Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

IngeniørListen: Klar ved maskinen

Christina Kiær var den eneste kvindelige lærling på sit hold. Uddannelsen til maskinarbejder tog hun for at få en anden

Af TECH RELATIONS for Ingeniørlisten

Hvad gør en skoletræt student den dag, hun har fået huen på?

Den i dag 41-årige Christina Kiær fulgte ikke den gængse vej – at rejse jorden rundt med rygsæk – da hun var nybagt student. Hun havde ikke penge til at rejse og vidste, at hun ville læse videre til maskiningeniør på sigt. Derfor meldte hun sig på teknisk skoles praktikforberedende undervisning.

»Teknisk skole var meget praktisk anlagt, og jeg orkede bare ikke flere bøger dengang,« siger hun og forklarer så, hvordan det ene siden fulgte det andet.

»Skolens praktikvejleder vidste, at en lokal virksomhed ledte efter en kvindelig maskinarbejder-lærling. Han sagde, jeg blev nødt til at kigge forbi og sig hej til dem.«

Hård tone

Christina Kiær gjorde, som praktikvejlederen sagde og gik fra det første møde hos Silkeborgvirksomheden Trevira Neckelmann med en kontrakt på praktikplads. Firmaet ansatte en kvinde for at få forbedret sproget på værkstedet.

»Det var fint nok, for svendene varede som regel deres mund, når jeg var i lokalet. Hvis de alligevel talte lidt grimt, lod jeg af og til som om, jeg pludselig var blevet døv. Andre gange måtte jeg give hårdt igen for at sætte dem på plads,« siger hun.

Da de tre års maskinarbejder-uddannelse var slut, søgte Christina Kiær straks ind på ingeniørstudiet for at læse videre. Nu var skoletrætheden aftaget, og hun blev færdiguddannet i 2004. Hendes karriere tog fart med ingeniørjobs i blandt andet Velux og Dentsply Sirona, der laver tandlægeudstyr.

Lært meget

Christina Kiær har gennem årene været aktiv i IDA og har især brugt det frivillige engagement til personlig udvikling.

»Som introvert person har jeg altid haft svært ved at smalltalke. For fire år siden kunne jeg ikke stille mig op foran en forsamling og tale, uden at stemmen knækkede og knæene rystede,« siger hun.
Det har i dag ændret sig.

»Jeg holder oplæg til fem generalforsamlinger om året. Jeg har lært mig at kende ansigter, navne og tilhørsforhold, så jeg kan placere folk det rigtige sted i netværk og samtaler. Og så har jeg lært at smalltalke,« siger hun og vurderer, at hendes store personlige udvikling har medført, at hun overvejer at søger ind i ledelse.

»Jeg elsker at være specialist på gulvet, men har også været glad for ledelse, som jeg har lært som formand i IDAs Region Midtjylland. Jeg ved ikke helt, hvilket spor, jeg skal følge, men begge interesserer mig,« siger Christina Kiær.

Værn om frivillighed

I IDA er Christina Kiærs vigtigste mærkesag det regionale arbejde, herunder sociale og faglige arrangementer.

»Mange medlemmer bruger kun IDA de gange om året, de er til arrangementer og events. Derfor er arrangementerne ekstremt vigtige, og vi skal værne om de frivillige, der står bag dem. De frivillige skal have så gode forhold, at de har lyst til at blive ved,« siger Christina Kiær.