDLINE & CARELINE. Illustration: LINAK

Hvis alt går som planlagt, kan LINAK inden for en tidshorisont på to år præsentere en hospitalsseng, der ikke bare registrerer brugen af sengen og de tilkoblede applikationer, men også gør dem tilgængelige i skyen.

Dermed vil aktuatorvirksomheden i Nordborg have taget et kæmpe skridt og åbnet et helt nyt online-kapitel i virksomhedens historie, siger svagstrømsingeniør og systemmanager Søren Dreyer.

»Vi er jo oprindeligt en virksomhed, der har fremstillet relativt mekaniske produkter. Men de seneste år er det gået rigtig stærkt, og de systemer, vi bygger i dag i MEDLINE® & CARELINE®, er i den grad baseret på elektronik og software.«

Masser af accessories genererer masser af data

Som eksempel peger han på den kontrolboks, der oprindeligt havde til opgave at styre og fordele strømmen mellem de ofte mange indbyggede aktuatorer i pleje- og hospitalssenge.

Men i 2018 er det bare én af de opgaver, som den mikrocontrollerbaserede enhed tager hånd om.

»I dag er boksen knudepunkt for alle mulige accessories, som f.eks. vejeceller og applikationer, der registrerer, om patienten har forladt sengen eller måske har tisset i den. Den udvikling vil helt sikkert fortsætte og efterhånden generere rigtig mange data. Og de data vil vi selvfølgelig gerne gøre tilgængelige online.«

Infrastrukturen mangler

Status hos udviklerne er, at selve kontrolboksen snart er klar til skyen. Men resten af vejen derop – altså infrastrukturen og muligheden for at kunne behandle data i skyen – er vi i gang med at udvikle, fortæller Søren Dreyer.

»Én af udfordringerne er jo, at vi arbejder inden for det medicinske område, hvor der er meget strenge krav til sikkerheden. Dels må trådløse applikationer ikke kunne forstyrre andet udstyr, og dels er der altid en risiko for hacking og lækager, når tingene kommer på nettet. Det allerværste, der kan ske, er jo, at aktuatorerne begyndte at køre af sig selv. Det ville være et sandt mareridtsscenarie, som vi for alt i verden vil undgå. Af samme grund er vores kontrolbokse indtil videre blevet aflæst lokalt ved hjælp af en laptop.«

»Hvor svært kan det være? Rigtig svært!«
Men selvom det er en udfordring af dimensioner, ændrer det ikke på, at skyen er det erklærede mål. Heller ikke selvom Søren Dreyer på egen krop har erfaret, at tingene ofte er sværere, end de umiddelbart ser ud til, når det drejer sig om aktuatorteknologi i medicinske miljøer.

»Jeg var selv en lille smule nonchalant med hensyn til aktuatorer, da jeg kom til LINAK for tre år siden. Jeg tænkte: ”Hvor svært kan det være at få sådan en gevindstang til at køre frem og tilbage?”.
Men jeg fandt lynhurtigt ud af, at det faktisk er temmelig kompliceret – særligt efter vi fik indbygget mikrocontrollere i både kontrolbokse og betjeningsenheder,« siger han og fortsætter:

»Dertil kommer så de nævnte standarder inden for medicinområdet, og det faktum at hospitalssenge kan være rene bakteriebomber. Det sidste betyder, at vores systemer skal kunne tåle at komme en tur i den store opvaskemaskine, som de kører sengene ind i, og hvor de bliver renset og desinficeret efter alle kunstens regler. Bare det at få udstyret tætnet nok er særdeles udfordrende.«

Teknikerne får sved på panden

Spørger man Jørgen Sobol, der er director for SBU Sales i LINAK MEDLINE & CARELINE-segment, vil Søren Dreyer og hans kolleger da også få nok at se til i fremtiden.

Han peger dels på, at der bliver flere og flere plejekrævende ældre, dels på et større samfundsmæssigt fokus på sundhed.

»Det betyder formentlig, at vi i fremtiden i langt højere grad kommer til at følge vores eget helbred ved hjælp af forskellige applikationer. Og de applikationer skal selvfølgelig kunne kommunikere med vores kontrolboks, så data bliver tilgængelige i skyen,« siger han og nævner et andet forhold, der gør, at Søren Dreyer og hans folk ikke kommer til at kede sig:

»Applikationer som f.eks. vores veje-feature i sengen eller Out of Bed notification, som allerede spiller sammen med kontrolboksen, er jo ikke bare noget, vi får udviklet hos vores partnere. Vi køber måske selve vejecellen, men udvikler og bygger så selv al elektronik, software og mekanik rundt omkring den. Sådan vil det også være fremover, hvilket igen kræver masser af kompetente folk.«

Nørder skal få visionen til at flyve

Dermed forfølger Søren Dreyer og hans kolleger reelt to spor i øjeblikket. Et, der har allerhøjeste prioritet, og som handler om at få kontrolboksen op i skyen - og et lidt mere langsigtet, der skal sikre, at boksen kan kommunikere med fremtidige applikationer.

I den forbindelse er systemmanageren ikke helt sikker på, at han og hans afdeling har de ressourcer, der skal til.

»LINAK er jo verdensførende med hensyn til aktuatorteknologi, og det er vanvittigt spændende at være en del af. Men visionen er også en udfordring, som jeg tror, vi ikke kan løse alene. Ud over de rigtig mange virksomheder, der gerne vil samarbejde med os, har vi brug for de skarpeste elektronik-, mekanik- og softwarenørder, vi kan opdrive. Vi har brug for folk, der kan dykke dybt ned i tingene, og som, når de er færdige med det, kan få det hele til at se legende let ud,« lyder det.

En rejse med muligheder

Til gengæld kan Søren Dreyer så love, at der næsten er ubegrænsede muligheder i en global virksomhed som LINAK, der mener, at ting gerne må koste i udvikling, bare de ender som en god forretning.

Og dertil kommer det, han selv holder allermest af:

»Altså, jeg er jo udviklingsmand og får et kick ud af rejsen fra idé til færdigt produkt. Og jo større forhindringer jeg forcerer på rejsen, desto sjovere er det at komme i mål. Så jeg tror, vi går en rigtig, rigtig sjov fremtid i møde,« smiler Søren Dreyer.