Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvordan skaffer vi klimavenlig biomasse? Se løsninger og faldgruber

Danmark har brug for masser af biomasse i fremtiden, hvis vi vil være fri for fossile brændsler i 2050. Men biomasse er langtfra altid en klimavenlig energiform. Se eksperternes bud på fordele og ulemper her.

Mere: Derfor skader træpiller klimaet mere end kul


Mere: Professorer: Concitos træpille-rapport er fyldt med fejl


Mere: Derfor skader træpiller klimaet mere end kul


Mere: Forsker: Sådan dyrker vi selv erstatning for forhadte træpiller


Mere: Danske rapsmarker til biodiesel kan gøre mere skade end gavn


Mere: Hver tyvende dansk kornmark er en rendyrket CO2-skorsten

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Absurditeten i Concitos argumentation er tydelig i eksemplet med affaldstræ fra møbler (og fra træindustrien i det hele taget): Hvis ikke dette affald skulle brændes af og energiudnyttes, hvad skulle det så? Smides på lossepladsen og rådne sin energi og CO2 op i luften, mens energibehovet i stedet dækkes af kul?

Concitos påstand om en forsinkelseseffekt (10-15 år i dette tilfælde) er vrøvl og bygger på en manglende helhedsbetragtning af kulstofkredsløbet.

  • 1
  • 1

Alt for < CO2:

Det er kun, hvis man behøver lagre eller transportere træ lige fra skoven, at det er nødvendigt at tørre og lave piller. Det er fordelagtigt at fyre med flisen direkte.

Møbler og andet tørt træ behøver heller ikke forvandles til piller, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Særligt i betragtning af at CO2' virkning på temperaturen (og husk det kun er temperaturen, ikke klimaet) er usikker.
Man burde først og fremmest se på økonomi og arealanvendelse/effektivitet, og først derefter måske se på CO2.
Denne maniske fokusering på CO2 resulterer i alt for mange suboptimeringer og luftige projekter.
Hvor længe varer det før motionscentre bliver forbudt, medmindre de leverer strøm til nettet fra redskaberne. :-)

Filmen med træet var god.

  • 0
  • 0

Det kunne måske med fordel undersøges, om en forgasning ikke er mere miljørigt, giver en bedre økonomi end en simpel afbrænding. Forgasningsgassen kan gemmes til vindstille perioder, anvendes til transport mv., mens varme enten i en akkumuleringstank eller i et rørsystem ikke har samme muligheder.

  • 0
  • 0

Den stadig stigende mængde biomasse vi har behov i DK til at erstatte olien, kullet og naturgassen skal til dels (og kun til dels) komme fra træstof. Men det er væsentlig for det langsigtede CO2 regnskab at det kommer fra flere nye skove - at der plantes mere skov, både aht. at gøre CO2 regnskabet hurtigere neutralt fsva træ til biomasse til energiforsyningen, men ikke mindst også aht. biodiversiteten i de danske skove. En stor del (mere end halvdelen) af de godt 3.000 truede arter i Danmark har hjemme i skovene, især i de gamle og i de mere urørte skove. Mange af de truede arter er netop afhængige af træ især iform af døde træer. Mængden af dødt ved i de danske skove er måske overraskende voldsomt lav i sammenligning med både vore nabolande og i sammenligning med potentialet, dvs. i længe urørte naturskove (ja -de findes omendskønt ganske ganske få steder i DK i dag).
I 73% af de danske skove forekommer der i praksis ikke dødt ved. Der er i gns. 4,7 m3 dødt ved per hektar i danske skove. Der skal mindst 20 m3/ha for at blot sikre nogle af de truede træ-levende arter og meget mere hvis vi vil sikre flere af arterne. Til sammenligning er der i naturlige skove målt mellem 74 og 168 m3 dødt ved pr. ha under danske forhold. Se mere i skovkapiteltet i Danmarks Natur 2010 (red. Hans Meltofte): http://static.webproof.com/pag...pdf.
I øvrigt forsætter urørte naturlige skove (old growth forests) med at indbygge kulstof i århundrer(!), se fx: Nature 455, 213-215 (11 September 2008). Old-growth forests as global carbon sinks. Sebastiaan Luyssaert et al. http://www.nature.com/nature/j...tml.
Så der skal også ske en ekstensivering af skovdriften i de nuværende skove, så vi får mere dødt ved da det vil medvirke til at sikre både de mange truede arter i nedbryderfødekæderne og aht. klima igennem mere kulstofbinding i skovene - her er potentialet stort. Der skal faktisk istedet ske en øget opbygning og produktion og udnyttelse af træ-biomasse andet steds. Det er helt oplagt at tage fat i landbrugslandets (iøvrigt hele 63% af Danmarks areal) to-dimensionelle og fysisk set stærkt ineffektive udnyttelse af solen energi, luftens CO2 og vandet til at lave biomasse-energi. Der skal meget mere ny skov og energi-pil, energipoppel og elefantgræs de rette steder i landbrugslandet. Som side-gevinst kan vi få lidt beskyttelse mod eutrofiering og mere kulstof bundet i jorden og tillige brudt en smule op i monotonien af korn-, raps- pesticid- og gylle-ørkenen i det åbne land. Så det er lidt mystisk at se Martin Einfeldt og Dansk skovforeing "skyde budbringeren" istedet for at udnytte muligheden for at benytte argumenterne til at 1) øge skovarealet og 2) øge den stående biomasse i skoven (som på længere sigt vil forbedre både stormfasthed og værdien af de danske skove) og 3) forbedre de danske skoves katastrofalt lave mængder dødt ved aht. mange truede arter.

  • 0
  • 0

Til Lasse Gorm Jensen og Thomas Djursing,

Vi mangler jo desværre på den ellers udemærkede oversigt at biogas f.eks. fra gylle, bioforgasning af træ eller halm.
Ligeledes mangler affaldssiden, hvor vi i DK idag jo desværre holder stærkt på bare at afbrænde det hele (det er der vil ikke så meget CO2 fortrænging i), fremfor at udnytte den ekstra energi man kan få ud af affald ved f.eks. at fraktionere (som ved Renescience) eller kildesortere (se fx seneste nummer af TÆNK) og dermed undlade at skulle bruge energi på f.eks. transportere og siden dampe vand ud af den organiske del af affaldet (som jo også er biomasse), og bruge energi på at smelte metalaffald sammen til slagger, som vi gør i DK idag. Indhøstning/indsamling, transporterne og logistik og forprocessering ved de forskellige former for biomasse skal også med ind i den samlende beregning af klimagas-fortræningspotentialet/-effekt. Det ville være godt hvis Ingeniøren kunne få den eksisterende viden/videnskabelige vurderinger til dette indsamlet og formidlet også.

  • 0
  • 0

Nu bliver jeg nødtil at gentage mig selv, sorry ;0)

Med hensyn til Biomasse, så er det da et forfærdeligt spild hvis man brænder det til aske.

Hvorfor kikke man ikke på inkaernes opdagelse for mange år siden.

Alt biomasse kan laves til Biokul, selv vores køkkenaffald, halmen og meget meget mere, vi kunne låse rigtig meget Co2 + få Co2 reducerede energi + forbedre udbyttet af landbrugsjorden + mindske udvaskning af nærringsstoffer til grundvand og naturen.

Biokul / Agrichar / Boichar og nej kullet skal ikke brændes bagefter!
http://www.youtube.com/watch?v=nzmpWR6JUZQ

Fordele ved Biokul.

1.: Under produktionen dannes syngasser som kan bruges til at producere eletricitet.
http://www.stirling.dk/page_content.php?me...

2.: Ved at tilsætte vores landbrugsjord/have/parker/skove denne biokul opnår vi disse fordele.

2.1, Fastlåsning af Co2 i jorden, i mange hundrede måske tusinder af år.
2.2, Biokul virker som en svamp og suger vand, fosfor, nærringstoffer til sig, det bliver ikke udvasket
2.3, Biokuls struktur er det perfect levested for jordens mikro organismer.
2.4, Og en masse andre fordele, ingen minusser!

I Danmark indsamles over 600 tusinde ton haveaffald per år, nu bliver det lavet om til kompost, men koposteringen frigiver Co2 samt metan gasser.
Haveaffaldet/komposten vil over en 12 årig periode have frigvet alt sin oplagerede Co2 + en masse metangas.
Biokul = Ingen metangasser + produktion af eletricitet ved productionen + Co2´en i kullet forbliver bundet i jorden.

  • 0
  • 0

Ingeniøren kan skrive lige hvad den har lyst til. Som en respektable fag-avis må man forvente at Ingeniøren sortere i de oplysninger den formidler. Når Ingeniøren vælger at formidle resultaterne af Concitos manglefulde analyse, så bekymrer det mig som læser og får mig til at overveje om resten af indholdet i Ingeniøren er af samme karakter.

Ikke alle analyser er lige gode. Når man videreformidler analyser er det under ansvar. Det har intet med censur at gøre, at forvente at Ingeniøren påtager sig et ansvar for at de oplysninger ingeniøren publicere er korrekte. Det har de ikke gjort behandlingen af Concitos mangle fulde rapport.

VH Toke

  • 1
  • 0

Ingeniøren kan skrive lige hvad den har lyst til. Som en respektable fag-avis må man forvente at Ingeniøren sortere i de oplysninger den formidler. Når Ingeniøren vælger at formidle resultaterne af Concitos manglefulde analyse, så bekymrer det mig som læser og får mig til at overveje om resten af indholdet i Ingeniøren er af samme karakter.

Ikke alle analyser er lige gode. Når man videreformidler analyser er det under ansvar. Det har intet med censur at gøre, at forvente at Ingeniøren påtager sig et ansvar for at de oplysninger ingeniøren publicere er korrekte. Det har de ikke gjort behandlingen af Concitos mangle fulde rapport.

VH Toke

Toke

Fordi du ikke mener, at Concitos rapport er ok, er det vel ikke ensbetydende med, at den skal undertrykkes (lig censur) - den har reelt frembragt en debat, som ellers ikke ville indgå i den fremtidige energi- / CO2-begrænsningspolitik.

Jeg skal vel ikke forestå dine indlæg som om, at det er ok at lovgive om noget er CO2-neutral eller ej?

For problemet med øget brug er ikke blot et spørgsmål om afbrænding af biomasse udleder CO2 eller ej - for der er vel ingen, der påstår, at afbrænding af biomasse ikke udleder CO2?

Derfor burde biomasseafbrænding til el- og/eller varmeproduktion i kraft-/kraftvarmeværker være omfattet af EUs CO2-kvotesystem på lige fod med kul, olie, naturgas mv.

Problemet er også, at der ikke i omlægningsplanerne på energiområdet indgår analyser om, hvad der sker med jordstrukturen, hvis vi uhæmmet fjerner al biomasse, for at tilfredsstille vores energihunger.

Problemet er også, at der ikke i overvejlserne indgå den kulstoftransport der går fra jorden til planter, med det forudsættes, at al kulstof i planter kommer fra atmosfæren.

Problemet er også, at den symbiose der foregår mellem planter og mikroorganismer ikke inddraget i analysegrundlaget.

Helt kort - de eksisterende analyser er for overfladiske, hvilket kan bringe kloden fra en økologisk krise til en anden, der måske bliver mere alvorlig. Klodens skal nok overleve menneskenes dumheder. Spørgsmålet er om mennesket gør?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten