Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

A-kraft anlæg ved Flensborg fjord

For at det skal lykkes at få A-kraft her i landet, er det nødvendigt at vi trækker på samme hammel. Lad os erkende at det ikke er muligt på Sjælland grundet den fintfølende, og på mange måder tone-angivende befolkning i København med dens udsigt til Barsebäck, hvilket siden 1986 har gjort A-kraft umulig her.

Det forholder sig således at vi i Danmark netop har en befolkningsgruppe kendt for deres 'no-nonsense approach' og desuden med den selvsamme rationalitet, som i sin tid foranledigede svenskerne til at satse på A-kraft, og som nu i mere end 40 år har givet dette land en stærk konkurrancefordel i form af billig energi.

Ved konstant at gå rundt og lade som om at værket kunne ligge ved Roskilde Fjord eller på sydsjælland, stikker vi blår i øjnene på os selv, og aktiverer blot de stærke modstandere af A-kraft , der for flertallets vedkommende er fra København.

Et konsortium med Mads Clausen i spidsen skal undersøge muligheden for et værk på nordsiden af Flensborg Fjord med 2 eller flere blokke - nok til at forsyne hele Jylland - og hvis jeg kender sønderjyderne ret - også kapacitet til at forsyne store dele af Nord Tyskland, samt skandinavien, når de måtte mangle det.

Netop ved at gøre det privat , naturligvis under behørigt opsyn fra de relevante myndigheder, således som det kendes i andre lande, sikrer vi os den no-nonsense approach, der kendetegner alle projekter som er værd at satse på, og som er selve kvint-esensen af Clausen og hans families virke.

Det skulle have været gjort for mange år siden, således at Jylland idag havde været A-kraftforsynet, og vi derfor ikke idag står overfor at skulle påføre virksomheder og private selv-straffende afgifter for at leve op til hårde CO-2 mål. Det var også lettere, og billigere før at skaffe financering, men jeg foreslår som delfinancering aktie-udstedelse til alle interessede, noget som i sig selv vil berede vejen for folkelig deltragelse i dette Danmarkshistoriens næststørste infrastrukturprojekt, med et betonforbrug kun overgået af storebæltsbroen, men ligesom den privat-financeret.

For at det skal lykkes at få A-kraft her i landet, er det nødvendigt at vi trækker på samme hammel. Lad os erkende at det ikke er muligt på Sjælland grundet den fintfølende, og på mange måder tone-angivende befolkning i København med dens udsigt til Barsebäck, hvilket siden 1986 har gjort A-kraft umulig her.

Det forholder sig således at vi i Danmark netop har en befolkningsgruppe kendt for deres 'no-nonsense approach' og desuden med den selvsamme rationalitet, som i sin tid foranledigede svenskerne til at satse på A-kraft, og som nu i mere end 40 år har givet dette land en stærk konkurrancefordel i form af billig energi.

Ved konstant at gå rundt og lade som om at værket kunne ligge ved Roskilde Fjord eller på sydsjælland, stikker vi blår i øjnene på os selv, og aktiverer blot de stærke modstandere af A-kraft , der for flertallets vedkommende er fra København.

Et konsortium med Mads Clausen i spidsen skal undersøge muligheden for et værk på nordsiden af Flensborg Fjord med 2 eller flere blokke - nok til at forsyne hele Jylland - og hvis jeg kender sønderjyderne ret - også kapacitet til at forsyne store dele af Nord Tyskland, samt skandinavien, når de måtte mangle det.

Netop ved at gøre det privat , naturligvis under behørigt opsyn fra de relevante myndigheder, således som det kendes i andre lande, sikrer vi os den no-nonsense approach, der kendetegner alle projekter som er værd at satse på, og som er selve kvint-esensen af Clausen og hans families virke.

Det skulle have været gjort for mange år siden, således at Jylland idag havde været A-kraftforsynet, og vi derfor ikke idag står overfor at skulle påføre virksomheder og private selv-straffende afgifter for at leve op til hårde CO-2 mål. Det var også lettere, og billigere før at skaffe financering, men jeg foreslår som delfinancering aktie-udstedelse til alle interessede, noget som i sig selv vil berede vejen for folkelig deltragelse i dette Danmarkshistoriens næststørste infrastrukturprojekt, med et betonforbrug kun overgået af storebæltsbroen, men ligesom den privat-financeret.

  • 0
  • 0

Glimrende ide....er der noget til hinder for at man laver et anlæg dernede der er stort nok til at vi kan afskaffe alle de fossile kraftvarmeværker i DK ? Der skal måske lige trækkes nogle ekstra kabler mod øst, tilgengæld er grundpriserne nok lidt lavere dernede end i Københavns området.

Kobber bliver jo nok ikke billigere med tiden, så en investering i nogle ekstra højspændingskabler på nuværende tidspunkt vil måske være en god investering.

  • 0
  • 0

Mest til Jakob Jensen:
Det er flere gange forklaret her, at uran prisen kun betyder lidt for kWh-prisen, ca. 1,5 - 2 øre/kWh.
Produktion af brændslet koster yderligere 3-4 øre/kWh, og kapital, drift og vedligehold bringer den samlede pris op på ca. 25 øre/kWh.
Og når dette tages i betragtning, er der uran til mange hundrede år - selv uden brug af formeringsreaktorer (ellers er der til tusinder af år).
Og din bemærkning om CO2-regnskabet er mystisk, når man ved, at kernekraft ligger tyve gange under CO2-påvirkningen fra kul, og på ca. det halve af biomasse, når transport og alle processer medregnes.
PS. Jeg vil gerne sætte kapital i et par danske kernekraftværker, hvis prospektet ser fornuftigt ud.
PPS. Mine vindmølleanparters værdi er faldet til langt under halvdelen af investeringen, efter at tilskuddet blev halveret.

  • 0
  • 0

Den store fordel ved A-kraft er at det er kendt teknologi og at A-kraft kan være en kæmpe hjælp til at reducere afhængigheden af fossilt brændsel.

Derudover harmonerer VE og A-kraft smukt sammen idet de begge leverer EL så aftagerne kan være de samme, samt at A-kraft kan stå for grundlasten således at vi køber tid til at indrette samfundet til større og større andel VE.

Hvis beslutningen blev taget idag, kunne det første A-kraftværk i DK så ikke være klar om ca. 10 år?

  • 0
  • 0

Den store fordel ved A-kraft er at det er kendt teknologi og at A-kraft kan være en kæmpe hjælp til at reducere afhængigheden af fossilt brændsel.

Derudover harmonerer VE og A-kraft smukt sammen idet de begge leverer EL så aftagerne kan være de samme, samt at A-kraft kan stå for grundlasten således at vi køber tid til at indrette samfundet til større og større andel VE.

Hvis beslutningen blev taget idag, kunne det første A-kraftværk i DK så ikke være klar om ca. 10 år?

Selve byggeperioden skulle ikke tage mere end 5 år, så er der lige det med VVM undersøgelsen, den tager nok et år. Og så et år til en licitationsrunde. Så realistisk set 7 år fra den politiske beslutning er truffet.

  • 0
  • 0

At flertallet af dem som mest ønsker en CO2 fri verden også er dem som er mest imod Akraft.

Os der går ind for Akraft har intet imod anvendelsen af vedvarende enegifrembringere i en størrelsesorden, der er fornuftig set i lyset af forholdet mellem ydelse, økonomi og investeringer.

  • 0
  • 0

Holger Skjerning skrev 17/4 mest til Jakob Jensen bl.a.:

Og din bemærkning om CO2-regnskabet er mystisk, når man ved, at kernekraft ligger tyve gange under CO2-påvirkningen fra kul, og på ca. det halve af biomasse, når transport og alle processer medregnes.

Årsagen til Jakob Jensens mystiske bemærkning om CO2-regnskabet skyldes den artikel, Jakob Jensen refererede til i sit foregående indlæg. Det er en artikel i Information, hvor en freelance skribent (geolog Troels V. Østergaard) har begået en lodret usand artikel, hvor der påstås, at CO2-udslippet fra atomkraft er stort. Linket gentages for en ordens skyld herunder:
http://www.information.dk/154855

  • 0
  • 0

BjarKe Mønnike har helt ret i sit indlæg ovenfor, og jeg vil lige slå en ekstra streg under:

I perioden, hvor atomkraften blev udbygget, steg verdens CO2-udslip mindre end verdens energiforbrug.

Omkring 1985 fik såkaldt grønne organisationer verden over gennemtrumfet en opbremsning i udbygningen af atomkraften.

I perioden herefter følges stigningen i CO2-udslip med stigningen i energiforbrug.

Havde de såkaldt grønne organisationer ikke haft held til at bremse udbygningen, havde CO2-udledningen i dag ikke været så stor som den er.

Og det er disse såkaldt grønne organisationer, som i dag på det frækkeste TILLADER sig at stille sig i spidsen for bekæmpelsen af CO2-udledningen. De skulle skamme sig.

Tallene er som følger:
1965-1985, energiforbrug +86%, CO2-udslip +74%
1985-2005, energiforbrug +47%, CO2-udslip +49%

  • 0
  • 0

Jakop Jensen skrev:

Man skal hellere satse på vedvarende energi, især på afbrænding af biomasse i de nuværende kulværker.

Jeg er enig, idet jeg antager, at der menes inkl. fyring med div. billige affaldsklassificerede organiske restprodukter som RDF fra pt. overbelastede affaldsforbrændingsanlæg, næringsstofmæssigt overskydende gødningsfibre, spildevandsslam og div. industrielle restprodukter. Dette har længe været oplagt, men er først for nyligt blevet muliggjort. Her tænker jeg primært på energiaftalens ophævelse af hvile-i-sig-selv –reglen samt den voksende politiske forståelse for, at det ikke er smart at høje affaldsafgifter spænder ben for en ønskelig udvikling.

Lad mig også tilføje, at det primært er regulerbar effekt, der er brug for i et system med mange vindmøller og planer om flere. For øvrigt vil det blive både vanskeligt og meget dyrt at dække en stor del af varmebehovet i jyske, fynske, ... kraftvarmebyer fra et stort a-kraftværk ved Flensborg fjord.

Endelig kan den danske satsning på VE fortsat føre til store indtægter fra eksport af teknologi og know how, ligesom a-kraft som bekendt ikke uden skyggesider.

Mvh. Peder

  • 0
  • 0

Det er af den simple grund at hvis noget går galt (og jeg ved godt at risikoen er meget meget lille) så går det rigtig rigtig rigtigt galt. Og fri mig for argumeter som at Tjernobyl ikke kunne forekomme i vesten med moderne teknologi og og og.....

Problemet med sikkerhedssystemer er at de ikke er bedre end de menneskelige mekanismer, og at fejl altid vil forekomme, her tænker jeg f.eks på de problemer vore ellers så regelrette svenske naboer har haft med en dårlig sikkerhedsmoral på en række af deres værker.

