Så mange MRSA-tilfælde er der i de danske kommuner

Klik på kommunerne på kortet for at se, hvor mange danskere der blev smittet med den antibiotikaresistente svinebakterie MRSA CC398 i 2012/13, og hvor mange svin den enkelte kommune huser.

Kommentarer (14)

En interessant opgørelse. En helt uvidenskabelig statistisk analyse af et udpluk af de kommuner som har mere end 14 tilfælde viser en korrelation på ca 0,6 mellem MRSA og antal svin. Der er dog mange andre faktorer der her spiller ind, fx befolknings tæthed omkring svinefarme, hvordan er kloakering og vand forhold og meget mere.
At befolknings tæthed til svinefarme, kunne være en parameter kunne ses af Thisted med ca 400.000 svin og 20 MRSA og Sønderborg med 69 MRSA og 400.000 svin.
Det er en lille trøst at sygehus kommuner generelt ser ikke ud til at være belastede. Kun Åbenrå og Kbh skiller sig ud, med relative høje MRSA tal og lav svineproduktion.

  • 6
  • 0

interessant. Det kommer også an på, hvor mange mennesker, der bor i kommunen. Fx Samsø kommune har 3751 indbyggere, i Københavns kommune over ½ mio. Dvs. der er flere mennesker at smitte i København.

  • 5
  • 0

3 rejsekompaner, der sad i et tog på vej til en konference i Paris. Den ene var management konsulent, den anden statistiker og den tredje antropolog. I samme kupe sad en lille dreng og hans mor.

På turen kører de forbi en mark med et får. Management konsulenten udbryder, "Hold da op, se engang. I Frankrig er fårene sorte!". Statistikeren afbryder ham og svarer "nej nej, det kan man ikke slutte. Men man kan sige at der er en vis sandsynlighed for det." Antropologen kigger ud af vinduet og vender sig tørt mod de to andre "det eneste man kan sige med sikkerhed er, at I Frankrig findes der et får der er sort på den ene side."

Der bliver stille i kupeen.

20 minutter senere udbryder drengen henrykt til sin mor "Se mor, nu kører vi over grænsen og ind i Frankrig!".

Der er mange moraler i den historie, og jeg plejer at vælge ud fra den givne situation. I denne er den at man skal ikke lave statistik ud af materiale, der ikke egner sig til statistik.

I så fald kunne man f.eks. slutte - bare sådan helt tilfældigt ud fra farver - at jyske læger er bedre end sjællandske, til at diagnosticere MRSA!?

/P

  • 6
  • 3

ja, og det der er allermest slående,. det er, hvor er der flest grisefarme (antal dyr).

På Sjælland er der givet færre grise pr. km^2 end i Jylland. Hvorfor mon? Kunne det være fordi den tættere befolkning ikke bryder sig om griselugten (gyllen), så er det bedre med køer eller endnu bedre med heste. Heste er som bekendt et yndet ridedyr for mange unge piger og dem bor der også flere af pr. km^2 på Sjælland end i Jylland.

  • 1
  • 1

Kortet ville ikke gå i en videnskabelig artikel.

Kommunernes størrelse er jo forskellig. Så det viser ikke så meget om forekomsten pr. indbygger.

Kortet burde opgøre antal humane MRSA-tilfælde i forhold til antal indbyggere. (Som kortet er opgjort nu, er de ramte kommuner underspillet - f.eks. Hjørring og Sønderborg - de er faktisk ekstremt hårdt ramt i forhold til de mindre berørte kommuner).

Også antallet af grise burde opgøres pr. areal eller pr. indbygger, men det er jo ikke en del af kortfarverne.

Og så burde antallet af human MRSA måske sættes i forhold til antal grise ...

Det er alle disse sammenhænge man savner - man får dog et fingerpeg i den anden artikel "Svinefarme i nabolaget mangedobler risiko for smitte med svine MRSA".

  • 0
  • 0

Det skandaløse er myndighedernes mørkelægning.

Det bremser al forskning og alle overvejelser om sammenhænge.

Der er mange åbne spørgsmål:

  • er det primært landbrugsarbejderne der rammes, eller kan det også være naboerne - eller andenhåndssmitte fra folk med direkte svinekontakt til andre mennesker?

  • i hvor høj grad er det opstået pga. de nuværende mega-svinefarme?

  • er det en geografisk afgrænset epidemi, eller snarere noget der opstår ved stor tæthed af svinefarme, nærhed til befolkningen osv?

Som LBL skriver:

At befolknings tæthed til svinefarme, kunne være en parameter kunne ses af Thisted med ca 400.000 svin og 20 MRSA og Sønderborg med 69 MRSA og 400.000 svin.

Da MRSA er luftbåren, kan det meget vel tænkes at være et ret nyt fænomen - opstået i lande med tæt svineproduktion og højt forbrug af antibiotika til svin. Det virker umiddelbart plausibelt, at man kan sprede luftbårne partikler til naboerne, når man har 10.000 svin på samme farm. Det er jo enormt.

Det er selvfølgelig politisk sprængfarligt i Danmark.

Derfor holder man oplysningerne tilbage. Dette nærmer sig politisk kriminalitet ...

Den gængse forklaring på MRSA er at det er opstået pga. for højt forbrug af bredspektrede antibiotika til mennesker.

Hypoteserne er ikke ligegyldige, for hvis det er den humane antibiotikas skyld, kan vi tørre det af på USA og Sydeuropa - vi er jo så stolte af at have lavt forbrug af antibiotika. Hvis det derimod er svineantibiotikaens skyld, står vi med et kæmpe ansvar, fordi Danmark har et højt forbrug heraf.

I sådan en sag er det vigtigt at få lagt oplysningerne på bordet, så ikke kun 4-5 forskere, men hele befolkningen har adgang til info. De mange hjerner tænker jo bedre end få. Medierne og almindelige tænkende borgere kan også være med til at erkende sammenhængene.

  • 0
  • 0

Der findes rigtig mange oplysninger på bordet hos nedenstående kilder som omfatter alt fra statistiske opgørelser, faglige redegørelser og diverse vejledninger. Hvis man gider bruge et par timer på at læse lidt rundt i disse så forsvinder mange spøgelser

DANMAP 2012 hvor resultater af overvågning lægges frem. se især afsnit 8.6
http://www.danmap.org/Downloads/Reports.aspx

Fødevarestyrelsen
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/...

Statens Seruminstitut
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyheder/2014/201...

Sundhedsstyrelsen
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/smi...

  • 0
  • 1

I Danmark ordinerer lægerne rundhåndet antibiotika til mennesker med risiko for fremme udviklingen af resistens. Det humane forbrug er over en 10-årig periode fra 2003 – 2012 steget med ikke mindre en 23 %

se figuren her hvor Etisk Råd har kigget på sagerne og gengiver nogle data fra DANMAP
http://www.etiskraad.dk/Projekter/Antibiot...

I samme periode steg brugen af veterinær antibiotika også til dyr hvor den største del anvendes til svin.

Når der korrigeres for produktionsstigning over perioden er stigningen ca det samme som det humane forbrug.

Der er dog pointe at brugen af antibiotika til svin blev reduceret betydeligt i 1998 hvor bruget af de såkaldte antibiotiske vækstfremmere blev udfaset frivilligt af svineproducenterne.

Først i 2006 blev de antibiotiske vækstfremmere forbudt i EU.

Forbruget af medicin til svin i Danmark er ikke stor set i relation til omverdenen - kun et par nordiske lande ligger lavere eller på niveau med DK alle andre væsentligt højere

http://www.etiskraad.dk/da-dk/Projekter/An...

  • 0
  • 1

Betyder Karsten Ambrosens sidestilling af antibiotika til svin og mennesker at såfremt det humane forbrug stiger, så er det OK forbruget til svin stiger tilsvarende?
Hvis det humane forbrug falder, kan menneskene kræve det animalsk forbrug skåret ned?
Er det overhovedet relevant at sammenligne de to statistikker?

  • 1
  • 1

hvad de mener grunden til den høje forekomst kunne være, og hvad de vil gøre ved det. Her er svaret:

Hej igen Mads. Så er vi tilbage med et omfattende svar fra Social og Sundhed, som i forvejen har arbejdet med emnet i dag på baggrund af samme undersøgelse som du henviser til. De skriver bl.a.:
Sønderborg Kommune tager kortlægningens resultater til efterretning, men henviser dog også til de usikkerheder, der vil være forbundet med en sådan undersøgelse. Kortlægningen er gennemført over en kort tidsperiode og med små absolutte tal, hvorfor enkeltstående begivenheder kan have stor betydning. Endvidere henvises der til, at kortlægningen viser det faktiske antal af konstaterede tilfælde og ikke antal tilfælde pr. capita, hvilket er endnu en usikkerhed ved kortlægningen.

Sønderborg Kommune bakker op om, at årsagssammenhængen undersøges nærmere.

I det daglige arbejde i Sønderborg Kommune lægges der stor vægt på hygiejne, og Embedslægefunktionens anvisninger og de infektionshygiejniske retningslinjer følges altid. Der er ansat en hygiejnekonsulent, der støtter op omkring området. Hygiejnekonsulenten betjener alle kommunens forvaltninger.

I forvaltningen Social og Sundhed er der udarbejdet en MRSA-smitteinstruks, der sikrer korrekt og ensartet pleje af borgere med MRSA. Smitteinstruksen giver også anvisning om forebyggelse af smittespredning ved direkte eller indirekte kontakt, og her får medarbejderne anvisning på, hvad der helt konkret skal gøres. Når der konstateres et tilfælde af MRSA, bliver kommunens hygiejnekonsulent inddraget.

Medarbejderne på plejehjemmene i Sønderborg Kommune har den 25. juni 2014 fået opfrisket forholdsreglerne for MRSA fra Statens Serums Institut og Sundhedsstyrelsen vejledning i forbindelse med, at der på et plejehjem i Kollund er konstateret flere tilfælde af MRSA.

  • 0
  • 0

Alle med respekt for resistensproblematikker ønsker et så lavt antibiotikaforbrug som muligt alle steder hvor det anvendes humant eller veterinært.

Men når nu vi faktuelt i DK ligger med et lavt forbrug af antibiotika både humant og veterinært sammenlignet med resten af verden så kan man jo blive ved blot at hævde at forbruget er højt uden at udstille sig selv som en papegøje der bevidstløst gentager hvad den har hørt en anden papegøje sige

Min sidestilling af de to forhold alene ud fra den helhedsorienterede tilgang man nødvendigvis bliver nødt til at have hvis man vil forholde sig til biologiske sammenhænge, herunder MRSA og antibiotikaresistens.

Tallene er jo kendte og kan findes i DANMAP 2012 fig. 4.1 side 26. I det link jeg angav i sidste indlæg hentet fra Etisk Råds arbejdspapir 2 Medicinske og veterinære aspekter (hvor man blot gengiver føromtalte figur).

Når 85 % af de MRSA-fund der bliver gjort ikke er MRSA cc398 jf. DANMAP 2012 bliver man jo sagligt set nødt til at forholde sig til det og for mig har det faktisk været overraskende at opdage at den humane brug af antibiotika har haft en stigning i omfang som det har i perioden 2003 - 2012.

Det burde kunne nuancere debatten en smule fra visse menneskers side. Forholdet har jo medført diverse tiltag i sundhedsvæsenet såvel som i landbruget fordi vi har en god offentlig overvågning og ansvarlige fagfolk der forholder sig til tingene

Som jeg har forsøgt at påpege i efterhånden utallige indlæg så handler resistensproblematikken og MRSA om andet end en enkelt type MRSA i form af cc398 som kun kan klandres for en del af udfordringerne. Dette er jo også helt grundlæggende årsagen til at folk der ved noget om disse ting hos myndigheder og andre steder giver de vejledninger de gør

  • 1
  • 1

Det beroliger tilsyneladende kredse omkring svineproduktion, at myndighedernes tiltag i forhold til MRSA cc398 begrænser sig til håndvask og passiv, hemmelig registrering af smittede.

Flere eksperter er dybt foruroliget over udmeldinger både fra myndigheder og den berørte industri,og set sammen med foranstaltninger som Norge og Holland sætter i værk er der naturligvis også forbrugere der er bekymret.

At der er andre smittekilder der, måske, også forsømmes, eller er skyld i endnu flere dødsfald, har aldrig virket beroligende.

  • 1
  • 1

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor folk ikke spiser økologisk. Hvor mange gange skal der stå sort på hvidt at det er sundt, før folk hører efter? Jeg bliver så skuffet hver gang folk går efter så store kødpakker som muligt til så få penge, at ingen med en smule realistisk sind kan forestille sig at det kan være sundt at spise.
Det er også gang på gang bevist at jo større landbrug jo flere sygdomme, eller jo flere resistente bakterier.
Det er ubeskriveligt svineri (undskyld) at der er givet lov til at give svin og andre dyr så meget antibiotika, ligesom der er givet lov til så mange sprøjtemidler på markerne, og derved også i det mad vi spiser. Det er sørgeligt at vi er blevet så ulækkert et land. Vi er blevet et land hvor folk rager til sig, så stort og meget som muligt, og uden tanke for at folk kan smitte sig selv og andre.
Man har beviser for, i fattigere lande, at økologisk dyrkning af jorden gav mange flere afgrøder end hvis der havde været brugt sprøjtemidler. Hvornår åbner vi øjnene op for det i Danmark? Når vi ikke længere kan spise det der bliver dyrket på de sprøjtede marker? Når drikkevandet er fyldt med gifte fra gårdene? Der er jo allerede vanvittigt mange ubrugelige vandboringer rundt om i Danmark, netop pga konventionelt landbrug. Vi render i forvejen rundt med kobberforgiftning pga landbrugets forurening af drikkevand og marker. Det kan der læses om i visse lægeudtalelser, hvis man vil google det.
Desuden er det da underligt at der bliver talt om at mrsa ikke gør noget at få i kroppen når man er rask, men at man kan smitte andre. Ingen tænker på at det vel gør noget at have i kroppen den dag man bliver gammel. Om man så har båret på det i en uge eller i 30 år, så er det der vel stadigvæk hos mange.
Jeg så i dag en kæmpe svinetransport igennem en lille bitte by, den bragede bare hen over de indlagte bump. Er det en eventuel smittevej, eller skal man helt ind i staldene, det ville da også være rart at få svar på.
Jeg synes Enhedslistens forslag om at mærke kød med MRSA risiko er fantastisk. Selvfølgelig skal forbrugerne da vide hvad vi putter i munden, hvornår har vi ikke villet have en varedeklaration? Bakterier må vel også være en ingrediens, så det skal der da informeres om på kødet.
At fødevareministeren ikke vil teste er langt ude. Det er urealistisk at komme med sådan en nægtelse som fødevareminister. Det er vi nok en del der er meget skuffede over.
Nu er der sikkert flere der er ligeglade, da der ikke er mange ofre for MRSA, men hvorfor kan vi ikke gøre en enorm national indsats for at udrydde MRSA i enhver form? Eller international. Det er så nemt at læne sig tilbage og bare sige Nå ja, der er jo ikke så mange ofre, men der var jo heller ikke særlig mange der havde ebola sidste år, og se nu i år. Vi må da gøre en indsats og stå sammen, lad være med at nøle.

Det med at der sikkert er lige så meget antibiotika i økologisk landbrug, som jeg læste et andet sted på hjemmesiden at en person havde skrevet i kommentarfeltet, er jo ikke sandt. Det kan man ikke skrive og mene det, og især ikke i dansk økologi, da der er nogle fantastiske regler på det område.
Økologiske dyr kan i yderste tilfælde modtage antibiotika en eneste gang, og er det nødvendigt at give en gang til, sælges det ikke som økologisk kød, så I kan være ganske rolige, man får det man betaler for, og det gælder også hvis man vil beholde den danske natur og skønhed.

  • 1
  • 2