Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

IngeniørListen: Sten, saks, papir

Carsten Nilsson tabte drømmejobbet til sin bedste ven og studiekammerat. Tilfældigheder var med til at give ham en faglighed med mange facetter.

Af TECH RELATIONS for Ingeniørlisten

Det tegnede godt, da Carsten Nilsson var færdig med sit eksamensprojekt tilbage i 1991: Han havde udviklet en testmekanisme til kalibrering af rum-teleskoper, der var så præcis, at den kunne blive sendt ud i rummet.

Der var et job ledigt hos eksamensprojektets vært, Dansk Rumforskningsinstitut. Eneste problem var, at de var to studerende om projektet og dermed jobbet.

»Vi slog simpelthen sten, saks, papir om jobbet en sen aften,« fortæller Carsten Nilsson:

»Han havde papir, jeg havde sten.«

Så mens studiekammeraten sagde ja til det spændende job, var gode råd dyre for Carsten Nilsson, der var dimitteret indenfor maskinkonstruktion.

Ved en ren tilfældighed mødte han ikke længe efter sekretæren fra sit DTU-institut, der fortalte om en ledig stilling på et af deres projekter. Som programmør.

»Jeg havde programmeret en del før. Og det var ikke en tid, hvor man kunne tillade sig at være kritisk,« siger han.

Derfor blev han programmør.

Fem job på ti år

Men det var hverken inden for kalibrering eller programmering, Carsten Nilsson fandt sit egentlige kald. Da han havde været på arbejdsmarkedet i 12 år, havde han prøvet fire-fem forskellige jobs og jobfunktioner, sådan som han mener, man bør gøre inden for de første ti år som nyuddannet.

Nu ville han bevise, at han kunne gøre det bedre end sine chefer: Han blev selvstændig i selskab med fire andre.

»Vi lejede en gammel taxacentral på Carlshøjvej i Lyngby. Det var sådan en glasfront med et kontor inde bagved. Vi hev al indmaden ud og malede det selv, satte det selv i stand,« siger han.

Firmaet Projectum ApS, etableret 2004, havde projektledelse på Microsofts it-platforme som kerneydelse. Det har de stadig, med virksomheder som Arla og Vestas blandt kunderne. I dag har de omkring 75 ansatte og hovedsæde i Søborg samt kontorer i AArhus og Amsterdam.

Carsten Nilsson skriver for tiden på sin anden bog om Microsoft Project. Når han ikke passer virksomheden eller bogen, er han aktiv i IDA.

Let at vide meget

Det er netop den mangefacetterede faglighed, der ifølge Carsten Nilsson definerer en god ingeniør. Bred faglighed er ikke svær at opnå, mener han.

»Det er IDAs guldæg, at vi laver faglige arrangementer til en rimelig penge, hvor folk kan uddanne sig selv på neutral grund. Vi ingeniører er gode til at lære og forstå nye ting, og det skal vi blive ved med at være. Verden forandrer sig jo hele tiden,« siger han.

Og kalibreringen af rumteleskopet? Hvad blev der nogensinde af det?

»Dansk Rumforskning havde en aftale om at sende det op med en russisk løfteraket, men da Sovjetunionen brød sammen, røg planerne på gulvet. Og dermed mange millioner kroner og mange års arbejde.«