Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

LINAK: Machine Learning skal afkorte levetidstest for aktuatorer

Med omkring 1.000 årlige levetidstest på op til tre måneders varighed er potentialet i reducerede testtider til at få øje på. Hos LINAK har en nyuddannet ingeniør fået til opgave at trække data ud af test-stande og aktuatorer – og dermed forsøge at se ind i fremtiden.

Af TECH RELATIONS for LINAK A/S
Turnusingeniør Kasper Liboriussen leder projekt ‘kortere levetidstest’. Som navnet fortæller, skal de tre måneder, aktuatorerne tilbringer i skærsilden, gerne kortes ned. Her ses Kasper ved en af de 18 teststande, der indgår i projektet. Aktuatoren, der ses som den hvide søjle midt i billedet, belastes af et pneumatisk stempel, mens data på bl.a. strøm, vibrationer og temperatur trækkes ud. Illustration: Frank Ulstrup

Det er som bekendt svært at spå – især om fremtiden.

Men hvis man har adgang til masser af data, machine learning og teknisk talent, bliver det en hel del lettere.

Det er i hvert fald rationalet hos aktuatorproducenten LINAK, der gerne vil kunne forudsige resultatet af de op mod 1.000 levetidstest, man hvert år gennemfører – og dermed reducere den nødvendige testtid på tre måneder.

»Det vil ikke alene spare os for oceaner af tid. Det vil også gøre os meget klogere på data og på, hvad der sker inde i en aktuator under dens livstid, og hvorfor den til sidst går i stykker,« siger Kasper Liboriussen, der er leder af projekt ‘kortere levetidstest’ og desuden er nyuddannet maskiningeniør.

Her har en fysiker og to kolleger fra udviklings- og testafdelingen fået til opgave at indsamle og analysere de data, der genereres i de tre måneder, hvor aktuatorerne løfter og trækker og pines og plages i virksomhedens teststande. I projektet drejer det sig konkret om data fra de 18 af virksomhedens 240 teststande, der er særligt rigget til formålet.

Hurtige ændringer og bedre service

De interessante data vedrører bl.a. strøm, spænding og belastning af aktuatoren samt vibrationer og temperatur. Kan man forstå sammenhængene her, åbner det bl.a. døren for hurtige produktændringer og en endnu bedre kundeservice, forklarer Kasper Liboriussen.

»Ved hjælp af machine learning og data analytics kan vi forhåbentlig blive i stand til at forudsige testens endelige resultat uden at gennemføre den helt,« siger Kasper Liboriussen og fortsætter:

»Det vil selvfølgelig have stor betydning internt med det antal test, vi laver. Derudover vil det have betydning, når en kunde f.eks. spørger, om en aktuator må belastes ud over det specificerede i kortere perioder. Den type forespørgsler får vi hver måned, og for at kunne give et kvalificeret svar er vi nødt til at gennemføre testen. Som det er nu, går der jo så tre måneder, før vi er klar med et svar.«

LINAK råder i runde tal over 240 levetidstestere, der alle benyttes flittigt. Illustration: Frank Ulstrup

Planlagt service

Men i et endnu større perspektiv kan resultaterne også vise sig at være guld værd.

For hvis det ellers lykkes at analysere data til bunds og identificere de fænomener, der går forud for egentligt slid, vil man kunne opbygge komplekse matematiske modeller. Disse vil ud fra et kendt brugsmønster kunne forudsige, hvornår en aktuator bør udskiftes.

Det vil være særdeles værdifuld viden, f.eks. for landmanden, der helst ikke skal holde stille midt i høstperioden – og slet ikke på grund af en død LINAK-aktuator.

»Perspektivet er rigtig spændende og kan pege i retning af IoT og den selvdiagnosticerende aktuator, der selv fortæller, når den skal skiftes. Men i første omgang drejer det sig om at få afkortet vores test og om at blive klogere på data. Dernæst vil tiden vise, i hvor høj grad resultaterne kan bruges på andre områder,« siger Kasper Liboriussen.

Levetidstest er kommet for at blive

Nu vil den kritiske læser måske indvende, at fysiske test lyder som et levn fra fortiden, og at simuleringer er vejen frem.

Men i så fald tager læseren fejl, siger Kasper Liboriussens chef, Senior Programme Manager i Production Development Martin V. Andersen:

»Vi har intet som helst imod simuleringer og benytter dem også i vores udviklingsarbejde. Men simuleringer er og bliver forenklede modeller af virkeligheden og kan derfor ikke erstatte de fysiske test. Det er virkeligheden, der validerer simuleringen, og ikke omvendt. Vi sigter jo heller ikke mod helt at eliminere de fysiske test – kun mod at reducere deres varighed,« siger Martin V. Andersen og fortsætter:

»De fysiske test giver dig også et mere realistisk forhold til de komponenter, du benytter. Efter levetidstesten, som fortsætter, indtil aktuatoren dør, skiller vi den jo ad og ser på resultatet.«

En bevidst strategi

Den pointe nikker Kasper Liboriussen, der også er turnusingeniør på LINAK, genkendende til. Som nyuddannet har det været spændende og ikke mindst udfordrende at give sig i kast med både data og fysiske komponenter i levetidsprojektet.

»Det er jo fantastisk, at man helt uden projektledererfaring kan få ansvar for et projekt, der mange andre steder ville være ledet af en mere erfaren ingeniør.«

Spørger man hans chef, Martin V. Andersen, er LINAK-strategien med rundhåndet at dele ud af ansvaret da også temmelig bevidst.

»Det handler først og fremmest om, at vi har rigtig gode erfaringer med at uddelegere ansvar til medarbejdere, der har viljen og evnen. Dernæst handler det selvfølgelig også om, at vi meget gerne vil være en attraktiv arbejdsplads, der er i stand til at tiltrække den nødvendige talentmasse,« siger han og peger på forståelsen af data som et godt eksempel:

»Når det handler om at forstå data ved hjælp af machine learning, AI og for den sags skyld neurale netværk, er vi altid på jagt efter dygtige folk. Vi kan faktisk slet ikke få nok af den slags,« siger han og garanterer, at eventuelle kandidater aldrig vil komme til at kede sig i en global virksomhed, der stædigt insisterer på at producere i Danmark.

»Den slags ambitioner kræver selvsagt en konstant indsats på digitaliserings- og automatiseringsfronten. Dermed vil det også høre til sjældenhederne, at en dygtig ingeniør går forgæves hos os. Vi har masser af udfordringer, der venter, og vi har brug for alt det talent, vi kan rekruttere,« runder Martin V. Andersen af.