Hul i relativitetsteorien

Ifølge relativitetsteorien går tiden langsommere proportionalt med stærkere gravitation. Men hvad sker der med afstande i et gravitationsfelt?

Lad os forestille os et kapløb mellem to fartøjer i rummet (A og B). Fartøj A befinder sig flere mia. kom fra Solen, og det andet fartøj (B) i samme afstand fra Solen som Jorden. Begge fartøjer bevæger sig med 1000 km/t. Lad os (for enkelthedens skyld) antage at tiden (på grund af tyngdekraften) går dobbelt så hurtigt der hvor fartøj A befinder sig. Afstanden mellem startlinjen og mållinjen er ens for begge fartøjer.

Løbet går i gang. Fartøj A vinder og kommer i mål præcist dobbelt så hurtigt som fartøj B. Det overrasker os slet ikke fordi vi jo ved at det skyldes at tiden hvor fartøj A befinder sig går dobbelt så hurtigt. Vi er således godt klar over at målt i vores tid så har fartøj A tilsyneladende bevæget sig med den dobbelte hastighed, nemlig 2000 km/t.

Nu gentager vi tankeeksperimentet, men denne gang med lysets hastighed. Igen kommer fartøj A dobbelt så hurtigt i mål. Og igen forekommer det set fra vores virkelighed (vores tid) at fartøj A har rejst med den dobbelte hastighed. Det vil sige at fartøj A har rejst ikke blot med 300.000 km/s men med 600.000 km/s. Men igen er vi godt klar over at der var tiden der spillede os et pus.

Det sidste løb er et billede på at det i virkeligheden er noget galt med relativitets teorien, fordi lyset kan ikke bevæge sig hurtigere end 300.000 Km/s, hvilket det jo vitterligt må gøre set fra vores virkelighed. Med andre ord, jo længere vi fjerner os et tyngdefelt, jo hurtigere må lyset (set fra vores virkelighed) bevæge sig.

Dette afspejler et paradoks, fordi det er vel et faktum at vi mener at når tiden ændrer sig, og hastigheden er konstant, så vil den afstand et fartøj tilbageligger per (vores) tid også ændre sig. Det må være enten eller. Vi kan ikke sige det gælder kun op til en bestemt hastighed, fordi i så fald hvor går grænsen ? - Med andre ord det må også gælde for lyset.

Upåagtet dette dilemma så regner vi med at Sonder der sendes ud af solsystemet gradvist vil øge deres hastighed set i forhold til vores tid, fordi at tiden på vej ud af solsystemet går gradvist hurtigere.

I 1959 blev der ved Pound-Rebka experimentet http://en.wikipedia.org/wiki/Pound-Rebka-S... påvist at lys på vej ud af et gravitationsfelt rødforskydes. Vi har ingen problem med at godtage kosmologisk rødforskydning som en afspejling af et rummet udvides, hvilket vel også er ganske naturligt idet det vel må vise den tilstand som rummet befinder sig i. Derfor burde der heller ikke være noget problem ved at forstå at også den gravitionelle rød eller blåforskydning også er udtryk for at der også sker en afstandsdeformation på vej ind eller ud af et gravitationsfelt. Dersom man ser bort fra årsagen, er der jo ingen forskel på den kosmologiske rød forskydning og den gravitionelle rød (og blå) forskydning.

Det synes som om at Albert Einstein har glemt at fortælle os: at når tiden i et gravitationsfelt ændrer sig så gør afstand det også. I eksemplet betyder det at når tiden går dobbelt så hurtigt (pga. ændret gravitation) ja så vil afstande også blive dobbelt så lange.

For en sonde der sendes ud af solsystemet går tiden hurtigere. Når man ved beregning af afstanden en sonde tilbageligger på vej ud af solsystemet, kun tager hensyn til den relative tidsvariant, vil resultatet være at fartøjet gradvist tilbagelægger større og større afstand. Man skal selvfølgelig også tage hensyn til at afstande samtidig bliver større og større (længere og længere) jo mere sonden fjerner sig. Dermed får man et helt andet billede, hvorved det bliver klart at sonden reelt ingen ekstra målbar afstand vinder som følge af at tiden er relativ i et gravitationsfelt, - simpelthen fordi afstande også er relative.

Det synes indlysende at det netop er her årsagen til Pioneer Anomalien skal findes. Vi mener Pioneer sonderne tilbageholdes af en ukendt kraft. - Løsningen er nok i stedet at afstand også i et gravitationsfelt er relativ, hvorved det bliver ukorrekt at sonder på vej ud af et tyngdefelt vinder ekstra målbar afstand som følge af relativ tidsforskydning.

Betydningen af relative afstande knyttet til gravitation, må også sætte et stort spørgsmålstegn ved om lys i det hele taget har masse. Når afstande ind mod et tyngdefelt skrumper ind, er det jo logisk at lyset vil bøje som følge af at afstande i rummet er relative.

I kapitlet: Mørkt Stof og Tid & Relativitet, på siden www.science27.com vil det blive vist at der er megen god grund til at mene at også afstanden mellem atomernes bestanddele også enten sammentrækkes eller udvides. Og der kastes nyt lys over problemerne ved at forstå hvad der sker ved et sort hul..

Med Venlig Hilsen Bjarne Lorenzen

Ifølge relativitetsteorien går tiden langsommere proportionalt med stærkere gravitation. Men hvad sker der med afstande i et gravitationsfelt?

Lad os forestille os et kapløb mellem to fartøjer i rummet (A og B). Fartøj A befinder sig flere mia. kom fra Solen, og det andet fartøj (B) i samme afstand fra Solen som Jorden. Begge fartøjer bevæger sig med 1000 km/t. Lad os (for enkelthedens skyld) antage at tiden (på grund af tyngdekraften) går dobbelt så hurtigt der hvor fartøj A befinder sig. Afstanden mellem startlinjen og mållinjen er ens for begge fartøjer.

Løbet går i gang. Fartøj A vinder og kommer i mål præcist dobbelt så hurtigt som fartøj B. Det overrasker os slet ikke fordi vi jo ved at det skyldes at tiden hvor fartøj A befinder sig går dobbelt så hurtigt. Vi er således godt klar over at målt i vores tid så har fartøj A tilsyneladende bevæget sig med den dobbelte hastighed, nemlig 2000 km/t.

Nu gentager vi tankeeksperimentet, men denne gang med lysets hastighed. Igen kommer fartøj A dobbelt så hurtigt i mål. Og igen forekommer det set fra vores virkelighed (vores tid) at fartøj A har rejst med den dobbelte hastighed. Det vil sige at fartøj A har rejst ikke blot med 300.000 km/s men med 600.000 km/s. Men igen er vi godt klar over at der var tiden der spillede os et pus.

Det sidste løb er et billede på at det i virkeligheden er noget galt med relativitets teorien, fordi lyset kan ikke bevæge sig hurtigere end 300.000 Km/s, hvilket det jo vitterligt må gøre set fra vores virkelighed. Med andre ord, jo længere vi fjerner os et tyngdefelt, jo hurtigere må lyset (set fra vores virkelighed) bevæge sig.

Dette afspejler et paradoks, fordi det er vel et faktum at vi mener at når tiden ændrer sig, og hastigheden er konstant, så vil den afstand et fartøj tilbageligger per (vores) tid også ændre sig. Det må være enten eller. Vi kan ikke sige det gælder kun op til en bestemt hastighed, fordi i så fald hvor går grænsen ? - Med andre ord det må også gælde for lyset.

Upåagtet dette dilemma så regner vi med at Sonder der sendes ud af solsystemet gradvist vil øge deres hastighed set i forhold til vores tid, fordi at tiden på vej ud af solsystemet går gradvist hurtigere.

I 1959 blev der ved Pound-Rebka experimentet http://en.wikipedia.org/wiki/Pound-Rebka-S... påvist at lys på vej ud af et gravitationsfelt rødforskydes. Vi har ingen problem med at godtage kosmologisk rødforskydning som en afspejling af et rummet udvides, hvilket vel også er ganske naturligt idet det vel må vise den tilstand som rummet befinder sig i. Derfor burde der heller ikke være noget problem ved at forstå at også den gravitionelle rød eller blåforskydning også er udtryk for at der også sker en afstandsdeformation på vej ind eller ud af et gravitationsfelt. Dersom man ser bort fra årsagen, er der jo ingen forskel på den kosmologiske rød forskydning og den gravitionelle rød (og blå) forskydning.

Det synes som om at Albert Einstein har glemt at fortælle os: at når tiden i et gravitationsfelt ændrer sig så gør afstand det også. I eksemplet betyder det at når tiden går dobbelt så hurtigt (pga. ændret gravitation) ja så vil afstande også blive dobbelt så lange.

For en sonde der sendes ud af solsystemet går tiden hurtigere. Når man ved beregning af afstanden en sonde tilbageligger på vej ud af solsystemet, kun tager hensyn til den relative tidsvariant, vil resultatet være at fartøjet gradvist tilbagelægger større og større afstand. Man skal selvfølgelig også tage hensyn til at afstande samtidig bliver større og større (længere og længere) jo mere sonden fjerner sig. Dermed får man et helt andet billede, hvorved det bliver klart at sonden reelt ingen ekstra målbar afstand vinder som følge af at tiden er relativ i et gravitationsfelt, - simpelthen fordi afstande også er relative.

Det synes indlysende at det netop er her årsagen til Pioneer Anomalien skal findes. Vi mener Pioneer sonderne tilbageholdes af en ukendt kraft. - Løsningen er nok i stedet at afstand også i et gravitationsfelt er relativ, hvorved det bliver ukorrekt at sonder på vej ud af et tyngdefelt vinder ekstra målbar afstand som følge af relativ tidsforskydning.

Betydningen af relative afstande knyttet til gravitation, må også sætte et stort spørgsmålstegn ved om lys i det hele taget har masse. Når afstande ind mod et tyngdefelt skrumper ind, er det jo logisk at lyset vil bøje som følge af at afstande i rummet er relative.

I kapitlet: Mørkt Stof og Tid & Relativitet, på siden www.science27.com vil det blive vist at der er megen god grund til at mene at også afstanden mellem atomernes bestanddele også enten sammentrækkes eller udvides. Og der kastes nyt lys over problemerne ved at forstå hvad der sker ved et sort hul..

Med Venlig Hilsen Bjarne Lorenzen

  • 0
  • 0

Hvis vi skal tro på og beregne disse paradokser ud fra et Big Bang , vil de udslyngende stykker fra nærmest Big Bang centret rase af sted med større hastighed end de stykker der befinder sig yderst i randen af den kugleformede regn af sprængstykker hvor de efterhånden har mistet hastighed . Så hvis tid og den varierede rumudvidelseshastighed er proportionelle vil tiden gå hurtige i området nærmest Big Bang centret og langsomst længst borte fra centret . Sprængstykkernes hastighed aftager gradvist udefter idet der mellem disse er en Jo-Jo effekt på grund af tyngdekrafttiltrækningen mellem alle stykker . Er kraft der med tiden vil sammentrække stykkerne tilbage imod midten af Big Bang centrum og igen skabe en tyngdekraftkomprimering der til slut bliver så stor at dette igen resulterer i en atomar Big Bang eksplosion og det hele gentager sig igen-igen-igen .

  • 0
  • 0

Bjarne, jeg tror du, meget apropos dit efternavn, skulle kikke nærmere på Lorenz transformationer og det matematiske grundlag for mange af de "populær" termer og "underlige effekter" der ofte fremdrages når man diskutere relativitet.

Helt grundlæggende tror jeg du misforstår sammenhængen mellem lysets hastighed og tiden.?

Heldigvis kan man læse det fra hestens egen mund: http://www.fourmilab.ch/etexts/einstein/sp...

R

  • 0
  • 0

Jeg tror vi skal holde tingene adskildte Jeg forstår SR så godt som det er muligt. Jeg tror ingen forstår den in "reel live" , heller ikke Einstein. -Tænk fx på at en foton er overalt på samme tid. Tid -afstand og hastighed eksisterer ikke for en foton, kun for os. Det er jo en modsigelse, men alligevel fakta. Men denne del har ikke noget direkte med tråden at gøre.

Vi har flere dilemmaer når det gælder GR. Det kan man ikke snakke sig fra

MVH Bjarne

  • 0
  • 0

Det er måske her jeg bør indskyde at det er ca 20 år siden jeg har kikket på matematikken bag relativitetsteorien, men hvor finder du baggrund for at påstå at tiden ikke eksistrere for fotonen?

Frit efter min flossede hukommelse er Fotonen "overalt på samme tid" da den bevæger sig med absolut hastighed og "meterstokken", som matematisk konsekvens af dens hastighed og Lorentz transformation af længden, er krympet til en singularitet. Derfor kan den TILSYNELADENDE nå at være overalt på en given afgrænset tid.

R

  • 0
  • 0

Bjarne Lorentzen, inden det rabler helt for dig, kan du så ikke tage at læse en eller anden standardfysikbog, dem findes der en del af. Jeg ved godt at de er skrevet af verdenssammensværgelsen, men prøv alligevel...

  • 0
  • 0

Martin

Prøv at vær lidt konkret

Kort og godt Kan vi regne med relative tid og ikke-relativ afstand når vi skal beregne Pioneer Anomaliens afstand. ? Er svaret ja, - hvor går så grænsen for hvornår vi ikke kan ? - Ved hvilken hastighed skal vi sige stop ? Lige pludselig vil c jo bliver "for stor" når vi ukritisk bruger en sådan fremgangsmåde.

Alle kan vel forstå at noget er galt, men ingen tør sagligt og konkret gå ind og sige mig, hvor tager jeg fejl da ?

I stedet er det er det den sædvandelige sludder: den og den bog, og det rabler, du har misforstået dit og dat. osv..

Sikke en skam.. Jeg har ikke misforstået noget, og dersom jeg har så sæt dog lige nogle enkle ord på. Bange for at få konkret svar på konkret tiltale ikke ? -

Så bedre bare at henvise til Jens P. jensen pløjemark, eller bogen om at newton ingen var bonde, den blå bil, at ingen forstår SR sådan i virkeligheden, og jeg jeg slet ingen ting forstår ikke ? - Så er man da sikker på at man ikke roder sig ud hvor man ikke selv kan bunde, -. ikke ?

Er der andet en tøssedrenge her ?

Mvh Bjarne

  • 0
  • 0

Jeg er på barsel et par dage endnu, og mellem kik til min dreng vil jeg da gerne genopfriske den specielle relativitetsteori.

Du efterlyser konkrete anker og det er som sådan i orden, men så vil jeg præcisere at det er Einsteins specielle relativitetsteori vi diskutere.

Dernæst vil jeg gerne bede dig uddybe at C skulle blive for stor? Det er en præmis for teorien at C er en universiel konstant (Lyshastigheden i vakuum) og som sådan ikke til debat.

R

  • 0
  • 0

Kære Bjarne, lad mig klippe det ud i pap. Jeg har studeret din hjemmeside og ser at du har forskellige alternative forklaringer på fysiske fænomer. For at blive taget alvorligt skal du gøre disse ting:

1) Først skaldu forstå de fysiske modeller der er gængse for tiden, med de styrker og de svagheder de måtte have.

2) Så skal du påvise hvorfor dine forklaringer er bedre end de gængse. Det gør du ikke i bredt formulerede vendinger, men ved konkret i matematisk form at påvise hvorfor dine modeller forklarer de hidtil kendte fænomerner bedre - du kan her henvise til eksperimenter, som dine udtryk kan forklare bedre o.s.v

3) Hvis ikke du kommer frem til nogle talresultater, der kan sammenlignes med hidtidige resultater er der ingen der gider at høre på dig..

  • 0
  • 0

Rasmus

Nej det er ikke (SR) den Specielle Relativitets teori der primært er til diskussion. Men derimod (GR) den Generelle Relativitets teori.

Selvsagt ligger c fast, det er netop pointen.

Mvh Bjarne

  • 0
  • 0

Rasmus

1.) Jeg går systematisk frem, og er nu nået til GR 2.) Jeg har netop henvist til et eksperiment i 1959, der indlysende soleklart med 7 tommer søm banker det fast som har været min pointe længe, og også ner det i denne tråd. – Jovist i denne tråd skal der matematik på, helt roligt det kommer der. Alle kan være med, også med matematiske bidrag 3.) Jeg er som sagt enig i at der skal tal på, men uenig i at der ikke er nogen der gider høre, uden tal. Problemet jeg netop angriber er et matematisk univers vi ikke forstår noget af. SR vil vi sikkert aldrig sådan virkelig kunne opfatte som andet end matematik, og det er også OK, her er der bevis for sagen. (Fx vil vi aldrig sammnhængende forstå at en foton der ikke selv oplever hverken tid, afstand, eller hastighed og som derfor er overalt til alle tider, - og vi som oplever som totalt modsat, der er og bliver hinsidig fatteevnen og JA ren og skær matematik.) – Men GR skal være til at forstå, her er der et FORSTÅELIGT stort hul i relativitetsteorien. – Jeg er ikke matematikker, men sikker på at den er gal, - Den er tilmed gruelig gal. En stor del af Einsteins overleverede forståelse af gravitation er nonsens, - det er først of fremmest indlysende og let forståelig logik.

Mvh Bjarne

  • 0
  • 0

Bjarne dit kardinalpunkt med gravitationbetinget tids "kontraktion" er ifølge Einstein selv en konsekvens af Speciel relativitet i et accelereret reference system.

