Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Masseovn & energiberegning

Jeg skal bygge om / til på en ejendom i landzone. Et sted hvor der d.d. er et stuehus som opvarmes med el og en brændeovn.
Istedet for nuværende stuehus skal der i forbindelse med nogle udlænmger laves et helt nyt hus.
Primær varmekilde bliver en masseovn placeret central omkring stue / køkken/alrum.
Der er egen mindre skov som kan levere 10-12 rummeter brænde pr. år.
Supplerende varme skal være 2 luft/luft varmepumper og el-gulvvarme på badeværelse samt nogle elradiatorer.

Men så begynder "balladen". Da der ikke er naturgas, fjernvarme og vi helst vil undgå et vandbaseret opvarmningssystem - ja hvad er der så af muligheder.
Området ligger et sted med højt grundvandspejl og med vandindvindig til drikkevand.
Så en bjergboring til et jordvarmeanlæg får man næppe tilladelse til.
Traditionelt jordvarmeanlæg tror jeg ikke på grundet den ret høje grundvandsspejl. Aktuelt er 1/3 af grunden (ejendom er på 13.300 m2) nu under vand. I en normal vinter vil ca 20 % af grunden være under vand og der er en vis gennemstrømning af omkringliggende bakker til rørlagt grøft.
Så jeg er bange for at jordslanger vil kræve energitilførelse for at undgå frostspringning.

Den energiberegning vi foreløbig har fået lavet indebærer at vi enten skal have en husstandsvindmølle eller et solcelleanlæg for at skaffe ca 4.700 kWh.
Men energitilskuddet fra masseovn er ikke med i regnestykket. Angiveligt fordi der ikke findes brugbare data!

Det kan da ikke passe at man ikke kan lave en energiberegning med en masseovn som primær varmekilde.

Er der nogle her som er klogere end undertegnede?

Jeg skal bygge om / til på en ejendom i landzone. Et sted hvor der d.d. er et stuehus som opvarmes med el og en brændeovn.
Istedet for nuværende stuehus skal der i forbindelse med nogle udlænmger laves et helt nyt hus.
Primær varmekilde bliver en masseovn placeret central omkring stue / køkken/alrum.
Der er egen mindre skov som kan levere 10-12 rummeter brænde pr. år.
Supplerende varme skal være 2 luft/luft varmepumper og el-gulvvarme på badeværelse samt nogle elradiatorer.

Men så begynder "balladen". Da der ikke er naturgas, fjernvarme og vi helst vil undgå et vandbaseret opvarmningssystem - ja hvad er der så af muligheder.
Området ligger et sted med højt grundvandspejl og med vandindvindig til drikkevand.
Så en bjergboring til et jordvarmeanlæg får man næppe tilladelse til.
Traditionelt jordvarmeanlæg tror jeg ikke på grundet den ret høje grundvandsspejl. Aktuelt er 1/3 af grunden (ejendom er på 13.300 m2) nu under vand. I en normal vinter vil ca 20 % af grunden være under vand og der er en vis gennemstrømning af omkringliggende bakker til rørlagt grøft.
Så jeg er bange for at jordslanger vil kræve energitilførelse for at undgå frostspringning.

Den energiberegning vi foreløbig har fået lavet indebærer at vi enten skal have en husstandsvindmølle eller et solcelleanlæg for at skaffe ca 4.700 kWh.
Men energitilskuddet fra masseovn er ikke med i regnestykket. Angiveligt fordi der ikke findes brugbare data!

Det kan da ikke passe at man ikke kan lave en energiberegning med en masseovn som primær varmekilde.

Er der nogle her som er klogere end undertegnede?

  • 0
  • 0

Det med strømmende vand omkring jordslanger lyder som Guds gave til en varmepumpe.
I værste fald skal der et par sjatter miljørigtig frostvæske i.
Hvis Du laver et luftsystem med max 30 grader bliver COP astronomisk

  • 0
  • 0

Det kan da ikke passe at man ikke kan lave en energiberegning med en masseovn som primær varmekilde.

Selvfølgelig kan man det.
www.stenovne.dk finder du både en anvisning til hvordan man sætter en masseovn ind i energirammeberegningen, og en prøverapport fra DTI.

Med 10-12rmtr. brænde årligt kan du varme et ret stort hus op med en stenovn, når det er bygget efter de nyeste regler. Så det jeg ikke forstår er, hvad du vil med alt det andet ?

  • 0
  • 0

Tak for tilbagemeldinger.
Da udgangspunktet for varmeforsyningen er masseovnen - så vil vi ikke have behov for et relativt dyrt vandbaseret anlæg. F.eks gulvvarme eller traditionelt centralvarme og opvarmet via enten en jordvarmeanlæg el. en luft/vand varmepumpe.

Vi vil formentlig komme til at bruge det så lidt i et nybygget hus som lever op til 2020 kravene at vi alligevel ikke vil få meget glæde af "gulvvarmen el. varmen fra radiatorerne".

"Problemet" er at få indpasset masseovnen i den nødvendige energiberegning. Det er mit problem.
Den som vi har til at lave energiberegningen har ikke umiddelbart kunnet finde noget som kan benyttes.
Så hvad gør man.
Til orientering er det en masseovn fra en ovnsætter i Næstved
http://www.ovnsaetter.dk/

  • 0
  • 0

Den som vi har til at lave energiberegningen har ikke umiddelbart kunnet finde noget som kan benyttes.

Varmeleverandøren bør også kunne levere varmeberegningen. Ellers.. "like your mama said when you were dating; you better shop around"

Vandmættet jord er fremragende som varmereservoir til vand/luft-varmepumper (hvor udbredte er de?), bl.a fordi der er løbende udskiftning af det varmebærende materiale; nemlig vandet.

  • 0
  • 0

Pågældende sted er med en meget stiv lerjord og en 1/4 af grunden er aktuelt med grundvandspejl som er over jordnivaeu (står under vand).
Der er et par ejendomme i nærheden som for et par år siden fik jordvarmeanlæg og deres anlæg kører i disse dage alene på elpatron for at de kan få varme.

Selv tror jeg - helt udokumenteret - at en stiv lerjord fyldt med langsomt sivende vand og adskillige dage med frost ender med en temperatur meget tæt på 0 grader i 70 cm dybde,
Forsøg på at få varmen i jordslangerne må ende med at jorden omkring disse nemt fryser og så er sket med at hente ret meget mere varme. Eller der det helt misforstået.
Der må være en masse med erfaringer på området på disse sider.

  • 0
  • 0

"Problemet" er at få indpasset masseovnen i den nødvendige energiberegning. Det er mit problem.
Den som vi har til at lave energiberegningen har ikke umiddelbart kunnet finde noget som kan benyttes.

Jamen så må jeg jo sende dig en direkte link når du ikke selv kunne finde det: http://stenovne.dk/Be06.html
Som du kan se er det bestemt ikke noget nyt, da det stammer helt tilbage fra 2006.

Den ovn du har valgt er så vidt jeg kan se "tungere" (afgiver mindre varme pr. time, end dem jeg selv bygger), så risikoen for at skulle supplere med anden varmekilde er større.
Som du kan se af DTI rapporten på mine ovne, så er varmeafgivelsen ca. 2,5kW ved 15kg brænde pr. døgn.
Dette vil være betydeligt mindre med en tungere ovn (tykkere/flere lag ydervægge) medmindre overfladearealet øges betragteligt.

Bed om dokumentation i.f.a. konkrete måleresultater.

Peter Huber - Østrigske anvisninger gælder beklageligvis ikke i DK, selvom de bestemt er mere end gode nok.

  • 0
  • 0

Hvis bygningen overholde lavenergiklasse 2015 eller 2020 vil en almindelig brændeovn typisk være voldsomt overdimensioneret. Jeg ved fra venners erfaringer at det er lidt besværligt at skulle regulere temperaturen om vinteren ved at åbne vinduer, fordi brændeovnen afgiver meget mere varmen end behovet.

Jeg har ikke så stor erfaring med maseovne. Men med almindelig brændeovne har typisk alt for stor kapacitet. Du skal forvente et dimensionerende opvarmnignsbehov på 10-20 W/m2. Jeg vil anbefale at bruge ventilationsanlægget til at flytte varmen fra masseovn og ud i værelser.

MVH
Lau

  • 0
  • 0

Selv tror jeg - helt udokumenteret - at en stiv lerjord fyldt med langsomt sivende vand og adskillige dage med frost ender med en temperatur meget tæt på 0 grader i 70 cm dybde,

Der kører en tråd om hvordan frostvejr påvirker jordvarme.
Jeg kan desværre ikke lige finde den, men du har tilsyneladende fuldstændig ret.

  • 0
  • 0

Haj Lars
Tak for linket.
Det vil jeg prøve at sende videre.
Placeringen af den ovn vi skal have er næsten midt i den del af huset som ovnen skal opvarme.
Der vil være frit omkring den til alle 4 sider.
Umiddelbart skal den opvarme 80 m2 og med åben dør til yderligere et rum på 15 m2 og en gang på 20 m2 samt med "åben" top til isoleret loftrum på 60 m2 burde den nok kunne yde noget til opvarmningen af huset.

  • 0
  • 0

Umiddelbart skal den opvarme 80 m2 og med åben dør til yderligere et rum på 15 m2 og en gang på 20 m2 samt med "åben" top til isoleret loftrum på 60 m2 burde den nok kunne yde noget til opvarmningen af huset.

Det er reelt en nem sag at klare hele varmeforsyningen incl. varmt vand med en god ovn + solvarme til sommerbrug i sådan et hus.
Men kig dig omkring ! Ovnsættermarkedet er broget og der er ingen standardisering og oftest heller ingen reelle garantier. Det er i den grad en tillidssag. Får du brug for et supplement kan det blive dyrt.

Alle masseovne/stenovne kan levere næsten ingenting i meget lang tid, hvilket der jo er brug for i overgangsperioderne. Forskellen er, om de også kan levere nok når det fryser 20 grader.
Problematikken er omvendt af den vi er vant til med jernovne, som stort set altid leverer for meget i for kort tid.

  • 0
  • 0

[quote]Selv tror jeg - helt udokumenteret - at en stiv lerjord fyldt med langsomt sivende vand og adskillige dage med frost ender med en temperatur meget tæt på 0 grader i 70 cm dybde,

Der kører en tråd om hvordan frostvejr påvirker jordvarme.
Jeg kan desværre ikke lige finde den, men du har tilsyneladende fuldstændig ret.[/quote]

Det er lige modsat: det er jordens indhold af vand, der forhindrer faseskiftet til is, og det er faseskiftet, der bestemmer jordens evne til at afgive varme.

Tør sandjord fryser med det samme, og lerjord kan afgive op til 3 gange mere varme pr. mtr slange

  • 0
  • 0

Her var den http://ing.dk/artikel/126652-hvilken-effek...
Der er selvfølgelig en vis logik i, at et højtliggende lerlag vil virke som en bremse på udvekslingen med de nedre lag, både hvad angår vand og "varme".
Helt enig i, at tør sand er elendig til at transportere nogen som helst, men har man et lerlag lige under slangerne, så er der kun det der ligger ovenover at gøre med.

  • 0
  • 0

Her var den http://ing.dk/artikel/126652-hvilken-effek...
Der er selvfølgelig en vis logik i, at et højtliggende lerlag vil virke som en bremse på udvekslingen med de nedre lag, både hvad angår vand og "varme".
Helt enig i, at tør sand er elendig til at transportere nogen som helst, men har man et lerlag lige under slangerne, så er der kun det der ligger ovenover at gøre med.

Det er jordens evne til at modstå frysning/ faseskiftet til is, der giver evnen til at afgive varme til jordslangen.

Her er der regnet i m2 http://www2.solar.dk/Video/varmepumper_vin... - så kommer det jo an på med hvilken afstand man har lagt slangerne.

  • 0
  • 0

Dem der leverede mit jordvarmeanlæg, Dansk Varmepumpe Industri,
http://www.jordvarme.dk har et beregningsprogram på deres hjemmeside. Gå ind under faneblad "varmeberegning" punkt "beregn selv". . Der står at programmet er udarbejdet sammen med Energi Nord. Med den størrelse grund du har vil det undre mig, hvis du skulle få problemer med jordvarme af den grund. Det er vigtigt at sørge for at der er lange nok varmeslanger. Det kan ikke svare sig at spare her. Jeg skulle ha' 300m slanger, og de skal ligge med mindst 1 m afstand. Der er nu også lavet løsninger så man om sommeren kan pumpe varmen fra en solfanger ned i jorden. Tråden om varmepumper her på ing.dk er;
http://ing.dk/artikel/126498-fortael-os-om...

  • 0
  • 0

[quote]Her var den http://ing.dk/artikel/126652-hvilken-effek...

Her er der regnet i m2 http://www2.solar.dk/Video/varmepumper_vin... - så kommer det jo an på med hvilken afstand man har lagt slangerne.[/quote]
Da det er landzone, kan det sikkert betale sig at lægge mere slange og med større afstand, da slangepris og pløjning er en mindre del af udgiften (lav marginalpris).

Da lerjorden er vandholdig, kan man overveje at lægge den dybere end ellers fordi vandet trænger ned gennem jorden og fører solvarmen med sig.
De øvrige varmepumpebrugere synes at have fået dårlig vejledning.

Da det er landzone, kan der være god vind. Dermed kan en husstandsmølle sættes til at varme slangevæsken lige før varmepumpen, med en simpel elpatron. I de tidsrum hvor vinden blæser mere end varmepumpen kan/vil optage, føres varmen videre til den slangestrækning som er koldest, nemlig lige efter varmepumpen, så frostdannelse udskydes.
Dermed lagres vindmøllestrømmen som varme i jordslangen. Da det er lerjord, er vandudvekslingen (i jorden omkring slangen) langsommere end både forbruget og udsvingene i vindstyrken, og det meste af varmen bevares på kort sigt.
Det kræver dog at brinepumpen programmeres til at følge vindstyrken op og ned så elpatronens temperaturstigning holdes på rimelige niveauer.

  • 0
  • 0

Dermed kan en husstandsmølle sættes til at varme slangevæsken lige før varmepumpen

Jeg kan se af Chris Bagges link lige ovenfor at solvarmeforstærkning af varmepumpe allerede findes (og virker godt), så muligheden er der for også at forstærke med vind. Det billigste er nok ekstra slange (hvis man har jorden til det). Hvis grunden er lille, kan naboskygge og vindforhold afgøre om sol og/eller vind er bedst at forstærke med.

  • 0
  • 0

Hvad har varmeforsyningen med en energiberegning at gøre.
Det er da absurd at husets energiforbrug skulle afhænge af hvordan energien bliver produceret.
Desværre er der noget om det. El-varme ganges med en faktor 2, og fjernvarme med en faktor 0,5, så vidt jeg ved.
Energimærkningen af huse burde jo ene og alene handle om hvor mange kWh de behøver, plus selvfølgelig hvorfra disse kWh kommer (hvad de koster).
At vurdere et paphus til klasse B fordi det bruger fjernvarme er jo vanvittigt.

  • 0
  • 0