Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elektrokemi

Jeg savner nogle data over den mængde stof der afsættes på elektroden ved en elektrolyse proces. Den tabel jeg har er ret ufuldstændig, jeg håber nu at nogen kan angive en kilde på internet hvor disse data findes. Gerne så komplet som muligt. På forhånd tak for hjælpen !

mvh Berndt

Jeg savner nogle data over den mængde stof der afsættes på elektroden ved en elektrolyse proces. Den tabel jeg har er ret ufuldstændig, jeg håber nu at nogen kan angive en kilde på internet hvor disse data findes. Gerne så komplet som muligt. På forhånd tak for hjælpen !

mvh Berndt

  • 0
  • 0

Tak Bjarke, men jeg mangler måledata over antal milligram per coulomb for så mange elementer som muligt. Jeg ved godt de kan beregnes, men findes der måledata, der vil kunne bruges til at verificere de teoretiske resultater ?

mvh Berndt

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke svare dig med den viden jeg besidder, men måske kan jeg svare dig senere.

Jeg skal være sammen med en ingeniør, sidst på ugen der har haft en virksomhed, der forkromede plast.

Normalt ABS plast til VVS og de automotive områder, men også til NASA når det galdt om at lægge guld på Teflon til sattelit formål.
Måske ved han det.
Måske ved han hvor det er beskrevet.

Så mind mig lige om det hvis jeg ikke skriver svaret

  • 0
  • 0

Jeg skal være sammen med en ingeniør, sidst på ugen der har haft en virksomhed, der forkromede plast.

Så vidt jeg ved, forcromer (og forgylder) man plastmaterialer i et vaccumkammer ved at fordampe crom ect., dampen sætter sig så på pastmaterialerne. Men det kan da godt være, at han ved det alligevel.

  • 0
  • 0

I dette tilfælde drejer det sig om den tidligere ejer og stifter af firmaet Senplacro i Birkerød, Sejr Christian Nielsen. Firmaet gik konkurs for et par år siden.

Forkromningen skete i dette tilfælde i bade, hvor man udnyttede at ABS plast havde en ledig plads i atomgitret, der kunne erstattes af en kobber ion, så overfladen kunne gøre ledende, til brug for en efterfølgende forcromning. Selv om selve processen var automatiseret, var for og efter bearbejningen arbejdskrævende og kemien med chromsvovlsyre skulle hånteres meget miljøomhyggeligt. Det medførte at kineserne jo let kunne udmanøvre en sådan virksomhed. Med billig arbejdskraft ligyldighed med miljøet.

Det er korrekt at man kan pålægge adskillige materialer lag af metal ved hjælp af dampe i vacuum. Men metallagene er tynde og ikke egnede til store emner som kofangere og VVS udstyr.

  • 0
  • 0

Ok Bjarke, jeg venter tålmodig...har heller ikke rigtig fundet noget endnu. Jeg har selv en liste med 28 af de mest gængse elementer, som jeg kan beregne til en nøjagtighed af kun få promille, derfor er jeg interesseret i helst empiriske data og helst af alle elementer der kan elektrolytisk aflejres. Det er dog ikke sikkert at der findes en sådan tabel... internet var indtil videre tavs.

mvh Berndt

  • 0
  • 0

Jeg har nu spurgt til metalliseringen.

Christian er 82 (og er i misundelsesværdig god form)og kunne på stående fod kun huske data, for de ting de beskæftigede sig professionelt med i sin tid. Som han udtrykte det var produktionen baseret på hvad der var muligt , altså rent impiri. Men de parametre de så havde arbejdet udfra, kunne han sagtens huske.

Kobber giver en lagtykkelse per kvadratdecimeter på 30my ved en strømstyrke 2 amp og 3volt i en halv time.

Nikkel giver en lagtykkelse per kvadratdecimeter på 10my ved en strømstyrke 3 amp og 5 volt i 10 minutter.

Chrom giver en lagtykkelse per kvadratdecimeter på 0,5my ved en strømstyrke 6 amp og 12 volt i 30 sek.

