Sådan skabes grundstof 117

Efter mange års eksperimenter er det endelig lykkedes for forskere anført af Yuri Oganessian ved Joint Institute for Nuclear Research i Dubna, godt 100 km nord for Moskva, at fremstille seks atomer af grundstof nr. 117.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Aner det ikke endnu.. men det samme sagde man jo også om laseren da den blev opfundet. Min erfaring er dog at der nok skal komme noget brugbart ud af forsøget om ikke andet så af teknikken og forsknings arbejdet der ligger til grund.

Jeg kan give et eksempel på uforudset spin-off inden for partikkeflysikken. I Paul Scherrer Instituttet er der en uhyre effektiv maskine til cancerbehandling som bruger "minimum ionising particles" til kun at bestråle et meget lille 3 dimsionalt område. Hvis man er så uheldig at få kræft i øjet så kan jeg anbefale at kigge på proton terapi.

  • 0
  • 0

Hvad kan det egentlig bruges til ?

Så vidt jeg ved, har man endnu ikke kunnet bruge grundforskningen i eksotiske grundstoffer til noget. Det er, og bliver, de stabile, som findes i naturen, der har praktiske anvendelser.

Findes en stabil ø, er det måske noget andet. Men det er usandsynligt, at den er så stabil, at grundstofferne kan anvendes i praksis. Selvom de skulle have levetid på nogle år, vil de være radioaktive.

Så de kan ikke bruges til noget fornuftigt. Måske millitæret kan bruge dem - men længere kommer det ikke. Og, det bliver med stor sandsynlighed ikke noget, som vi får gavn af. Tværtimod, ender de måske med at være kilde til problemer og forurening.

  • 0
  • 0

Aner det ikke endnu.. men det samme sagde man jo også om laseren da den blev opfundet.

Det tror jeg ikke på! Så har man ihvertfald ikke fattet en brik af noget.

  1. Laseren er stabil - den henfalder ikke, og forsvinder, inden 20ms.

  2. Den kan lyse. Allerede her, er det nærliggende, at den må kunne bruges som pære.

  3. Lyset er monokromatisk og kohærent. En optikker vil sige, at det kan vi bruge. Og også en fysikker.

  4. Lyset bevæger sig i en lige linie. Selv almindelige mennesker, kan se, at den kan bruges som pegepind. Og måske som lommelygte, der kan oplyse månen.

Det har aldrigt været nogen som har sagt, at laseren ikke kunne bruges til noget, med mindre de ikke har vidst hvad de talte om, og troede at det var en bold på månen.

Normalt, er det faktisk meget nemt at vurdere, om forskningen kan bruges.

  • 0
  • 0

Jens Madsen:

Så vidt jeg ved, har man endnu ikke kunnet bruge grundforskningen i eksotiske grundstoffer til noget.

A'hvad????

Du, Jens Madsen, mener altså at Marie og Pierre Curie, Cavendish, Rutherford, Ørsted, Einstein, Bohr m.m.fl's forskning ikke kan/har kunnet bruges til en skid?

  • 0
  • 0

Du, Jens Madsen, mener altså at Marie og Pierre Curie, Cavendish, Rutherford, Ørsted, Einstein, Bohr m.m.fl's forskning ikke kan/har kunnet bruges til en skid?

Det kan du ikke sammenligne med. Deres forskning, drejede sig ikke om, at syntetisere et materiale, med en halveringstid på under 20ms. Selv radium, er ganske stabilt - selvom det er radioaktivt. Det har en halveringstid på 1600 år. Forskningen i atomet, og skalstrukturen, kan det hellerikke sammenlignes med. Igen, forsøger du, at sammenligne med forskning, der bedre kan sammenlignes med laseren - og som tydeligt har anvendelsesmuligheder.

Nanoteknologi, er en anden eksempel på teknologi, der har tydelige anvendelser. Der skal ikke meget til, for at kunne se det.

Sorte huller, har ingen anvendelser. Ustabile grundstoffer, med meget kort halveringstid har hellerikke. Jeg ved ikke, om det de finder ud af på cern har anvnedelser - det ligger i en "grå-zone". Selve de ustabile partikler, som de opdager, kan vi sandsynligvis ikke direkte bruge som ingeniører. Men, de teoretiske modeller, som de kommer frem til omkring naturen, kan måske forklare noget, som vi ikke ved. Men, kun hvis det kan bruges i praksis, f.eks. i forbindelse med nanoteknologi, tror jeg på dets anvendelser. Det kan atomet. Atomet er på det nærmeste ikke mindre, end du kan føle på det, med en nål.

Jeg har aldrigt set noget eksempel på, at nogen forskning, der tydeligvis ikke har anvendelser, har kunnet bruges i praksis.

Langt den største forskning, har tydelige anvendelser. En del forskning, går direkte målrettet efter at forske i noget med anvendelser. Grundforskning, kan også nemt have anvendelser - f.eks. Lene Vestergaard Hau's forskning, forskning i optiske materialer og materialeteknologi, nanoteknologi, transistoren, og selv forskning i kvantemekanik. Forståelsen, af kvantemekanik kombineret med tidsbegrebet herunder lysets hastighed, er også forskning, der kan give noget.

Men, hvad er syntesen af grundstof 117 en forskning i? Så vidt jeg kan se, er det ikke tale om forskning. Det man har, er at man har udviklet en teknologi, til at syntetisere et grundstof. Det ligger der ikke forskning i. Med mindre, at grundstoffet har brugbare anvendelser, så det kan bruges til noget. Dette kræver som minimum, at det lever over 20 millisekunder.

  • 0
  • 0

Jens Madsen:

Det kan du ikke sammenligne med

Du vrøvler, Jens Madsen! - Grundforskning er grundforskning!

Man ved netop ikke, på forhånd, hvad grunforskning vil/kan lede til, af ny forståelse! - Derfor "grundforskning"!

Jens Madsen:

Så vidt jeg kan se, er det ikke tale om forskning

Få dig et par nye briller, Jens Madsen!

  • Forskningsresultater af grundforskning kan fremkomme/opstå/erkendes flere årtier, efter selve opdagelsen.
  • 0
  • 0

Du vrøvler, Jens Madsen! - Grundforskning er grundforskning!

Nej - det er meget stor forskel på forskning. At skære alt over en kam, viser kun man ikke har forstået indholdet.

  • Forskningsresultater af grundforskning kan fremkomme/opstå/erkendes flere årtier, efter selve opdagelsen.

Det vil jeg utvivltsom også have skrevet i en bog for humanister, som ikke fatter et hak af hvad grundforskning er. Det nytter intet, at forklare noget.

Det er præcist ligså komplekst som for alt muligt andet. Uanset hvad du laver - og uanset om det er forskning eller ej - så kan det meget nemt ske, at resultatet først kan opnås mange år efter du har gjort det indledende arbejde. Dette udelukker dog ikke, at du for noget kan sige, at her er potentiale i starten. Og i andre tilfælde, vil du hvis du forstår hvad det er tale om, også vide, at det aldrigt vil få nogen anvendelser.

Genneralt gælder det, at matematik altid vil kunne få anvendelser. Desto mere grundlæggende, at en forskning er, desto større er chancen for, at den kan få anvendelser. Derimod at syntetisere et bestemt stof, er langtfra grundlæggende forskning. Det er teknologi. Og, der er ikke meget forskning, som vil bygge på denne teknologi, eller resultatet af forskningen. Der kan være ganske lidt forskning der bygger på den, og kan bruge teknologien, og for denne kan man måske også hurtigt udelukke, at der er anvendelser. Dette er her ikke tale om politik - men tale om halveringstid. Forsker man i ting, som bliver væk, inden få millisekunder, så er det naturvidenskab at det forsvinder. Og logik, er det er ubrugeligt.

Finder du derimod ud af noget, ved at lave de pågældende eksperimenter, så kan de modeller du opnår, måske være grundlæggende viden. I så fald, så bliver det tale om grundforskning, og ikke kun teknologi. Spørgsmålet er så, om den viden, som opnås, kan bruges til noget - og de "modifikationer" man måtte lave af den nuværende viden.

At fremstille et nyt atom, eller et nyt stof, giver intet i sig selv. Det, som måske kan give noget, er den viden, som man kan tilføre vores viden om naturen. Her, tvivler jeg dog meget på, at vi får nogen brugbar viden ud af resultatet. Det bliver næppe et resultat, der på nogen måder ændrer atomfysikken, så noget bliver muligt i praksis, som ikke er muligt med den viden vi har nu.

  • 0
  • 0

Jo den er god nok... Laseren blev i 1960 kaldt "en løsning uden et problem".

Sorte huller har bestemt anvendelse, de kan fx konvertere masse om til energi uhyre effektivt, de kan bøje rumtiden, og så er de tilsyneladende livsvigtige for opretholdelsen af vores galakse.

Ustabile grundstoffer har vist sig at have masser af andvendelsesmuligheder, fx nuclear medicin, datering og desværre også våben. I øvrigt er levetinden et relativt fænomen da man kan forlænge den ved at højne hastighed.

Der findes masser af matematik der aldrig har fundet anvendelse.. i tidens løb er der mange teoremer der har måttet lide den skæbne at de er blevet fejet bort af beviser.. eller hele værk der har vist sig at dreje sig om den tomme mængde.

omvendt findes der masser af fysik som ikke tilsyneladende havde nogen anvendelse, men som senere er blevet brugt meget.. Ohms lov blev fx publiceret i 1827, men det var først i 1840erne at den blev anerkendt. i dag bruger ingenører vidst den ret ofte. Så er der Ørsted der fik et kompas til at vippe ved hjælp af et syrebatteri.. hvad kunne man dog bruge det til? eller hvad med udviklingen af kvantemekanikken i 1930'erne på Blegdamsvej den bidrog ikke meget til ingeniørkunsten de første år

Resultatet her har ændret atomfysikken, mht "island of stability" og bidrager med forståelse af verden som vil gøre "noget muligt i praksis, som ikke er muligt med den viden vi har nu."

  • 0
  • 0

[quote]Hvad kan det egentlig bruges til ?

Grundforskning! [/quote]

"Grunden" er noget stabilt, hvad er disse elementer, der måske ender med at være bly eller hvad ved jeg... fordi de er ustabile ?! Jeg vil kalde det grænse-forskning. Hvad kan man bruge atomer til, der kun er det man ønsker de skal være, for få sekunder og så er de andet ? Anvendelsesområdet må være stærk begrænset, hvis der overhovet er et sådan.

Grunden til at der ikke kan være en ø af stabilitet er at bindingsenergien per nukleon bliver mindre og mindre desto større massetallet bliver. Der kan_ikke_være en sådan ø...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten