Sponseret indhold

LINAK: Kompliceret håndbetjening var næsten umulig at regne på

HC40-serien har med sin avancerede teknik og sit design hævet barren for håndbetjeninger til elevationssenge. Men den har også udfordret LINAK-ingeniørernes mekanik-kompetencer på måder, som har løftet barren for fremtidig mekanik konstruktion.

Af TECH RELATIONS for LINAK A/S
»Udfordringerne med den flade FRAME-betjening var egentlig store nok i sig selv, da den som sagt er proppet med teknik. Men opgaven blev jo nærmest ganget med to, når hele herligheden i TWIST-udgaven skulle vrides 14 grader, siger ingeniør Jesper Wolf, der havde hovedansvaret for at realisere designernes visioner.« Illustration: LINAK

»Design af innovative produkter handler ikke kun om funktionalitet. I moderne produktudvikling hænger teknik og design uløseligt sammen.«

Sådan lyder det ubesværet i salgsmaterialet for HC40, der er aktuatorvirksomheden LINAKs seneste serie af håndbetjeninger til elevationssenge.

Og at design og teknologi hænger uløseligt sammen – så uløseligt, at det kan give anledning til adskillige hovedbrud – skriver Development Technician, R&D Mechanics, Jesper Wolf gerne under på.

Jesper Wolf har konstrueret robotter og fuldautomatisk produktions udstyr i 15 år. Udviklingen af HC40 her har i kompleksitet og sværhedsgrad været mindst lige så udfordrende, siger han. Illustration: Linak

Gennem de seneste tre år er det nemlig ham, der har haft hovedansvaret for at forvandle designernes visioner til noget, der rent mekanisk virkede, når man trykkede på det. Og det har været en mundfuld af de store:

»Der er intet, der har været hverken kedeligt eller let i udviklingen af HC40. Dels fordi det er den mest luksuriøse og avancerede betjening, vi nogensinde har lavet, og dels fordi den er helt ekstremt pakket med teknik, siger han og anerkender, at de mekaniske udfordringer forbundet med en håndbetjening måske ikke lyder af så meget for en udenforstående.«

Men det er det, forsikrer han:

»I de 15 år, jeg har arbejdet inden for branchen, har jeg bl.a. konstrueret robotter og fuldautomatisk produktionsudstyr. Det her har i kompleksitet og sværhedsgrad været mindst lige så udfordrende.«

Skyhøje ambitioner

Men ambitionerne med HC40-serien har også været til at få øje på. For betjeningen skulle sætte en helt ny standard, og når man som LINAK er markedsleder, betyder det en helt ny global standard, som både kinesere og amerikanere vil falde i svime over.

For at lykkes med det projekt spurgte LINAK-organisationen hundredvis af brugere verden over om deres behov og præferencer i forhold til bl.a. justeringsmuligheder i elevationssenge.

Det resulterede i en nærmest endeløs række af ønsker om alt fra farvedisplay og innovative menu-strukturer i den trådløse håndbetjening til valg af materialer og form – og sågar håndbetjeningens vægt.

Ønskerne var så mange, at det var fysisk umuligt at forene dem i én enkelt betjening, og der blev derfor lavet to versioner: ADVANCED og STANDARD. De kom hver især i to designudgaver, der fik navnene FRAME og TWIST.

Twisted og svært

Som navnet på sidstnævnte antyder, er betjeningen både krum og snor sig desuden om sin egen længdeakse. Altså en slags Turning Torso, der hælder lidt til siden.

»Udfordringerne med den flade FRAME-betjening var egentlig store nok i sig selv, da den som sagt er proppet med teknik. Men opgaven blev jo nærmest ganget med to, når hele herligheden i TWIST-udgaven skulle vrides 14 grader, siger Jesper Wolf og nævner, at selve styrkeberegningerne på den honeycone-opbyggede rammestruktur var til at have med at gøre.«

Derimod var det helt umuligt at regne på brugernes oplevelse af kvalitet og ergonomi.

Af samme grund valgte man en trial and error-tilgang med 3D-printede prototyper, der efterfølgende blev udsat for styrkeprøver i alt fra ingeniørhænder til specialdesignet testudstyr.

»I nogle tilfælde når man længst ved simpelthen at printe emnet og få det i hænderne. Med TWIST var det helt klart vejen frem, da det er svært er regne på, hvornår noget føles rigtigt,« lyder det.

Ønske: usynligt batterilåg

Snusfornuftig – eller måske bare fornuftig – kan man også kalde ingeniørernes tilgang til batterilåget på den flade FRAME-model.

Her var udfordringen også skabt af designere med æstetik for øje.

»Det bedste ville jo være, hvis låget slet ikke var der – og alternativt skulle det ikke kunne ses, smiler Jesper Wolf og forklarer, at låget er placeret i bunden af betjeningen.«

Herfra havde det været oplagt at lade det slide ud på traditionel vis. Men da betjeningen er omkranset af en flot metalkant – der af æstetiske hensyn ikke måtte brydes – skulle låget være ekstremt tyndt for at kunne passere forbi. Så tyndt, at det ikke kunne lade sig gøre:

»Det ville være blevet alt for svagt, så vi gik på jagt efter en anden løsning,« siger Jesper Wolf.

Og da der som bekendt ikke er nogen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange, startede jagten med at splitte en række andre batteridrevne devices ad for at søge inspiration:

»Det, der i sidste ende gav os ideen, var støvkappen på mit kameraobjektiv og skærmlåsen på min bærbare computer; her er knappen, man trykker på, forbundet med en lang stang.«

»Det fungerede glimrende og kom også til det på håndbetjeningen, hvor stangen løber under batterierne i deres fulde længde. Det kostede lidt ekstra på materialefronten, men da der er tale om en high-end-betjening, og at vi som ingeniører i øvrigt gør næsten alt for at holde både designere og kunder i godt humør, var det dén løsning, vi valgte.«

Knap-tæthed og minimale tolerancer

En anden og næsten lige så stor udfordring var, at knapperne på HC40 skulle placeres helt tæt og desuden have en ‘rubber touch’-overflade.

Den minimale afstand mellem knapperne betød, at et traditionelt silikoneunderlag ville få knapperne til at hænge. Man valgte derfor en løsning, hvor man kombinerede såkaldte snap-domes i metal med en fleksibelt styret plastic.

Det betød også, at de normale tolerancer skulle reduceres kraftigt, siger Jesper Wolf:

»Af samme grund var vi nødt til at aflægge vores leverandører et besøg og sikre os, at indsprøjtningspunkterne og støbeparametre var korrekte, Vi skulle for alt i verden undgå, at plasten efterfølgende trak sig og væltede hele tolerancekæden.«

Gyro- og svejseproblemer

Endelig opstod en sidste stor hurdle, da displayglasset skulle ultralydssvejses på, og en af hardwarefolkene påpegede, at det kunne give problemer.

HC40 er nemlig udstyret med en gyrosensor, der aktiverer lommelygtefunktionen, når betjeningen rystes. Og gyrosensorer har det ikke godt med mange små vibrationer, som en ultralydssvejsning ville forårsage:

»Det er egentlig ikke et forhold, som sensorleverandøren på det tidspunkt var bekendt med, men vi blev opmærksomme på det og endte i stedet med at montere glasset med en UV-hærdende lim. På den måde har der været rigtig mange ubekendte hele vejen igennem,« siger Jesper Wolf og sender en sidste kærlig tanke til alverdens designere – både internt og eksternt:

»Hvis verden var skabt af ingeniører, ville den måske have være lidt mere firkantet, end tilfældet er i dag. Og var den skabt af designere, var der nok mange ting, der slet ikke var blevet til, siger han og gør regnestykket op:«

»Men det er kombinationen af de to, der skaber fantastiske produkter og giver os ingeniører masser af spændende udfordringer. Og det er vel at mærke udfordringer, der ligger milevidt fra den stereotype forestilling om, at en aktuator bare er en dims, der kører ind og ud,« slutter Jesper Wolf.