Generel relativitet har jeg aldrig kikket på da matematikken er for avanceret/tidskrævende, så det ville ikke give nogen mening at diskutere.

R

  • 0
  • 0

Hul i relativitetsteorien

Findes der en absolut tid?

Gør der ikke det, kunne det måske være fordi tid er et begreb vi mennesker har skabt, for bedre at kunne forstå naturens funktion.

Men når vi indkalkulerer tiden i naturens funktion, gør vi os et subjektiv billede at naturens funktion og mister derved et objektivt billede af naturens funktion.

Den absolutte naturlige funktion vil vi kun kunne erkende og forstå, den dag vi erkender at tid slet ikke eksisterer.

Tid er et begreb vi mennesker har skabt, ligesom Gud er et begreb mennesker har skabt, for at kunne finde frem til en forståelse af naturens væren og ved at vi mennesker skaber begrebet Gud, mister vi muligheden for at finde forståelsen af naturens væren, fordi vi sætter en blokade op for os, så vi ikke kan komme udenom den.

Prøv og fjern tiden.

Hvad står vi så med tilbage. Vi står med en natur uden tid, men da vi er vokset op med begrebet tid som var tiden Gud i naturens fysiske funktion, kommer vi ikke et skridt videre i forståelsen af naturens funktion.

Vi skal skrotte tiden og herefter prøve at forstå naturen og dens funktion.

Det vil være svært, for vi har alle lært at bruge tiden.

Tiden er fysikernes Gud. Glem den og lad os komme videre i forståelsen af naturens funktion.

Lad være med at tro, at så vil naturen jo blot stå stille, men se, det gør naturen ikke, for naturen bevæger sig, ikke i tid, men i bevægelse.

Når vi indkalkulerer tiden vil alt omkring os være stilbilleder, fordi tiden er kvantiseret, men naturens funktion er det ikke, selv om vi taler om kvantefysik og -mekanik.

For der ligger også noget mellem kvanterne, for kvanterne er vores subjektive observation og ikke naturens funktion.

Der løber hele tiden vand i bambusrøret, som pludselig har fået vand nok til at gøre sig en vandkvant og røret hælder vandet ud og hopper tilbage med den velkendte dumpe lyd. Bambusrøret har derved også gjort sig en tidskvant.

Nu kan vi inddele tidskvanten i 1/10 - 1/100 - 1/1000 osv. Vi kan også tillægge flere kvant som vandet løber, 60 - 60 - 24 - 365,24... osv. eller var det Jordens omdrejning om sig selv, Jordens kredsløb om Solen eller hvad var det der gav os tiden. Den subjektive tid.

Men der er noget vand vi slet ikke har mulighed for at måle på, vandet der slet ikke kommer ned i bambusrøret.

Glem tiden - den forstyrre mere end den gavner.

Med venlig hilsen Lars kristensen

  • 0
  • 0

Hermed på engelsk lidt om ”Tid”.

TID MÅLER FORANDRING. UDEN FORANDRING INGEN PROCESSER!

Af Louis Nielsen

Treatise: http://www.rostra.dk/louis/

HVAD ER TID? About the concept ‘time’ there are many questions: What is ’time’? How should we define the concept of ‘time’? How can the physical quantity ‘time’ be defined? Is ‘time’ quantized? Is ‘time’ connected to matter? Is ‘time’ connected to the evolution of the Universe?

TID ER FORANDRING. My considerations about ‘time’ are the following: The quantity ‘time’ is a measure, which we humans with our brains and intellect have introduced in order to measure CHANGES in physical systems. A priori ‘time’ is non-existing in the Universe. I disagree with Emmanuel Kant (1724-1804) who claimed that ‘time’ and ‘space’ has a priori existence.

‘Time’ is an a posteriori quantity, i.e. a quantity based on our experience that we observe changes in Nature. Because processes are discontinuous this implies that the time quantity must be defined as a quantized quantity. Space and matter are also quantized.

UNIVERSETS KVANTE-UDVIKLING. UNITON-DANNELSE. My definition of ‘time’ is based on the quantum-evolution of the Universe. In the quantum cosmological theory developed by me the quantum-evolution of the Universe is a consequence of the formation of more and more fundamental energy-/matter quanta that are spreading out in a growing Universe. The produced quanta, which I call Unitons, are the 'buildingblocks' of all matter and what we call fields and they are responsible for all interactions. The Unitons - the true atoms - are the smallest and most fundamental energy-/matter quanta in the Universe.

When the Universe came into existence it consisted of only ONE quantum of matter, called by me 'The Cosmic Embryoton'. 'The Cosmic Embryoton' had a space-extension which define ‘the quantum of space’, that is the smallest physical volume. Gradually, 'The Cosmic Embryoton' disintegrated into more and more fluctuating Unitons. The formed Unitons had been spread out in an expanding Universe. The quantum-evolution of the Universe can be described by a 'Cosmic Evolution Quantum Number' 'ticking' up through the natural numbers, beginning with the number one when the Universe came into existence. The actual value of the 'Cosmic Evolution Quantum Number' is equal to the actual total number of Unitons. In our epoch the 'Cosmic Evolution Quantum Number' has the very large value of about 710^127. In our epoch the Universe therefore consists of about 710^127 Unitons which is equal to 7*10^127 'cosmic quantum changes' of the evolved Universe. (Se more about equations and calculations in my treatise)

TIDS-KVANTET. The 'Quantum of Time' corresponds to the smallest physically 'Quantum of Change'. But what is the smallest 'quantum of change' or the smallest 'quantum process'? According to the 'Uniton Theory' (you can study more in my treatise) the 'smallest' and most fundamental quantum process is the formation of one more Uniton in the Universe.

Every cosmic quantum 'jump' of the Universe is a result of the formation of ONE MORE UNITON. The formation-process of one more Uniton defines the 'smallest physical quantum-process'. This cosmic 'quantum of change' can give us the definition of the 'smallest physical quantum of time’, 'the time-atom'. The progress of cosmic quantized time corresponds to the formation of more and more Unitons in the Universe. This can also give us an understanding of the cosmic increase of the quantity called ‘Entropy’.

DET KOSMISKE DIGITAL-UR. ABSOLUT TID. The actual age of the Universe is proportional to the actual total number of Unitons in the Universe. We can define the value of THE INVARIANT, ABSOLUTE, AND DISCRETE COSMIC TIME, the age of the Universe, to be proportional to the actual number of Unitons in the Universe.

TID SOM TÆLLE-PROCES. Measurement of 'the cosmic time' is thus - in principle - a counting of the discrete increasing of the number of Unitons.

TIDENS RETNING OG ENTROPI-FORØGELSE. The direction of time - the arrow of time – is in the direction in which the number of Unitons in the Universe is increasing.

The cosmic entropy is increasing because the number of Unitons is increasing! Læs mere på: http://www.rostra.dk/louis

Hilsen fra Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig tiden er en mærkelig størrelse, og forhindrer os i at FORSTÅ naturen, men relativt set kan vi jo udmærket forholde os til den.

Lad mig give et andet eksempel på at GR bryder sammen.

Forestil dig en lige linje ud af solsystemet, på den har vi 10 observatører.

Nu sender vi en sonde ud af denne linje med 30.000 Km/t. Fordi at tiden går gradvist hurtigere på vej væk fra Solen, så vil alle observatører rapport som sendes til Jorden betyde at Sonden (set fra Jorden) må bevæge sig med gradvist højere hastighed.

Nu sendes en langsom fantasi foton af sted med 95 % af lysets hastighed. – Alle observatørers observationer tyder på at fotonen ikke bare bevæger sig med 95 % af lysets hastighed, men gradvist hurtigere og hurtigere.

Nu sendes en foton af sted med hastigheden ”c”, Hovsa (!) – Nu viser alle observatørers rapport at denne foton er forsinket.

Med andre ord den generelle relativitets teori (GR) synes at bryde sammen når vi nærmer os lysets hastighed.

Tænk om det virkelige univers er sådan at tiden i et gravitationsfelt ændres FORDI at afstande ændres. Dvs. at hverken sonder eller lyset (i eksemplet) vinder noget som helst ekstra hastighed, ved rejse ud af et tyngdefelt. Med andre ord Pioneer sonderne SKAL IKKE være så langt fra jorden som vi TROR.

For mig er det ingen tvivl om at der må være en sammenhæng mellem tid og afstand også i GR ligesom det er det i SR.

Pound-Rebka experiment http://en.wikipedia.org/wiki/Pound-Rebka-S... har som nævnt en tydelig parallel til kosmologisk rødforskydning, og her er man enig om at rummet udvides (afstande deformeres). Det burde være helt åbenbart at rødforskydning generelt set må være et udtryk for hvor udstrakt rummet er. At dette så også er et udtryk for hvor udstrakt tiden er der jo intet i vejen med.

Dette betyder som nævnt at en fotons bane afbøjes fordi rummets afstande er relative, og sætter et alvorligt spørgsmål ved om fotoner virkelig har masse.

Som nævnt dette er bare indledningen, nu skal det matematiske arbejde gøres, og det er egentlig slet ikke så slemt. Dersom der skulle være nogle skrappe matematikere derude, har jeg nogle opgaver jeg kan beskrive, og som jeg gerne vil have et tilbud på. Der er selvfølgelig sikker betaling for arbejdet. > k77@mail.dk

Med Venlig Hilsen Bjarne Lorenzen

  • 0
  • 0

Nu sender vi en sonde ud af denne linje med 30.000 Km/t. Fordi at tiden går gradvist hurtigere på vej væk fra Solen, så vil alle observatører rapport som sendes til Jorden betyde at Sonden (set fra Jorden) må bevæge sig med gradvist højere hastighed.

Allerede hér, går det galt! Alle "rapporter" til Jorden vil, naturligvis, være påvirket af samme effekter.

en langsom fantasi foton

Fantasifoton??? - Hvad vil du bevise med en "fantasifoton"???

  • 0
  • 0

Den blev trukket for lang, enig Men tilbage til det der er kernen.

Afstande i et tyngdefelt er relative fordi:

1.)At det virker usandsynligt at rum både kan udvides og dermed også (matematisk set) trækkes sammen og at der derudover også er en deformerende egenskab i form af tyngdekraften. Dette har jeg forenklet.

2.)At det synes ukompliceret at forene årsagen til en samlet forståelse af mørk energi, mørkt stof, og tyngdekraftens årsag, i en kort sætning ”sammentrukket rum” – eller om du vil afstand deformation.

3.)At de indre planeter har stigende massefylde jo tætter på Solen de ligger (også Venus forudsat den ikke var så varm)

4.)Jeg faldt over Niel Adams, - Jeg er langt fra enig med ham, men der kom faktisk noget meget brugbart ud af det (Helt nederst på denne side) http://www.science27.com/DK/3.htm Årsagen til de tektoniske pladers bevægelser skyldes at Jorden udvider og trækker sig sammen, hvert år, blot ganske lidt, (få mm) det giver den kraft der skal til, hvilket den herskende konvektions tese langt fra kan prale med. årag : afstandsdeformation ved Solens perihelion.

5.)Noget at det vigtigste jeg er stød på er Pound-Rebka experimentet fordi at her ser man jo at lyset på vej ind mod et tyngdefelt trækkes sammen. Dette kan sandelig nemt vise at rummet trækkes sammen i den retning, men kan samtidig også vise at tiden deformeres.

6.) En foton har IKKE masse, men bøjer blot sin bane fordi rummets afstande er relative. Også dette sætter gravitation rødforskydning ind i en hel anden sammenhæng, hvorved fotonens ”masse” ikke kan bruges til at underbygge den generelle relativitetsteori.

7.) Hvordan kan man så bevise dette? Jo det kan man ved at måle afstande i rummet, og det er faktisk det en sonde indirekte gør. Dersom vi TROR at en sonde på vej ud af et tyngdefelt vil vinde afstand fordi den vinder tid, så må vi tro om. Sonden vinder tid, ja, - men den vinder KUN relativ afstand, fordi en meter bare bliver længere, helt parallelt med at tiden bliver længere. – Den måde vi kan, skal og bør løse Pioneer Anomalien på er derfor ved IKKE at indregne nogen afstands gevinst, som følge af tids forlængelse. Nu hvor vi så har gjort det er det bare at trække den fra igen. – Er der nogen der vil være med til at regne, jeg har aldrig været ude i den slags, - god betaling k77@mail.dk

I går blev jeg spurgt hvad so med Voyager sonderne, her er ingen anomali. Hvorfor viser nogle sonder Anomali og andre ikke. Først og fremmest jo længere fra Solen en Sondes afstand måles, jo mere markant vil dens tids gevinst være, og dermed dens anomali. Det er tilfældet med Poinner 10+11 De sonder der ikke viser anomali har heller ikke haft nogen eller kun ringe tidsgevinst. Husk på at på vej ud af et tyngdefelt er der tidsgevinst, på vej ind tidstab. Når vi styrer en Sonde direkte mod forskellige planeter, vil der være stor grad af tidstab, og dette modregner NASA selvfølgelig. Derved ”fylder vi mindre gevinst på” og dermed får vi en mindre eller ingen anomali. Så nøglen er , lad være med at regne + tid eller – tid, fordi afstande også i et tyngdefelt er relative ligesom tiden er det . Når vi tror Pionner Sonderne burde have været længere væk, er det fordi vi tror de vinder afstand, men de vinder absolut ingen aftsand, En1 meter stok bliver blot konstant længere, men vil altid være 1 meter.

  • 0
  • 0

Tiden forløber muligvis uens . Forskellen ligger i den retning du bevæger dig i . Rejsen du mod tidsstrømmen ind mod Big Bang centrum går tiden hurtigere . Rejser du modsat med tidsstrømmen bort fra Big Bang centrum går tiden langsommere . Alt målt med vore tidsmålere--urene . Rejser du to timer den en af vejene ændres tiden to timer frem , eller tilbage , men rejser du så retur udlignes tidsforskellene igen og du er tilbage i den oprindelige tid.

  • 0
  • 0

Iver

Det er altsammen rigtigt, bortset fra at det er nu omvent. Rejse ud af et tyngdefelt, så går tiden hurtigere, og omvendt.

Med andre ord dersom en sonde rejser ud af solssyemmet og ind i Jupites felt, så kan det en stor dele af rejsen både vinde og tabe tid samtidig. Det er dette fakta der som nævnt overfor gør at nogen gange har vi en stor Anomali og andre tider ingen (som skyldes at vi blindt tror alt det står Einstein på). Men sådan er det så meget

Mvh Bjarne

  • 0
  • 0

Hej Louis - jeg har kigget lidt på din artikel: http://www.rostra.dk/louis/fosterpartikel....

Du beskriver en acceleration af universets totale masse (M) over kvantelængden d således at massen får hastigheden c (lysets hastighed). Kraften der kræves for at nå denne hastighed kalder du den største kraft der kan findes i universet, men den er dog endelig -idet massen i din udregning forbliver hviulemassen uanset dens hastighed. Dermed mener du vel at den specielle relativitetsteori ikke gælder idet kraften der behøves i henhold til SR ville være uendelig. Alligevel henviser du andetsteds til SR. Det er meget forvirrende.

Når du betragter fosterpartiklen og dens første deling - hvilket inertialsystem observerer du da fra? Og hvordan omfatter du rummet i forhold til disse partikler?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hej Søren og andre interesserede,

UNIVERSETS BEGYNDELSE OG DET KOSMISKE EMBRYONALE REFERENCE-SYSTEM Universet begyndte sin dynamiske kvante-udvikling med alt stof og energi koncentreret i én uhyre lille ’partikel’, som vi kan kalde den Kosmiske Embryoton, en betegnelse for den foster-tilstand, hvor alt stof og energi var koncentreret inden for en udstrækning, der definerer den fysisk mindste afstand, kvante-længden eller afstands-atomet. - Universets kvante-udvikling er forgået ved successive delinger af den oprindelige Kosmiske Embryoton. De dannede stof-/energi-kvanter har siden ved forskellige typer rekombinationer dannet alle de ’partikler’ der eksisterer i det aktuelle Univers. Den Kosmiske Embryoton kan definere et abstrakt matematisk embryonalt reference-system med et absolut centrum for det udviklende Univers. Positioner og bevægelsesforhold for alle dannede stof-/energi kvanter kan, i princippet, henføres og beregnes i forhold til det embryonale kosmologiske koordinatsystem, Det Kosmiske Embryoton-system.

EVOLUTION AF NATURLOVENE Universet opstod med få Naturlove. Men der kom flere lovmæssigheder (Naturlove) i Universet efterhånden som den Kosmiske Foster-partikel delte sig i flere og flere stof-/energi-kvanter, Unitoner, og disse bevægede sig fra hinanden og dannede et større og større Fysisk Rum. Efter mange milliarder år har Universet udviklet sig til det nuværende, og med de aktuelle Naturlove som er gældende.

Da det dannede Univers’ første kosmiske stof-deling fandt sted, gjaldt det IKKE, at masserne af de delte stykker voksede med hastigheden, som det foreskrives i den specielle relativitetsteori.

Hilsen fra Louis

  • 0
  • 0

Lad os prøve med lidt hønselogik. En enkelt perlehøne havde ved et tilfælde bosat sig på Månen. (Se kaosteorien). Her var afstande dobbelt så store (relativ set fra Jorden). Det gjaldt også de atomare afstande mellem hønens atomer. Når hønen gik en tur var der også (relativ set fra Jorden) dobbelt afstand mellem dens ben. Men dette have ingen betydning fordi tiden på Månen gik dobbelt så hurtigt. Perlehønen nåede derfor det den skulle, akkurat som hønsene på Jorden. Alt virkede ganske vist, ganske normalt. .. Men set fra Jorden gik hønen dobbelt så hurtigt og derfor (relativt set fra jorden) dobbelt så langt (per tid) som høns på Jorden. Set fra Hønen var alt normalt, her var 1 meter bare en meter. Og tiden stemte med at den kunne gå en lang meter på et langt sekund. – På jorden kunne hønsene så gå en kort meter på et kort sekund. Så der var ingen grund til klage.

En dag besluttede perlehønen på Månen (pga. hungersnød) at flyve til Jorden. Den landede i Einsteins hønsegård og var blevet halvt så stor, afstande var også pludselig dobbelt så små som på Månen. – Men Hønen havde medbragt den dobbelt så hurtige tid fra Månen, og derfor, når den gik en tur , så gik den dobbelt så hurtigt og dobbelt så langt som Einsteins høns, - dette helt uden at den bevægelse fødderne hurtigere end Einsteins høns.

Dette var et stort mysterium... Perlehønen fra Månen var helt uskyldig, den fulgte bare Einsteins ” GR - lov”

Hmmm , mon ikke også afstand ( i et gravitationsfelt) ændres når tiden gør det? Perlehønen (som kom fra Månen) sagde gok gok gok gok gok. Som frit oversat kan tolkes: Det er jeg sandelig enig i, det hele var bare en underlig drøm. –De andre høns sagde: gak gak gak gak, som Einstein oversatte til: at den gamle GR teori nok var en smule gak. . Afstand og tidsdeformation skulle vel nok følges af. og det gør de vel ikke i GR.

Er der nogen der kan regne, hvor meget går tiden langsommere ( i henhold til GR) 1.) På Solens overflade ? 2.) 58 mio km fra Solen 3.) 159 mio km fra Solen 4.) 778 mio. km fra Solen 5.) 4500 mio km fra Solen 6.) 1 mia. km fra Solen

betaler gerne en skilling for arbejdet. MVH Bjarne

  • 0
  • 0

Hej Bjarne, Hermed formel til beregning af tidsforløb i forskellige punkter af et gravitationsfelt. Som du kan se er der kun uhyre små tids-forskelle. Du kan selv indsætte de afstande du ønsker.

Hilsen fra Louis

TIDSFORLØB I ET GRAVITATIONS-FELT Ifølge Einsteins generelle relativitetsteori (GR) vil ’standard-ure’ vise forskellige tidsforløb (tidsintervaller), hvis de er placeret på forskellige steder i et tyngdefelt. ’Tiden’ går hurtigere på et sted, hvor tyngdekraften er mindre end på et sted, hvor tyngdekraften er større.

F.eks.: Man ældes hurtigere, hvis man bor på øverste etage af et højhus, end hvis man bor i stue-etagen. Men bare rolig! Det er så uhyre lidt, at man ikke behøver at bekymre sig om det.

DEN GRAVITATIONELLE TIDSEFFEKT For sammenhængen mellem tidsforløbene T(0) og T(r) for en proces, målt af et ur placeret et sted, hvor der ikke er noget tyngdefelt, og af et ur placeret i afstanden r fra centrum af en kuglesymmetrisk massefordeling med massen M, gælder formlen:

(1) T(r) = T(0)*(1 – R(s)/r)^(1/2)

I formel (1) er T(0) tiden målt af et ur der er uendelig langt fra massen M (dvs. hvor r går mod uendelig og tyngdekraftvirkningen går mod nul). T(r) er tiden målt af et ur, der befinder sig i afstanden r fra centrum af massen M.

Formel (1) er kun gyldig for r større end radius af den kuglesymmetriske massefordeling. R(s) definerer den såkaldte Schwarzschild-radius givet ved:

(2) R(s) = (2GM)/c^2

I formel (2) er G = 6,6710^(-11) (Nm^2)/kg^2 Newtons gravitationskonstant og c = 310^8 m/s lysets hastighed.

  • For Solen med massen M = 2*10^30 kg er R(s) = 2964,4 meter, dvs. omkring 3 km.

Forskellen mellem tidsforløbene for ure placeret i forskellige afstande fra Solen er umådelig lille.

Hvis T(0) = 1,0000 sekund, så vil et ur placeret ved Solens overflade, hvor der ca. gælder, at r = 7*10^8 meter, vise T(r) = 0,99999 sekund. Ure placeret i afstande længere væk fra Solen vil alle vise tidsforløb, der er meget tæt på 1 sekund. Der skal regnes med mange decimaler, hvis man vil have de eksakte tal for tidsforløb i de forskellige punkter af gravitationsfeltet. Og talværdierne for G, M og r er ikke angivet med særlig mange decimaler.

Men for lange tidsrum vil den gravitationelle tidseffekt have betydning. Og man må tage hensyn til den i GPS navigationssystemet, hvor der udveksles informationer med lysets hastighed mellem jordbaserede instrumenter og atomure i satellitter, der bevæger sig omkring Jorden.

I øvrigt: I Einsteins generelle relativitetsteori (GR) er både geometriske afstande og tidsforløb afhængige af energi-/stof-fordelingen, og dermed afhængige af tyngdevirkningerne i forskellige rum-punkter. Generelt benyttes ikke-euklidisk geometri i Einsteins gravitations-model.

Hilsen fra Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Louis Tak for det Dersom du (eller andre) har tid og lyst og kan regne på de her aftande og hvor meget tiden er forskellig, så gir jeg gerne et par flasker gammel dansk eller havd det måtte være.

1.) På Solens overflade ? 2.) 58 mio km fra Solen 3.) 159 mio km fra Solen 4.) 778 mio. km fra Solen 5.) 4500 mio km fra Solen 6.) 1 mia. km fra Solen

Mvh Bjarne

  • 0
  • 0

Endelig har jeg nu fuldt ud forstået den generelle relativitets teori. endda så meget at jeg har pillet en lille smule ved den, og vups så blev det til en slagt formel der matematisk beskriver årsagen bag www.science27.com

Jeg henviser til kapitlet Relativitet og Baggrunds gravitaion.

Men hold fast jeg skal love for at konsekvensen er chokerende selv for mig, så meget at jeg på 3 dage ikke rigtigt er kommet over det

med venlig hilsen Bjarne

  • 0
  • 0

Hej Bjarne. Det ville glæde mig om du vil bringe en for lægmand forståelig forklaring på dine iagttagelser , spec. da jeg har gjort mig visse forestillinger omkring de universielle kræfter . Mvh Iver

  • 0
  • 0

Hvordan forholder man sig til følgende : Et rumskib der kan rejse med lysets hastighed har en radar ombord og hvad gør man, når man starter missionen. Skal man starte sin radar før at man bevæger sig eller skal det først ske, når man er oppe i fart ? En radar skal jo først sende en impuls afsted og vente på et evt. ekko der returnerer til modtageren. Vi kunne jo sige, at vi havde et ekko ude i en afstand på 150.000 Km. fra rumfartøjet og når dette signal nåede tilbage, så er der gået 1 sekund. Ville et radarsystem være totalt ubrugeligt eller ville det virke efter hensigten, ligesom det gør ved hurtige jagerfly her på jorden ?

  • 0
  • 0

Når en partikel (eller en ansamling af disse, et rumskib) bevæger sig med lysets hastighed er massen lige nul, fordi massen i dette tilfælde er ren elektromagnetisk energi, men ikke "masse" længere... med fatale konsekvenser for en eventuel menneskelig besætning.

Det jeg kunne tænke mig er, at se er beviset for at energi skaber tyngdekraft...

mvh Berndt

  • 0
  • 0

Steen, Ifølge Einsteins relativitetsteori kan 'noget stofligt', f.eks. et rumskib, ikke bevæge sig med en hastighed, der er lig med lysets hastighed.

En genstands masse vil forøges til uendelig, hvis genstandens hastighed går mod lysets hastighed.

For stoflige partikler gælder de relativistiske formler kun for hastigheder, der er mindre end lysets hastighed.

Hilsen fra Louis Nielsen

  • 0
  • 0

IVER

Selvom du er lægmand er jeg helt sikker på at du fotsat forstår helt almindelig jysk.

Nu ved jeg ikke om du på www.science27.com har læst kapitlerne relativitet og baggrundsgravitaion ?

Dette kan med garanti læses med lige stort udbytte for både en lærd og en nybegynder.

Her bliver det ikke bare indlysende klart at tiden er variabel men også hvorfor den er det.

Du kan IKKE ændre tiden uden at du også ændrer alt andet.

Det hænger sådan sammen at både tid, afstand og stof ændrer sig propotionalt.

Til selv mit store chock udvider selv Jorden sig. det sker fordi universet udvider sig. - mere om det på siden. Jeg mener det sku seriøst Neal Adam har pokkeme ret. Vi står overfor et KÆMPE kollaps i vores forståelse af naturen. Og det kommer i læbet af ganske få år.

For 180 mio.år siden var Jorden 4 gange så relativ lille. Det var en metestok også,. Tiden gik 4 gange så langsom, - det er bl.a det som hubles lov i virkeligheden fortæller dig. Dersom du ikke vidste det ville du intet opdage, alt omkring dig ville være det samme, også alle de fysiske love.

Jeg har med andre ord forenet den generelle relativitets teori med den klassiske newtonske forståelse af gravitaion, så perfekt det lader sig gøre med alle de data der står til min rådighed. Einsten skulle ikke have triumferet, han overgik på det punkt IKKE Newton, og det er det vi idag er meget tæt på at opdage / bevise.

Derfor kan man også på siden se at nu kan jeg agumentere relativ med en lægman, det kræver dog at lægmanden tager sig tid 8 til 10 minutter til at læse det.

GR står for fald, det er helt almindelig bonde logik. 110 % sikkert.

Med venlig hilsen Bjarne Lorenzen

  • 0
  • 0

Bjarne. Tak for dit svar til en jyde. Jeg har skimmet dit anviste indlæg , virkelig seriøst og flot må jeg sige , men da indlægget var dateret 2006-2007 , mente jeg dine her i dabatten omtalte iagttagelser der tog dig tre dage at komme over ikke var medtaget heri . Med hensyn til gravitation kan jeg ikke se de store problemer , snarere almidelig ukompliceret tilstand mellem rummets elementers gravitationskræfter. Gravitationskræfterne er jo som en stor samlig af bicelleformede sæbebobler med et gravitationshavende element i hver af boblerne . Gravitationskræfterne aftager/udlignes naturligvis til nul i skæringslinierne , men det er vel nok en almindelig opfattelse ? Kommer et element i celletrukturen sker der nøjagtig det samme som man ser når en cenekunstner optræder med sine samliger af sæbebobler , alle boblerne forrykker sig og mønstret af store og små bobler imellem hinanden bevares .

  • 0
  • 0

GR står for fald, det er helt almindelig bonde logik. 110 % sikkert.

Tillykke Bjarne. Det er vidunderligt at overvære når folks hedeste drømme går i opfyldelse.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Iver

Jovist vi skriver 2009 nu. Pyt med det ikke Det har taget års arbejde det her. Grundliggende gør du den fejl at du lige som alle andre vil udligne gravitation. Det er det modsatte der sker, og her er roden til alt ondt når vi taler om gravitation. Her begynder netop alt at gå galt. Derfor læs kapitlet Mørkt stof. Grundigt IKKE bare skimte. jeg mener dersom du seriøst vil forstå pointen.

Det jeg har opdaget og det jeg nu endelig SER er så stort, virkelig jeg mener det. Jeg har beskrevet det matematisk i en meget komprimeret ligning, der er såre simpel - se kapitler RELATIVITET. Dette kap. har været ændret en par gange den seneste måned, nu er det bare SUPER.

Netop i dag lykkes det mig matematisk at forklare RUMVINDEN - se også dette kap. - Dette er ikke en nye teori men også en uundgåelig konsekvens af at stof sammentrækker rummet.

Jeg er som jeg skrev 112 % sikker på at vi står overfor et kæmpe gennembrud, - du må gerne angribe alt hvad du vil, enhver skanse vil holde stand. Det eneste du har af krudt er gamle opslidte argumenter der alene bygger på misforstået begrænset forståelse, som den du nævner. men præv at angrib den nye, og hvor den stirder med FAKTA

Ikke bare overfladisk skimte, og forudtaget tro det er det rene overtro, - så er du ikke seriøs.

med venlig Hilsen Bjarne

  • 0
  • 0

Bjarne--du må ikke misforstå mine indlæg. Jeg prøver blot hvordan mine egne fantasterier om forholdene i rummet står mål med dine antagelser. Som før skrevet-- det du har opstillet af teorier og præsentationen haraf er mageløst . Desværre tillader min manglende uddannelse ikke at tyde dine formler , men beskrivelserne lyder utrolig interressante og jeg ønsker dig held og lykke med at få dem accepteret . Kommer jeg med flere egne komponerede tanker må du ikke antage dem som angreb , men blot som en test af eventuel nytænkning . Selv en blind høne kan være heldig at finde et korn , hvis den har fantasi til at lede de rigtige steder .

  • 0
  • 0

Iver

Jeg tager dig seriøs fordi du virker seriøs, og dermed tager jeg også din "kritik" som konstruktiv kritik. Jeg fik ikke ordentlig beskrevet hvorfor jeg mener at gravitaion centralt skal være + og ikke - Det har jeg nu gjort noget ved, og indsætter nedenfor.

Du har også ret i at specielt formelen omkring rumvinden manglende en forklaring. det var en svipser, den er med nu.

Her følger så hvad der egnetlig gik galt, og som er meget centralt at få beskrevet helt fra bunden::

Set fra et overfladisk perspektiv er det selvfølgelig korrekt at påstå at "tyngdekraften" vil udligne sig selv centralt mellem to eller flere legemer. Men denne konklusion bygger på at vi ikke har defineret hvad tyngdekraften egentlig er. Når to objekter nærmer sig hinanden, vil tyngdeaccelerationen rigtig nok være aftagende i mellem disse, hvorimod massetiltrækningskraften mellem legemerne vil være stigende.

Vi anser derfor tyngdeacceleration som værende tyngdekraft, men ikke massetiltrækningen for at være det.

Tænk nu at vi byttede om på begreberne og i stedet mente massetiltrækningen når vi talte om tyngdekraften. Det ville det selvsagt ikke blive bedre af, fordi hvad så med tyngdeaccelerationen?

Når vi påstår at tyngdekraften udlignes centralt mellem legemer, så medfører dette jo faktisk den forståelse at tyngdekraften egentlig ophører med at eksisterer centralt, hvilket strider imod fornuften fordi at massetiltrækningen jo fortsat centralt er til stede .

Så længe vi hverken kender årsagen til hverken tyngdeaccelerationen eller massetiltrækningen, burde vi være mere forsigtige med at fastlåse vores årsagsforståelse (hvilket jo i virkeligheden er det vi gør) når vi tager én egenskab for pålydende på bekostning af en anden egenskab. (De to egenskaber synes jo at være modsætninger).

Faldende tyngdeacceleration betyder ikke svagere "tyngdekraft", men kun, at to (eller flere) tyngdefelter befinder sig i en foreningsproces, hvor to forbundne egenskaber begge ændrer sig.

Tyngdeaccelerationen er et spejlbillede på hvor hurtigt rummet sammentrækkes per afstand, og massetiltrækningen på hvor sammentrukket rummet er mellem to legemer.

Når 2 legemer bevæger sig mod en forening, sker der en sammensmeltning af deres hver i sær besiddende sammentrukne rum, eller med andre ord, der sker en sammensmeltning af deres gravitationspotentialer.

Tyngdeaccelerationen skal ses som et udtryk for i hvilken retning rummet sammentrækkes og hvor hurtigt det sker per afstand. De to gravitationsfelters gravitationspotentiale vil ved tilnærmelse "flyde ud" i mellem dem, jo mere de nærmer sig hinanden. Derfor vil der i mellem legemerne blive ringere niveauforskel (af sammentrukket rum) per afstand i takt med at tilnærmelsen sker, og derfor ringere centralt tyngdeacceleration.

Vi kan sammenligne det med 2 trykbeholdere med 10 bars vakuum. I mellem dem er et gennemsigtig rør og et stempel. Midt i røret er vakuummet faldet til 5 bar. Jo mere de to beholdere nærmer sig hinanden, jo større vakuum bliver der i røret i mellem beholderne, og jo mere udlignes stemplets hastighedsmulighed mod en af beholderne sig.

I overført betydning ser vi kun stemplet og måler dets hastighed alt andet er usynligt. Vi ser ikke at der er en forenings proces i gang, vi ser ikke mekanismerne for hvordan to gravitationspotentialer forenes.

Når først foreningen er sket, er der ikke længere nogen gravitationsopposition (i en homogen masse), og derfor heller ikke længere grundlag for den proces beskrevet overfor. Derved burde være parat til at indse at vi har trukket vores konklusion for langt, fordi centralt gravitation i et forenet tyngdefelt udlignes ikke. Med andre ord, vi har i vores stræben på at forstå så meget som muligt, på et alt for tyndt grundlag, selv skabt de store kosmologiske mysterier, som vi i dag, (i bedste og helt unødvendige science fiction stil), prøver at finde årsagen til.

Det er helt unødvendigt, blot vi fælger den røde tråd som forståelsen af: "sammentrukket rum" i virkeligheden er, - så åbner alle universets gravitation mysterier sine døre af sig selv.

Mvh Bjarne

  • 0
  • 0

Bjarne. Tak for indledningen af dit svar. I billedsprog opfatter jeg en nu en del af de beskrevne gravitionskræfterne mellem rumobjekterne således--alle objekter er med deres massegravitationskræfter fastholdt i deres positioner ved ligesom at være forbundne med elastiktråde (gravitionner). Flytter et objekt sig imod et andet vil de mange (gravitionlinier)elastiktråde fra de andre objekter strammes op og den direkte tråd imellem de to tilnærmende objekter vil slappes af og mindske gravitationen mellem disse .??

  • 0
  • 0

B.L. Det lyder da interessant at afstande også skulle være relative - og da vel egentligt ikke så underligt hvis det er sandt? Tid er jo blot et begrev vi har opfundet og ligeledes afstande. En m for en snegl er relativt meget mere end for os. Og ligeledes med en time. Så hvorfor skulle det ikke være gældende længere ude. Tiden går hurtigere, men afstanden bliver længere, hvorfor man beholder samme hastighed - hvilket jo også giver mere mening end at denne skulle øges eller sænkes.

Men kunne man ikke forestille sig at de såkaldte anmaliterer med sonderne sker pga. man laver dem på baggrund af målinger der bevæger sig tilbage gennem et forandret univers? Planeterne har jo flyttet sig fra sonden passerede dem til signalet når jorden. Og hvad der påvirker sondens tid vil jo også påvirke signalets.

Og et andet spørgsmål. Du skriver at at der sker et kæmpe kollaps af vor forståelse af naturen og det indenfor nærmeste år. Er det sådan at du tror at fordi Einstines teori måske/måske ikke er fejl, så vil det påvirke livet på jorden? Jeg tror (ved) at 99,999 og mange flere 9 taller procent af jordens befolkning 1) ikke har den fjerneste idé om hvad einsteins teori egentligt betyder 2) er fuldstændig ligeglad og upåvirker ift. deres liv.

Så jeg må nok erkende at selvom det lyder spændende for en flok nørder som alle der læser disse ting må karakteriseres som, så har det næppe nogen virkning på det liv, der foregår på og omkring jorden. Intet vil ændres af denne "nye" opfattelse, da den ikke har nogen effekt på livet på jorden.

  • 0
  • 0

Ole. Er du så den sidste del af brøken 99,999 du opstiller der forstår Einstenis teorier siden du kan dømme nørderne så hårdt ?

  • 0
  • 0

Ole Stein:

Jeg tror (ved) at 99,999 og mange flere 9 taller procent af jordens befolkning 1) ikke har den fjerneste idé om hvad einsteins teori egentligt betyder 2) er fuldstændig ligeglad og upåvirker ift. deres liv.

Men de vil nu nok blive kede af det, når deres GPS-modtager i bilen holder op med at virke ;-)

GPS fungerer jo kun når der er tages hensyn til såvel den specielle relativitetsteori (GPS sattellitternes hastighed) som den generelle relativitetsteori (GPS sattellitterne i et tyngdefelt).

  • 0
  • 0

10 Bar OK jeg kender ikke normen for vakuum, skal vi kalde det for minus Bar ?

Hvorfor en ændring af GR bliver et større chok end man skulle tro? Fordi ikke bare afstands deformation skal med i en revideret GR Det skal afstandskvadratloven også og dermed den klassiske forståelse af gravitation, sådan at newton i den henseende kan komme til ære og værdighed igen.. Universet ekspansion skal også med i en ny GR som også omfatter stof, jorden vore kroppe meterstokken osv. Det også skal, forståelsen af årsagen til de tektoniske pladers bevægelser fordi den herskende teori er pladder-bevægelse ikke plade bevægelse som er det rigtige (bemærk kun ET d) . Den gamle teori var rigtig, jorden vokser RELATIVT derfor opdager vi det ikke, vi vokser nemlig med. For den sag skyld Mørk Energi skal med Mørkt stof Galakse dannelse og Solsystem dannelsen og meget meget mere. En god del tro på tilfældigheder og kaos skal skrottes. Når GR falder udløser det et jordskred der tager MEGET med sig,

Derfor rammer det også livet blandt dem der ikke forstå GR Skraldemænd for travlt med at kære tonsvis af fysik bøger til forbrænding, eller genvinding. Der bliver travlt i skovbruget så vi kan få papir til nye bøger Vognmænd, boghandler og omskolings institutter og hvad ved ikke jeg.

Med venlig Hilsen Bjarne

  • 0
  • 0

Hvis du virkelig mener at du har så megen belæg for at mene at hele den moderne fysik skal skrottes til fordel for din, så synes jeg egentlig du skal sende et manuskript ind til Nature/Science eller Phys. Rev og hvad der ellers findes af højt ansete tidsskrifter.

Men du er måske bange for at blive totalt til grin ???

Hvad med at invitere dig selv ind til Niels Bohr Instituttet og give et foredrag og lad dine tanker få lidt modspil.

Dette forum er jo ikke det rette til den slags.

Jeg vil holde meget nøje øje med dit navn i Nature/Science de efterfølgende måneder.

  • 0
  • 0

enig med Iver der. Kan da gennemgå mandens teorier på det henviste link inden man sabler ham. er selv igang med at gennemgå han teori og det seer da intressant ud indtil nu - arbejde levner desværre ikke meget tid til at surfe >< men helt generelt er der jo altid brug for folk der tør at tænke "outside the box". Mvh. Thor B

  • 0
  • 0

Når man (BL) fremlægger påstande om at den etablerede videnskab (astronomi, relativistisk fysik etc) tager fejl, så skylder man omverdenen at påstandene bliver nøje gransket af folk som vitterlig har forstand på den slags.

Og det mener jeg ikke er tilfældet herinde.

Det har intet at gøre med at tænke out-of-the-box. Hvis man slynger så voldsomme påstande ud, så kan de vel også tåle at de kommer igennem vridemaskinen. Det er vel ikke pøblen som skal afgøre om det er rigtigt. Sådan fungerer den naturvidenskabelige proces ikke.

Det hører hjemme under astrologi etc.

Jeg erkender blankt at astronomi og relativitetsteori ikke er min stærke side, men det får mig ikke straks til at hoppe med på "jeg tror ikke på videnskaben" bølgen.

Jeg ønsker at der skal fakta på bordet som derefter kan granskes.

  • 0
  • 0

well dette er jo netop et debatforum hvor intresserede kan fordybe sig i de ideer som BL har gjort sig - især da han nu virker til at have lagt en del energi i dette, og ikke bare skudt fra hoften.

lad os nu antage, at BL havde fået publiceret i diverse videnskabelige tidsskrifter osv. og vundet anerkendelse for hans ideer, hvad skulle han så bruge tid på denne tråd for?

men kunne da være intressant at høre om BL har forsøgt dette, og hvis det er tilfældet, hvad resultatet så blev?

Mvh. Thor B

  • 0
  • 0

Bare fordi man lægger megen tid i noget gør ikke det mere sandt.

Og jeg har ikke set BL's navn i nogle af de tidsskriftsdatabaser jeg har adgang til. Med mindre han er herinde under et alias, ja så kendes han kun herinde.

Angående abrakadabra i astronomien, så kan jeg kun sige at de "professionelle" heller ikke på noget tidspunkt har hævdet at de kender den fulde sandhed.

Men ligefrem påstå at de er helt galt afmarcheret kræver jo så at man selv kan komme op med noget der er bedre. Det har jeg endnu ikke set komme herinde fra.

Jeg har meget mere tiltro til rigtige astronomer og fysikere end disse pseudoautodidakteselvlærte individer herinde.

  • 0
  • 0

Jeg er nu optimist med at på teorien publiseret Men focus lige nu er at få rettet diverse fejl og lige diskuteret tingene igennem. Siden skal også have et lift. Men det vil helt sikkert ikke gå roligt for sig, når det endelig går løs, det er jeg forberedt på. Vi skal blot have en god del lysspektre forskellige steder omkring Jorden og fra solsysstemmet i hus, det er det der skal til...

Mvh Bjarne

  • 0
  • 0

Men ligefrem påstå at de er helt galt afmarcheret kræver jo så at man selv kan komme op med noget der er bedre. Det har jeg endnu ikke set komme herinde fra.

Når de velrenommerede astronomer frit og frejdigt fremlægger Big Bang og det ekspanderende rum som værende faktuelle forhold, så tilkendegiver de aldeles ikke at Big Bang kun er en teori og ikke er verificeret.

Når de velrenommerede astronomer og kosmologer gerne vil have beviser for at deres Big Bang og det ekspanderende rum er forkert og derfor ikke eksisterende, er det som at skulle bevise, at Gud ikke eksisterer.

Skal vi finde bedre teorier end Big Bang, kan vi lige så godt forsøge at finde noget bedre end Gud og det kan vi aldeles ikke, efter de gudtroendes opfattelse.

Igen ser vi, at de velrenommerede astronomer og kosmologer forholder sig til Big Bang, som gudtroende forholder sig til deres Gud.

Så er Big Bang meget andet end et kosmologisk gud?

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

V=HoD ?? kan der ikke være en tilfældighedsfaktor målingerne der ligger til grund for denne formel.?? Vi må forudsætte at de fjerne gallakser har deres individuelle rotationsbaner . Hvis man har målt på randen af en roterende gallakse i den side der roterer bort fra observatøren vil det vise en rødforskydning og dermed kunne se ud som om hele gallaksen fjerner sig fra observatøren . Er der foretaget mange målinger i adskillige retninger mod lige så mange gallakser med ensstemmende resultat kan man naturligvis se bort fra denne mulige fejlbedømmelse . Modsat kunne dette give den opfattelse at rummet udvider sig ??

  • 0
  • 0

V=HoD ?? kan der ikke være en tilfældighedsfaktor målingerne der ligger til grund for denne formel.?? Vi må forudsætte at de fjerne gallakser har deres individuelle rotationsbaner . Hvis man har målt på randen af en roterende gallakse i den side der roterer bort fra observatøren vil det vise en rødforskydning og dermed kunne se ud som om hele gallaksen fjerner sig fra observatøren . Er der foretaget mange målinger i adskillige retninger mod lige så mange gallakser med ensstemmende resultat kan man naturligvis se bort fra denne mulige fejlbedømmelse . Modsat kunne dette give den opfattelse at rummet udvider sig ??

PS endelig som indledt kunne det da også tænkes alle gallakserne i deres rotationer omkring et center i perioder fjerner sig samlet .

  • 0
  • 0

Haha, gid jeg var :). Men nej, jeg er bare en almindelig nørd der syntes emnet er spændende og som på ingen måde har forstand nok på GR til at være ophævdende.

Men jeg kan godt være ophævdende omkring effekten af noget så ubetydeligt. For selvom GR er totalt bragende forkert, så vil vore GPS stadig virke efter eksisterende metoder så længe vi og vor børnebørnebørnebørnebørn og sikkert mange flere gange ned i historien.

Hvorfor? Fordi alt der har med universet at gøre sker ufattelig langsomt. Mennesket blev født 31. december - dinosaurerne 24. og jorden 1. januar (eller noget i den dur). Så siden en GPS virker i dag, så vil det tage millioner af år før dens målestok om at en meter ikke er en meter men 1,00001m får betydning.

Og B.L. omskrivning af fysik og historiebøger bliver næppe det der rydder skovene. Hvert år udkommer nye historie og fysik bøger med opdateringer og ændringer efterhånden som man lærer mere. Det har endnu ikke givet anledning til massehysteri og bogtrykning.

Desuden bringer fremtiden bøger pr. elektronik, og så er det ikke værre end at man skriver lidt på computeren - vupti så er alt rettet.

Så nej, uanset om det er interessant og spændende så får det næppe nogen betydning...måske et 2min indslag i nyhederne.

Men når det er sagt, så syntes jeg da personligt at det lyder ret fornuftigt at afstand også er relativ...hvorfor egentligt ikke? Så hvis man blot kommer med det som teorien, så er det jo videnskabens opgave at modbevise det - ikke nødvendigvis brugeren at bevise det. Kan det ikke modbevises, så er det rigtig - indtil det modbevises.

Darwins teori er fx også blot en teori udfra observationer og ideer. Bevist? Næ...det kan være tilfældighed. Modbevist? Næ...heller ikke endnu.

Og sådan er det jo med alle teorier. Også Gud som L.K. nævner. For hvad er egentlig forskellen på Big Bang og en Gud? Gud skabte universet...Big Bang skabte universet. Gud har altid været her...Big Bang var starten = altid været her? Eller er vi bare ikke kommet "lang" nok tilbage til at kunne se starten - hvis en start overhovedet findes.

  • 0
  • 0

Ole

I naturvidenskaben er det i princippet sådan at alt er løgn indtil det modsatte er bevist. - Men det ved du også godt. Men det er også sådan at vi ofte må nøjes med teser. Jo ældre en tese bliver, og dermed jo længere tid der går helt uden udfordring jo mere glemmer vi rent faktisk at det kun var en tese. Jeg er selv blev ret alvorlig chokeret ved at årsagen til de plade tektonisk bevægelse rent faktisk kun er en tese, og kan falde hver dag det skal være.

Jeg mener også at et kollaps af GR får langt større indflydelse end vi tror. Selvfølgelig forudsat at vi derved forstår gravitation bedre. Vi kommer derved fx et langt skridt nærmere forening af kræfterne. Vi kommer dermed sikkert også et skridt længere i kvantefysikken, som jo ikke rigtigt kan forholde sig hverken til GR eller gravitation. Det er hele grundlaget i naturen vi dermed bedre vil forstå. Det kan meget måske nemt åbne endnu flere døre.

Med venlig Hilsen Bjarne

  • 0
  • 0

I naturvidenskaben er det i princippet sådan at alt er løgn indtil det modsatte er bevist.

Ævl. I naturvidenskaben kan en teori ikke bevises - kun modbevises.

Altså, sandheden kan ikke bevises, kun at noget ikke er sandt.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Ole

I naturvidenskaben er det i princippet sådan at alt er løgn indtil det modsatte er bevist. - Men det ved du også godt.

Nej, videnskaben kræver beviser for enhver påstand, især hvis det er en påstand om løgn !. I videnskaben er der 3 mulige svar: sandt, forkert og VED IKKE !

  • 0
  • 0

Forestil dig en lige linje ud af solsystemet, på den har vi 10 observatører.

Nu sender vi en sonde ud af denne linje med 30.000 Km/t. Fordi at tiden går gradvist hurtigere på vej væk fra Solen, så vil alle observatører rapport som sendes til Jorden betyde at Sonden (set fra Jorden) må bevæge sig med gradvist højere hastighed.

Hvem/hvad skal måle tiden i sonden?

Alle tidsmålere i sonden bliver påvirket og tidsmålerne vil måle tiden gå hurtigere jo længere væk fra Solen solden kommer.

Tiden påvirkes ikke. Man kan ikke påvirke noget der ikke eksisterer.

Kun ting der bevæger sig kan påvirkes og det der bevæger sig er en tidsmåler, for vi kan ikke uden en tidsmåler danne os begrebet "TID".

Det er os der skaber tiden. Universet aner ikke hvad tid er. Derimod ved universet fuldtud, hvad bevægelse er og bevægelse er sjovt nok noget der kan påvirkes. så den går hurtigere eller langsommere.

Men tiden? Nej, det er ikke muligt at måle noget der ingen ting er. Hvordan vil du måle 0,0000......0 afstand? Den første afstand du kan måle er 0,0000.....1

Derfor kan du ikke måle tiden, da den ikke eksisterer. Bevægelse eksisterer, derfor kan den i stedet for måles og deles op i enheder* og du vil kunne danne dig en fiktiv tid, som i sig selv slet ingen tid er, men blot et begreb for en opdeling af en bevægelse.

  • 1/000...1 Sekunder, minutter, timer, dag/nat (døgn), uger, måneder, år, årtier, århundreder, årtusinder etc.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Derfor kan du ikke måle tiden, da den ikke eksisterer. Bevægelse eksisterer, derfor kan den i stedet for måles og deles op i enheder* og du vil kunne danne dig en fiktiv tid, som i sig selv slet ingen tid er, men blot et begreb for en opdeling af en bevægelse.

Hvad med vores biologiske ur, det afhænger vel ikke af vores bevægelser ?

  • 0
  • 0

Lars

[quote]1.Universet aner ikke hvad tid er. 2.Tiden påvirkes ikke. Man kan ikke påvirke noget der ikke eksisterer.

Nu ved jeg ikke havd du mener med "Universet" Jeg tror lige vi skal have noget på plads her.

Selvom sonden ville stå stille i Neptuns bane ville uret ombord forsat vise en hurtigere hastighed derude. Du må nok hellere se det som at de processer der får uret til at gå, herunder også i et atomur, ER påvirket af gravitation, og gravitation er ikke hastighed. Du må ikke sammenrode GR og SR. Tiden er derfor "grundliggende" et udtryk for de atomare svingninger. Husk her at også et atom har afstand. Ændrer du disse så ændrer du tiden. Det er her det hele begynder og ender. Også derfor hænger tid og afstand altid sammen. Det er ikke ”bare” psykologisk eller bare (overfladiske) forandringer. Men det udspringer af de mest grundliggende svingninger i naturen. Så længe kvantefysikken ikke får afstand med i spil, så er det jo netop at GR bryder sammen i det ganske små, som den jo gør i den afdeling lige nu, men måske ikke om ikke så længe. Dette er nok vejen til at forene disse 2 afdelinger, som man jo så meget gerne vil. Hvor svært kan det være ?

Med Venlig Hilsen Bjarne

  • 0
  • 0