Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Undersøgelse: Din ønske-elbil?

Kære alle

Jeg er studerende på Danmarks Designskole og er igang med en opgave, hvor jeg har valgt at fokusere på at udvikle et koncept/overordnet design for en (mindre) elbil.

Jeg vil derfor gerne spørge på dette gode forum, hvilke forventninger og forhåbninger I har til hvordan en elbil skal fungere.

Jeg har delt spørgsmålene op i kategorier:

1: Hvilke tekniske krav har du til en elbil (f.eks rækkevidde, køreegenskaber, interface (analogt eller digitalt), styresystem - og iøvrigt alt andet hvad I kan komme på) - det er jo nok her ingeniører har mest forstand :) ..?

2: Hvilke funktionelle krav har du til en elbil (f.eks, hvordan synes du dørene skal åbne sig, hvor stort skal bagagerummet være, har du brug for en cigarettænder, aircondition, varme i sæderne, elektriske vinduer, osv..) ..?

3: Hvilke æstetiske/udtryksmæssige krav/forventninger har du til en elbil (skal den se 'sporty' ud, 'rar og venlig', ligne en 'batmobile', være lyserød - osv.) ...?

Vigtigt: Selvom det sidste svar kan være svært at svare på, så vil jeg bede jer indtrængende om at beskrive hvad der er for et formmæssigt udtryk, som I hver især vil sætte pris på - jeg læser nemlig ikke til ingeniør, men til industriel designer, så det 'æstetiske' element er ret vigtigt.. :)

Jeg håber I vil bruge et par minutter på lige at svare på de tre spørgsmål, med hvad I nu lige kan komme på.

Kærlig hilsen David

Kære alle

Jeg er studerende på Danmarks Designskole og er igang med en opgave, hvor jeg har valgt at fokusere på at udvikle et koncept/overordnet design for en (mindre) elbil.

Jeg vil derfor gerne spørge på dette gode forum, hvilke forventninger og forhåbninger I har til hvordan en elbil skal fungere.

Jeg har delt spørgsmålene op i kategorier:

1: Hvilke tekniske krav har du til en elbil (f.eks rækkevidde, køreegenskaber, interface (analogt eller digitalt), styresystem - og iøvrigt alt andet hvad I kan komme på) - det er jo nok her ingeniører har mest forstand :) ..?

2: Hvilke funktionelle krav har du til en elbil (f.eks, hvordan synes du dørene skal åbne sig, hvor stort skal bagagerummet være, har du brug for en cigarettænder, aircondition, varme i sæderne, elektriske vinduer, osv..) ..?

3: Hvilke æstetiske/udtryksmæssige krav/forventninger har du til en elbil (skal den se 'sporty' ud, 'rar og venlig', ligne en 'batmobile', være lyserød - osv.) ...?

Vigtigt: Selvom det sidste svar kan være svært at svare på, så vil jeg bede jer indtrængende om at beskrive hvad der er for et formmæssigt udtryk, som I hver især vil sætte pris på - jeg læser nemlig ikke til ingeniør, men til industriel designer, så det 'æstetiske' element er ret vigtigt.. :)

Jeg håber I vil bruge et par minutter på lige at svare på de tre spørgsmål, med hvad I nu lige kan komme på.

Kærlig hilsen David
  • 0
  • 0

Til David

Punkt 1. Billig med en enorm rækkevidde, gode men ikke nødvendigvis hurtige køreegenskaber

Punkt 2. Skal ligne en Citroen Berlingo, men uden cigarettænder, aircondition, varme i sæderne, elektriske vinduer, Især elektriske vinduer bør undgås da de er livsfarlige hvis man havner I vand.

Punkt 3.
Som en Berlingo eller en 2CV eller et VW rugbrød.og der skal lægges vægt på lige flader og linier så perlegrusmekanikerne og DIY folket har en chance for reparere dem selv.

