Sponseret indhold

LINAK-ejer til ung projektleder: Ville du spendere 30 mio. af dine egne penge på de her robotter?

Automatiseringen går stærkt hos aktuatorproducenten LINAK. Derfor går beslutningsprocessen også stærkt, og selv nyuddannede ingeniører kan hurtigt få godkendt forslag til millioninvesteringer.

Af TECH RELATIONS for LINAK A/S
Siden 2015 har Project Engineer, Production, Malte Bastiansen, investeret 168 mio. kr. i bl.a. industrirobotter. Illustration: Frank Ulstrup

Malte Bastiansen husker udmærket sit første møde med LINAK-ejer Bent Jensen i 2015. Forud var gået tre måneder, hvor han som ansvarlig for produktionen af løftesøjler til skriveborde havde arbejdet intensivt med et automatiseringskoncept, der involverede otte robotter og en reduktion af operatørstaben fra 36 til 9 mand.

Og nu skulle den 26-årige ingeniør så præsentere ideen for manden, der skulle betale det hele.

»Jeg var relativt nyuddannet og havde vel været i LINAK i to år, da jeg skulle ind og bede om 30 mio. kr. Så ja, jeg var da lidt nervøs, da jeg præsenterede konceptet,« siger han og fortsætter:

»Men da mødet var ved at slutte, kiggede Bent mig bare dybt i øjnene og spurgte, om jeg ville spendere 30 mio. kr. på projektet, hvis det var mine egne penge, det drejede sig om. Det svarede jeg ja til, og så skrev han under.«

Forudsætningen for den hurtige beslutningsgang var selvfølgelig, at automatiseringstiltaget gav særdeles god mening, og ikke mindst, at Malte Bastiansen havde gjort sit hjemmearbejde grundigt. Det sidste er formentlig også anledningen til, at han siden mødet i 2015 har set LINAK-ejeren dybt i øjnene ved adskillige andre lejligheder.

Faktisk er det sket så ofte, at han i dag har investeret 168 mio. kr. af virksomhedens penge i bl.a. industrirobotter, som virksomheden i dag har 72 af.

Kan det automatiseres, skal det automatiseres

Når robotterne overhovedet kom på dagsordenen, handler det om den voldsomme vækst, som LINAK mere eller mindre altid har befundet sig i. Men omkring 2010-2011 var den ekstra udtalt, og enhver kunne se, at det var umuligt at matche den med kvalificeret arbejdskraft.

Derefter blev det ønsket om at beholde store dele af produktionen i Danmark, og en skarp konkurrence fra kineserne, der understregede behovet for automatisering.

I dag, hvor konkurrencen fra udlandet kun er blevet større, og hvor de første automatiseringsprojekter er faldet særdeles heldigt ud, er LINAK-mantraet blevet, at alt, der kan automatiseres, skal automatiseres. I hvert fald hvis det bidrager til forbedret kosteffektivitet eller bedre ergonomi, eller hvis det reducerer behovet for nyansættelser.

Fuld gas fra ledelsen

Ud over at være ambitiøst er det også et mantra, der har gjort de omkring 300 ingeniørers hverdag langt mere spændende og udfordrende.

I Operations er det f.eks. ingeniørerne, der kører automatiseringsprojekterne, og også tit dem, der er driftsansvarlige. De er med andre ord det helt centrale omdrejningspunkt.

»Man kan bestemt ikke sige, at vi keder os eller løber tør for udfordringer lige med det samme,« siger Torben Levisen, der er Senior Director, Operations, i DESKLINE.

Han har været på LINAK i 28 år, og det var ham, der hev de første robotter til Guderup ved Nordborg. Siden da er robot/indbygger-ratioen eksploderet til noget, der må gøre enhver japansk bilproducent grøn af misundelse.

»Med beslutningen om, at automatisering er den rigtige vej frem, blev der givet fuld gas fra ledelsens side. Det betyder, at en meget stor del af vores arbejde som ingeniører går ud på at planlægge kommende automatiseringstiltag, udvikle ‘teknologi-roadmaps’ og i sidste ende at implementere løsningerne i samarbejde med leverandørerne,« siger Torben Levisen.

Plads til at eksperimentere

Den nye hverdag er ekstremt spændende, fortsætter Torben Levisen. Han peger på, at robotter inden for husmurene giver en helt anden læring, end når man læser om dem på nettet.

»Det genererer en masse ideer, når de først står der, og mange af dem bliver realiseret. På den måde er vi meget heldige med at have en ejer, der er villig til at eksperimentere og investere. Den holdning er også en væsentlig årsag til, at vi sidste år vandt automatiseringsprisen.«

Den sidste pointe er Malte Bastiansen helt enig i. Indstillingen fra ejerens side giver et personligt mod og en lyst til at kaste sig ud på lidt dybere vand, fortæller Malte, der siden er blevet forfremmet til Project Engineer i Production.

»Der er masser af rum til at prøve nye ting af, og det stimulerer selvfølgelig kreativiteten og troen på, at ting kan lade sig gøre,« siger Malte Bastiansen, der også har været med til at gennemføre det første store automatiseringsprojekt på LINAK-fabrikken i USA.

Collaborative robotter er fremtiden

For ingeniørerne på LINAK har det indtil videre primært drejet sig om implementering af robotceller – eller industrirobotter, om man vil. De store krabater, der som en hidsig overarm kan udføre alverdens opgaver, blev i første omgang installeret i bearbejdningen, hvor de bl.a. valsede spindler og fremstillede profiler.

Derefter invaderede de montageområdet, og i dag er de stort set overalt.

»Industrirobotterne er supergode, når det drejer sig om store serier med få variationer, men de er ret komplekse at installere – primært på grund af sikkerheden. Det var blandt andet derfor, at vi i 2016 anskaffede den første collaborative robot. De skal i sagens natur ikke hegnes ind, og de håndterer let masser af variationer i små volumener,« siger Torben Levisen.

Torben Levisen (tv) og Malte Bastiansen (th) med deres kollega Senior Programme Manager i Production Development, Martin V. Andersen. Illustration: Frank Ulstrup

I dag råder LINAK over tre collaborative robotter, og man er i gang med at gennemgå alle produktionsområder for at afklare, hvor robottypen kan gøre en forskel. Resultaterne ser indtil videre lovende ud:

»Der er ingen tvivl om, at den samarbejdende robot er i sin fødsel, og at den i de kommende år vil opleve samme vækst, som industrirobotten. Hos os er det en konstant afvejning af, hvilken teknik der bedst løser den aktuelle udfordring,« siger Torben Levisen, der beskriver introduktionen af de samarbejdende robotter som særdeles lærerig:

»Alene det at skifte platform udvider jo ens horisont betragteligt. Vi har lært ufattelig meget på de få år, vi har haft med collaborative robotter at gøre,« siger han.

En rejse uden endemål

Hvis udviklingen fortsætter, som man spår på LINAK, kan Torben Levisen og hans kolleger se frem til at få deres horisonter udvidet endnu mere i de kommende år. For som han siger, har man først lige taget hul på automatiseringsrejsen – en rejse, der vel at mærke ikke har noget endemål.

Udviklingen betyder også, at ingeniørerne i langt højere grad er med fra starten, når nye produkter designes. Det handler om ‘design for manufactoring’ – om at skabe produkter, hvis frembringelse i højere grad kan automatiseres.

Men med kursen sat mod et endemål, der ikke umiddelbart er til at få øje på, er den fortsatte automatisering også en udfordring rent mandskabsmæssigt:

»Vi har endnu ikke fundet en robot, der kan erstatte den dygtige ingeniør,« smiler Torben Levisen og skynder sig at tilføje, at automatiseringen ikke har kostet arbejdspladser på LINAK. Tværtimod har man faktisk taget produktion hjem fra udlandet, hvilket betyder, at man i dag er 200 flere ansatte, end da de første robotter bankede på. Og man vil gerne være endnu flere:

»Skarpe ingeniører er fortsat stærkt efterspurgt hos LINAK. Så har man mod på at arbejde med automation, er det bare at komme forbi og hilse på,« lyder opfordringen fra Torben Levisen.