Sponseret indhold

Klima-udfordring: Kan en stormflodsbarriere gøre byen pænere?

Mens verdenshavene stiger, øges risikoen for store oversvømmelser i en stribe danske kystbyer. Men hvordan bygger man en et dige, en højvandsmur eller en stormflodsbarriere, der holder havet ude – uden at vores kystbyer får grimme Berlin-mure?

Af TECH RELATIONS for Sweco
Oliver Ries (venstre) og Kristian Kromann (højre) fra Sweco sikrer vores kystbyer fra havets vandmasser efter et paradigme om, at kystsikringen skal være en del af byen og ikke bare en mur. Illustration: Jeppe Carlsen

Det var egentlig bare en klassisk efterårsstorm, som vi kender dem. Og så alligevel ikke.

Den storm, der ramte Danmark den 1. november 2006, var båret af lavtryk over Norge, et ekstra lavtryk over Ålandsøerne og et højtryk over Storbritannien. Det viste sig at være en giftig kombination, der gav bølger på 13 meters højde i Nordsøen, mens Bælthavet stoppede til med vand fra begge sider.

I løbet af blot 12 timer blev vandmasserne presset op i Østersøen og havet steg til rekordhøjde i en stribe danske kystbyer. I Korsør betegner man det som en 100-års hændelse, hvis havet står højere end 156 cm over normalvande.

I Korsør steg vandet til ikke bare til 100-års niveau – det fortsatte med at stige så havvandet fossede ind i byens gader.

Det er dét Swecos ingeniører og arkitekter skal forhindre sker igen. Selv når klimaforandringerne får havet til at stige til et endnu højere grundniveau.

FN: Forvent 30 – 50 cm højere vandstand
Naturgeograf Oliver Ries, der er teamleder for Kyst og Klimagruppen hos Sweco, har netop til opgave at regne på, hvor høj en barriere man skal bygge.

Naturgeograf Oliver Ries løser den komplekse opgave med at regne på mulige vandstande i fremtiden. Illustration: Sweco

»De højvandstatistikker det hele er baseret på, er målt lige siden 1890, så vi har et ret godt grundlag, når vi skal sikre Korsør mod en såkaldt 100-års hændelse. I tillæg skal vi kunne fremskrive den forventede 100-års hændelse til 2070.«

Og det er en beregning med en hel del faktorer – både kendte og ukendte. FN’s Klimapanel (IPCC) har beregnet flere forskellige scenarier for koncentrationen af drivhusgasser og ingeniørerne skal sørge for, at løsningen dækker lige fra det relativt ”lave scenarie” (RCP 4.5) til et mere problematisk scenarie (RCP 8.5), hvor verden ikke får afbødet stigningen i drivhusgasser.

»I den lave ende regner vi med at havvandstanden stiger med 31 cm, mens det ”høje scenarie” betyder, at havvandsstanden stiger med hele 52 cm frem mod 2070,« forklarer Oliver Ries.

»Men de 31 eller 52 cm er bare udgangspunktet. Før vi kan beregne hvor højt et dige eller en højvandsmur skal være, skal vi også indregne højvandsstatistik og bølgeoverskyl – og som en ekstra krølle, så indgår tidevand og landhævning også i beregningen. Man regner faktisk med, at landområderne hæves med 5 cm i samme periode. Denne slags udfordringer ser ud til at accelereres, og vi er nødt til at handle med omhu og rettidigt for at tilpasse os fremtidens klima,« siger Oliver Ries.

Merværdi frem for Berlin-mur
Det nemmeste ville sikkert være at bygge et højt dige eller en betonmur, der skiller havet fra bykernen. Men det ville både være grimt, upraktisk og det ville skabe en regulær Berlin-mur.

»Den måde vi arbejder på, er ved at skabe en multifunktionel kystsikringsløsning, hvor vi tænker en stribe funktioner ind. Vi ser på, om anlægget kan have rekreative funktioner, om vi kan styrke biodiversiteten og om vi kan skabe et formidlende lag i løsningen,« siger Oliver Ries.

Hvordan den endelige udformning bliver i detaljer er ikke afgjort helt endnu, da Swecos oplæg er på vej gennem det kommunale system, men Swecos ingeniører og arkitekter har haft fokus på, at højvandsmuren ikke bliver et fremmedelement, men en integreret del af byrummet, som både skaber rekreative byrum, grønne lommer og formidler byens historiske udvikling.

