Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dimensionering af jernbjælke

Ifbm. renovering/indragelse af ny 1.sal på et ældre landhus fra 1900, kunne jeg godt bruge lidt input vedr. konstruktion og dimension af jernbjælke da det eksisterende bjælkelag ikke er stærkt nok.

Jeg har vedhæftet en målfast tegning over huset her:
http://lusica.dk/Eksempel.jpg

Det består nu af et bjælkelag med 15x15 bjælker med meget stor afstand og spænd som der kan ses på tegningen. Oven på disse bjælker ligger der gamle 32 mm gulvbrædder som jeg ikke har mulighed for at fjerne fordi mit loft i stuen er ophængt i disse brædder. Desuden er bjælkerne synlige i stuen.

Jeg har selv leget med tanken om at ligge 2 stk. jern op som vist på tegningen. Desværre har jeg ikke så meget forstand på dimensionering af jern så det kunne være rart med lidt ekspert-input :)

Ifbm. renovering/indragelse af ny 1.sal på et ældre landhus fra 1900, kunne jeg godt bruge lidt input vedr. konstruktion og dimension af jernbjælke da det eksisterende bjælkelag ikke er stærkt nok.

Jeg har vedhæftet en målfast tegning over huset her:
http://lusica.dk/Eksempel.jpg

Det består nu af et bjælkelag med 15x15 bjælker med meget stor afstand og spænd som der kan ses på tegningen. Oven på disse bjælker ligger der gamle 32 mm gulvbrædder som jeg ikke har mulighed for at fjerne fordi mit loft i stuen er ophængt i disse brædder. Desuden er bjælkerne synlige i stuen.

Jeg har selv leget med tanken om at ligge 2 stk. jern op som vist på tegningen. Desværre har jeg ikke så meget forstand på dimensionering af jern så det kunne være rart med lidt ekspert-input :)

  • 0
  • 0

Uanset om det er (i) eller (H) jern så husk endelig, at det skal være en aut. Ingeniør der udregner dimensioner og murværk/loft bæreniveau i henhold til forsikringsselskabet.

Troede selv engang, at en 150mm (i) jern var nok - men efterfølgende ingeniør beregning sagde, at der skulle bruges 2 sammen punktsvejsede (i) profiler.
Godt jeg brugte 2200,- kr for denne ekspertise.

  • 0
  • 0

Et ældre landhus fra omkring år 1900 har højst sandsynligt svagheder i ydermurerne der skal undersøges nøje de punktbelastes yderligere med en jernbjælke.

Den store bjælkeafstand i etageadskillelsen tyder på at huset oprindeligt er født med et let tag, som regel stråtag når vi taler om landhuse fra nævnte periode. Disse huse havde typisk en bredde på 5 eller 7 meter.

På et ældre landhus ligger der som regel en rem på ydermurene hvorpå bjælkerne hviler. Det sikreste er, at montere yderligere bjælker mellem de eksisterende, så gulvet i den nye førstesal stabiliseres. Samtidig fordeler du trykket på yderremmen, så du undgår punktbelastninger. Mit gæt er, at de eksisterende bjælker er 5”x5” hvilket var det normale i Danmark omkring århundredeskiftet for landhuse. Bjælkeafstanden bør efter renovering og indsættelse af hjælpebjælker ikke overstige 60cm. Skal der indrettes badeværelse skal afstanden mellem hjælpebjælkerne reduceres yderligere for at stabilisere gulvet så vandtæt belægning kan monteres.

De ny hjælpebjælker kan udmærket være 5” halvtømmer på kant, da de kun skal stabilisere gulvet og ikke indgå i tagkonstruktionen. Vægtmæssigt er en træløsning som beskrevet at foretrække såfremt du ikke har fuldstændig tillid til de eksisterende ydervægge kan klare belastningen fra jernbjælken.

Indvendige skillevægge kan du ikke regne med at kunne klare belastningen uanset om der er tale om jern- eller træbjælke.

Løsningen med træbjælker har desuden den fordel, at 2 mand kan mokke træbjælkerne på plads uden de store problemer. Bruges jernbjælker skal der bruges et helt fodboldhold.

Brandmæssigt skal etageadskillelsen isoleres med egnet materiel. Et gammelt landhus har sjælden isolering i etageadskillelsen, men det kan varmt anbefales og aflæses på varmeforbruget. Gør det nu, for efter renovering af førstesal til beboelse, kommer du forhåbentlig aldrig ned i etageadskillelsen igen.

Brandmæssigt får du ingen problemer ved at anvende 5” tømmer sammen med en hensigtsmæssig isolering og egnet loftbeklædning på rummene nedenunder. Husk dog kravene til redningsåbninger til det fri både i stueetagen og førstesalen. Disse krav kan imødekommes ved valg af vinduer med løs post, hvis huset er født med små vinduer for at fastholde husets karakter.

Når du har skilt hele hytten ad, vil jeg anbefale du nøje overvejer om det ville være en god ide at installere centralstøvsuger, for så er det tiden at gøre det på. Har man først fået installeret en centralstøvsuger, forstår man ikke man før kunne klare sig uden.

… god fornøjelse med projektet.

  • 0
  • 0

Hej Rune, en nydelig opmåling og tegning.

Udførlige og gode råd fra Johan.

Mit eget designede hus fra 1967 har bjælkelag med både træ- og jernbjælker med omtrent de dimensioner du behøver.
Jernbjælker på langs IPE 300 med spænd ca 7 m og træbjælker 220*50 med cc=600 på tværs og hvilende på 4 oplæg hvoraf de tre er jernbjælker.
Stålkonstruktionen står på 3 m høje søjler: DIP100 og rør 108/98.
En mulig løsning, hvis du har højde og bæring til det.

Et bjælkelag skal dimensioneres både med hensyn til styrke og til nedbøjning (fjedring).

Johans træbjælkeforslag finder jeg både tilstrækkelige og praktiskt mulige, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Jeg kan yderligere tilføje at huset er et (robust synes jeg selv) gulstensmuret hus, med for- og bagmur + hulrum, muret på kampesten på både udvendige og indvendige vægge. Taget er som du skriver også et let tag (nu med eternit). Bjælkerne hviler også som du skriver på en rem som ligger på bagmuren denne rem er også ført videre på alle de indvendige vægge.

Jeg har desværre ikke mulighed for at lægge ekstra bjælker ind mellem de eksisterende, da jeg har synlige bjælker i stuen, loftet dernede er samtidigt hængt op i gulvbrædderne så det vil være lidt problematisk at fjerne disse.

Så selve konstruktion skal nok foregå ovenpå disse brædder og bjælker.

Kunne man egentlig ikke på nogen måde styrke de eksisterende bjælker der er nu, fx. ved at skrue nye spær/bjælker/tømmer direkte ovenpå de gamle? Skruede man f.eks. 2 stk. 45x195 spær sammen og bagefter direkte ned/ovenpå i de eksisterende 15x15 cm bjælker, så har man jo samlet set en bjælke der er 34,5 cm tyk? Imellem disse kunne man så tilføje ekstra spær eller måske lave en masse udvekslinger?

  • 0
  • 0

Rune skriver:
"Jeg kunne godt bruge lidt input vedr. konstruktion og dimension af jernbjælke da det eksisterende bjælkelag ikke er stærkt nok."

  • Hvilken last skal bjælkelaget tåle?
  • Skal der ikke være noget ovenpå, er det vel godt og vel som der er?

Du skriver:
"Så selve konstruktion skal nok foregå ovenpå disse brædder og bjælker."

  • Det er muligt med tilstrækkelig understød og helt uafhængigt af disse brædder, bjælker og loftet.

  • Løsningen med sammenskruede bjælker forudsætter vel, at gulvbrædderne er fjernet.

  • Dimensioneringen af disse bjælker skal regnes som summen af to enketbjælker både med hensyn til styrke og nedbøjning, og ikke som een bjælke med højden 345 mm.
    Husk understøtningerne.

Hvad skal der alt i alt være ovenpå, spørger Tyge?

  • 0
  • 0

http://lusica.dk/Konstruktion.pdf

Her har jeg benyttet 45 x 245 pr. 800 mm som skulle opfylde de nye krav til et bjælkelag altså max. 1/600 nedbøjning ved nyttelast ved max. spænd på 3.67m

(Alternativt kunne jeg have brugt 45 x 195 pr. 400 mm, dog må dette være meget dyrere)

Jeg har lavet 3 udvekslinger af 2 stk.sammenboltede
45x245 mm spær aflagt på væggene - måske skulle jeg have brugt 3?

  • 0
  • 0

Hej Rune.

Du skriver at huset er gulstensmuret. Skal det forstås sådan, at murene står i blank mur, altså uden puds? Det er lidt usædvanligt for et landhus. Beskrivelsen passer bedre på et byhus som de typisk ses i købstæderne. Den væsentligste forskel er, at blank mur er opmuret i kalkmørtel som er mere modstandsdygtig for stød og slag end lermørtel der typisk ses på landhuse der er pudset.

Er det et traditionelt byhus, har du sandsynligvis en god lofthøjde i stueplan der giver nogle muligheder som jeg vil omtale lidt senere.

Konstruktionsmæssigt er der ingen problemer med at montere hjælpebjælker oven på de eksisterende som du nævner, så slutresultatet er en afstand på max. 60cm. Det forudsætter dog at afstivningsbjælkerne er 5” høje, da huset kun er 7 meter bredt er det ikke ligegyldigt hvor højt man hæver gulvet uden det går ud over ståhøjden på første sal. Det fremgår ikke af tegningen om de indvendige skillevægge er lette eller tunge der eventuelt kan understøtte hjælpebjælkerne helt eller delvis.

Vælges der hjælpebjælker på 45x195 øges stabiliteten, men er de indvendige skillevægge tunge, kan de understøtte og dermed reducere det frie spænd, så hjælpespær på 5“ er tilstrækkelig. Begge dimensioner er tilstrækkelig til at bære normal færdsel og møblement i en privat bolig så længe det frie spænd ikke overstiger hvad der er nævnt. Uanset dimensioner der har betydning for styrken, bør der ubetinget vælges halvtømmer for at modvirke kastninger.

Husk også at understøtte remmen der hviler på bagmuren så punktbelastninger undgås.

Vælges en løsning med hjælpebjælker på eksisterende bjælker, skal der som nævnt tages højde for at gulvhøjden på første sal øges. Det betyder at hanebånd sandsynligvis skal flyttes for at give en acceptabel ståhøjde. Det er normalt heller ikke noget problem med lette tagkonstruktioner, bare man huske solid understøttelse mens arbejdet udføres.

Hanebjælker på et hus fra år 1900 er med næsten 100% sandsynlighed samlet med tappe og dyvler. Der er næsten også 100% sikkert at spærene er konstrueret af fuldtømmer. Bank dyvlerne ud, sav den ene tap af og lirk hanebjælken ud. Herefter skærer du nye taphuller i spærene og tilpasser ny tap på hanebjælken. Husk at skære taphullet skråt så du kan montere hanebjælken nedefra da du ikke skal begynde at rokke på spærbjælkerne.

Brug ikke hulbeslag der skal sømmes eller skrues fast. Spær af nåletræ der har over 100 år på bagen er lidt specielle, ikke fordi de er nedbrudte, men skiftevis udtørring og frost gør dem uegnet til søm og skruer. Hele molevitten vil om få år sidde løst og rasle - det risikere man ikke med tappe og dyvler.

Da huset kun er 7 meter bredt er det lidt af en udfordring at få en fornuftig loftshøjde på første sal hvis der samtidig skal isoleres til en rimelig standard. Derfor skal muligheden for brug af skillevægge i stueplan som understøttelse, og korrekt højde på hjælpespærrene for at få et stabilt gulv udnyttes optimalt.

Har du en god lofthøjde i stueetagen, er det værd at overveje om loftet skal sænkes for at give tilstrækkelig lofthøjde på første sal. Imod taler hensynet til de synlige bjælker, men afstanden taget i betragtning tror jeg ikke huset er født med synlige bjælker, så det er først og fremmest et æstetisk hensyn hvilken løsning der vælges.

  • 0
  • 0

Hej Johan

Huset er muret op i kalkmørtel. Udvendigt er det bare hvidtkalket og indvendigt er alt murværk pudset på op på ny i 2009.
Som jeg forstår dit indlæg så kan du altså godt godkende min konstruktion? Og du vil endda mene at jeg kan skifte 45x245 spærtræet ud med 5" (altså 45x120 mm) forudsat at jeg ændre afstanden fra 80 cm til 60 cm? Hvis dette er korrekt, lyder alting jo pludselig lovende! :o)

Dog kan jeg ikke helt få det til at hænge sammen med den beregning jeg har. Altså, krav til et bjælkelag er 45 x 195 pr. 400 mm eller 45 x 245 pr. 800 mm
ved spænd op til 3.67 m (max. 1/600 nedbøjning ved nyttelast) dette overholdes på tegningen.

Benytter jeg altså 5" (altså 45x120 mm) pr. 60 cm som du nævner, er dette vel underdimensioneret i forhold til min beregning?

Alle indvendige vægge er også tunge vægge altså murstensvægge. Disse har også rem for oven.

  • 0
  • 0

Hej Rune.

I praksis er der ingen problemer med de løsninger jeg har foreslået. Dit hus ligner i materialer og dimensioner hovedparten af de ældre huse jeg har fotograferet i Danmark netop med henblik på inddragelse af første sal til beboelse. Du får alligevel aldrig slæbt et Steinway op på førstesalen. Eneste forskel er loftet der er direkte ophængt i gulvbrædderne på første sal som du har beskrevet i dit hus.

Max. afstanden jeg har nævnt var valgt fordi det passede med bredden på isoleringen. Jeg har også set badeværelser indrettet med vandtæt flisegulv, dog var afstanden på bjælkerne reduceret netop for at opnå en tilstrækkelig stabilitet. Du skriver desuden at skillevæggene er solide halvstens mure der i forvejen understøtter etageadskillelsen, så jeg ville ikke have betænkeligheder med løsningen som jeg foreslår.

Afhængig af hvor i Danmark dit hus ligger, er der nogle forskelligheder du kan blive inspireret af. På Fyn var man tidligere mere rundhåndet med at anvende tømmer end eksempelvis i Jylland, så du har nogle muligheder for at indrette førstesalen både praktisk og med hensynet til de arkitektoniske værdier bevaret.

Som du har beskrevet dit hus, er det min opfattelse at de frilagte loftsbjælker i stueetagen er en senere tilføjelse som du godt kan ændre uden at ødelægge noget bevaringsværdigt

Min største bekymring er ståhøjden på første sal. Som nævnt er der ikke meget plads at give af, og montering af nye afstivningsbjælker oven på de eksisterende, uanset dimensioner, vil give en mærkbar formindskelse af førstesalen. Husk på, at skråvæggene også skal isoleres og beklædes. Du bør også gennemtænke om der er sammenhæng mellem stue- og førstesalen så du undgår fornemmelsen af to forskellige huse.

Desuden får du også en udfordring med eksisterende trappe ved at forhøje gulvet på førstesalen. Derfor vil jeg råde dig til at genoverveje om indsættelse af aflastningsbjælker på eksisterende rem er den bedste løsning så du bibeholder nuværende gulvhøjde, selv om det indebærer synlige indgreb på de frilagte loftbjælker i stueetagen. Du kan eventuelt anvende bjælker i samme dimension som de eksisterende for at bibeholde helhedsindtrykket.

Dog skal du være opmærksom på at montering af nyt heltømmer indebærer risiko for kastninger. Derfor vil jeg anbefale du bruger nogle kalorier på at finde passende tømmer hos et nedrivningsfirma der forhandler gammelt tømmer hvor der kan forhandles om prisen.

  • 0
  • 0