Hvis de bliver skruet og nittet sammen på samme måde Som Renault 4 og Citroen 2CV og fuldgavaniseres fra starten så kan man ”farvelægge” dem med farvet selvklæbende folier på de lige og flade flader J

  • 0
  • 0

Dejligt initiativ.
Disse debatfora er allerede fyldt godt op med diverse elbil-indlæg. De indeholder hovedsagelig kort- og langsigtede politiske holdninger til elbiler, men ellers er det den tekniske side der diskuteres.
Stort set ingen har overvejet de øvrige salgbare parametre, såsom design. Det er jo en kendt sag at de fleste vælger design over teknik. Hvorfor skulle der ellers køre så mange Peugeotter i.f.t. Toyotaer?

En del elbiler er tilsyneladende designet hos LEGO. Intet ondt sagt om LEGO, men de er nu bedst til legetøj.
I den mere ekstreme ende, ikke mindst prismæssigt, findes Teslaen og Karmaen, som endda er dansk designet, men mindre kan gøre det.
Meget tyder på at elbilen primært vil blive brugt til at pendle i, og det betyder typisk at der kun vil være 1-2 personer ombord. DERfor burde der være marked for en lille sporty sag à la en elklon af en Lupo og en MX5.

Put i kurv :-)

  • 0
  • 0

Jeg tilslutter mig Bjarke, men vil dog gerne have cigarettænderen til mobillader/gps.
Har en Berlingo og er utroligt glad for den.
Jeg har dog eet ekstra krav. Den skal kunne køre rigtig langt, da jeg ikke ønsker at have to biler. Det vil sige noget hybridagtigt, som det ser ud nu og de nærmeste år. Det betyder også 4 personer og noget bagage. Desuden er det rart at man nærmest kan gå ind i bilen og ikke behøver at krænge den på.

  • 0
  • 0

Hej - og tak for jeres indput!

Jeg kan nævne (i henhold til Hans' indlæg), at det faktisk er en LEGO-agtig bil jeg vil lave - det vil sige den er modulopbygget. Men den behøver jo ikke at ligne en legetøjsbil af den grund.

Derudover har jeg valgt at modellere 'min' bil proportionsmæssigt over netop en VW Lupo.

Til Bjarke* Du skriver under punkt 3, at du gerne vil have den til at ligne en Berlingo, en 2CV (smuk bil iøvrigt) og et VW 'Rugbrød' - og der er jo kæmpestor forskel på de biler. Hvad er det du ligger vækt på her - er det de runde former? (jeg véd så ikke om en Berlingo er særlig rund idet..)

Også tak til Svend. Kan du, istedet for en cigarettænder, bruge f.eks en USB-port?

  • 0
  • 0

..Jeg har helt glemt en fjerde kategori: Bilen er tænkt som at skulle have en computer som instrumentbræt/interface.

4: Hvilke 'intelligente' egenskaber kunne du tænke dig din el-bil skal have (f.eks DAB-radio, kørselsoversigt, internet, MP3/DVD-afspiller, GPS osv.) ..?

På forhånd tak :)

  • 0
  • 0

min egen bil, Citroën C3, bare som elbil, vil være fint nok det er helt ok med bare 150-200 km pr opladning, hvis jeg kan skifte batteriet, på længere ture, der går udover de 150-200 km.

Kunne jeg købe min nuværnde Citroën C3 for ex 70.000-80.000 kr. hvor jeg kan lease batteriet, til ex 45-70 øre pr km. min nuværende km pris heder ca 42-65 øre pr km. ved en diesel økonomi på ca 20,5 km/l. så jeg kan godt aceptere en km pris på ca 50 øre pr km mod at, garantere et køb på minst 10.000 km/år

Med en variabel. rabbat ordning på ex 10-20% ved at binde os til flere km pr år. exembelvist med fri km pris på kørsel over 35000 km/år med en flat rate pris på ex, 17000-20000 kr/år med med et godt tilbud på at købe elbilen ex 10-30% rabbat for at binde os i flere år til samme batteri udbyder selvskab,

men 200 km pr opladning det er nok, så har Vi dækket vores behov for hvad en elbil skal yde, vi køre normalt ca max 50-85 km hver vej for en normal tur når vi enten køre på arbejde eller for en normal tur, for vores familie. Derfor vil ca 200 kmś rækkevide være rigeligt for os.

Vi behøver ikke en bil der kan køre +200 km/t nej det er rigeligt hvis den max kan køre ex 140 km/t, udstyr ja som en normal bil idag, det er fint.

prisen pr km det er det vigtigste og prisen på bilen. jeg vil hellere betale en afgift pr km kørt end en registerings afgift på salget af bilen en god måde at indføre roadpricing var at indføre den sammen med elbilerne nu kan lovgiverne også gøre det mere aktraktivt for os at købe en elbil. ved at give os en lavere afgift pr kørt km.

  • 0
  • 0

de 3 spørgsmål

tak for de gode spørgsmål jeg vil nu forsøge at svare på dem så godt som muligt.

1: 200 km pr opladning er nok for os, forudsat at man kan skifte batteriet under vejs, jeg behøver og vil faktisk helst ikke eje det batteri som der skal drive min elbil, jeg ser det kun som en invistering der er unødventigt høj nej den for mig er humlen i afregnigen, der har projekt betterplace faktisk fundet de gyldne korn. for det at kunne købe et antal km enten fastlagt mit nuværnde benzin kort lyder ca på det samme hver månede faktisk svinger prisen kun med ca 20% set over et år derfor er afregningen pr md det vigtigse for os når vi køber vores km.

2: bilen skal næsten være som de biler du ser i dag, dvs komfortable med mulighed for at kunne købe ekstra udstyr, efter de behov som vi har som familie, personlig styling er vigtigt, jo flere faktore som man selv kan påvirke sin bil med ja det er det som der i vil give bilen mit personlige tught der er jo lidt " drenge røv" gemt i alle mænd. selv en god stabil familie far :-)

3: derfor er det vigtigt at bilen både kan se ud som de gør idag ja og hvorfor ikke relancere klassikere som ex en volvo amasone EV, en cadilac eldorado EV, Citroën DS som ev, den gamle bobbel som EV ja og hvorfor ikke en bat mobil som EV. personlig styling, bliver fremtiden, desin din egen bil. lav den precist som du ønsker den. for tekniken ja den bliver jo nok ca ens i alle elbilerne. så elbilens desin det bliver der hvor man kan sætte sit personlige præg på bilen, ligesom med de moderne knallterter vi ser idag.

Jeg tror at man kommer til at kunne købe forskelllige tybe biler som man som med et moderne køkken kan sætte sit personlige præg på. bilen bliver en del af din personlighed, når vi leaser batterierne, ja så bliver elbilerne selv så billige så de mest billige af dem de bliver faktisk solgt i bilka til suber lavpris. og ikke en bilforetning her sælger man kun personlige indivuelle biler lidt som med de der shows alla orange conty chopper. hvor bilsælgeren bliver en designer som der hjælper kunderne med at finde deres personlige bil stil precist som med køkken desin idag.

og der vil være 5 forskellige tyber, biler

1: den praktiske bil, familie containeren, den moderne MPV en varebil,

2: ego trip bilen sport vogn eller SUV og ligende,

3: mini bilen som de nuværende minni biler Citroën C1 C3 mm.

4: de nye copy klassikere, boblen volvo amasone, 2CV bare som en moderne EV men med den moderne komfort, og sikkerhed.

5: desin din egen EV, enten udfra en existernede bil eller fra bunden af.

dette var mit personlige p7 i denne debat

  • 0
  • 0

Når jeg skriver fra 2CV til VW rugbrød.

Så mener jeg noget uprentiøst og rummeligt, men også desigmæssigt markante modeller. Nu har du en design tilgang til emnet og du kommenterer 2CV som kurvet og Rugbrødet som kasset.

Rugbrødet har udviklet sig fra noget, der også var ligeså designet som 2CV. Jævnfør rugbrød model 1

http://bilmagasinet.dk/article/17915

  • 0
  • 0

Kære Bjarke.

Et 'Rugbrød' er rigtigt smukt - især den du linker til dér.

Mine forældre havde et - dog en lidt nyere model - med gardiner i vinduerne, reservehjulet sat på fronten og bord og bænke installeret; og det var den første bil jeg kørte rundt i efter jeg havde fået mit kørekort, indtil den en dag bogstaveligt talt knækkede midt over pga. rust i chassiet..

Upræcentiøst, men designmæssigt markant - det er jo nærmest formlen på 'dansk design'. Det skal bare lige dividers med 'absolut funktionalitet' - så er den hjemme :)

Jeg skal forsøge på at gøre mit bedste, så også du vil købe den bil, som jeg har gang i nu

:)

  • 0
  • 0

Ud fra en designer synsvinkel må det være klogt at skue tilbage før man ser frem. Der er jo før lavet elbiler og futuristiske konceptbiler. At købe en elbil idag gør man ud fra et ønske om at signalere "grønhed" - som det fremgår af andre tråde herinde om elbiler er de ikke konkurrencedygtige endnu hverken mht brugsværdi eller økonomi. Ovenikøbet kan man forvente afgifter på dem lige så snart de begynder at være konkurrencedygtige!
Argumentet bliver så at du skal finde en balance der giver en elbil med brugsværdi og stadig en høj signalværdi. Teknisk er der friere tøjler, dog må du forvente en "høj/tyk bund" fordi der skal være plads til batterier som af hensyn til tyngdepunktet skal placeres lavt og melem akslerne.
Dråbeformen må være oplagt, den optimale aerodynamik besidder den ønskede siignalværdi i sig selv samtidig med forbedret tophastighed og rækkevidde. Problemet ligger i den passive sikkerhed, du må være innovativ på dette punkt!
Se fx Hizpano - tænk på da Ford kom med Sierraen - ikke køn men viste vejen, Audi kom med de nye 100/200 formet af vinden, designs vi siden har set som naturlige og effektive.

Good luck!!

  • 0
  • 0
  1. Tekniske krav:

Rækkevidde 150-200 km. Max. hastighed ca. 110 km/h.

  1. Funktionelle krav:

Funktionelt må den gerne være inspireret af Toyotas nye iQ, som er på vej på gaden i disse uger.

Bilen skal låses op, når man kommer i nærheden (RFID eller lign. system). Det ville være rart, at bagklappen kunne åbnes uden brug af hænder, når man kommer med favnen fuld indkøbsvarer.

Sædevarme, aircondition og cigarettænder behøves ikke.

Der skal være plads til anbringelse af iPod o.lign. således at det ser fikst ud og ledningerne er skjult. Den skal naturligvis kobles til autoradioen.

Bilen skal som standard være forberedt for let indbygning af håndfri betjening af mobiltelefon - evt. via et bluetooth system.

Der må gerne være en placeringsmulighed for en GPS af et givet mærke. Det ville være smart hvis en almindelig GPS kunne anbringes i et lille kasse, som kunne klappe op af instrumentbrædtet og dermed gøre GPS'en synlig for føreren. Når kassen er nede i instrumentbrædtet er den naturligvis aflåst og yder en vis modstand mod tyveri.

I stedet for askebæger må der gerne være en mulighed for at anbringe en lille affaldspose til bananskræller, æbleskrog, brugte servietter osv.

Ellers masser af flaskeholdere og opbevaringsrum som i de fleste moderne biler.

Bagagerummet skal være dimensioneret til det typiske weekendindkøb: en kasse øl og 2-3 fulde bæreposer.

  1. Æstetik:

Må gerne se lidt fræk ud.

  1. 'Intelligente' egenskaber:

Når bilen holder hjemme overføres alle oplysninger om kørelog, opladningstilstand osv. trådløst til en boks i huset, som også indholder en webserver, der kan tilgås direkte af hjemmets pc'ere eller via internettet.

Bilen har et GSM-modem indbygget, så man kan få oplysning om ladningstilstand mv. via SMS på sin mobiltelefon.

Der skal naturligvis være indbygget en GPS-modtager til kørselslogning, men til navigation anvendes en almindelig GPS efter brugerens valg, som indbygges i henhold til pkt. 2.

  • 0
  • 0

Kære Børn

Tak for dit indlæg. Du rammer helt 'rigtigt' i mange af de ting jeg selv har tænkt på.

Jeg har dog nogle spørgsmål, hvis du kan svare:

Dråbeform: Hvilken vej synes du dråben skal vende - med den tykke ende fortil, eller bagtil?

Jeg er nemlig ret usikker på dette område, da man umiddelbart mener, at den skulle vende bagtil - men hvis man regner på tingene - og tager taskefisken i betregtning (en fisk, der er tykkest fortil, og som derfor burde have bedre egenskaber for at kunne slippe sin 'slip-stream')?

Passiv sikkerhed: Der mener du sikkerhed overfor f.eks fodgængere, man uheldigvis kommer til at køre ned?

Jeg har tænkt på at lave fronten i en form for gummi, så folk ikke slår sig nær så meget..

Men rigtig mange tak! :)

  • 0
  • 0

Kære Bjarne

Tak for dit indlæg.

Min umiddelbare tanke er, at bilen og dermed instrumenbrættet har indbygget skærm og GPS - og man derfor ikke behøver at 'klistre' en Navigator, Ipod/Iphone fast til selve bilen, men at de udveklser informationer trådløst, så man automatisk har alting samlet foran sig.

Jeg vil gerne spørge dig lidt nærmere om et andet punkt, hvis du har lyst: Hvad synes du ser 'frækt' ud? - Vi er iøvrigt ude i en semantisk forståelse af former, som er et ret hot emne inden for bla. designteori - så du må endelig ikke få røde øre ved at svare. Og fyr den endelig af, med alt hvad du kan associere til, for at beskrive en bil, der ser 'fræk' ud..

:)

  • 0
  • 0

Som omfarende freelancer, gift, far til tre og bosat i en forstad kommer jeg ikke uden om at have to biler.

For arbejdsbilens vedkommende vil jeg sætte det lidt på spidsen og sige, at jeg vægter tre ting: Mobilitet, mobilitet og mobilitet. I et konkret bilkøb tager jeg naturligvis højde for en mængde ting, herunder driftsøkonomi og komfort som de vigtigste. Jeg vil hjertens gerne køre elbil, men hvis den gør mig mindre mobil (dvs. har mindre rækkevidde, større tidsforbrug på 'optankning') end jeg er med en konventionel bil, er det en no-go. Først når jeg er lige så mobil eller mere, vil jeg interessere mig for features.

For familiebilens vedkommende er der derimod frit slag i bolledejen. Der skal være noget til far, mor og børn:

Far skal have køreglæde og gadgets. Der skal være trinløs justering af "temperament" (affjedring og moment). Jeg vil kunne sætte kabineopvarmning i gang med en sms. Jeg vil kunne vælge mellem mine yndlingspodcasts uden at flytte hænderne fra rattet. Den skal selv synkronisere med den computer, jeg har musikken liggende på, så jeg hverken skal slæbe cd'er eller MP3-spillere frem og tilbage.

Mor skal have en mobil rede med masser af store og små opbevaringspladser til alt fra puslegrej og makeup-gear til barnevogne, indkøbsposer og seneste bytte fra planteskolen. Mest fantastisk ville det være, hvis hun kunne blive befriet for barnesædernes tyrrani. Tænk hvis en bil havde ultrajusterbare sæder, som med et par brugervenlige tryk på et display kunne indstille sig til alt fra 85 cm prinsesse til 2 meter lemmedasker. Gerne køleskab og et bagagerum, der kan omdannes til udskænkningssted eller pusleplads.

Børnene skal have et bord hver, som frit kan trækkes frem og tilbage og op og ned, så de kan sidde godt og tegne osv. Dertil skal de have opbevaringsrum til farveblyanter, bøger, gameboys osv. Jeg vil gerne betale lidt ekstra for at slippe for DVD-afspillere. Men de må gerne have tilslutning for høretelefoner og kontrol over hvad de selv vil høre fra stereoanlægget.

Computeren om bord skal i øvrigt have to indstillinger. Mor-modus skal præsentere hende for hvor hurtigt hun kører og hvornår hun skal lade op (plus vigtige oplysninger som tid til service, påfyldning af sprinklervæske o.l. når det er nødvendigt.) Far-modus skal præsentere de vildeste oplysinger om kørselsstatistik, vejens beskaffenhed, vindens betydning for kørselsøkonomien og hvad man ellers kan finde på. Og så der skal være tilslutingsmulighed for eksterne målere og et API, så jeg selv kan videreudvikle på det.

Kan kravene til arbejds- og familiebil kombineres i én og samme bil vil det naturligvis være fint. I så fald kan vi jo få to ens biler :)

  • 0
  • 0

Kære David

Fint projekt, du har gang i!

Jeg kan godt se, at 'fræk' er et lidt upræcis betegnelse...

I mit indlæg nævnte jeg Toyota iQ for funktionalitetens skyld. Den har flere fine features og en kanon-høj sikkerhed med kabinen fuld af airbags. Men jeg synes også, at den ser netop 'fræk' ud. Lille og kompakt, men med stor selvbevidsthed:

http://the-grayline.com/wp-content/uploads...

Den bil burde også snart komme i en el-bil udgave!

  • 0
  • 0

Hej Torben

Tak for en cool indlæg. Det kan bruges :)

Netop et interface, der kan vise allemulige tekniske tingeltangel-data, vil være rigtigt cool for 'drenge'.

Må jeg spørge: Hvordan skal bilen så se ud, hvis både mor og far bliver glade? Kan du give mig nogle 'streger'?

  • 0
  • 0

Jeg glemte lige et andet ønske.

Kvinden og jeg er meget forskellige i højde og drøjde, så vi skal altid stille sæder og spejle om, når den anden har kørt i bilen. Det bør ske automatisk, når man sætter sig ind i bilen med sin egen elektroniske nøgle.

  • 0
  • 0

Dråbeform: Hvilken vej synes du dråben skal vende - med den tykke ende fortil, eller bagtil?

Hvilken vej vender en dråbe der falder?

Ellers tænk på hvordan et fly ser ud. Se specielt på svæveflyene. De har ekstrem lav vindmodstand. Som et svævefly uden vinger.

Det er ikke kun formen men også tværsnittet der har stor betydning. Derfor skal man side på række i stedet for ved siden af hinanden.

Antal hjul kan nedsættes til tre for at mindske rullemodstanden. Ligesom Aptera: http://www.aptera.com/

Kunne man forstille sig et koncept hvor den kører på to hjul når den er i fart, med støttehjul til lave hastigheder?

Med hensyn til egenskaber, så skal den kunne leve op til almindelige biler: 250 km rækkevide, mindst 150 kmt topfart (det vil se bedre ud med 200 kmt men ikke absolut nødvendigt), 0-100 på højst 10 sekunder, støjsvag og støjisoleret. Og den skal naturligvis kunne købes med airkondition, varme i sæderne og alt det andet gejl man nu kan få til en moderne bil.

Husk at airkondition laves med en varmepumpe, og en varmepumpe er måske nødvendig i forvejen for at lave varme om vinteren uden at bruge for meget el.

  • 0
  • 0

Jeg har tidligere læst her (på denne fortræffelige hjemmeside), at batterier ikke længere er nogen hindring for rækkevidden i forhold til den tid man skal bruge på at oplade:

http://ing.dk/artikel/96999-gennembrud-i-b...

Derfor, kære venner, vil jeg gerne bede jer om visualisere for jer hvordan den RIGTIGE ønske-elbil fungere, ser ud og interagere med jeres rigtige liv, hver især.

De tekniske udfordringer springer nærmest sig selv over for tiden. Det vigtige er det essitentielle - nemlig mig og dig og os allesammen hver især.

Hvordan kan et forfrisket syn på begrebet 'bil' hjælpe os alle?

Filosofiske tanker herfra - og ønskes fra alle hid og did

:)

  • 0
  • 0

[quote]
Hvilken vej vender en dråbe der falder?

Kære Baldur.

Nu véd jeg hvilken vej min bil skal vende!

Tak :)[/quote]

"If the drop is larger like a raindrop in free-fall, it has a domed top and a semi-flattened
bottom because as it falls it must push the air out of its way. That "upward" push of the
air being displaced causes the falling drop to have a rather flattened bottom.

Contrary to popular misconception, a free-falling raindrop is not shaped like a teardrop --
round on the bottom and pointy on top."
http://www.newton.dep.anl.gov/askasci/gen0...

  • 0
  • 0

Kære John, der kommer du med noget umiddelbart superklogt, som jeg har svært ved at oversætte..

Har du en slags 'hemmelig' viden, som du vil være så rar at oversætte til dansk? Please..

:)

  • 0
  • 0

..altså, en dråbe er flad i starten (nedadtil set) og rundere i enden (opad til), jo størrer dråben er..?

Så, en bil med gode aerodynamiske egenskaber skal være lidt flad fortil og rund bagtil?.. (Men arealet af 'fladheden fortil', skal vel være mindre end 'rundheden bagtil'.. Oder was?)

Crist - det er jo netop her man har brug for ingeniører til at kunne regne ting ud.. :)

  • 0
  • 0

spørgsmål 1+2: jeg mener at når vi nu har vænnet os til alt det moderne udstyr skal det også integreres i "min" fremtidige elbil. men det hele skal samles i et system hvor det virker nemt og bekvemt med et stort tydeligt display midt i bilens instrumentbord. og efter min mening skal det gerne være større end de der normale 6-7" skærme der bruges idag. derudover skal der være en masse sjove data man kan udlæse om bilen og regne videre med. den skal kunne køre min. 200km på en opladning, da jeg personligt er på langfart ca. hver weekend, og der er 200km det der ca. skal bruges i et stræk. og der skal helt klart være analog hastighedsviser på, da dette er hvad jeg syntes er det rareste

Design: 4 døre er et must efter min mening så er der plads til børn og svigermor. derudover skal den se lidt hård ud for at kunne appelere til mændene ikke de der små tøsebiler, mænd vil have store fede amerikanerbiler, og når der nu os er noget der appelerer til kvinden når nu den er miljøvenlig osv. må der vel os være noget til farmand, og det bliver jo så det rå design, lidt ala den nye dodge charger eller lign.

dette design stunt kan evt. være svært at få fruen til at være enig i derfor udvikles konebilen model EV som hun kan tøffe rundt i mens far får elbil med 100hk i hvert hjul, og stinkende råt design.

  • 0
  • 0

Hej Torben

Må jeg spørge: Hvordan skal bilen så se ud, hvis både mor og far bliver glade? Kan du give mig nogle 'streger'?

Jeg har det nok med formgivning som med musik. Jeg kan genkende og værdsætte god musik når jeg hører den, men jeg kan ikke selv komponere den. Og et hvert forsøg på at fortælle en komponist hvad han skal gå efter for at ramme min smag ville blive så abstrakt, at det næppe var umagen værd.

Dog vil jeg sige om interiøret, at det skal opleves tysk hellere end koreansk. Og at dørene, navnlig bagdørene, gerne skal designes således at børnene kan åbne dem sikkert uden at risikere at lave skrammer i andre biler, men uden at have det varevognsagtige præg som skydedøre har.

  • 0
  • 0

Kære David!
Tak for din tiltro til mine evner men, det er desværre 'lånte fjer'!
- Jeg kan huske, at jeg, for mange år siden, så et foto af en regndråbe i frit fald, og den var absolut ikke 'dråbeformet'! (Men flad i bunden og 'buet' på toppen)

Men, den mest aerodynamiske form ér dråbeformet. (Med den buttede ende forest ;-)
- ikke mindst fordi vi (endnu) ikke kan lave biler (fly) der ændre form (Well, ret meget i hvertfald) efter behov!

Mvh.

  • 0
  • 0

Elbilen jeg efterlyser må gerne have to (mindst) programmer; En spare til hverdag, så man kan køre langt på en opladning, og en "fest"-program, hvor moteren kan få mere strøm.
Bilen behøver ikke at kunne rumme mere end to personer.
Udstyret i kabinen må gerne være spartansk.
Til gengæld skal der kæles for æstetikken; Den skal altså se ordentlig ud og ikke dette "Berlingo-lego", eller "Berlego" - design :-) Jeg gider ikke at have sådan en, og mon jeg er den eneste?!

  • 0
  • 0

En elbil, skal have strømstik - enten 12V udtag, i form af to bananstik, eller et 220VAC udtag.

Vi kan forestille os to forskellige typer:
1. Hydbridbilen. Den er relativ dyr, lidt dyere, end en normal benzinbil. Den kan oplades på strøm, til en radius på 50-100 km. Der forventes ca. 100 km med nyt batteri, og ned til 50 km, efterhånden som batteriet slides. Når der ikke er mere strøm, skal den skifte til benzin. Benzinforbruget, må gerne være i den laveste ende af benzin biler.

  1. Den rene elbil. Denne er lille, og har ikke så stor rækkevide. Bilen, har kun batterier til begrænset kørsel, og baseres på en anhænger, der sættes på, og giver mulighed for længere kørsel på batteri, eller som indeholder en benzinmotor, der øger rækkeviden. Formålet er, at lave en modulopbygget bil, der er meget billig i anskaffelse, og kun indeholder nok, til at den netop kan køre og bruges. Den skal være i en pris, under en benzinbils - og den skal have bedre holdbarhed, mindre vedligehold, og være af høj kvalitet. Dens dele, må gerne være sat i på en måde, så enhver kan udskifte dele. Motoren, kan f.eks. have håndtag, og løsnes uden brug af værktøj - og samme med batteri, og elektronik moduler. Idéen er lavere vedligeholdelse, og lavere pris. Kan prisen ikke blive lav nok, kan indbygges kunstigt vedligehold i form af "chip" vedligehold, hvor der f.eks. med jævne mellemrum skal købes software, for at få motoren til at køre yde optimalt, og køre længst mulig per opladning. Derved tænkes startprisen, at kunne være ekstrem lav. Vedligeholdet, for køb af softwarekode, må dog ikke overstige benzinbilers vedligehold væsentligt, det vil sige højst et par kroner per kilometer. Dertil kommer så batteriskift, og strøm. Bilen skal gerne være så robust, og eventuelt forsynes med NiCD batterier, eller andet giftigt, så det kan kræves, at den afleveres tilbage til fabrikken, nå den kasseres, for at dermed muliggøre genbrug af komponenter. En ny bil, vil måske kun være et lag plast, eller lak, uden på en gammel god rustfri spand.

Måske skal også sikres, at den koster noget, at have til at stå, f.eks. i leje af batteri, for at sikre at bilerne returneres, hvis de ikke bruges.

  • 0
  • 0

Den ideelle salgspris for bilen, er selve materialepris incl. udgifter til produktion. Udviklingens pris, skal lægges på software, i form af opgraderinger, der kræves efter et antal kørte kilometer, eller efter bestemt tid - eller aktiverer flere af bilens muligheder - måske også kan tune den til laveste strømforbrug og større accelleration, i nogen tid. Betales ikke licensen for ny software, vil bilen ikke kunne starte, eller køre dårligere, indtil den ikke mere hverken kan køre, og starte. Software blokeringen, skal dels lægges ind i styringen for effektelektronikken, og i elektronikken der styrer eksempelvis lamper og indikatorer. I stedet for, at trække mange ledninger, trækkes kun et kabel til lys mv. således der kræves processor, som kan blokeres og lyset ikke fungerer eller kører ved nedsat blus, og data sendes kodet, krypteret, og serielt, så protokollen ikke kan brydes, og ledningsprisen er minimal, da der kun er en enkelt leder, med både strøm og data. Til gengæld, kan bilens indikatorer være mere advanceret, så de indikerer hvis f.eks. en af lamperne er blokeret med lavere lysstyrke, herunder fysisk sprunget.

Jeg tror, at der er et marked, for en billig bil - og elbiler vil kunne gøres billigere, end benzinbiler. Specielt, hvis de kombineres med nye betalingsmetoder, såsom download af softwareopgraderinger, og nyeste optimeringssoftware, der øger ydelsen for en nedslidt bil, der har kørt nogle få hundrede kilometer.

  • 0
  • 0