»Vi valgte at inddrage byens unge fra den lokale HTX og FGU i Korsør i udformning og formidling. De unge foreslog bl.a. indgravering af historiske motiver, så projektet ikke kun giver værdi som beskyttelse mod havet. Det er også med til at give værdi for byens historiefortælling og dermed for turismen og de forretninger der nyder godt af besøgende,« fortæller Oliver Ries.

Nogle steder i bykernen vil det være upraktisk for trafikafviklingen, hvis man skal lave en permanent stormflodssikring. Her regner Oliver Ries med, at man benytter mobile løsninger som fx en water-tube eller stop-logs som en midlertidig barriere, der kan flyttes på plads, hvis DMI udsender et højvandsvarsel.

Swecos Kristian Kromann (venstre) og Oliver Ries (højre) inddrager lokalsamfundet i processen for at sikre opbakning om projektet. Illustration: Jeppe Carlsen

For at sikre, at Sweco får skabt en løsning, der også får lokal opbakning, har der været holdt møder med blandt andet forretningerne i Havnearkaden, Lystbådehavnen og Søfartsstyrelsen.

»Det er et projekt, hvor vi virkelig får bragt de mange kompetencer vi har i huset i spil, og hvor vi får samarbejdet på tværs, når vi både skal sikre mod havvandstigninger, skabe integreret arkitektur, sikre biodiversitet og reducere CO2-forbrug,« understreger Oliver Ries.

Udgangspunkt i FN’s Verdensmål
Da hovedformålet med anlægget netop er at sikre byen mod oversvømmelser, der er skabt af klimaforandringer, har det også været naturligt for Slagelse Kommune at lægge vægt på, at anlægsarbejdet også skal udføres så skånsomt som muligt miljømæssigt.

»Udgangspunktet har været et ret ambitiøst udbudsmateriale, hvor kommunen har valgt at lægge vægt på FN’s verdensmål om klimaindsats samt ansvarligt forbrug og produktion. Derfor er vi i gang med at sammenligne, hvad forskellige højvandsløsninger vil betyde for CO2-aftrykket,« fortæller Kristian Kromann, der er bygningsingeniør hos Sweco.

Til det formål benytter de en særlig softwareløsning: EBI – Evalueringsværktøj til Bæredygtig Infrastruktur.

»Det er et simpelt screeningsværktøj, vi har udviklet internt i Sweco, hvor vi kan beregne CO2-udledningen og omkostningerne på et byggeri både i anlægsfasen og i den efterfølgende drift, så hele levetiden er indregnet. Det har vi brugt til at regne de forskellige eksempler igennem.«

Kristian Kromann må som bygningsingeniør finde mange forskellige løsninger på kystsikring for at lykkes både praktisk og med de rekreative og grønne ambitioner. Illustration: Sweco

De 1.400 meter der skal kystsikres i Korsør er meget varierede. Nogle steder skal barrieren ligge mellem en kajkant og huse, der ligger blot 20 meter væk. Andre steder er der langt mere plads. Derfor skal løsningen tilpasses de konkrete steder.

»Hvis vi laver en mur af beton, så giver det et ret højt CO2-aftryk. Et jorddige og en mur af træ har et noget lavere CO2-aftryk, og derfor højvandssikrer vi med jorddige de steder, hvor der er plads til det. Diget giver også bedre betingelser for biodiversitet og bidrager til grønne områder i byen,« siger Kristian Kromann.

»Der hvor pladsen er trang, undersøger vi mulighederne for en træmur. Men træ er ikke lige så holdbart som beton, så man må regne med at træet skal udskiftes, hvis man ser hen over en periode på 50 år. Det skal indgå, når man skal skabe overblik over det samlede CO2-aftryk og de samlede omkostninger. Som bygherre er der mange ting at tage stilling til: Hvad betyder det for tidsplanen? Hvad betyder det for drift og vedligehold? Hvad er et sparet ton CO2 værd i kroner og øre?«

De mange udfordringer og spørgsmål der skal afklares, har også en positiv sidegevinst, fordi det giver viden, som kan benyttes andre steder i landet.

»Målet er, at vi over tid, mens vi kæmper mod stigende havvandsmasser og sikrer de danske kystbyer, sætter nye standarder for, hvordan vi sikrer byerne så klimaneutralt som muligt,« siger Kristian Kromann.

Hvordan den endelige løsning skal udformes, afgøres af kommunalpolitikerne, men lige nu er prognosen at Korsør fra 2024 er sikret mod oversvømmelser – og at den løsning skulle i hvert fald holde frem til 2070.

Læs mere om Swecos projekter med kystsikring