Sådan vil spansk ø lagre vindmøllestrøm

Et anlæg på den spanske ø El Hierro skal bruge overskydende møllestrøm til at pumpe vand op i et resevoir på 500.000 kubikmeter. Anlægget kan også afsalte havvand til drikkevand til øens 10.600 beboere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Meget imponerende teknisk løsning på vindmøllekraftens kapacitetsbelægningsproblem, men hvor stor samlet overkapacitet bliver der tale om?

Vindmøller på landjorden kan, når de er godt placerede, belægges med 1/3 af fuld belastning på grund af vindens variation. Men ofte når man ikke over 23%. Vindmøller på havet kan belægges op mod 1/2 idet vindressourcen er mere stabil og intens på havet (mindre variation). Uanset, hvordan man vender og drejer det, kan vindmøller altså ikke producere ret meget strøm i forhold til deres kapacitet på grund af vindens variation, for kapaciteten kan sjældent belægges 100%. Selvom man får en lagringsteknik, kommer man altså ikke uden om, at der skal mange flere møller til, end behovet er. Lagringsteknikken er derfor kun med til at gøre vindmøllestrømmen lige så kostbar som den hele tiden har været. Den løser ikke det økonomiske problem.

Hvis vi skal producere hele vort el-forbrug fra landbaserede vindmøller skal vi bruge ca 4 gange så stor kapacitet i form af møllerne, foruden kapacitet til at lagre strømmen, eller kapacitet til at producere på en komplementær ressource, når det ikke blæser nok til at belægge møllerne fuldt ud. Hvis man vælger en komplementær ressource (a-kraft, biomasse, Co2 renset kulkraft mv.), skal den (isoleret set for det danske system) være mindst lige så stor som forbrugsbehovet, idet den skal kunne dække hele el-forsyningen, når det er vindstille. Hvis den komplementære ressource er Co2 neutral er det således langt det mest økonomiske, at droppe vindmøllerne helt. Det er møllerne, der skaber hele overkapaciteten. I sammenligning med komplementærressourcerne er vindmøllerne som kapacitetsomkostning det rene spild, men marginalomkostningen til uran, biomasse og Co2resenet kul spares dog, men det koster ca 4 gange overkapacitet at spare den væk i et eller andet incrementelt omfang, som vinden blæser. Helt at spare den kan man jo ikke. Hvis man vil spare Co2, er landbaserede vindmøller måske den mest uøkonomiske løsning blandt alle løsninger. Især når det betænkes, at vi i forvejen har kulkraftværkskapaciteten stående. Den skal dog udstyres med Co2 rensningskapcitet, men det behøver kun at ske i forholdet 1:1 ikke i forholdet 1:4.

Vælger man nu i stedet det ekstra vandkraftanlæg med dobbelt kapacitet (der skal jo også en pumpe til), som skitseret, vil konverteringstabet fra vindmøllerne til vandpumpen betyde, at vi nok skal op på mindst 5 gange overkapacitet af vindmøller på landjorden. Altså 5 gange flere vindmøller end behovet tilsiger. Desuden skal der investeres i en pumpekapacitet, inden vi kan sammenligne vandkraftreservoiret med et almindeligt vandkraftanlæg. Det betyder således, at den samlede overkapacitet bliver som 1:7. (5 vindmøller pr 1 mølles behov og 2 pumper/turbiner pr 1 mølles behov). Nu kan enhver vel indse, at vand-pumpe-turbine-kraft-anlægsløsningen ikke løser vindkraftens økonomiske problem, for bliver det ikke den allerdyreste måde at fremstille Co2 neutral energi?

Vælger man at placere vindmøllerne på havet skal der fortsat bruges enten komplementærressourcer eller vand-pumpe-vandturbine lagring, men overkapaciteten bliver mindre i systemet på grund af havvindmøllernes bedre kapacitetsbelægningsgrad. Vandkraftkapaciteten skal stadigvæk være dobbelt (pumpe + turbine) og konverteringstabet er det samme, men det skal dækkes af vindmøller med bedre kapacitetsbelægning, så det bliver relativt mindre betydende. Måske kan vi nøjes med 1:4,5 på havet frem for 1:7 på landjorden?

Men kan det overhovedet betale sig at tænke i disse former for lagringer af vindmøllestrøm, når man kan nøjes med at bygge lidt om på de kraftværker, som står i landet i forvejen:

  • nogle gange kan de fyre med biomasse (Co2 neutralt)
  • andre gange kan de fyre med kul, hvor man renser Co2 'en fra
  • andre gange kan de fyre med biogas

Har man ikke så mange teknikker nu til forskellige former for Co2 neutral energifremstilling på den ene eller den anden måde, at man bare kan gøre markedet frit, blot på den betingelse, at strømmen skal produceres Co2 neutralt? Det vil sige, droppe enhver form for statsstøtte (PSO-afgiften) til vindmøller osv., så vindmølleindustrien selv må finde steder at placere vindmøllerne (havet eller massive opkøb af landejendomme i fri handel - ikke gennem kommunal tvangsekspropriation overfor naboer, som hader dem som pesten) mens de øvrige aktører i kraftindustrien også selv må løse problemerne og vælge den markedsøkonomisk rigtige kapacitet. Bare de ikke Co2 forurener.

Måske ville vindindustrien hurtigt indse, at de står sig bedre ved at skifte til en anden teknologi end vind eller de udvikler en måde, hvormed de kan samle de helt store vindmøller på fabrikker ved havne, hvor de kan fabriksmontere hele møllen med 250 meters vingefang på en pram el lign, så de kan opnå billigere opstilling af vindmøllerne på havet end de kan på land i dag osv.

Tror nogen, at vindkraftindustriens ingeniører ville foreslå sådanne løsninger som vi ser i artiklen, hvis branchen skulle klare sig i fri konkurrence med andre Co2 neutrale energiteknologier? (Næppe).

  • 0
  • 0

I min udredning af overkapacitetsbehovet i forbindelse med vindkraft overså jeg helt, at den spanske ø også skal have et 8 MW stort dieseldrevet kraftværk stående. Gad vide, had de skal bruge den kapacitet til?

Grafikken er jo helt fantastisk, for den fortæller bedre end mange ord, hvor uøkonomisk vindkraft er.

Men øboerne tror åbenbart heller ikke på vindkraften, siden de vil bygge noget der kunne minde om en hel kraftværkskapacitet op ved siden af både vindkraften og vandkraftlageret med pumpe og turbine i fuld skala. Hvis de anvender biodiesel kan de spare både vindmøllerne og vandkraftanlægget og pumpestationen og alligevel producere helt Co2 neutralt. Selvom planteolien koster penge, vil den da aldrig koste det sammen som forrentning og afskrivning af både vindmøllerne (11 MW) og vandkraftanlægget med turbine og pumpe. De vil jo have dieselanlægget alligevel. Gad vide om øboerne virkelig har et religiøst forhold til enten dieselværker eller vindkraft eller vandkraft?

  • 0
  • 0

Jens man har ingeniører for at kunne få beregnet en talstørrelse på det beløb installationen koster.

Kan strømmen derfra betale renter og afdrag så er alt jo godt.

Det er da muligt at en anden form forpumpeværk ville give mindre anlægs udgifter men så kunne man ikke udnytte vinden til det den er bedst til....at levere masser af billig energi til systemet....ikke gratis for som du selv er inde på ,så koster møller penge og skal afskrives og fornys.

Men så længe møllerne kan give strøm nok til at fylde højdebassinet og levere overskydende strøm til nettet, så kan peltonturbinen sikkert sørge for at at spidsbelastningerne kan udjævnes. Dieselgeneratorerne er beregnet som nødstrømsanlæg til de situationer, hvor højdebassinet er ved at løbe tomt ,ved længere tid end normalt.

Alle vindkraft anlæg er nødt til at have back op anlæg, der har den samme mærkeeffekt som de møller der ikke kører, så det er der da intet underligt i.

Sådan gør vi da også herhjemme, med dobbeltkapacitet, så vi kan klare vindstille. Da vi ikke har muligheder for højdebassiner, ja så må vi anvende kulkraft.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten