Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Fremtidens jernbane 2018

Opret en gratis Insights-profil hos Ingeniøren og få direkte og nem adgang til whitepapers, webinarer og e-magasiner.

I dette tillæg fokuserer vi på fremtidens tog- og jernbaneteknologi samt de aktuelle udfordringer inden for jernbanedriften.

Læs blandt andet om, hvordan big data og statistiske metoder skal gøre vedligehold af sporskifter mere effektivt og i sidste ende billigere for Banedanmark. I samarbejde med DTU har Banedanmark sat sig i spidsen for projektet Intelliswitch, hvor big data og statistiske værktøjer skal bruges til intelligent forudsigelse af fejl på de cirka 3.500 sporskifter på det danske banenet.

Det skal være slut med specialordrer som IC4-togene, når der skal købes eltog for 11 milliarder kroner. Det er folketingspolitikerne enige om belært af tidligere skandaler. De vil have velafprøvede hyldevarer, men de med de ambitioner DSB har om at kunne bruge togene både som regional- og intercitytog, findes der i dag ikke tog, som umiddelbart kan anskaffes og indsættes uden at skulle tilpasses danske forhold.

Japans regering vil sammen med store teknologifirmaer og togselskaber investere mere end 600 milliarder kroner i maglev-magnettog med en topfart på over 600 km/t. Kritikere påpeger dog, at togene vil blive mange gange dyrere end almindelige tog.

DTU-forskere vil sammen med bl.a. Banedanmark og det amerikanske universitet MIT optimere den kollektive trafik herhjemme ved hjælp af dataanalyse. Potentialet ligger i, at man med nogle mere målrettede køreplaner kan servicere passagererne bedre med de samme eller færre ressourcer.