sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er noget galt med årstal i tidslinjen.

For december 2006 står følgende: "...det første tog forventes nu leveret i april/maj 2006".

Det ville kræve en rejse tilbage i tiden. Jeg tvivler på IC-4 togene er så avancerede at de kan rejse tilbage i tiden.

  • 0
  • 0

Bravo, med den tidslinie.

Den afspejler det typiske hændelsesforløb, når nogen har skrevet under på en tåbeligt og mangelfuldt skrevet kontrakt om levering af en kompliceret vare. Først underskrift på selve kontrakten, så én eller to tillægskontrakter, fordi vakkelvorne ledere er begyndt at blive bekymret, og så en meget lang lidelseshistorie, indtil resultatet bliver kylet direkte på lossepladsen, uden at have været i reelt drift. Så vidt, lærdom om kontrakter. De involverede ledere vil vide i fremtiden, hvis de når at opleve det igen, at man øjeblikkelig skal skrotte en forkert kontrakt og også leverandøren, bære tabet, når man gennemlæser den, dagen efter underskrivelse. Morale: En mangelfuld kontrakt er et fysisk bevis på, at leverandøren er inkompetent. Fordi: Ellers ville leverandøren aldrig nogensinde have underskrevet kontrakten.

Men: Vi mangler nu en parallel tidslinie, om alle de skjulte teknologier i togene.

Mit gæt er, baseret på al min generelle erfaring, at italienerne afgav det oprindelige tilbud til Danmark, uden at have gjort et pilotprojekt. Mit gæt er, at italienerne antog at de ejede nogle tekniske komponenter, og kompetencer til at udvikle nye, således at det færdige tog ville fungere som tiltænkt. Samtidig, endnu et gæt, er at italienerne blev plaget af leveringens kalendermæssige tidsforsinkelse, fordi teknologier hele tiden ændrer sig, og som betyder at teknikerne ikke kan nå at implementere en samlet løsning, fordi delmængder, basisteknologier, når at forandre sig, i en grad så det uafbrudt medfører uventede fejl på grund af "uforventede ikke-kompatible ændringer i interface imellem teknologier." Det svarer til, at man begyndte at bygge opad på et fundament af kviksand, et sted hvor man forventede at sandet for evigt ville forblive helt knastørt. Derfra en forudsigelse, at de italienske teknikere ikke i tide indså, at der var behov for at indbygge, i selve varen, testkontroller til melding af fejl, hvor og hvorfor. En skrøbelig situation, hvis disse formodninger er sande.

Når man er fanget i en sådan situation, da gør alle ændringsbeslutninger så ondt, at de ofte ikke bliver truffet. Problemet er, at hvis man skrotter visse delmængder, på en markant måde, da skal alt andet ombygges. Problemet er også, at hvis man virkelig skal kunne stole på en komponent med intelligent indhold, da skal man lave det hele selv, som en producent sagtens kan, men ikke med pludselighed, den slags kræver adskillige års forberedelse.

Vi hører om, at togets computer, og togets interne datakommunikation, og togets fysik, ikke samspiller, at der ustandselig opstår fejl, som forhindrer at det færdige system kan bringes til en så stabil situation, at det er forsvarligt at anvende det i drift. Dette betyder, og nu digter jeg bare, at en løsning for eksempel kan være, at ændre på hele togets datakommunikation til at foregå med udelukkende kun lyslederkabler, fordi denne teknologi kan forhindre at der kan opstå fejl i datakommunikation. Men, som man kan tænke sig til, vil dette forudsætte at man udvikler nogle særlige fysiske interfaces for enden af nogle af lyslederkablerne, til sammenkobling og adskillelse af lyslederkabler, imellem togvogne. Hvis man kigger på dette, om hvordan at sikre at det altid vil gå godt, og mere endnu, da vil man indse, at der måske er mange detaljer der skal ændres, hvis man fundamentalt ændrer på et valg af teknisk løsningstype. Som gør ondt, kan forhindre, at nogen tager sig sammen i tide. Det gør især modbydeligt ondt, hvis man inser, at toget kun kan bringes til kommunikere sikkert, hvis det danske skinnesystem bliver ændret, eller hvis toget bliver totalt omdesignet.

Vi bør høre om den tekniske del af hele denne historie, om alle de vanskelige tekniske beslutninger, om hvorfor de blev valgt forkert, og ændret alt for sent. Hvad var argumenterne, for og imod? Teknikere har jo den slags valg at skulle træffe, næsten hver dag.

  • 0
  • 0

http://www.um.dk/Publikationer/Danida/Engl...

Når man på forhånd ved, at man ønsker at indkøbe en teknisk kompliceret vare, da er det ikke nok at indgå en kontrakt med en leverandør. Man behøver at udføre en række af sonderinger, og det har DANIDA så stor erfaring med, meget dyrekøbt, at der er skrevet nogle opskrifter. En af dem bliver kaldt for "Guidelines for project preparation".

Når man ser en sådan opskrift for første gang, da skriger man, for opskriften ligner, at der er en endeløs række af forstudier og forundersøgelser og så videre, et evighedsprojekt for akademiske evighedsstuderende. Men, læg vel mærke: Hvis man ikke gør som skrevet står i vejledningen, eller noget tilsvarende, da ender man med at have kylet alle sine penge, og mange år, på lossepladsen.

Hvis man har en samling af idiotiske chefer over sig, da vil man blive sparket ned ad trapper af dem, hvis man beder dem om at måtte være så omhyggelig, når der skal indkøbes en teknisk kompliceret vare fra en udenlands leverandør der befinder sig et par tusinde kilometer borte og taler et andet sprog og tilhører en helt anden kultur. Alligevel: Alene beskrivelsen af situationen, bør mane til besindighed. At chefer, højere oppe, påstår at man er alt for forsigtig, betyder ikke at de har ret.

Hvis man har sig et virkeligt stort og dyrt indkøbsprojekt, da er det min anbefaling, at man finder frem til nogle erfarne mennesker i DANIDA, eller som har høstet erfaringer derfra, fordi disse mennesker har kylet mange milliarder danske kroner lige på lossepladsen, på alles vegne i Danmark. Til gengæld har de opnået erfaring om hvordan måske at kunne undslippe med større held i nye projekter, og, vigtigere endnu, de har skrevet erfaringen ned i manualer.

Øverststående adresse, er blot et eksempel på en manual fra DANIDA. Der findes et stort antal af dem, velsagtens også én om indkøb af noget der minder om et tog.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten