Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

LINAK jagter perfekt aktuatorlyd: Får hjælp fra tysk specialist i psykoakustik

Et samarbejde med Syddansk Universitet og en tysk specialist i psykoakustik skal hjælpe LINAK med at knække koden til god aktuatorlyd. Men flere skarpe og lydhøre ingeniører står også på ønskesedlen, for lydenes verden er abstrakt og fyldt med paradokser.

Af TECH RELATIONS for LINAK A/S
Aktuator testes i lydrummet hos LINAK. Det er her, jagten på modulationer og skarpe frekvenser begynder. Illustration: LINAK

Popmusik, orgelpiber og fuglesang skal helst være en fryd for øret.

Men behøver en aktuator, der som bekendt forvandler en roterende bevægelse til en lineær og flytter rundt på alt fra bordplader til maskindele i landbruget, virkelig også lyde godt?

Det korte svar er ja. I hvert fald hvis man spørger aktuatorvirksomheden LINAK, der netop har indgået en samarbejdsaftale med Syddansk Universitet.

Formålet er at gøre aktuator-folkene klogere på såkaldt psykoakustik - altså læren om, hvordan mennesker opfatter lyd.

For når der både er stigende konkurrence, og LINAK har et ønske om at bevare både sin førerposition og sin produktion i Danmark, er man nødt til være på forkant. Og her er lyd et vigtigt konkurrenceparameter.

Paradoksernes verden

Og det handler ikke bare om at få lyden til at forsvinde, forklarer Peter Gravesen, der er Senior Program Manager i R&D Technology.

»I mange tilfælde vil man faktisk gerne have, at en aktuator giver lyd fra sig, så man ved, at den er aktiv og fungerer. Men det skal være en god og behagelig lyd. Derfor har vi længe målt f.eks. lydtryk og frekvensspektre og efterfølgende dæmpet og modificeret lyden på forskellige måder. Men de eneste referencepunkter, vi har haft, er vores egne ører og den feedback, vi får fra kunderne, siger han og tilføjer, at det ikke altid er nok.«

Lydenes verden er nemlig fuld af paradokser.

Et eksempel er en sommerdag på stranden. Her er havets brusen – såkaldt white noise, der er en blanding af mange forskellige frekvenser – både behagelig og beroligende. Også selvom dB-niveauet er ganske højt.

Forestiller man sig et lignende lydtryk fra et hæve-sænke-bord, ville brugerne højst sandsynligt finde det stressende, og Arbejdstilsynet ville snart indfinde sig.

Så lyd er altså ikke bare lyd, men derimod en temmelig abstrakt størrelse, siger Peter Gravesen og vender tilbage til samarbejdet med SDU.

På Mads Clausen Instituttet i Sønderborg sidder nemlig den tyske lektor, Oliver Niebuhr, der i mange år har arbejdet med psykoakustik. Han skal føre LINAK ind i lydenes forunderlige og komplicerede verden og lægger ud med et seminar om psykoakustik for aktuator-folket.

»Det er der, vi starter, for at få en bedre forståelse for, hvad god lyd er, og så vi samtidig kan oparbejde et fælles sprog om de forskellige fænomener,« siger Peter Gravesen.

En LINAK-algoritme?

En af dem, der næsten ikke kan få armene ned over samarbejdsaftalen, er 24-årige Martin Fisker, der er Development Engineer i R&D Mechanics.

Han er en del af lydkompetencegruppen hos LINAK, der for to år siden begyndte at samle al den viden, virksomheden har om lyd – heriblandt hvilke frekvenser der er mindre behagelige for det menneskelige øre.

»Det mest interessante ved samarbejdet er, at Oliver Niebuhr har udviklet en række algoritmer i forhold til generende lyd. Vi skal så finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan bruge hans værktøjer, og vi skal måske også udvikle en decideret LINAK-algoritme. Under alle omstændigheder er det noget, vi ser rigtig meget frem til, og som vil åbne for masser af muligheder og nye udfordringer.«

Udfordringer i kø

Men det er nu ikke, fordi Martin Fisker ikke får udfordringer nok, som tingene er. Med masser af bevægelige – og dermed vibrerende og lydafsondrende – dele i en moderne aktuator står udfordringerne nærmest i kø.

Og det er godt, for ellers havde han højst sandsynligt ikke været der.

»Da jeg afsluttede min uddannelse som maskiningeniør i 2017, var det meningen, at jeg bare skulle være hos LINAK i et halvt års tid, indtil jeg kunne læse videre til civilingeniør. Jeg har altid været interesseret i det lidt mere nørdede og havde en forestilling om, at arbejdet i en produktionsvirksomhed hurtigt ville blive rutinepræget. Men det viste sig at være det stik modsatte,« siger Martin Fisker, der netop har købt hus på Als og droppet ideen om at læse videre.

»Jeg får de udfordringer, jeg skal ha’, siger han og fortæller, at en del af jobbet består i at udvikle de akustiske specialværktøjer, som man ikke kan købe hos leverandøren Brüel & Kjær.«

Det indebærer bl.a. kodning i Matlab samt flittig brug af spektrogrammer og accelerometre for at identificere komponenternes resonansfrekvenser. Og så selvfølgelig masser af mikrofoner, når der testes i lydrummet.

Dertil kommer arbejdet bag de opdagelser, som LINAK-ingeniørerne selv har gjort sig. Én af dem er, at man for alt i verden skal undgå modulation, der er et skifte frem og tilbage i frekvens og dermed i toneart. Det samme kan siges om de skarpe frekvenser, der frembringer næsten rene toner. Den slags er måske ideelt i musikkens verden, men ikke i aktuatorernes, hvor helt rene og konstante toner kan være generende i længden.

Lyden af favorit

Martin Fisker håber på, at samarbejdet med SDU vil give et mere præcist svar på, hvorfor det forholder sig sådan. For selvom han laver andet end at jagte og eliminere de uheldige frekvenser og resonanser, er arbejdet med lyd hans favoritdisciplin.

»Vi er på egen hånd nået rigtig langt med vores dataanalyser og med at forstå, hvad lyd er for en størrelse, og hvordan den udbreder sig. Det, vi rigtig gerne vil blive klogere på nu, er samspillet mellem det menneskelige øre og forskellige lyde. Det er et helt nyt krydsdisciplinært felt, som kun gør arbejdet endnu mere givende,« siger han.