Efter to år med en fuld installation og daglig brug af egen Smart House-teknologi i hovedkontoret i Kolding fik virksomheden Beckhoff nogle gevaldige åbenbaringer. Mekanikken var i top, men brugervenligheden var i bund.
»Vi måtte erkende, at systemet ikke var brugervenligt. Det var lavet af ingeniører til ingeniører. Man skulle jo have en doktorgrad i at betjene vores hus for at bruge det rigtigt,« siger direktør i Beckhoff Michael Nielsen.
Selvindsigten var stor, da virksomheden skulle finde en løsning på et mere brugervenligt HMI i deres kontrolpanel til Smart House-systemet. Det skulle ud af egne hænder.
»Vi kontaktede firmaet Duckwise, som er vant til at lave interfaces til apps. Vi inviterede dem til at komme og kigge på vores software, og hvordan vi kunne gøre kontrollerne mere brugervenlige og intuitive,« siger Michael Nielsen
Duckwise gik til opgaven ved at afholde workshops og brugerundersøgelser med både Beckhoff og brugere. Ifølge product designer Anne Schiønning Larsen fra Duckwise, passede Beckhoffs interface lidt for godt ind i industristandarden.
»Beckhoffs interface var som forventet et interface lavet af en tekniker. Det var mere komplekst, end det behøver, med unødigt mange ting på skærmen. Som bruger var jeg i tvivl om, hvor jeg skulle trykke. Det var også samtidig et ældre design i forhold til de veldesignede apps, vi er vant til fra telefonen,« siger Anne, der sad i teamet med ansvar for at definere opgaven med at opdatere Beckhoffs UI på Smart House.
Efter processen med dataindsamling kommer fasen “Insights and roadmap”, hvor al den opsamlede viden udlægges for kunden. Sammen med en viden fra markedet blev det grundlaget for Duckwise og Beckhoffs vej frem.
En af de store insights viste, at det at låse døren op, samt at aktivere rullegardinerne var det vigtigste for brugeren. Beckhoff introducerede også et klart ønske om højere brugertilfredshed, lækre datavisualiseringer og en øget wow-effekt.
»Det visuelle design er 100% ændret og navigationen er baseret på ikoner og visninger for forskellige roller. Det øjeblik brugeren sidder ved skærmen, bliver de præsenteret for de vigtigste funktioner, som defineret via vores workshops,« siger Anne.
En af de helt store udfordringer i automationsbranchen er træning og oplæring af operatørerne. Hvis du skal kunne betjene en maskine, skal du typisk gennem en tidskrævende oplæring i betjening af maskinen.
Michael Nielsen kommer med sine refleksioner over samarbejdet med Duckwise.
»I den perfekte verden, kan en operatør betjene en maskine rent intuitivt, for mange steder er sætningen every day is first day gældende. Operatører flytter mange steder rundt uden den store oplæring. Det kræver en velfungerende HMI, og det er det, vi har fået ud at at lave et projekt, hvor vi har fokuseret på UI og det en UX-designer kan.«
»Det interessante ved vores projekt er også, at der er en direkte parallel til vores industri. Kunder, som i høj grad anvender HMI, vil kunne gøre brug af samme tilgang til at lave interfaces og dermed reducere engineering-tiden markant. Det viser sig ofte, at man behøver langt mindre end først antaget, hvis man designer ud fra brugeroplevelser,« siger Michael Nielsen.
OM BECKHOFF
Beckhoff udvikler åbne automatiseringssystemer på grundlag af PC-baseret styringsteknik. Udover Smart House omfatter produktsortimentet industri-PC, I/O- og fieldbus-komponenter, drevteknologi, automatiseringssoftware, automatisering uden styretavle samt hardware til industriel billedbehandling.
Læs mere om Beckhoffs HMI-løsninger til deres automation
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard