Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skorstensvarme

Fra skorsten ledes store mængder varme ud i det fri, ja så store mængder er der på tale at brande kan opstå omkring skorstenen.
Nu er varme ikke just den nemmeste energiform at udnytte, men alligevel, hvor er forskningen henne i denne sag?

Fra skorsten ledes store mængder varme ud i det fri, ja så store mængder er der på tale at brande kan opstå omkring skorstenen.
Nu er varme ikke just den nemmeste energiform at udnytte, men alligevel, hvor er forskningen henne i denne sag?

  • 0
  • 0

"Forskningen", eller rettere realiteterne, er dér, at skorstene udleder mindre og mindre varme til omgivelserne og den der udledes har oftest til opgave at skabe den nødvendige opdrift, så der bliver tilført frisk luft til forbrændingen. Det er altså ikke bare spildvarme, men netop energi som er konverteret fra varmeenergi til bevægelsesenergi på en yderst simpel og genial måde.
Skorstenen er ikke bare et "udstødningsrør".

Når der er afstandskrav til brændbare materialer fra en alm. husstandsskorsten, så skyldes det ikke den varme der i dagligdagen udledes, men derimod den varme der kan opstå, hvis brugeren fyrer så elendigt i sin ovn, at der afsættes store sodmængder i skorstenen, som der så på et eller andet tidspunkt kan antændes og skabe det der i daglige tale kaldes en skorstensbrand.

Hvis forskningen skulle beskæftige sig med, at udnytte spildvarmen fra en skorstensbrand, så burde de også forske i udnyttelse af den benzin der drypper ud af utætte benzintanke i bilerne.
Størrelsesforholdet kan nok ikke sammenlignes, men forskningen skal selvfølgelig anvendes der hvor problemet opstår: hvorfor kommer der sod i skorstenen - hvorfor tæres benzintanke.
Den slags "forskning" er der rimeligt godt gang i.

Symptombehandling tager andre sig af, bl.a. dem der producerer skorstensforinger, som blot sørger for, at skidtet kommer helt ovenud.

Hvis du vil vide mere, så læs lidt om meningen med kondenserende kedler.

  • 0
  • 0

Som et lille kuriosum kan jeg fortælle at der på et par varmeværker nu sker en så kraftig udnyttelse af skorstensvarmen, at temperaturen på røgen er i nærheden af udendørs temperaturen.

Det opnås ved at anvende kulden fra en absorptionskølemaskine, til at nedkøle røgen den sidste del. Teknisk kan vi endda komme ned i nærheden af frysepunktet i røgen, men det vil så give det problem at røgen vil falde ned langs skorstenens yderside, da den jo bliver tungere end den omgivende luft.

En tillægsgevinst ved princippet er at den ofte voldsomme og hvide røgfane helt forsvinder - - -

(endnu et eksempel på effektiv udnyttelse af lavværdi varme på et fjernvarmeværk)

  • 0
  • 0

Flemming har du et link eller lign. til dette ?
Det er nogle tanker jeg selv har gået med i.f.m. masseovne, da vi er tæt på at kunne undvære skorstenseffekten.

  • 0
  • 0

Hej lars

Her en opstilling på en gasmotor hvor absorptionsvarmepumpen drives af den varme røggas. se. http://www.wazx.dk/work/ddd/dok1/nhsoftwar...

Ideen med at afkøle røggassen til nul grader er nemlig rigtig god for få fat i den kondensatenergi eller vanddampen som kan trækkes ud af røggen via varmepumpen. Man kan så via en modstrømsvarmeveksler opvarme den igen så termik stadig er i aftræk/skorsten.

Røggas som er 45 c' indeholder 50 g/kbm. 1000 g vanddamp indeholder 540 kcal/kg. Afkøling af 1 kg luft 1 grad giver derimod kun 1 Kcal/kg (ca)

de 15 % som typisk tabes på et kraftværk er at finde i kondensatenergien i røggassen (hoveddelen)

  • 0
  • 0

Der er en fyr i ebeltoft der laver forsøg med at sætte en vandkappe på den nederste, (lodrette) meter af røgrøret, inden det går i skorstenen.
Måske kan det give noget?

Ja i værste fald en skorstensbrand, medmindre han har styr på røgtemperaturen.

Niels - tak for skemaet, hvor procesenergien (til pumper m.v.) udebliver, hvoror det bliver lidt mangelfuldt.
Som du påpeger, handler det om energien i at kondensere det fordampede vand, mere end at køle luft/røg. Der er meget at hente.

  • 0
  • 0

"Som du påpeger, handler det om energien i at kondensere det fordampede vand"

Hvor aggressivt vil kondensatet være fra en almindelig brændeovn (eller en af Larses stenovne) ved korrekt fyrring?

Vil det kunne ledes direkte i kloakken?

Har selv spekuleret på om det var praktisk muligt at lave et kombineret filter og røgkøler, ved at spraye vand ind i røgen som derved afkøles og kondensere, måske omkring partiklerne.
Noget lignende det der gøres på de kraftværker der bruger en skrubber til at rense røgen med.

  • 0
  • 0

Interessante indlæg omkring skorstensvarme.
Da brændeovne har fået så stor en udbredelse, vil der evt. kunne hentes betydelige energimængder ved teknologi der udnytter skorstensvarme i de mange små hjem. Kunne varmen udnyttes fuldt ud (energi kan desværre ikke udnyttes 100%), taler vi måske om 50% varmebesparelse.
Udnyttelse af spildvarme fra biler/maskiner o.a. hører slet ikke vor tids teknologi til.

  • 0
  • 0

Kondensatet kan være alt fra svagt eddikesurt næsten rent vand og så til den værste løbesod, som kan lave en mursten om til en svampeagtig masse.
Det afhænger kun af, hvor ren forbrændingen er.

Nu skal man nok passe på, ikke bare at brænde en tilsvarende mængde el af på røgsuger, filterrensning, røgvasker, som man reelt henter ekstra ved at køle røgen.

En godt optimeret ovn sender røgen ud med en tilpas lav temperatur, så der kun er netop nok til at skabe opdriften i skorstenen. Køler man yderligere skal opdriften altså fremskaffes på anden måde.

På den anden side kunne det da være morsomt, at indsende en vandprøve når der skal tælles partikler.
Endnu er man langtfra blevet enige i Europa om, hvordan man skal måle partikler fra brændefyring, selvom der har været diskuteret ihørdigt i 5 år.

Kim jeg forstår ikke rigtigt dine udmeldinger.
Det meste af hvad du siger, er efter min mening direkte forkert.

  • 0
  • 0

Hej Lars
Forkerte udmeldinger, ses gerne berigtiget.
Udnyttelse af spildvarme, også den "naturlige" som jordvarme, er selvfølgelig et godt forskningsemne. Skorstensvarme er en af disse, men mange andre steder findes spildvarme, og udnyttelse af denne er teknologisk ikke så nemt.
På de store steder med megen varmekoncentrat, ses naturligvis nogen udnyttelse af spildvarme, men hvad med udnyttelsen i de mange små hjem.

  • 0
  • 0

Forkerte udmeldinger, ses gerne berigtiget.

Kim, jeg har simpelthen svært ved at se, om det du skriver er et spørgsmål, et postulat, eller en provokation !?

"men hvad med udnyttelsen i de mange små hjem."
Hvad spørger du efter ?
Varmegenvinding, varmepumper, sparepærer, bedre isolering, lavenergiruder, bedre virkningsgrad på fyringsanlæg = lavere røgtemperatur/ kondenserende kedler ?
Alt sammen eksempler på at begrænse eller genvinde spildvarme !

I et tidligere indlæg nævner du 50% varmebesparelse ved at begrænse "skorstensvarmen" !!!
Jeg kommer kun til at tænke på hvad f... du mon selv fyrer i - en olietønde ?

  • 0
  • 0

Nej, mine indlæg er ikke provokation, men ærligt mente spørgsmål efter en evt. udnyttelse af skorstensvarme, hvis der overhovedet er noget at udnytte/teknologi hertil. Enkelte store steder er der tænkt på det, men hvad med de mange små hjem. Da jeg sidste år lagde nyt tag på, kunne vi i alt fald ikke komme i nærheden at skorstenshætten p.g.a. varmen.
Forkert fyring er jo et adfærdsproblem, og i det hele taget kan der sikkert spares megen økonomi ved energi-rigtig adfærd. Disse overvejelser har dog ikke indgået i mine tanker her på debatten.

  • 0
  • 0

Hej Lars

EN absorptionsvarmepumpe som opkobles til en gasmotor som det nu sker i Bjerringbro ved fjernvarmeværket. Her monter man typisk en varmeveksler hvor vand kan optage energi under tryk feks ved 140 c’ til drift af varmepumpen.

Absorptionsvarmepumpen kunne være udlagt som her se. http://isenergi.dk/coppermine/displayimage...

Absorptionsvarmepumpens virkemåde: vand koger ved feks 7 c’ under vakuum med energi fra en varmeveksler hvor vand afkøles fra feks 20 c til 10 c’ altså optagelse af energi. De vanddampe som kogningen afgiver absorberes ind i en absorptionsvæske feks Litiumbromid som altså har den egenskab at kunne absorbere dampen og sådan at absorptionsvæsken rumfang er konstant efter denne absorption. NU cirkuleres absorptionsvæsken via en modstrømsvarmeveksler til reaktoren inden dette eller umiddelbart i reaktoren opvarmes absorptionsvæsken af den driftsenergi som processen modtager, altså fra gasmotorens udstødning via veksler. Når Litiumbromid opvarmes falder dens evne til at indeholde vanddamp som nu frigives ved et højere tryk end i kogerummet, da trykket nu er høj kan vanddampe kondenser ved en høj temperatur og opvarme vand via en varmeveksler. Litiumbromidden returnerer nu via samme modstrømsvarmeveksler (som opvarmede) umiddelbart inden kogerum udtages energi (dem samme som blev tilført) som i en opstilling på en gasmotor herefter opvarmer fjernvarmevand. Altså nu har man afgangsenergi i dampen (som opvarmer vand) som er den samme energi som blev optaget og så proces eller driftsenergien. Den optagende energi er typisk 0,75 når driftsenergien er 1. Altså optagelse 0,75 og afgivelse 1,75.

Se forskellige absorptionsvarmepumper se http://www.wazx.dk/work/ddd/dok1/xc1/dok/d... og herunder forklaring til Duhring diagrammet. Se. http://www.wazx.dk/work/ddd/dok1/xc1/dok/d...

Optagelse af kondensatenergi i røggas.

Det princip her hvor man suger vand op i et gitter så altså vand står op i disse poser altså via undertryk se. http://isenergi.dk/coppermine/displayimage...

Princippet her omkring den kontraventil gør at simple pumper via hævertprincippet kan opbygge dette vakuum og vand står op i disse plastposer som herefter er varmevekslere når der cirkuleres vand i disse se http://www.wazx.dk/work/ddd/dok1/xc1/dok/d...

Her forslag til prisbillig røggaskøle i plast hvor røggassen først afkøles til måske 5 c og herefter i samme pose opvarmes så termik er tilstrækkelig i røggasaftræk. se. http://www.wazx.dk/work/ddd/dok1/xc1/dok/d... Altså udtagelse af kondensat energien.

Systemet kunne givet udvikles og bruges i en brandeoven. Hvis det antages at en ovn udnytter 80 % kan der måske hentes 15 % i kondensatenergien og herunder bindes alle eller mange af de skadelige partikler i denne kondensat væske inden denne opfanges af den lille ”tagrende” som er i hver vekslerpose.

  • 0
  • 0

Mange tak for den lange omhyggelige forklaring Niels.
Jeg er ikke færdig med at tygge mig igennem den endnu, men der er givetvis noget jeg kan bruge.

  • 0
  • 0

Hej Lars. Her mlidt mere!

Man vil kunne lave en opbygning som kan overfører kondensat energien til stuen og herunder destillere kondensatet fra brændeovnen, hvis man kan opnå noget koldt gulvvarme altså luft som skal opvarmes fra 20 c? som kan drive en damp eller kogeprocessen med energien i røggassen. Problemet er herefter at små opstillinger: når den destillationspose som bliver forurenet skal skiftes, hvilket heller ikke er noget problem, men efter følgende skla der opbygges vakuum igen og det er bekosteligt ved anskaffelse; vakuumpumpe!

Her alfa laval destillationsopstilling til skibe hvor titanium vekslere virker og et projket teknologisk har lavet i spanien omkring destillation af saltvand se

http://www.wazx.dk/work/ddd/dok1/nhsoftwar...
her en opstilling til destillation ved solenergi i vakuumpose se.
http://www.xc1.dk/work/FG21/Dec/destil.htm

  • 0
  • 0