Morten

  • 0
  • 0

Næsten alt om kernekraft er diskuteret, men jeg vil kommentere Stoholms bemærkning:
- "For øvrigt vil det blive både vanskeligt og meget dyrt at dække en stor del af varmebehovet i jyske, fynske, ... kraftvarmebyer fra et stort a-kraftværk ved Flensborg fjord." -
Det har du både ret og uret i. Måske har du set, at der er voksende forståelse for - gradvist - at udfase den traditionelle fjernvarme med et el-baseret system, hvor varmen produceres hos forbrugeren vha. varmepumper, som nu er så effektive (effektfaktor på 3-4-5), at den samlede virkningsgrad bliver større.
Et eksempel: Et decentralt kraftvarmeværk omdanner 100 enheder gast til ca. 30 enheder el og ca. 60 enheder varme. Droppes fjernvarmen, dannes der ca. 48 enheder el. Disse ekstra 18 enheder el kan benyttes i varmepumper med eff.faktor på 4,0. Så dannes der 4 * 18 = 72 enheder varme. Altså ialt 30 + 72 = 102 enheder energi. - Med alm. fjernvarme fås hos forbrugeren: 30 + 60 - 10% tab = 81 enheder energi.
Ialt en forbedring på ca. 25%.
Elsystemet har vi i forvejen, og varmepumperne er desuden blevet langt billigere.
Endvidere kan el som bekendt leveres både fra kul, olie, gas, kernekraft, vind, bølger, sol osv, så løsningen er oplagt, hvis CO2-politikken skal opprioriteres.
Men det er klart, at denne omlægning er langsigtet, og politikerne og planlæggerne er endnu slet ikke bevidste om denne geniale mulighed.

  • 0
  • 0

Ja fossil fjernvarme blokere effektivt for fremtidens energiforsyning.

Fremtiden hedder EL fra VE og KK, samt EL og evt. varme fra biobrændsel/affald, solpaneler, varmepumper og geotermisk varme.

Producenter og forbrugere forbindes med AC og HVDC med kun 5% tab pr. 2000km.

VE, KK, varmepumper, geotermiske anlæg bliver kun bedre og billigere for hver dag.....den fossile fjernvarme bliver kun dyrere for hver dag.

  • 0
  • 0

At have et A-værk rummer så mange fordele i sig selv, - hvoraf den største er muligheden for at forsyne virksomheder og borgere (i den rækkefølge) med billig energi og vi skal huske at det at udnytte spildvarmen alle dage har været noget sekundært. Meget få lande udnytter spildvarmen, men det skulle ikke undre mig at danske forskere finder flere løsninger. I første række ligger det ligefor at forsyne Åbenrå,Flensborg, søderborg og Als med varme fra værket.

Er strømmen billig kan folk have deres egne dyppekogere ude i hjemmene. Vi har i forvejen alletiders elnet, derfor har det alledage været Galimatias at opføre decentrale kraftvarmeværker. Er strømmen billig kan folk have deres egne dyppekogere ude i hjemmene.

  • 0
  • 0

Fordi de er blevet misinformeret igennem en lang årrække.

Lad mig her nøjes med at bringe et uddrag af en statistik vedrørende "dødsfald pr. TWh" for forskellige energiformer, Tjernobyl iregnet:

Olie: 36
Kul: 25
Gas:5
Vind: 1 (aflæst på diagram, muligvis 0,8)
Atomkraft: ½ (aflæst på diagram, muligvis 0,4)

Vindenergi er altså - historisk set - farligere end atomkraft. Begge er dog meget lidt farlige.

Og den "dårlige sikkerhedsmoral på en række svenske atomkraftværker" er opblæst som desværre så ofte set.

  • 0
  • 0

Kort til Ole Poulsen:
Dyppekogere leverer varme med virkningsgrad 100%.
Næsten ligesom el-paneler og el-vandvarmere (95%). - Du laver billig varme med dyr el!
Men en el-varmepumpe leverer nu varme med virkningsgrad 300-400-500% (afhænger af typen), og de er blevet billige i anskaffelse og montering.
Du betaler for de 100 og henter de 200-400 fra udeluften eller jorden.
Mine to varmepumper har nu kørt uden problemer i 24 år - og jeg fatter ikke, at det ikke indgår i regeringens "energi-reform" at støtte installation af varmepumper.

  • 0
  • 0

Kære Holger Skjerning
Hvem skulle betale Danmarks største fejlinvestering ,naturgasnettet og den dårlige containersejladsforretning hvis vi havde kærnevarmepumper?

Hvorfor afvikler vi ikke naturgasnettet hurtigst muligt, skriver investeringen på tabslisten, sætter de ansvarlige i Hall of shame hvorefter vi fortsætter med at brænde gas af i gasturbiner med 60% EL virkningsgrad på Vestkysten indtil gasturbinerne kan erstattes af vind/kk turbiner, sender strømmen ud over det ganske land via HVDC med 2% tab hvorefter vi mangedobler varmeeffekten med billige og effektive luftvarmepumper?......hørte lige at sommeren 2008 spå´s til at blive den varmeste i 150 år, guf for luft-vand varmepumper. OK, solfangere har højere COP faktor, men virker ikke året rundt.

  • 0
  • 0

Et eksempel: Et decentralt kraftvarmeværk omdanner 100 enheder gast til ca. 30 enheder el og ca. 60 enheder varme. Droppes fjernvarmen, dannes der ca. 48 enheder el. Disse ekstra 18 enheder el kan benyttes i varmepumper med eff.faktor på 4,0. Så dannes der 4 * 18 = 72 enheder varme. Altså ialt 30 + 72 = 102 enheder energi. - Med alm. fjernvarme fås hos forbrugeren: 30 + 60 - 10% tab = 81 enheder energi.
Ialt en forbedring på ca. 25%.
Elsystemet har vi i forvejen, og varmepumperne er desuden blevet langt billigere.

Er det nu en genial mulighed? Ovenstående regnestykke kommer med et facit, som ikke er korrekt - det handler om termodynamik!
Med den højere isoleringsstandard som konstant breder sig vil det være muligt, at sænke fremløbstemperaturen yderligere og dermed kondensatortemperaturen på kraftværket. Det vil betyde, at der kan laves mere el i kraftvarmekoblingen.

For ikke termodynamikere kan vi tage et marginaltilfælde. Hvis vi kunne varme vores huse med de 10 - 20 grader varme vand fra kondenskraftværket (De 48 energienheder i HS's) eksempel, så var varmen GRATIS! Ingen varmepumpe kan udkonkurrere dette!

I praksis skal vi også have noget varmt vand. Her vil det være oplagt at benytte en varmepumpe til at hæve fjern"varme"vandets temperaturen til varmtvandsniveau eller køre en VP på afkastluften og genvinde varmen.

Efterskrift. Vi kan ikke klare os med 10 - 20 oC varmt vand - men vi kunne klare os med 30 oC. Kan det nu svare sig at køre kondenskølevandet ud og sætte en varmepumpe på eller skal vi ofre noget elproduktion ved at hæve kondensatortemperaturen til 35 oC. Det er der lavet kompendier om. Facit er, at kraftvarme er den bedste "varmepumpe".

  • 0
  • 0

For at det skal lykkes at få A-kraft her i landet

Jamen Ole!
Det skal/vil jo slet ikke lykkes!
- Der er, og har altid været, stor folkelig modstand mod A-kraft i DK.

Det er jo så slet heller ikke nødvændig, da vi har en stor andel af alternativ energi, i forvejen.

At ønske A-kraft i Danmark, er rendyrket religion. Ikke fornuft eller logik!

  • 0
  • 0

Der er en stor folkelig modstand mod et spøgelse som bekendt ikke eksisterer.

Men der er et endnu større rigtigt spøgelse, der i sin tid fik Anker jørgensen til at pantsætte landet ,i sin angst for at gense det. Dette spøgelse hedder arbejdsløshed.

Jeg tror givet, at når det går op for den brede befolkning, at valget står imellem arbejde og arbejdsløshed, kunne det være at "den folkelige modstand" svandt til noget nær ingenting.

Som den begavede person du er, og den interesse du viser ved at befinde dig som debattør i et tekniker forum, er dine udsagn ret fantastiske.

Som jeg forstår det, så giver du ikke fem flade øre for den uddannelse, der bliver danske ingeniører til del, siden du er imod de råd, de der ved noget om sagen giver.

Det er jo ikke din "ven" Bush der har patent på Akraft byggeri, vel.

  • 0
  • 0

Bjarke Mønnike:

Jeg tror givet

Jep!
Som skrevet: "At ønske A-kraft i Danmark, er rendyrket religion. Ikke fornuft eller logik!"

P.S. Rolf Hansen! Hvem er 'du'?

  • 0
  • 0

Det åbenlyse svar: Rolf Hansen, smut til optikkeren det trænger sig vist på

Jeg er træt af at folk kommer med udsavn om at vi har masser af alternative energi kilder i danmark!?

Det er fuldstændigt det samme som at sige at vi kan bare bruge fusionsreaktore, problemet er bare at vi ikke har en færdig fusionreaktor som kan smide mere energi ud end vi smider ind i den.
Ergo er det ikke en løsning som kan bruges til noget, og dermed et falsk udsavn.

  • 0
  • 0

[quote]Den store fordel ved A-kraft er at det er kendt teknologi

Du Paul!
Kontra hvilken ukendte teknologi???[/quote]

Her tænker jeg på alle de fantastiske hvirvel anlæg, solskorstene, bølgekraft der stadig kravler, knæmonterede dynamoer der laver strøm, propel hatte osv osv......VE der stadig kravler eller kryber ;-)

Planlæg 4 store kk værker, og vi har ren strøm i stride strømme om bare 7 år.

  • 0
  • 0

Den gamle VE,barfodsgang i vådt græs og andre skal spare religion har ikke,på trods af mange bønner og ofre ,leveret varen.Derfor kommer der en anden.
Bliver Flensborgfjorden ikke for varm ?Danfoss lNordborg er tættere på strømmende kølevand og når arbejdspladserne er flyttet til Kina er der også samarbejdsvillige mennesker i overflod.

  • 0
  • 0

Til Nils Peter Astrupgaard.

Hej Nils!

Jeg er helt med på det med termodynamikken, men termodynamikken ændrer ikke ved at der udledes CO2 når man brænder fossilt brændsel, den ændrer heller ikke ved at geotermisk varme, solfangere og varmepumper med et ringe tilskud af EL til drift, kan fremtrylle store mængder VE.

Termodynamikken kan heller ikke forhindre store kulfyrede kraftvarmeværker i at fyre for gråspurvene når de står i SB, eller træde sig selv over tæerne når der enten produceres for meget varme eller EL.

Der er en grund til at Exergi værdien for 100 grader varmt vand kun er ca. 1/5 af EL.

Fremtidens CO2 frie VE/KK "energi producenter" kommer primært til at producere EL, så vi skal igang med at omstille samfundet til at udnytte EL bedst muligt via varmepumper, solfangere og geotermisk varme.

Endelig, varmere klima og bedre isolering er også guf for varmepumper. Klasse A luft/luft varmepumper kan erhverves for under 4000 kroner, eller ca. 20.000 kroner for de bedste....disse er tjent hjem igen forrygende hurtigt....men er man så uheldig at bo i et fossilt fjernvarme tvangsområde får man desværre ikke glæde af disse.

Kulfyrede kraftvarmeværker er nogle dinosaurer der burde være en afgået ved døden på nuværende tidspunkt, men som trods alle odds fortsat er i live.

  • 0
  • 0

Til især Nils Peter Astrupgaard: Tak for kommentaren, som er relevant.
Mit eksempel tog udgangspunkt i den nuværende situation, hvor fjernvarmen sendes ud ved vel 60-80 grader.
Omvendt er din betragtning overoptimistisk, for hvis du sænker denne temp. til 30 grader, skal du bruge væsentlig større fjernvarmerør og større pumper for at få varme nok ud (selv ved bedre isolering).
Altså bliver det dyrere end nu.
Og min vision er jo ikke, at al fjernvarme skal erstattes af varmepumper. Nærområder omkring kraftværker kan da udmærket forsynes med lavtemp. fjernvarme. - Og så er der den "halvgeniale" løsning, der hedder "kold fjernvarme", hvor det lunkne kølevand sendes rundt i de gamle (evt. utætte) rør, og i boligerne forhøjer de nævnte varmepumpers COP til måske 5-6.
Og alle disse muligheder øger nytten af vindmøllernes helt ustyrlige effekt-variationer.
Og PS: Til John Johansen: Det virker, selv om man evt. er religiøs modstander af kernekraft.

  • 0
  • 0

Holger Skjerning:

Og PS: Til John Johansen: Det virker, selv om man evt. er religiøs modstander af kernekraft.

Jeg er skam ikke "religiøs modstander af kernekraft".
- De mange milliarder kan bare bruges langt, langt bedre, end på A-kraf.

  • 0
  • 0

Kort til John Johansen: Du skrev bla:
"At ønske A-kraft i Danmark, er rendyrket religion. Ikke fornuft eller logik!
og.... du antyder, at kernekraft (=atomkraft) ikke er kendt teknologi.
Kernekraft begyndte (småt) i 1955 og voksede sig stort i 70-erne og 80-erne.
Vindkraft (i den nuværende form) begyndte så småt i DK i 1979 (2 møller ved Nibe) og voksede sig stort i 90-erne og 00-erne.
Gassen begyndte vist i DK i 1982, så de eneste energikilder, der er mere gennemprøvede end kernekraften er kul og Olie, som vi prøver at nedprioritere. Sol-energi er forsøgt anvendt i lille målestok (mindre end 1%) vel siden Arilds tid.
Så faktisk er kernekraft den mest "kendte" energikilde, der kan leve op til: stabil energi, acceptabel økonomi, stor forsyningssikkerhed, næsten ingen CO2-belastning, erfaringer fra 435 anlæg i 32 lande, meget små mængder radioaktivt affald og velegnet i de lande, der allermest har brug for at reducere sine CO2-udslip.
Så, du har ret: tilhængerne af disse elværker må være dybt religiøse.

  • 0
  • 0

Så, du har ret: tilhængerne af disse elværker må være dybt religiøse.

Du glemmer bare de mørke sider. Kernekraft er det mest komplicerede og ustabile energiform vi kender til. Sammenligner vi et vindkraftværk og et kk-værk er vi nok ikke uenige om at alene kompleksiteten ved et kk-værk er problematisk, ligesom jeg også godt kan regne ud i hovedet hvad jeg helst vil betale forsikringen for (der som oftest er i statslig regi, fordi intet privatforsikringsselskab vil påtage sig det). Derudover er det hele problematikken omkring den måde som et kk-anlg finansieres på, hvorfor det er tale om en investering som har en længere tilbagebetalingstid end noget andet menneskeskabt anlæg. Tidshorisonten for et kk-anlæg er måske 100-150 år.

Når man populært siger at kk er co2 neutral er det ikke helt korrekt. Skal man indregne den totale mngde co2 som går til at lave energi med et kk-anlg, starter vi ude ved minen med opgravning og forarbejdning af malm (og så er der ikke nævnt den kemiske forurening fra oparbejdningen samt forstyrrelse af store naturområder), omdannelsen af uran til kernebrændsel (samt naturligtvis den co2 som går til at bygge disse anlæg), bygning af kk-værket, transport af brændsel, transport og håndtering af brugt brændsel samt slutdeponering (som der endnu ikke er foretaget nogen steder i verden - der findes kun planer) og nedrivning og bortskaffelse af værket.

Derudover spiller kk meget dårligt sammen med VE som vindmøller, fordi selvom vi kan slukke for kk-værket når vinden blæser, så skal der stadigvæk betales af på lånet, dvs at kk-værket har store faste udgifter. Strømmen bliver altså tilsvarende dyrere når der produceres mindre, hvorfor det er ligegyldigt hvor hurtigt et kk-værk kan regulere, for det giver ikke økonomisk mening at bruge denne funktion.

Sidst så vil investeringer i kk værker fortrænge andre investeringer i VE, som det ses i Finland.

At lave et kk-værk er en samfundsopgave, da det ikke kan laves på alm. markedsvilkår.

Tilhængerne af kk glemmer ofte at deres kilder er organisationer/stater som har en økonomisk interesse i udbredelsen af kk. I klimadebatten kritiseres kritikere af drivhusteorien for at gå industriens ærinde. Men når der er tale om kk, så glder den tese åbenbart ikke.

Så jeg vil sige at skal man være tilhænger af kk, så skal man nok være lidt religiøs.

Vh Troels

  • 0
  • 0

John: Jo, da PC kaldte kernekraft for kendt teknologi, replicerede du:
"Kontra hvilken ukendte teknologi???".
Men en så upræcis formulering kan - indrømmer jeg - tolkes på andre måder end min.
Jeg er 98% sikker på, at PC mente: "gennemprøvet teknologi".

  • 0
  • 0

Troels Halken: Jeg husker ikke, om du har været deltager her, da alle dine argumenter blev diskuteret, men du kan finde svar på det hele i andre tråde.
Ganske kort har du ret i enkelte ting (som jeg naturligvis ikke kan medtage, hver gang emnet bringes op):
JA, kernekraft er kompliceret.
JA, det bør efter min mening være en samfundsopgave at bygge kk-værker.
Og JA, strømmen fra kernekraft er så billig, at det kun sjældent kan betale sig at skrue ned for effekten. Man skruer hellere ned for de andre bidrag.
Og JA, alle organisationer/virksomheder, der producerer energisystemer har interesse i at få deres lande til at udnytte deres produkter (f.eks vindmøller og kernekraft).
Og JA, kernekraft er ikke helt CO2-neutral. Ligesom for vind-, vand-, sol-, bio-, og bølgeenergi skal der produceres masser af stål, aluminium, beton, glas m.m. og transporteres enormt mange og store ting (f.eks. vindmøllevinger og tårne), og uran skal udvindes og bearbejdes.
For kernekraft drejer det sig - mig bekendt - om ca. 6% af den CO2, der senere spares ved driften (i forhold til kul).
Og JA, vindmøller spiller meget dårligt sammen med ALLE andre energikilder - ikke specielt kernekraft.
Men så har du uret i andre påstande:
NEJ, tilbagebetalingstiden for kk er kun mellem 5 og 15 år. Den afhænger enormt af prisudviklingen for alternativerne, men den er under alle forhold kortere end for en Storebæltsbro eller en Oresundsbro. Ellers ville så mange lande ikke satse på den.
Forsikringer er jeg ikke godt nok inde i, - men kan man (til sammenligning) forsikre sig imod dæmningsbrud ved et vandkraftværk, hvor der er dræbt og kan dræbes hundreder gange flere end ved kernekraftulykker.
PS. Hvordan måler du graden af religiøsitet?

  • 0
  • 0

HOLGER SKJERNING har - mens jeg har siddet og tastet løs i den seneste 1½ time - bl.a. postet et svar til Troels Halken. Jeg poster det alligevel det skrevne, men der kan være enkelte overlap...

Troels Halkens misforståelser/misinformation ovenfor kommenteres herunder bid for bid.

Du glemmer bare de mørke sider. Kernekraft er det mest komplicerede og ustabile energiform vi kender til.

1) "Mørke sider": subjektiv bemærkning, uenig.
2) Kompliceret, muligvis.
3) Ustabil? Mange atomkraftværker kan med friske brændselselementer køre uafbrudt i et år og levere konstant grundlast. Rekorden ligger omkring de 400 dage. Det kalder jeg særdeles stabilt.

Sammenligner vi et vindkraftværk og et kk-værk er vi nok ikke uenige om at alene kompleksiteten ved et kk-værk er problematisk,

Jow, fuldstændig uenig! Kompleksitet er ikke problematisk. Hvis systemet fungerer - og det gør det - er der intet problematisk i dette.

ligesom jeg også godt kan regne ud i hovedet hvad jeg helst vil betale forsikringen for (der som oftest er i statslig regi, fordi intet privatforsikringsselskab vil påtage sig det).

Nu betaler de selv for forsikring, vil jeg mene. Og så ville JEG helst "være" et atomkraft og betale min forsikringspræmie, for selvom den nok er dyrere, leverer jeg så meget mere energi end et vindmøllekraftværk, at jeg har langt bedre råd til præmien.

Derudover er det hele problematikken omkring den måde som et kk-anlæg finansieres på, hvorfor det er tale om en investering som har en længere tilbagebetalingstid end noget andet menneskeskabt anlæg. Tidshorisonten for et kk-anlæg er måske 100-150 år.

Uddyb venligst, nogen har bildt dig noget forkert ind. Så vidt min paratviden siger, er et atomkraftværk tilbagebetalt på væsentligt kortere tid, ca. 10-30 år. Kilowatttimeprisen alt inklusive vil for nye værker ligge omkring 30 øre/kWh. Eksisterende værker ned under 9 øre/kWh; dette ville f.eks. være tilfældet, hvis man genåbnede Barsebäckværket.

Når man populært siger at kk er co2 neutral er det ikke helt korrekt. Skal man indregne den totale mngde co2 som går til at lave energi med et kk-anlg, starter vi ude ved minen med opgravning og forarbejdning af malm (og så er der ikke nævnt den kemiske forurening fra oparbejdningen samt forstyrrelse af store naturområder), omdannelsen af uran til kernebrændsel (samt naturligtvis den co2 som går til at bygge disse anlæg), bygning af kk-værket, transport af brændsel, transport og håndtering af brugt brændsel samt slutdeponering (som der endnu ikke er foretaget nogen steder i verden - der findes kun planer) og nedrivning og bortskaffelse af værket.

Jo, alt er med, og der er sikkert flere faktorer end nævnt ovenfor. Og disse beregninger viser, at atomkraft - når berigningen af affaldet foregår i en centrifuge - har lavere CO2-udslip end vindmølleel. For vindmøller skal også bygges, transporteres, serviceres osv.

Derudover spiller kk meget dårligt sammen med VE som vindmøller, fordi selvom vi kan slukke for kk-værket når vinden blæser, så skal der stadigvæk betales af på lånet, dvs at kk-værket har store faste udgifter. Strømmen bliver altså tilsvarende dyrere når der produceres mindre, hvorfor det er ligegyldigt hvor hurtigt et kk-værk kan regulere, for det giver ikke økonomisk mening at bruge denne funktion.

Eller er det omvendt? Mit forslag er atomkraft til dækning af ca. 80 % af elforbruget (langsomt-varierende grundlast) og en vis mængde (fjern-)varme. Dette suppleret med hurtigere regulerende miljøvenlige energikilder såsom affaldsforbrænding i kombination med vindkraft, hvor vindkraften er udviklet med fornuftig batteribackup til udjævning af de allerværste udsving.

Sidst så vil investeringer i kk værker fortrænge andre investeringer i VE, som det ses i Finland.

Jeg vil ikke bestride udsagnet. Men investeringer i atomkraft er i første omgang de mest givtige. Forskning i nye generationer og forbedringer kunne have medført et fantastisk eksporteventyr.

At lave et kk-værk er en samfundsopgave, da det ikke kan laves på alm. markedsvilkår.

Vær nu ikke så sikker på det! Lad os se, hvordan det spænder af i England i de kommende år.

Tilhængerne af kk glemmer ofte at deres kilder er organisationer/stater som har en økonomisk interesse i udbredelsen af kk.

Undskyld mig, men: VRØVL! Godt ord igen. Verdenssamfundet har umådelig stor nytte af den atomkraft, der findes i dag, og det er ikke uden grund, at der er gang i udbygningen - her kan vi lære meget af kineserne!

I klimadebatten kritiseres kritikere af drivhusteorien for at gå industriens ærinde. Men når der er tale om kk, så gælder den tese åbenbart ikke.

Jeg tror nok, at der er en hel del sandhed i drivhuseffekt-teorien. Men udover fordelene ved at nedbringe CO2, fortrænger atomkraft også andre forureningskilder og affaldsproblemer, samtidig med at det er billigt, sikkert, rent og pålideligt. Og tilgængeligt i mange, mange år ude i fremtiden.

Så jeg vil sige at skal man være tilhænger af kk, så skal man nok være lidt religiøs.

Jeg er ikke religiøs, snarere pragmatisk.

Vh Troels

Venlig hilsen Thomas

  • 0
  • 0

Holger Skjerning!

Når PC kalder kernekraft for kendt teknologi, og jeg spørger: "Kontra hvilken ukendte teknologi???".
- Så er der jo eks.: halm-, flis-, sol-, vind-, geotermisk-, naturgasenergi m.fl. teknologier som er 'kendte', og som desuden kan samvirke med varmepumper, varmegenindvinding, efterisolering m.m.m.

  • 0
  • 0

Til Troels Halken. Du skriver (22.04.2008 kl 18:19)noget helt forkert om forsikring af A-kraftværker.

Læs lige om forsikring på www.reo.dk under INFO og A-kraftøkonomi. Der er der et afsnit om forsikringsspørgsmål. Læs HELE dette afsnit (godt en A4-side + evt. viderehenvisningen) og vend så tilbage, hvis du fortsat mener, at der er problemer ved A-kraftforsikringen.

  • 0
  • 0

Den store fordel ved A-kraft er at det er kendt teknologi og at A-kraft kan være en kæmpe hjælp til at reducere afhængigheden af fossilt brændsel.

Skal vi nu ikke tage hele sætningen i sin sammenhæng en gang til......nogen har svært ved at læse indenad.

Der står at A-kraft kan være en kæmpe hjælp til at reducere afhængigheden af fossilt brændsel, det kan A-kraft fordi det er kendt teknologi (læs gennemprøvet).
Det er bare at tage tegningerne ned fra hylden og så bygge nogen kk-værker.....ingen anden kendt teknologi kan levere den samme stabile vare til den samme pris om bare 7 år hvis vi tager beslutningen om A-kraft i DK i morgen. Måske fremtidens VE eller fusion reaktor kan levere den samme vare....det er bare ikke hyldevarer.

halm-, flis-, sol-, vind-, geotermiske anlæg kan ikke levere den samme vare til den samme pris om bare 7 år......hvis de kan, er der så nogen der kan svare mig på hvorfor vi ikke allerede har disse ting men istedet en masse fossile dinosaurer i kraft af vores fossile kraftvarmeværker?

PS. John, naturgas er også fossilt brændsel.

  • 0
  • 0

Troels Halken skrev 21. april kl. 19:11 til mig:

Thomas, fyren i Information referer til en undersøgelse som skulle være lavet til EU parlamentet http://www.stormsmith.nl/

Den er også usand?

Vh Troels

Ja! Helt og aldeles.

Den pågældende "redegørelse" er tilbagevist af den britiske regering. Der udvindes i dag uran af meget "tynd" (0,03 %) uranmalm med et energiforbrug, som er 1/500 af den, man kan udvinde.

  • 0
  • 0

Til bl.a. Holger Skjerning´s indlæg d. 21.04 kl 11:17 (noget forsinket, da jeg har været lidt væk fra debatten).

Til dit regneeksempel må jeg anføre, at du godt kan opnå 30 % elvirkningsgrad på biomassefyrede decentrale kraftvarmeanlæg, dvs. med udnyttelse af spildvarmen, men de 48% på rent elproducerende biomassefyrede anlæg kender jeg ingen eksempler på og end ikke på store centrale anlæg. En markant videreudvikling kan nok snart gøre de 48 % retvisende for centrale anlæg men først langt senere for (meget avancerede) decentrale anlæg, men så vil de 30 % for decentrale kraftvarmeanlæg formentlig også være øget væsentligt. Hvis der skal argumenteres for varmepumper frem for decentral kraftvarme, tror jeg, at det mere bør på gøres på basis af økonomi end på effektivitet.

Effektivitetsmæssigt vil jeg bredt set kalde varmepumper og kraftvarme omtrent lige ”genialt”.

Det hører også med i billedet, at elvirkningsgradstabet er endnu mindre på store centrale kraftvarmeværker. F.eks. er elvirkningsgradstabet ved max fjernvarmeproduktion (godt 400 MJ/s) på Nordjyllandsværkets blok 3, kun 4-5 % point. Varmepumper ville her skulle have en (urealistisk) effektfaktor på omkring 10, for at det ville være effektivitetsmæssigt konkurrencedygtigt at erstatte fjernvarmen med varmepumper.

For øvrigt er den antagne VP-effektfaktor på 4 i årsmiddel vist optimistisk, når der pumpes fra udeluften(?) En effektfaktor på 4 og tilstrækkelig varmeydelse, når det er koldest, er lettere opnåeligt forudsat jordvarme. Det er imidlertid næppe muligt at lægge tilstrækkeligt med jordslanger til de enkelte huse i store dele af byer som Aalborg. Store kollektive varmepumpeanlæg kunne være en løsning, men så undgås fjernvarmenettets investering, vedligeholdelse, varme- og pumpetab jo ikke.

Jeg tror mest på varmepumper, der hvor de giver de største fordele, herunder f.eks.: udenfor fjernvarmenet, i nye kvarterer med kun meget højisolerede bygninger, i genvekssystemer, som temperaturbooster på div. lunkne varmekilder, for at nyttiggøre el og/eller at minimere behovet for drift af kraftvarmeværker på tidspunkter med rigelig elproduktion. Varmepumper vil (bl.a.?) således formentlig medvirke til at reducere behovet for fjernvarme væsentligt, men potentialet i varmepumper kan altså også overdrives.

Fjernvarmesystemer udvikler sig imidlertid også i retning af bl.a. bedre isolering og lavere fremløbstemperatur (som NPA allerede har nævnt), ligesom muligheden for elbesparende(!) fjernkøling synes interessant.

Hvad skal mon erstatte den totalt set meget effektive forsyning af byer som Aalborg med flere hundrede MJ/s varme, hvis élproduktionen på Nordjyllandsværket o.l. centrale, men bynære kraftvarmeværker overflødiggøres af store akraftværker ved f.eks. Flensborg fjord?
-Kollektive (og fjernvarmenet-krævende) varmepumpeanlæg og endnu mere akraft til at drive dem?
-Exergetisk set ineffektiv forbrænding af biomasse og affald uden samtidig elproduktion?
-..?

Det bør ikke glemmes, at udgangspunktet er, at varmeforbruget i DK er langt større end elforbruget. Varmeforsyningen bliver altså ikke nogen biting indenfor levetiden af de energianlæg, som vi her diskuterer. Skulle hele varmebehovet dækkes af varmepumper, taler vi vist groft set om en fordobling af elforbruget og tilsvarende voldsomme investeringer i både kraftværker og varmepumper.

Hvis vi i højere grad end hidtil gør alvor af bedre isolering og mange andre energisparemuligheder samt tilstræber, at al varmeproduktion ledsages af en stadig mere effektiv elproduktion, vil biomasse og affald både kunne dække i omegnen af halvdelen af det danske bruttoenergiforbrug og danne en regulerbar og således stabiliserende rygrad i elproduktionen. Den anden halvdel bør med tiden i stigende grad kunne dækkes af ”brændselsfrie” VE-kilder og hvis der primært satses på elproducerende teknologier som vindmøller og solceller, vil elproduktionen således kunne blive tilstrækkelig til, at dække et stigende elbehov til bl.a. elbaseret transport og velplacerede varmepumper (Begge dele er store sparemuligheder).

Det er for øvrigt ikke rigtigt, at vindmøller spiller lige dårligt sammen med alle teknologier. I mit nævnte scenarie er møllerne meget vigtige, fordi vindmølleproduktionen supplerer produktionen på de ellers utilstrækkelige mængder biomasse og affald. Hvis udgangspunktet i høj grad er akraft, som man nødigt regulerer ned, vil vindmøllestrøm være markant mindre værdifuld.

Uanset hvad man mener om de oprindelige beslutninger, synes det både tosset og økonomisk uansvarligt ikke at tage afsæt i de anlæg, som vi allerede har, herunder f.eks. i form af især kraftvarmeværker samt fjernvarme- og naturgasnet. F.eks. vil naturgasnettet kunne benyttes til distribution og lagring af biomethan, som med stor effektivitetsmæssig fordel bl.a. kan benyttes til olie- og gasfyrsfortrængende SOFC-baseret mini- og mikrokraftvarme.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med dig i meget...... Men....
Mit indlæg var en "fremtidsvision", hvor mange parametre jo kan ændre sig undervejs.
1. Fjernvarme (lavtemperatur-) vil sandsynligvis kunne betale sig i værkernes nærområder (store byer).
2. Jeg er næsten sikker på, at det gasfyrede Skærbækværk (Fredericia) kan levere el med 48% virkningsgrad, og det tilsvarende Vendsysselværket (kul) med 47%.
3. Og det er klart, at når damptemperaturen øges (bedre damprør), så vil %-tabet ved varmeprod. mindskes. - Omvendt er varmepumpernes COP øget væsentligt de seneste år.
4. Men den helt dominerende fordel er nok, at samfundet jo i forvejen kører mere og mere på el, som vi alle har, og som er den energibærer, der kan produceres på flest - vidt forskellige - måder.
Du ved det, men jeg opremser alligevel: kul, olie, gas, kernekraft, vand-, vind- og bølgekraft, biomasse (skrald, flis, brænde), solceller og pedalkraft fra vores 100.000 kondicykler!!!!
5. Og endelig er varmepumperne nok også billigst - og billigst at udskifte/reparere, som du også nævner.
Alt dette er i øvrigt grundigt beskrevet i det nyeste medlemsblad "Energiforbrugeren" fra foreningen SDE
(Sammensluttede Danske Energibrugere), som jeg kan anbefale kendskabet til. Se www.energiforbrugeren.dk

  • 0
  • 0

Paul Christiansen:

er der så nogen der kan svare mig på hvorfor vi ikke allerede har disse ting men istedet en masse fossile dinosaurer i kraft af vores fossile kraftvarmeværker?

Fordi den vestlige verden har dårlige ledere!

De har end ikke evnet at forudse eller modvirke den situation vi befinder os i.
- End ikke at voksende fødevareefterspørgsel medføre stigende priser (pt. +130% på hvede, på ét år). Nu falder 'man' over hinandes og egne ben for at komme med nye hovsaløsninger, med f.eks. GMO og inddragelse af lavproduktiv, braklagt jord, for at kompensere for, at 'man' fik den "lysende" idé at lave mad til brændstof!!!

  • Det er fandeme uhyggeligt, du! :-(

PS. John, naturgas er også fossilt brændsel.

Ja! Og?

  • 0
  • 0

Meld dig ind i en politisk forening og bliv politiker istedet for at sidde ude på landet og brokke dig over de traktorer der kører forbi din bopæl med det ene formål at genere dig med deres os.

Du har alle de rigtige meninger for at komme virkeligt langt op i systemerne. Du har virkeligt tjek på hvor de begavede politikere befinder sig, men du er også god til at holde det hemmeligt :-)

  • 0
  • 0

Hej igen Holger Skjerning.
Jeg tror også, at vi er enige om mange ting, men du måtte gerne lidt tydeligere medgive dels, at vindmøller harmonerer bedre med elproduktion på biomasse og affald end med en stor andel akraft og dels at kraftvarmen i f.eks. Aalborg er en stor effektivitetsmæssig fordel selv uden lavtemperatur-forudsætningen (som forøvrigt er vigtigere på små modtryksværker end på store udtagsværker).

Forøvrigt synes jeg stadig, at begge faktorerne 4 og 18 i dit regneeksempel var valgt lidt i overkanten. I givet fald svinder den total-effektivitetsfordel, som du beregner, jo let til f.eks. et rundt nul. Forudsat lang sigt bliver biomasse og affald mere relevant end naturgas og med den forudsætning vil jeg mene, at "din" forskel på 18 % point bør reduceres til 12-15 % point. 30 % elvikningsgrad på et decentralt halmfyret kraftvarmeværk er allerede nu en realitet, medens vi har til gode at se 45 % på en stor biomassefyret blok i kondensdrift.

Hav gerne med i tankerne, at biomasse og affald typisk indeholder store mængder lavtsmeltende og korrosive salte mv. som gør det vanskeligt at opnå helt samme effektivitet som på kul (som igen er "sværere" end naturgas). Dertil kommer at centrale anlæg på biomasse og affald næppe bliver så store som f.eks. Nordjyllandsværket´s blok 3, fordi det kræver en hulens masse brændsel leveret over store afstande.

Mvh. Peder

  • 0
  • 0

...vindmøller harmonerer bedre med elproduktion på biomasse og affald end med en stor andel akraft...

Uenig. Medmindre vi plastrer alle vore kyster og havområder til med vindmøller, kommer vindmølle-el næppe nogensinde op i en størrelsesorden, der er bare nogenlunde sammenlignelig med hvad der kan opnås med f.eks. 3 atomkraftværker.

Derfor passer 80% atomkraft-el (grundlast) endog ganske fint med 20% affaldsafbrændings-el kombineret med vindmølle-el (som vinden nu blæser). Skulle det en dag blæse rigtig meget op, kan vi jo forsøge at eksportere lidt af overløbsstrømmen, det er vi jo gode til allerede i dag.

Opgaver:
1) Byg tre atomkraftværker.
2) Konverter enkelte eksisterende kulkraftværker til affald og evt. biomasse (hvis det er gavnligt).
3) Udbyg vindkapacitet til et passende niveau, installeret effekt måske omkring 15-25% af DK elforbrug.

Ad 1) Der skal i byggeperioden uddannes en masse atomkraftingeniører, hvilket desværre er viden-import, da området er blevet nedprioriteret.

Ad 2) Mængden af biomasse skal overvejes kraftigt. Nogle gange er det bedre at pløje næringsstofferne i jorden end at brænde dem af og supplere med "kunstige" (CO2-krævende) af slagsen. Og: Værkerne skal kunne regulere hurtigt, heri ligger en stor opgave.

Ad 3) Pragmatisk tilgang til alle møller, eksisterende som fremtidige. Og: Forsyn møllerne med en vis backupkapacitet for at rette de ellers så stejle fluktuationskurver ud, så affalds-kraftværkerne har noget fornuftigt at samarbejde med.

Venlig hilsen Thomas

  • 0
  • 0

Troels, hvad er det for en gammel traver, du flere gange fejlagtigt hentyder til?
Må vi ikke få dine kilder for en enkelt gangs skyld?

Du glemmer bare de mørke sider. Kernekraft er det mest komplicerede og ustabile energiform vi kender til. Sammenligner vi et vindkraftværk og et kk-værk er vi nok ikke uenige om at alene kompleksiteten ved et kk-værk er problematisk, ligesom jeg også godt kan regne ud i hovedet hvad jeg helst vil betale forsikringen for (der som oftest er i statslig regi, fordi intet privatforsikringsselskab vil påtage sig det). Derudover er det hele problematikken omkring den måde som et kk-anlg finansieres på, hvorfor det er tale om en investering som har en længere tilbagebetalingstid end noget andet menneskeskabt anlæg. Tidshorisonten for et kk-anlæg er måske 100-150 år.

Lad os se på realiteterne:
1. Atomenergi er meget stabil - på global plan ligger kapacitetsfaktoren tæt på 90%, det samme som for kulfyrede anlæg. (Vindenergi ligger på 20-25%).
2. Tilbagebetalingstiden - hvor har du den fra?
Se på realiteterne - hvad handles atomenergianlæg til i USA, hvor private investorer styrer markedet?
Har du ret vil a-værker være usælgelige, hvilket ikke er tilfældet. Du må kunne forklare hvorfor.
Det tager ca. 18 måneder for at a-kraftanlæg at producere den energi, der er medgået til opførelsen.
Der er ca. 60 tilbage til næsten CO2-fri produktion og til forrentning af anlægget.
3. Dine ofte gentagne påstande om forsikringsspørgsmålet er direkte forkerte, du sikkert hentyder til amerikanske forhold.
Sagen er den, at to private forsikringsselskaber i USA er villige til at tegne forsikringer. Staten er ganske rigtigt gået ind som garant (Price Andersson Act). Du ved åbenbart ikke, at Staten opkræver en afgift herfor - og at det, du normalt kalder statstilskud til a-driften, faktisk forholder sig omvendt, idet Staten tjener store summer på denne "forsikring". Små erstatninger og store indkomster.
Som nævnt holder du hånden over dine kilder, lad os høre nærmere.
Til Oles forslag:
Jeg tror du må finde en anden person end Mads Clausen, hvis interesser ligger på et andet sted end netop atomenergi. Mads er mere til bølgekraft o. lign.
Poul Christiansen ramte hovedet på sømmet - samkøringen mellem elproduktion og fjernvarme skal udfases. Fremtiden ligger i elvarme, hvor alle stilles lige uanset bopæl. Der skal kun ca. 75% af elenergi til for at få opvarmet huset p.g.a. mindre tab. Desuden spares enorme omkostninger i afskrivning, forrentning og vedligehold.
En af mine bekendte købte hus med udelukkende el. 130 kvm, 4 personer. 11.000 kWh/år til alt.

I dag kan 2 a-værker teoretisk forsyne Danmark med elenergi - men a.h.t. forsyningssikkerheden skal der være en del flere.
Elvarme/varmepumper er fremtidens varmeforsyning, og den eneste teknik, der kan give arbejde til kerneenergi her i landet på længere sigt og dermed udfase olie og gas som varmekilde.

mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej Per! Det er ikke vigtigt, men det var mig, der her (21.04.2008 kl 11:17) og i andre blogge har slået til lyd for kombinationen af el + varmepumper - evt. til langsom afløser for (den fjerne) fjernvarme!
MEN ... helt ærligt... det er Morgens Bülow, formanden for SDE (Sammensluttede Danske energibrugere), der engang i 2007 påpegede denne geniale fremtidsvision, som REO straks "tog til sig".
Og Peder Christian Stoholm har ovenfor bidraget til diskussionen om de faktiske virkningsgrader for div. systemer, nu og i fremtiden.
Mere senere.

  • 0
  • 0
  1. Energi-leverancen fra værk til bruger er for a-kraft ca 25% af den genererede energi. Resten går op i varm luft. For vindkraft er det tæt på 100%.

  2. Private investorer styrer ikke markedet. Ikke et eneste atomkraftværk er nogensinde produceret uden hjælp fra det offentlige. Under Bush har man i USA afsat 30 milliarder til tilskud til de første 6 værker (det er så nemt når man har skatteyderne til at punge ud) og yderligere 90 milliarder er klar i kulissen (Se f.eks. Scientific American April 08)

  3. Tredie part forsikringer for akraftværker dækker i en del lande op til nogle milliarder kr ved uheld(varierende), mindre en en promille end de potentielle skader. I mange lande er der slet ingen forsikring. Omkostningen ved Tjernobyl har ifølge (det meget akraftvenlige) IAEA været flere hundrede milliarder dollars (Chernobyl: The True Scale of the Accident: http://www.iaea.org/NewsCenter/PressReleas...) foruden de 4000 forventede dødsfald og utallige andre langtidsskader. En omkostning som 100% dækkes af de skadeslidte befolkninger. Faktum er at ingen forsikring kan dække store uheld og intet forsikringsselskab kan og vil tilbyde en sådan forsikring.

Som sædvanlig Per vender du tingene på hovedet. Man skulle tro du skammede dig over tingenes virkelige tilstand.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Til Thomas Schoubye Poulsen.

Vindmøller bidrager iflg energistatistikken allerede med godt 15 % af elproduktionen.

Du ser bort fra mulighederne for energibesparelser og for mulige bidrag på længere sigt fra andre brændselsfrie VE-kilder end vind.

Siden hvornår er 80% blevet grundlast?

Jeg tror heller ikke at 80 % vindmøllestrøm er en god idé. Hvem diskuterer du det med?

Du undervurderer både mulighederne i elproduktion på biomasse og affald og behovet for en vandmiljøskånsom disponering af næringsstoffer.

Og hvorfor skulle engiproduktion baseret på biomasse og affald være mindre "nyttig" end baseret fra akraft?

Mvh. Peder

  • 0
  • 0

Søren, der kan være delte meninger om hvem, der vender hvad på hovedet.

  1. Energi-leverancen fra værk til bruger er for a-kraft ca 25% af den genererede energi. Resten går op i varm luft. For vindkraft er det tæt på 100%.

Forkert. Den termiske nyttevirkning ligger på 33-40% - ikke på 25%.
Virkningsgraden følger de fysiske love. En forøgelse kræver en højere arbejdstemperatur. Her har man vægtet driftsikkerheden over virkningsgraden.
Vinden kan ikke udnytte 100% - så ville luften stå stille efter af have passeret vingerne. Læs i en fysikbog. Hvor du har 100% fra ved jeg ikke, men vindmøllefolket har tradition for at regne forkert på alle ledder.

Jeg talte om "kapacitetsfaktoren". Det udtryk kender du vist ikke? Det er forholdet mellem den årlige maksimale produktion og den aktuelle produktion.
Her ligger a-værker på ca. 90 % - en landbaseret vindmølle på 20-25%. Hvilket ikke bestrides i "naturlig energi".
At et atomkraftværk (eller grundlastværk i øvrigt) udleder en masse spildvarme er uinteressant - der er tale om en masse lunkent vand, man ikke kan bruge til ret meget. Hvis du har ideer til, hvad 20 tons vand/s med en temperatur på 12-18 gr. C kan bruges til, så kom frem med det. Din evt. løsning overfører vi til Middelhavet og har løst alle problemer.
Lad os høre, lad os høre!
Søren, slå op i en fysikbog og læs afsnittet om exergi, så har du svaret. Der er stor forskel på 1 kWh elenergi - og 1 kWh energi i 8 gr. varmt vand.
Af den grund kan man heller ikke udnytte spildvarmen fra kraftværker.

Private investorer styrer ikke markedet. Ikke et eneste atomkraftværk er nogensinde produceret uden hjælp fra det offentlige. Under Bush har man i USA afsat 30 milliarder til tilskud til de første 6 værker (det er så nemt når man har skatteyderne til at punge ud)

Hvor har jeg skrevet det? Jeg har spurgt til, hvad de private investorer i USA giver for a-kraftværker i drift. Hvis det er så dårligt som det blev fremstillet, ville de da ikke købe. Men handelen går fint - de bundne midler til affaldsbehandling m.v. følger med og kan ikke bruges.
Du har misforstået sitautionen, det er de danske skatteydere og el-forbrugere, der må punge ud for at betale strømmen fra vindenergien. Både til bygning, produktion og til skrotning.
En amerikansk forbruger betaler ikke overpris for strøm fra a-kraftværkerne - i lighed med alle andre lande med atomenergi. Priserne for el er veldokumenteret i tidligere indlæg - nu mangler vi blot at du ogsa tager dig sammen til at læse den.
En anden sag er, at forbrugerne burde betale en overpris for strøm fra a-kraftværkerne p.g.a. mindre forurening, mindre udslip vaf CO2, SOX, NOx, tungmetaller og partikler.
Det er muligt du ikke interesserer dig for det omgivende miljø, men de nævnte udslip medvirker faktisk til en levetidsforkortelse for befolkningen.

Der tilflyder ikke ejerne af atomkraftværkerne i USA nogle pengebeløb fra staten - selv om du ideligt prøver at fremstille det sådan. Det eneste pip jeg har hørt af dokumentation var, at man garanterer "billige" lån. Det er ikke tilskud, værkerne får lov at betale renter af evt. lån.
Kan du ikke præcisere, hvem der p.t. har fået tilskud - og hvor meget. Mig bekendt er det vist kun Bellefonteværket, der bygges på. Opgraderingerne af diverse værker til større ydelse og længere driftstid betales af værkerne - ikke staten.
Søren, lad ogs få nogle facts på bordet - vi kan ikke blive ved at nøjes med de halvkvædede viser.
Og prøv også af medtage sikkerheds- og miljøaspekterne i vurderingen. At basere sine argumenter alene på en fejlslagen type, som man advarede imod for 40 år siden, er ikke nok. Det er sådanne fejlvurderinger, der forhindrer rationelle løsninger.
Og få lidt styr på dine procenter!

Til Holger. Det var faktisk din sidste udmelding om egne anlæg, der var grunden til jeg lige fik varmepumperne med. Jeg er enig i REOs vurdering - I har nogle fine og veldokumenterede indslag på sitet.
Jeg venter på Poul-Hennings erfaringer fra solanlægget inden jeg medtager den.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Mon dog ikke Søren Fosberg mener; '100% af den PRODUCEREDE energi'?

Sikkert nok, men når han nu har så ondt af, at ca. 65% af a-kraften (næsten) ikke kan udnyttes, så kan vi andre jo også have ondt af, at langt fra al vindenergi kan udnyttes!
A-kraft er dybest set bare at man tager noget uran (eller thorium) og udnytter noget af fusionsenergien til el.
Vindkraf består af, at man udnytter noget af vindenergien til el.
Ingen af energierne udnyttes 100%! Der er ca. lige meget spild begge steder!

  • 0
  • 0

Jo, naturligvis.

Iøvrigt kan man ikke sammenligne kapacitetsfaktoren for vindmøller og termiske kraftværker. Kapacitetsfaktoren for vindmøller kan man ændre ved blot at ændre på generatoren. En mindre generator giver større kapacitetsfaktor, men ikke større, ja måske mindre produktion for den samme møllediameter.

Det er lidt en strid om ord, men jeg er lidt irriteret over at man sammmeligner kapacitetsfaktorer mellem VE og termiske kraftværker. Det har jeg selv gjort, men det er lidet oplysende. I den sidste ende er det der betyder noget bl.a.

Produktionsprisen (alt iberegnet)
Forsyningssikkerhed
Forurening
Risiko

Jeg er ikke imod at samfundet betaler ekstra for f.eks. at slippe for CO2. Samfundet bør naturligvis investere i aktiviteter som er fordelagtige for samfundet. Samfundet har derimod ikke speciel interesse i a-kraft for a-kraftens egen skyld. Hvis målet er reduktion af CO2 produktion burde man styre markedskræfterne ved at lægge afgift på CO2 - uanset hvilken teknologi som skaber den. Men den aktuelle mangeartede støtte til a-kraft er specifik (direkte tilskud, lånegarantier, forsikringsgarantier, skattekreditter osv (listen er lang)) hvilket udtrykker at samfundet støtter særinteresser og dermed forvrider markedet mht til fremme af bestemte teknologier i stedet for fremme af bestemte mål (reduktion af fourening, forsyningssikkerhed osv).

Til Henning - jeg har da ikke ondt af at a-kraft ikke udnyttes fuldt ud. Du forstår tilsyneladende ikke helt hvad det drejer sig om. Termiske kraftværker har lav virkningsgrad, meget lavere ned vindmøller. Men det er ikke sagen, se ovenfor.

Og vindkraft går ikke til spilde - da det jo er en vedvarende energi. Depot energier som uran, kul, oile og gas går til spilde når man bruger dem, men ikke solenergi som kommer uanset om man konverterer den til elektricitet eller hvad man nu vil. Det er den principielle forskel mellem de forskellige energiformer og er grunden til at biosfæren har kunnet eksistere i 4 millarder år.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Depot energier som uran, kul, oile og gas går til spilde

Søren
Hvis man lader uranen ligge i jorden, går energien til spilde!!!!!!!! Med en 10 X højere pris har vi uran nok til mange tusinde år, og når breederteknikken er udviklet, er der uran og thorium nok til den næste milion år eller mere. Det kalder jeg forsyningssikkerhed!!!! A-værkerne kan også producere 90% af tiden, det er også forsyningssikkerhed. Det er tilmed billigt.

Vindkraft skal have backup- og/eller lager-kapasitet, og får desuden langt større støtte pr. kWh en a-kraft. Backuppen kan være bioenergi, men hvis ikke vi skal drive rovdrift på naturen er det begrænset. Norske og svensk vandkraft kan i større grad omstilles til backup i stedet for grundlast, men så skal vi jo have skaffet grundlasten andet steds fra!!!!!! Bølger og solceller flukturere også stærk og er pt. ikke konkurancedygtige. Lidt fossil energi kan da tillades til f. eks. hurtig opstart af en gasturbine.

Geotermisk energi i DK er nok kun til opvarmning, men det er jo også 40% af vores nuværende energiforbrug.

Konklutionen må være at a-kraft egner sig bedst til grundlast og vind m. m. tager sig af resten. Skulle det blæse lidt rigeligt, er f. eks. brintlagring, pumped storege m. m. OK. Skulle der være mere vindenergi i overskud, kan vi jo dele om at skrue ned for a-kraft og stoppe nogle møller. A-kraft og VE spiller således nydeligt sammen. Det er "både og" og ikke "enten eller".

Man skal naturligvis gør hvad man kan, for at tilpasse forbruget med intelligente el-målere og variabel pris på el og afgifter!

Jeg synes da selv, jeg har forstået, hvad det drejer sig om, men jeg synes ikke at du har!!!!

  • 0
  • 0

A kraft kommer til Danmark enten som nødhjælp til et frugtbart område hvor befolkningen valgte at begå kollektivt VE selvmord eller fordi befolkningen blev klogere.På det tidspunkt dør vindmøllerne af sig selv da vedligeholdelsesudgifterne på ca 15 øre pr kwh ikke kan konkurrere med brændstofudgifterne på 6 øre alt iberegnet til Kærne.Det er helt fint for mig da jeg synes der er alt for meget naturlig radioaktivitet som sikkert har en skadelig indflydelse på det åndelige klima.

  • 0
  • 0

Næsten alt er endevendt, men til Søren Fosberg:
Du modsiger dig selv, når du (fornuftigt) nævner "forsyningssikkerhed" som et af fire hovedpunkter ... men glemmer, at du tidligere (samme dag) fremhæver vindkraft frem for kernekraft, - helt uden at tage højde for vindkraftens allerstørste problem, nemlig at den ikke varierer i takt med behovet!
Det er jo det, der giver vindkraften dens ringe forsyningssikkerhed. Og det har intet at gøre med, at 90-95% af den producerede energi (90%) når frem til forbrugere i ind- og udland.

  • 0
  • 0

Holger Skjerning:

vindkraftens allerstørste problem, nemlig at den ikke varierer i takt med behovet!

Det ér jo bare at tage beslutningen om at producere vind-(eller anden VE)-energi nok, og lagre fra overproduktion.

  • Der er skam 'kendte teknologier' nok at vælge mellem! ;-)
  • 0
  • 0

Til Henning Sørensen:

Med en 10 X højere pris har vi uran nok til mange tusinde år, og når breederteknikken er udviklet, er der uran og thorium nok til den næste milion år eller mere.

Det er da korrekt, men hvorfor ikke skrive :nok til den næste milliard år eller mere: Det er jo det, der er tilfældet.

Se herom hos www.reo.dk under INFO og Uran

  • 0
  • 0

Til Søren Fosberg. Du skriver bl.a.

" Private investorer styrer ikke markedet. Ikke et eneste atomkraftværk er nogensinde produceret uden hjælp fra det offentlige. Under Bush har man i USA afsat 30 milliarder til tilskud til de første 6 værker. "

  1. Hvilken offentlig støtte får det nye finske A-kraftværk?

  2. Forventer du, at de kommende britiske A-værker skal have offentlig støtte?

  3. Ifølge de oplysninger, jeg har, består hovedparten af den offentlige støtte til de første 6 nye A-kraftværker i USA i, at staten tilbyder en garantisum, hvis fejl og forsinkelser forårsaget af "offentlige fejl" giver økonomiske tab.

Blandt de "offentlige fejl" tænker man nok især på en situation, hvor der er giver en endelig bygge- og driftstilladelse til et nyt A-værk, men hvor "trediemand" kan anlægge sag ved domstolene, som forsinker projektet.

Det var jo tilfældet i 1970´erne og 1980´erne, hvor A-kraftmodstandere og andre forsinkede igangværende A-værksbyggerier i op til adskillige år ved hjælp af retssager, hvorved de fordyredes meget.

Det vil man undgå i forbindelse med den nye udbygning af A-kraften. Når evt. tilladelser er givet, skal alt være afklaret og godkendt. Og skulle der alligevel være fejl ved de nye regler, så noget er overset, så der kan køres en forsinkende retssag herom, træder staten ind med sin garantisum.

Det kan næppe kaldes offentlig støtte, at staten tilbyder at betale for omkostninger, som skyldes statens manglende omhu.

  1. Og har vi ikke her i landet betalt næsten 2 milliarder kr i støtte for at få CO2-fri energi fra bl.a. vindmøller - selv om vi kunne have fået den samme CO2 reduktion gratis ved at bygge et par A-kraftværker?
  • 0
  • 0

Til Uffe Korsbech
Er 2 milliarder støtte til vindmøller ikke for venligt?
3 GW vindmøller har kostet ca 30 milliarder og vi har som ofte omtalt foræret strømmen til lande som kører kærne og vand eller selv har for mange møller.
Møllerne kunne have reduceret det slemme ved at lune i olie og gasfyr men det ville jo så skade andre interesser .

  • 0
  • 0

Vi bor 50 km vest for Flensborg fjord i den fremherskende vindretning. For 22 år siden fik naboen kasseret en mark med spinat af konservesfabrikken, fordi den var forurenet fra Tjernobyl, som ligger et par tusinde km væk.

  • 0
  • 0

Søren, du kan ikke bagatellisere denne her:

  1. Energi-leverancen fra værk til bruger er for a-kraft ca 25% af den genererede energi. Resten går op i varm luft. For vindkraft er det tæt på 100%.......

begge dele er forkert.
Det samme gælder åbenbart dine øvrige påstande - for du omgår omhyggeligt at besvare mine sopørgsmål -
hvor har du dog den and fra, at USA giver statstilskud til akraftværkernes drift?
Du behøver ikke at være flov over, hvis den stammer fra Greenpeace, måske har du den fra et andet sted, måske har det knebet lidt med sproget, måske er det bare mig, der tager forkert?
Hvorfor er både du og Troels Halken så vanskelig at få til at opgive jeres kilder?
Det korrekte er, at USA giver direkte støtte til elproduktion fra vindmøller, men ikke direkte tilskud til elproduktionen fra a-kraftværker.

Det er lidt en strid om ord, men jeg er lidt irriteret over at man sammmeligner kapacitetsfaktorer mellem VE og termiske kraftværker. Det har jeg selv gjort, men det er lidet oplysende. I den sidste ende er det der betyder noget bl.a.

Du er selv ude om det - du postulerede jo at vindenergien blev udnyttet næsten 100%.
Det er langt værre at sammenligne energi fra lunkent vand med elenergi, som du gjorde i et indlæg.
Jeg savner svar på spørgsmålet om, hvordan du vil udnytte energien i lunkent vand fra et kraftværk?
Forhåbentlig er du ikke blevet tummelumsk af de par lette spørgsmål?
Husk den med det amerikanske statstilskud til drift af a-kraftværker.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Peder Christian Stoholm, 26.04.2008 kl 01:39:

Til Thomas Schoubye Poulsen.

Vindmøller bidrager iflg energistatistikken allerede med godt 15% af elproduktionen.

Hej Peder.

Nix! Deres energiproduktionen svarer godt nok til de omtalte 15%, men du - og en masse politikere - glemmer mere eller mindre konsekvent, at omkring halvdelen foræres bort i form af panik-"salg" af overløbsstrøm i blæsende perioder. Det reelle tal er det halve, 7-8%.

Du ser bort fra mulighederne for energibesparelser og for mulige bidrag på længere sigt fra andre brændselsfrie VE-kilder end vind.

Altså jeg nævnte ikke anden VE, bl.a. fordi disse muligheder har et MEGET lille potentiale i forhold til den nødvendige energiproduktion. Disse (sol/bølge osv.) ligger LANGT ude i fremtiden, måske uendelig langt. Og energibesparelser skal vi altid tilstræbe, men det vil være naivt at kalkulere med dem.

Siden hvornår er 80% blevet grundlast?

Jeg tror heller ikke at 80% vindmøllestrøm er en god idé. Hvem diskuterer du det med?

Det er et idéoplæg. Niveauet skal lægges lige omkring 100% af laveste niveau i den almindelige døgnvariation, evt. med en døgnsvingning, så der dækkes mest muligt ved den reneste og billigste energiform (atomkraft).

Jeg diskuterer det vel med alle, som vil have stor dækning med VE, hvoraf vindmøller pt. er bedste og største bidragsyder. Var det ikke Anders Fogh Rasmussen, som sagde 100% vindkraft? (Eller 100% VE?).

Du undervurderer både mulighederne i elproduktion på biomasse og affald og behovet for en vandmiljøskånsom disponering af næringsstoffer.

Og hvorfor skulle engiproduktion baseret på biomasse og affald være mindre "nyttig" end baseret fra akraft?

Atomkraft giver størst CO2-besparelse. Men behovet for en vandmiljøskånsom disponering af næringsstoffer kan meget vel give årsag til en ret stor afbrænding af biomasse, og dette svarer vel - sammen med vindmølleandelen - meget fint til at dække resten af behovet?

Mvh. Peder

Venlig hilsen Thomas P.

  • 0
  • 0

Sig mig: Beregnede vismændene ikke, at vindmøllerne havde fået 20 mia. kr i støtte, når man medregner den "bonus", som vindmølleejerne har fået som overbetaling for strømmen?
Det passer også nogenlunde med, at et vindmøllelaug, jeg kender, indtil nu har fået ca. 1,6 gange møllernes pris - som afregning for strømmen.
Men hæng mig ikke, hvis jeg husker forkert, - det vil jeg hellere selv gøre!

  • 0
  • 0

Det lyder da som en rigtig god ide med et A kraftværk eller to i Danmark.

Men hvad mon vi skal forvente det koster pr. produceret kW?
Jeg syntes ikke jeg kan finde nogle fornuftige internationale opgørelser over omkostninger ved sådan en sag!, (Med fornuftige mener jeg transparente)

Og det kan da ikke være fordi at en så gammel og gennemprøvet produktionsform som nuklear spaltning ikke er gennemdokumenteret på den front. Slet ikke når man tænker på at en vårhare som eksempelvis Vindkraft er dokumenteret ned til sidste øre over et anlægs levetid..

Og hvis vi så lige skære igennem sarkasmen så står spørgsmålet tilbage: Hva´koster´n? For jeg tror ikke på at det er et ØKONOMISK spiseligt alternativ til andre produktionsformer

Mvh.
Rasmus

  • 0
  • 0

Men hvad mon vi skal forvente det koster pr. produceret kW?
Jeg syntes ikke jeg kan finde nogle fornuftige internationale opgørelser over omkostninger ved sådan en sag!, (Med fornuftige mener jeg transparente)

Og jeg savner nogle transparante tal for hvad vindkraft koster pr. kWh når lageromkostninger er indregnet, samt hvor mange % det skal dække!!! Og hvad skal så dække resten?

Et godt bud på dit spørgsmål er ca. 25 øre pr. kWh de første 20 år incl afskrivning, derefter 5 - 10 øre pr. kWh incl. henlæggelser til deponering og nedrivning efter ialt 60 år. Der er dog andre der kan besvare dit spørgsmål bedre end mig.

  • 0
  • 0

Til Rasmus Elmelund Nielsen,

Du kan læse lidt om de økonomiske forhold ved A-kraft på adressen www.reo.dk under INFO og A-kraftøkonomi.

Det er en "halvgrundig" gennemgang med eksempler fra udlandet. Hvis du vil overføre til danske forhold, skal du nok regne med lidt mindre kraftværker, så prisen pr. kWh bliver lidt dyrere (10-20%) - med mindre du antager, at der bygges A-kraftværker i samarbejde med udlandet, så man samlet lettere kan modtage al strømmen fra et stort A-kraftværk.

