close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IIOT 01 2018

Opret en gratis Insights-profil hos Ingeniøren og få direkte og nem adgang til whitepapers, webinarer og e-magasiner.

I dette tillæg om Industrial Internet of Things fortæller vi blandt andet om, hvordan virksomhedernes frygt for at dele data med konkurrenterne sætter innovationen af smarte automationsløsninger i stå. Det fortæller Teknologisk Institut, og en virksomhed som Technicon beretter om, hvor svært det er at få virksomhederne til at slippe de opsamlede data fra f.eks. en robotcelle.

Landmændenes maskiner skal tale samme sprog. Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet og den danske ingeniørvirksomhed Agrointelli er med i det europæiske projekt Internet of Food & Farm 2020, der bl.a. arbejder på at udvikle open source-softwaren Adapt. Den skal sætte traktorer, mejetærskere, grønthøstere, marksprøjter og alle landmændes andre maskiner til at at kommunikere både med hinanden og med bedriftens computersystem.

Softwaremodeller af skibe skal for alvor sætte gang i digitaliseringen af fartøjerne den danske erhvervsflåde. Ved hjælp af såkaldte digitale tvillingeskibe – en softwaremodel af det rigtige skib samt dataopsamling fra dets systemer kan man optimere skibets drift og planlægge vedligehold og ombygninger mere effektivt.

Den vestjyske virksomhed Bramidan står midt i en digital omstilling, der skal udmønte sig i helt nye forretningsmodeller for virksomhedens produkt, maskiner til affaldshåndtering. Men det giver nogle helt nye udfordringer at bygge et digitalt lag oven på de fysiske maskiner. Blandt andet er maskinen beregnet til at kunne holde i 15-20 år, mens udviklingen inden for chipproduktion og trådløs kommunikation går langt hurtigere.