I Ingeniørens Profilanalyse 2018 kårer et panel af 5.633 ingeniører og studerende ingeniørvirksomhederne med det bedste image ud fra en række parametre som løn, karrieremuligheder, ledelse og virksomhedskultur.
Vi fortæller i magasinet blandt andet om, hvordan insulinpennen snart vil afløses af en tablet, hvilket er et banebrydende scoop for Novo Nordisk i behandlingen af diabetes. Nu skal aktivstoffet semaglutid undersøges på alle ledder og kanter for andre gavnlige effekter. Tre ingeniører fortæller om deres daglige arbejde hos Novo Nordisk.
Grundfos’ adm. direktør, Mads Nipper, fortæller om den udfordring han stod over for, da han kom til i 2014 for at vende udviklingen i den gamle pumpevirksomhed. Der skulle gang i væksten og indtjeningen og tænkes helt anderledes i innovationen af nye pumpeløsninger. Digitaliseringen åbner nye smarte muligheder, men ikke alt skal digitaliseres, fastslår han.
Digitalisering er også et nøgleord hos den østjyske målerproducent Kamstrup, der med en vækst på 10-20 pct. om året og et udviklingsbudget langt over gennemsnittet kæmper hårdt for at få fat i de rette højtkvalificerede ingeniører. Med et hop på 16 pladser på årets Profil-liste lander Kamstrup for første gang i top-20, hvilket måske kan lette rekrutteringen.
En virksomhed, der har taget den modsatte tur, er Ørsted, hvis navneskifte fra Dong ser ud til at have haft en negativ effekt. En 13.-plads sidste år er vekslet til en 26.-plads i år, og det er en nedgang, der kommer helt bag på virksomhedens ledelse. »Man må jo nok acceptere, at det tager tid at bringe kendskabet op ved et sådant navneskifte,« konstaterer HR-direktør Hanna Blume.
Find din virksomheds placering blandt de 111 største danske ingeniørvirksomheder.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard