Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

GRAFIK: Tåge-harpe høster vand fra tynd luft

I jordens tørre områder, fra Sahara til Andesbjergene, har man længe brugt specialdesignede net til at opsamle vand fra tåge – men nu har forskere fra et universitet i Blacksburg, Virginia opfundet et nyt og mere effektivt design.

Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I de tørre egne af Jorden er der normalt regulering af hvem der må høste hvad. Meget fornuftigt, da den sparsomme nedbør bør komme fællesskabet til gode ligeligt.
Bliver disse tågeharper alt for effektive, bliver der ikke noget til de der bor nedstrøms.

  • 3
  • 5

Spændende, hvor meget (liter) kan sådan en harpe høste f.eks. på en nat?

Og hvad med sand og sandstorme, vil de ikke hurtigt ødelægge eller sande harperne til?

Vil man kunne lave noget sådan i storskala, så man evt. kan begynde at dyrke ørkenen, eller skabe ny grøn natur/skov?

  • 0
  • 0

Bliver disse tågeharper alt for effektive, bliver der ikke noget til de der bor nedstrøms.


At tro at man kan høste for meget vand af skyer svarer til at tro at vindmøller vil tømme kloden for vind.

Det skal bruges hvor det aldrig regner men ofte et tåget,på højtligende steder som Peru og Chiele kan et net høste 200-400 liter om dagen, det er langt mere effektivt og billigere end at få tankbilen frem gennem uvejsomme bjerge, og kontrol af nettene et par gange om ugen kan udføres af lokale.

Tror umiddelbart det er lettere at vedligeholde et stort robust net end en mindre vandharpe, men måske det afhænger af stedet, i sahara ørkenen vil sandet selv drysse af harpen, så måske skal den bruges hvor net vil sande til, eller det kunne det være for at spare på pladsen men jeg tvivler på at det er det skulle væe problemet.

  • 2
  • 0

Artiklen nævner at problemet skulle være horisontale strengei nettene, men alle de net jeg har kunnet finde ved søgning på nettet er vævet med skrå eller zigzag strenge så når dråben når maskestørrelsen vil tyngdekraften tvinge den til at fordele sig på de undeliggende masker, det må da også være lettere bare at bruge et større net end at spænde lodrette tråde op i en ramme hvor de skal sidde med fast afstand, uanset vind og temperatur forhold.

Ser ud til at man har opfundet et problem der reelt ikke er der, og det har man så en dårlig løsning på, men O.K. fint at afsøge alle muligheder så man ikke overser en smart løsning, smart er det her så bare ikke.

  • 1
  • 3

Du taler vist om et "TRADITIONELT NET.
Det ses hvordan vanddråber dannes i nettet - men på grund af de horisontale strenge stopper nettets masker efter-hånden til, hvilket resulterer i at vinden herefter fører tågen uden om nettet."
Det står i artiklen højere oppe.

  • 0
  • 0

Du taler vist om et "TRADITIONELT NET.


Nej, jeg taler om vandharpen som er emnet, ingen tvivl om at harpe modellen per areal enhed er langt mere effektiv, men hvorfor bruge snyd og sammenligne ned firkantede masker som ikke bruges i den rigtige værden?

Hvor vigtigt er det med høj effektivitet og lille areal, kontra det traditionelle robuste net der fylder lidt mere ved samme vandhøst men også fungerer når det er slidt med lidt rifter og småhuller.

  • 0
  • 0

Hvis strengene blev sat bag hinanden i par så ville der komme mere luft igennem fordi dråberne så ikke øger luft modstanden.

  • 0
  • 0