Velkommen til ingeniørernes kulturarv

Værs'go': 310.000 sider teknologihistorie

Nu kan alle og enhver bladre i 310.000 sider teknologi- og samfundshistorie, som rummes i ti gamle ingeniørtidsskrifter, der udkom i årene 1892 til og med 2000 og som tilsammen udgør ’ingeniørernes kulturarv’.

Gå til arkivet her.

Fantastisk materiale

Teknologihistorikeren Jan Pedersen fra Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet siger om projektet: »jeg må sige jeg er vildt imponeret ... Kvaliteten af gengivelsen af materialet er fremragende: Tydeligt og harmonisk billede; mulighed for at søge inden for resultatet; mulighed for at konvertere resultatet til PDF. Det er et fantastisk materiale I har gjort tilgængeligt med dette initiativ, og jeg håber meget, de senere faser også går igennem.«

Smagsprøver

Vi prøvekørte Danmarks første automobil i 1896. I 1900 var dagens sensation 'telegrafering uden tråd' og i 1906 kæmpede vi for at få indført metersystemet, osv. osv. ... Du finder smagsprøver på interessante historier fra de gamle blade i Tidsmaskinen.

Bladenes historie

Ingeniørverdenens bladudgivelser var i mange år en dramatisk affære, der bidrog sit til at gøre adskillige redaktører gråhårede i utide og adskillige advokater velhavende. Artiklen Ingeniørblade i krig og fred 1892 til 1975 fortæller vor mange blades historie fra begyndelsen og indtil det nuværende Ingeniøren blev dannet.