close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fleksible industrirobotter

Opret en gratis Insights-profil hos Ingeniøren og få direkte og nem adgang til whitepapers, webinarer og e-magasiner.

Tema:
Fleksible industrirobotter

Sponsor:
Odense Robotic Start Hub

I dette Insight-magasin sætter vi fokus på fleksible industrirobotter, som er begyndt at vinde indpas i de danske virksomheder. De er små, nemme at programmere og relativt billige. De behøver intet sikkerhedsbur til at beskytte medarbejderne, som den dermed kan arbejde tæt sammen med.

Vi har samlet en række artikler, der viser, hvordan robotter i dag er blevet modnet til at samarbejde med mennesker – til en pris, hvor de ikke kun er forbeholdt store industrivirksomheder.

Læs blandt andet om ‘Den automatiske fabrik’ i Gørløse, hvor medicovirksomheden Elos Medtech Pinol, der er specialiseret i dentale komponenter, har automatiseret næsten alle processer. Ud over at minimere gentagne og farlige arbejdsprocesser var målet at kunne leve op til de skrappe krav til dokumentation og sporbarhed.

Robotteknologi på Teknologisk Institut har udviklet fleksible ‘robothjælpere’ til operatørerne i jagten på løsninger, der kan opretholde arbejdspladser i produktionen i Danmark. TI peger på medicinalindustrien, elektronikindustrien og metalindustrien som oplagte aftagere af plukkemodulet, der henvender sig til virksomheder med små emner, som ligger spredt ud på en flade.

Mobile Industrial Robots forsøger at bryde igennem med en billig, simpel og fleksibel robot, der skal erstatte alt det trivielle transportarbejde på hospitaler og i virksomheder. MiR 100 er skabt til at transportere op til 100 kg papirer, komponenter og andet udstyr og finder selv rundt ved hjælp af et indre kort og GPS.

ABB, der er en af verdens største producenter af industrirobotter, præsenterede i 2015 sin første kommercielle robot med to arme. YuMi er en såkaldt ‘samarbejdende robot’, hvilket betyder, at den ikke skal ind bag et sikkerhedsbur for at kunne arbejde.

Den intelligente revolution er over os. Hurtigere kommunikation, hurtigere processorer og større mængder data baner vejen for mere og mere intelligent udstyr i industrien. Også inden for svejseindustrien lancerer bl.a. østrigske Fronius intelligente svejsemaskiner, som kan autokorrigere svejsningen undervejs og dermed lette svejserens arbejde.