Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvad KAN vi dog gøre for at hjælpe?

Jeg drømmer selv om at sende (små) grupper af velstillede turister ud for at føle på deres egen krop, hvad det kan betyde for en familie ikke at have de tredive kroner det mange steder koster bare at indmelde en datter i mellemskolen.

Jeg kender selv til mange tilfælde hvor en familie på måske fem-syv medlemmer, i tre generationer, må dele en bambushytte på seks kvadratmeter, og kun een af de syv kan finde arbejde, til en indtægt af tyve kroner om dagen.

Jeg ved bare ikke hvordan jeg får begyndt.

Ole.

Desværre tror jeg ikke så meget på denne ellers sympatiske idé. Både fordi de velstillede turister, som du ville kunne udsende, er så motiverede, at de ikke behøver denne yderligere belæring - det bliver en prædiken for de hellige. Men også fordi en sådan indleven i en ulandsfamilies hverdag kræver måneders ophold, hvis det skal gå i dybden.

Men det kunne måske være en mulighed for pensionister, der både har tid og råd til at opholde sig 2-3 måneder i en landsby i et u-land - hvis de har helbred til det!
Erik

  • 0
  • 0

Jeg havde ellers i tankerne kun at lade en turist eller to ad gangen overnatte bare en enkelt nat sammen med sådan en familie, og så slippe en halv eller hel hund for fornøjelsen.

Der skulle naturligvis helst være en "nødudgang" i form af en seng på et tredieklasses turisthotel for dem som ikke kan tåle mosten.

Jeg fornemmer hovedproblemet at være at mange af I-landenes u-landsprojekter mest består i velstillede udsendinges luksusophold på luksushoteller mens de taler hinanden et øre af om, hvor velsindede de allesammen er, og i stedet for at slippe nogen slanter hvor de rigtigt kan gøre godt, forsvinder det meste i administration, bestikkelse, og fortjenester til mellemmændene. Jeg er for eksempel temmelig sikker på, at meget af det tøj der foræres til Frelsens Hær til uddeling i Filippinerne bliver solgt til importøren, som så videresælger det til grossister, der for en god skilling forsyner de individuelle sælgere på markedspladserne rundt om i landet. Da jeg selv boede i Danmark var det ikke lige det, jeg havde i tankerne når jeg afleverede sidste års mode og lidt kontanter til deres indsamlere.

Måske er der mere vi kan gøre?

Ole.

  • 0
  • 0

Jeg har -som du ved Ole- samme opfattelse som du, at vi, der bor eller har boet i et velhavende samfund bør have en moralsk pligt til at hjælpe de medmennesker, som er tvunget til at opretholde en ussel og uværdig tilværelse uden tilstrækkelige midler til de mest elementere goder som føde, sundhedspleje, boliger eller uddannelse.

Jeg har de sidste 30 år -efter min pension - rejst verden rundt på kryds og tværs, for at danne mig et indtryk over, hvad der kan gøres.

Der findes ingen lette løsninger på problemet.

Enhver er sig selv nærmest, og specielt Danskere synes at være ret immune m.h.t. at hjælpe de stakkels medmennesker, som ikke har været så heldigt stillede, at de er blevet født i et velfærdssamfund som Danmark.

For at forstå, hvor forfærdelige forhold mennesker er tvunget til at leve under i de såkaldte underudviklede lande, må man som jeg flytte til et sådant land og bo sammen med disse mennesker.

Jeg har i de sidste ca 30 år prøvet at opføre mig som en slags frelsende engel blandt Aeta bjergstammen, som tæller ca 100.000 mennesker. Især denne stamme , som bor på Pinatubo vulkanens bjergsider led forfærdelige tab under vulkanens udbrud i 1991.

Meget få har overhovedet gidet yde stammemedlemmerne hjælp, så jeg har på egen hånd prøvet at hjælpe efter bedste evne.

Naturligvis er de helt håbløst for et enkelt menneske at hjælpe 100.000 fattige stakler, men den hjælp, jeg har ydet har trods alt reddet adskillige menneskeliv, (f.eks har jeg kunnet redde menge børn, som var blevet bidt af rabies -smittede hunde osv, men i utallige tilfælde har jeg ikke haft tilstrækkelige midler til de nødvendige injektioner og har ikke kunnet hjælpe dem.)

Har Danmark da ikke oprettet hjælpe-organisationer, som kunne hjælpe?

Jo, men kun til specielle projekter, som f.eks. ikke kom Aeta-stammen tilgode!

For ikke så lang tid siden skrev jeg til det Danske Statsministerium og tilbød at organisere et hjælpeprojekt i forbindelse med Danmarks løfte om at deltage i Co2 reduktionsprogrammet.

Jeg havde et sådant program klar i samarbejde med Pampanga Agricultural University ( Eet af de største universiteter på Filippinerne med over 3000 elever!)

Vi havde fået stillet flere tusinde hektar land til disposition til et sådant projekt ( af Aeta bjergstammen, som også kunne stille 5000 ledige landbrugskyndige arbejdere til disposition) og nu kunne Danmark altså gå igang med sit CO2 program for en beskeden startkapital på ca 1 million EUROs! (troede jeg!)

Svaret blev et afslag med den begrundelse at Danmark ydede bistand til mange lande, men Philippinerne var desværre ikke eet af dem! Også en invitation til statsministeren om at komme på officielt besøg hernede blev afslået.

At mit program kunne slå 2 fluer med eet smæk (CO2 reduktionen samt fattigdoms-reduktionen) blev totalt ignoreret.

Iøvrigt har Danmark så vidt jeg ved, endnu ikke levet op til sit løfte om iværksættelse af et CO2 program end ikke når de her får stillet et område til disposition i troperne, hvor træer vokser hurtigst og hvor de fattige mennesker kunne få gratis føde, hvis vi valgte at beplante en del af området med frugtbærende træer!

Så vidt jeg ved, har Filippinerne heller ikke modtaget nogen invitation til det forestående klimamøde i København 2009.

Jeg har som sagt ikke modtaget megen støtte nogetstedsfra til mit humanitære arbejde, men der har dog været skrevet en artikel om mit arbejde og jeg har været interwievet i Philippinsk fjernsyn, så måske dukker der en frelsende engel op en skønne dag, som kan yde økonomisk bistand til mit arbejde.

  • 0
  • 0

Ole,

Jeg er meget glad for, at du har åbnet denne debat for at sætte gang i støtten for mennesker, som lever i ufattelig nød.

Jeg tror, vi imidlertid må være mere agressive ( og objektive) for at kunne skaffe den fornødne interesse for sagen.

Hvis du f.eks. kunne få een (eller flere) morgen- eller eftermiddagsaviser i Danmark til at offentliggøre mit tidligere indlæg, er jeg sikker på, at der vil kunne komme interesse blandt læserne for at yde økonomiske bidrag ( bl.a. for at kunne dulme deres egen lidt dårlige samvittighed!).

Prøv om det kan lade sig gøre. Du kender min email adresse og kan til enhver tid kontakte mig for yderligere oplysninger ( om min postadresse, videnskabekige baggrund osv, osv).

Opgaven er svær, men umagen værd!!!!

Niels

  • 0
  • 0

Du har helt ret, Niels, det ville være dejligt hvis vi kunne banke en smule debat i gang i medierne i Danmark og andre lande i Europa, men desværre er vi vel nogenlunde lige langt hjemmefra (jeg er i Perth, W.A.), så jeg har ikke mere nogen direkte kontakter til danske medier. Jeg vil dog gøre Erik Herse opmærksom på vores lille diskussion her; han er en tidligere kollega fra Stærkstrømsafdelingen på DTH.
I mellemtiden kunne du måske få noget i gang ved at kontakte Peter igennem info@scandinaviandivers.com eller hans websted: http://www.scandinaviandivers.com. Han må vel i det mindste se et par turister af og til, for at få det til at løbe rundt, og måske i det mindste nogen af dem kunne have en smule eventyrlyst til en trekkingtur i og omkring bjergene ved Pinatubo eller længere mod Nord?

Ole

  • 0
  • 0

Nu I er i gang med at brainstorme på 'besøgsprojektet', skyder jeg gerne et par ideer af fra hoften. Jeg synes, at Oles idé fortjener, at vi tænker 'stort'.

Mine erfaringer siger mig, at især to ting er afgørende for sådanne projekter – logistikken og markedsføringen skal simpelthen være helt i top. Her er nogle forudsætninger:

Kan vi få et rimeligt stort rejsebureau gjort interesseret i at tage dette koncept med i 'varesortimentet', ville det indgå i bureauets markedsføring.

Kunne vi gøre et flyselskab, der beflyver relevante destinationer i u-landene, interesseret i at skabe sig goodwill på et sådan projekt, ville det give et løft. Gerne noget med at fylde tomme sæder op til halv pris.

Kunne vi aktivere lokale NGO'er i de pågældende u-lande til at varetage logistikken helt derude, hvor rejsebureauets agentnetværk ikke fungerer, ville hele rejsen være dækket.

Skal vi tage den derfra?

Vh. Erik

  • 0
  • 0

Enhver er sig selv nærmest, og specielt Danskere synes at være ret immune m.h.t. at hjælpe de stakkels medmennesker, som ikke har været så heldigt stillede, at de er blevet født i et velfærdssamfund som Danmark.

Der er to problemer her. 1. Danskerne er højt beskattet, og de rige har derfor ikke så mange penge at dele ud af. Dels er det en tradition at velgørenhed er noget man overlader til velhavere. 2. Det hjælper ikke at dele penge ud, da de går op i slik. Det som folk mangler er uddannelse og veje.

For at forstå, hvor forfærdelige forhold mennesker er tvunget til at leve under i de såkaldte underudviklede lande, må man som jeg flytte til et sådant land og bo sammen med disse mennesker.

Hvad hjælper det de arme mennesker? Er problemerne løst når man rejser?

  • 0
  • 0

Kære Peter Ole Kvint!

Er du sikker på, at du er højere beskattet end jeg er det? Jeg betaler 38 % i skat af min tjenestemands-pension hernede på Filippinerne ( Langt mere, end jeg ville betale, end hvis jeg boede i Danmark) . Jeg er ikke rig og heller ikke medlem af nogen religiøs bevægelse!

Jeg er under behandling for hudkræft, hvilket er en alvorlig udgift for mig.

Ikke desto mindre har jeg optaget lån i mit hus hernede ( 2 1/2 million Pesos, for at hjælpe fattige mennesker blandt Aeta bjergstammen.

Min største glæde har været, at jeg har været i stand til at redde menneskeliv.

Jeg giver dig ret i, at det sikkert ikke vil hjælpe, at sende Danskere hernedtil for at skræmme dem ved synet af fattige små børn.

Jeg har fremsendt et forslag til et CO2 reduktionsprogram til den Danske statsminister, som vi kan sammenkoble med et fattigdoms reduktionsprogram, hviket blev pure afvist af den Danske statsminister. (læs mit tidkigere indlæg)

Vi har det åbenbart godt i lille Danmark, og ingen synes at interessere sig for at hjælpe andre.

Give mig jeres e-mail adresse, så skal jeg sende jer den artikel som blev skrevet om mig i ScanAsias tidsskrift!

nielspetersen@yahoo.com

  • 0
  • 0

Kære Peter Ole Kvint!

Er du sikker på, at du er højere beskattet end jeg er det? Jeg betaler 38 % i skat af min tjenestemands-pension hernede på Filippinerne ( Langt mere, end jeg ville betale, end hvis jeg boede i Danmark) .

I Danmark ville du betale 25% i moms. Og ejendomsskat, og afgifter på alt muligt.

  • 0
  • 0