Chromens ringe lagtykkelse skyldtes, at et tykkere lag på plast ville krakelere, fordi chrom er skørt, men omvendt var det tilstrækkeligt på grund af chromens utroligt slidstyrke.

Pålægningen af chrom, tillod ikke overskridende afvigelser af tid og strømstyrke. Det var bedre med 0,3 my der var tilfredsstillende, end 0,55 my der var i farezonen for at være kassabelt.

Nu havde han jo ikke været aktiv på kemisiden i mange år og kunne derfor ikke huske navne på ”gummibibler” med mere videnskablige tabeller.

Dem han selv havde haft, var fulgt med firmaet ,da han solgte det, men han lovede at prøve ,at komme i tanke om noget ,der kunne have din interesse.

Vi får så se om en månedstid, hvor jeg ser ham igen om han er kommet frem til noget brugbart, hvad nok næppe sker.

  • 0
  • 0

Standardmetoden ville vel være at måle den ladning der løber gennem din elektrode og derfra, når du kender valensen af dine ioner, kan du udregne mængden af afsat materiale. Hvis du er i stand til at måle det præcist (og alt meterielet bliver siddende på din elektrode) burde denne metode da være eksakt og eksperimentelle data udødvendige.

  • 0
  • 0

Hej Berndt
Kender du din reaktionsproces?
Der indgår et antal elektroner pr reaktion (alt fra 1 til 8 er "normalt"). For hver 96485 coulomb (Faradays tal) der flyttes, sendes der 1 mol elektroner rundt i kredsløbet. Så hvis du har en strøm på f.eks 1 A flyttes (afsættes) der 1/96485 mol *1/n stof pr sekund. Her er n antallet af elektroner i reaktionen.

  • 0
  • 0

Ja tak Christian, men jeg ejer ikke udstyr der er nøjagtig nok, for slet ikke at tale om al de elementer jeg skal have fat i for at udføre målingerne, men jo, jeg kunne gøre det hvis du financierer indkøb af elementer og låner mig dit laboratorie... :o)

mvh Berndt

  • 0
  • 0

Hej Poul,

Det er ikke beregningen af sagen jeg er i tvivl om, det jeg mangler er empiriske data og helst så nøjagtige som muligt, idet jeg gerne vil danne mig et indtryk af forholdet imellem teori og praksis. Ellers tak for din indsats...

mvh Berndt

  • 0
  • 0

Hej igen Berndt

Jeg fik lige en mail fra Christian med følgende ordlyd:

Jeg må tilføje at i kobberbade og nikkelbade er strømudnyttelsen 100%.
Men i krombadet er den kun 25%, idet 75% af strømmen udvikler ilt og brint, der bobler op til overfladen og danner knaldgas.
Derfor er kraftig udsugning langs karkanten en stor nødvendighed.

  • 0
  • 0

Hvis du vil have empiriske data, så prøv at søge på coulometrisk titrering. Det er en målemetode hvor man netop udnytter den en til en kobling der er mellem ladning og stofmængde. Der er rigeligt med målinger at tage af. Ellers er elektrolyse også godt at søge på.

For mange saltopløsninger er det sådan set lige ud af landevejen efter teorien. Det der gør metoden så beregnelig er - bl.a. - at reaktionsraten på elektroderne afhænger eksponentielt af forholdet mellem spænding og reaktionsenergi. Eksponentialfunktionen gør at selv en beskeden forskel i reaktionsenergi kan give flere størrelsordener i forskel i reaktionsrater. Har man derfor to materialer der kan reagere på katoden vil den ene oftest dominere.

Almindeligvis vil man sørge for kun at have et enkelt salt i elektrolytten og behøver derfor kun bekymre sig om reaktionsraten ligger tæt på splittelsen af vand. Men det er klart at laver man nogle suboptimale valg af opløsninger og elektrodematerialer kan 1:1 forholdet gå fløjten. Det er også derfor der ikke findes en reaktionseffektivitet per element - det afhænger af en masse andre ting end elementet.

  • 0
  • 0