(Danmark "ejede" en gang en del af strømmen fra Barsebäck 1. Der var vist også en aftale om Brokdorf. Og i udlandet er der hyppigt aftaler om fælles A-kraftværker.)

  • 0
  • 0

Hej Henning,

[quote]Vinden kan ikke udnytte 100% - så ville luften stå stille efter af have passeret vingerne.

Mon dog ikke Søren Fosberg mener; '100% af den PRODUCEREDE energi'?[/quote]
mens vi venter (forgæves?) på Sørens dokumentation af USAs store statstilskud til a-kraftværkernes drift, så tror jeg næppe, at Søren kan have ment 100% af den producerede energi?
Også kernekraftværker (og kulfyrede anlæg) producerer da næste 100 % af den producerede energi!
Jeg bliver bekræftet i, at VE-branchen er blevet vant til at regne forkert. For a-kraft regner man nedad (f.eks. 25% udnyttelse), for VE medregner også tabene med i det samlede produktionstal.
Og naturligvis kan man da regne på vindmøllers kapacitetsfaktor.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Peder Christian Stoholm, 26.04.2008 kl 01:39:
[quote]Til Thomas Schoubye Poulsen.

Vindmøller bidrager iflg energistatistikken allerede med godt 15% af elproduktionen.

Hej Peder.

Nix! Deres energiproduktionen svarer godt nok til de omtalte 15%, men du - og en masse politikere - glemmer mere eller mindre konsekvent, at omkring halvdelen foræres bort i form af panik-"salg" af overløbsstrøm i blæsende perioder. Det reelle tal er det halve, 7-8%.
[/quote]

Er i nu sikre på at ikke sammenblander vindenergi og vedvarende energi?
De 15% passer godt på vedvarende energi, hvoraf det meste er biomasse og affald. Vindmøllerne giver så vidt jeg husker omkring 3% af det samlede energi forbrug (vindfolkene er gode til PR og lobbyisme). Ellers blander i måske EL og energi produktion?

  • 0
  • 0

Hej Thomas, fint indlæg, jeg er enig.
Du skal have ros for ikke at overdrive, faktisk ligger rekorden for uafbrudt drift på ca. 2 år.
Pudsigt nok har reaktoren på Tremileøen (TMI-1) sat rekord 2 gange for trykvandsreaktorer.

3) Ustabil? Mange atomkraftværker kan med friske brændselselementer køre uafbrudt i et år og levere konstant grundlast. Rekorden ligger omkring de 400 dage. Det kalder jeg særdeles stabilt.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Til Claus Madsen:
Danske vindmøller producerer (lidt varierende) elektricitet SVARENDE til 16-19% af vort el-forbrug, men da vi ofte er nødt til at sælge en del af strømmen, når det blæser kraftigt, bliver resultatet en dækning på 10-13% (de præcise tal for årene 2005 og 2006 og beregningen kan ses på www.reo.dk under "aktuelt").
De 10-13% elektricitet svarer ganske rigtigt til kun 3% af vort energiforbrug. - Men dette tal er ikke et "rimeligt" mål for vindkraftens betydning, da elektricitet har større "brugsværdi" (exergi) end f.eks. gas til opvarmning.
Det er derfor mest rimeligt at sige, at vindmøllerne dækker 10-12% af el-forbruget.

  • 0
  • 0

Hej John.

Darwins samlede værker er kommet på nettet.

Det har inspireret til følgende;

Ifølge Darvin vil "Survival of the fittest" sørge for at de bedst egnede overlever.

Der har været liv på Jorden sålænge, at vor , menneskets tilstedeværelse, her, må måles i et antal tiendedele promiller.

I al den tid, har den ene art efter den anden, afløst hverandre, som alfaart og en dag kunne det være Chimpansernes tur (hvis vi ikke har ydryddet dem alle inden da).

Således som menneskene formerer sig, vil det ikke være dieselos, der gør det af med de af mine efterkommere, der frivilligt gifter sig med med fynboer :-)

Det vil være manglen på mad, der skyldes at at en række kværulanter...sarte som mimoser...ikke i tide ville se i øjnene, at af to onder, os fra lastbil og kraftværker kontra den rene luft omkring et Akraftværk ville forhindre at vore efterkommere tog skade af diesel og kulos :-)

  • 0
  • 0

Bjarke Mønnike!

Du skal fandeme holde op med at bruge min person, mit geografiske bosted o.a. i dine indlæg!

  • Jeg vil ikke finde mig i, at du ikke kan holde dig til emnet!
    At du ikke er i stand til at argumentere ud fra emnet og fakta, burde ikke medføre personlige indlæg!
  • Jeg har klage over dig, og vil vedblive at gøre så, om ikke du ændre dit perfide personfnidder!!!!!
  • 0
  • 0

Tak Holger! (Det var ganske rigtigt kun elproduktionen, jeg relaterede vindmølleproduktionen til).

Lad mig tilføje, at det er både muligt og oplagt at opnå en væsentlig større indenlandsk udnyttelse af vindmøllestrøm gennem f.eks. øget brug af bl.a. hårde hvidevarer og varmepumper samt ved opladning af elbiler på tidspunkter med rigelig el på nettet, dvs. primært om natten. Fleksibel elafregning vil motivere dette.

Yderligere til Thomas Schoubye Poulsen:

1) Det blev for nogen tid siden i en anden tråd klarlagt, at den eksporterede overskydende vindmøllestrøm rent faktisk IKKE foræres bort. Bunden er, så vidt jeg har forstået, 8 øre/kWh, til Energinet.dk, dvs. uanset en evt. lavere pris på spotmarkedet.

2) Det er også forkert at påstå, at potentialet i bl.a. sol og bølger er MEGET lille. Det er snarere den lagsigtede økonomi, der endnu er usikker. Det er muligvis også det du mener, men hvorfor så skrive noget andet?.

3) Du glemmer igen bl.a. biomasse og affald, eller dette pt. største og vigtige (kontrollerbare) VE bidrag skjules behændigt under forkortelsen ”o.s.v.”.

4) Der er pt. meget store og oplagte energisparemuligheder i f.eks. øget samproduktion af el og varme (centralt, decentralt, mini og mikro), varmepumper, sparepumper, elbaseret transport, LED-pærer/-TV og ændrede forbrugsvaner. Det er bestemt ikke "naivt" at medregne i hvert fald nogle af disse sparemuligheder. F.eks. vil der ved overgang til overvejende elkøretøjer formentlig kunne spares mere end 100 PJ på landtransporten, samtidig med, at et voksende krav om renere luft og mindre støj i byerne tilgodeses. Hvad, der er naivt at tro, er jo i høj grad et spørgsmål om den førte politik, og befolkningens motivation. Hvis du ikke ser ændringer på dette punkt, følger du ikke ret godt med.

5) Uanset at du kalder det et "idéoplæg", er det misledende at indikere at ”laveste niveau i den almindelige døgnvariation” er 80 %. Grundlast er en meget mindre procentdel.

6) Jeg forstår stadig ikke, hvorfor du (selv) bragte 80 % vindmøllestrøm på tale, blot for (med rette, er vi enige om) at kritisere dette.

7) Vindmøller er, som allerede nævnt, ikke den største VE-bidragsyder. Bidraget fra biomasse og affald er både større og regulerbart, ligesom det kan øges markant.

Mvh. Peder

  • 0
  • 0

men da vi ofte er nødt til at sælge en del af strømmen, når det blæser kraftigt, bliver resultatet en dækning på 10-13%

Hvordan hænger dét sammen med, at man på http://elmuseet.dk/dkkort/DK2006.html kan se at der er en ca. 50% +/- dækning når vi har en frisk vind+, som vi jo har ret ofte her i Danmark?

  • Jeg medgiver, naturligvis, at der kan være problemer med en periode, som den nuværende, hvor vi har haft svag til jævn vind i en længere periode!

"Problemet" ligger jo "kun" i for få vindmøller (eller anden VE), og for lille (ingen) lagerkapacitet!

  • 0
  • 0

7) Vindmøller er, som allerede nævnt, ikke den største VE-bidragsyder. Bidraget fra biomasse og affald er både større og regulerbart, ligesom det kan øges markant.

Hvordan ser man på varmepumper herhjemme...er det ikke også VE med deres flere hundrede procents virkningsgrad hvor det er solenergi der indirekte høstes fra omgivelserne.....og solenergi regnes jo traditionelt som VE.

Hvordan kan det være at 95% af alle Svenske nybyggede huse har varmepumpe mens vi i Danmark, der ellers kan udnytte varmepumperne endnu bedre grundet vores varmere klima, ligger langt efter dette tal?

1 del A-kraft og 4 dele VE i en varmepumpe er vel 80% VE i sidste ende?

  • 0
  • 0

Hvordan kan det være at 95% af alle Svenske nybyggede huse har varmepumpe mens vi i Danmark, der ellers kan udnytte varmepumperne endnu bedre grundet vores varmere klima, ligger langt efter dette tal?

VIRKELIG et godt spørgsmål, som jeg mener du bør rette til de relevante ministre!!

  • 0
  • 0

En del Akraft og 4 dele VE.

Men det skal ikke være en luft til vand, men en jord til vand varmepumpe i vort land.

Ham man skal spørge John, er ikke minister. Han hedder Svend Auken. Det blev forbudt at anvende el til opvarmning i nybyggeri i 1994 i den periode hvor Svend Auken.

Jeg havde et Nesaforsøgsanlæg med luft til vand varmepumpe og var derfor undtagen fra bestemmelsen

http://www.dff.dk/upload/042004forbudmodel....

Jeg har siden skrottet varmepumpen, til fordel for gas, der har reducret mine udgifter til det halve!!!!.......indtil videre!

  • 0
  • 0

Tak til Peder Christian Stoholm for svar og kommentarer. Hermed mine kommentarer, hvor dine punkter citeres kortest muligt af hensyn til tid og plads:

1)Bunden er, så vidt jeg har forstået, 8 øre/kWh, til Energinet.dk, dvs. uanset en evt. lavere pris på spotmarkedet.

Det var også det, jeg mente med "forære væk". Hvad er det nu vindmølleejeren får for de selvsamme kWh?

2) Det er også forkert at påstå, at potentialet i bl.a. sol og bølger er MEGET lille. Det er snarere den langsigtede økonomi, der endnu er usikker.

Nej, jeg mener selve potentialet i praksis, men naturligvis derfor også prisen sekundært. Solenergi i forbindelse med elproduktion er fuldstændig udelukket i Danmark: Man kan lave ufatteligt store arealer med solceller, men de vil ikke producere nogen el af betydning, det batter SLET ikke. Bølgedrager - endskønt dejlig ingeniørkunst - ditto, desværre (her har økonomien dog lidt mere at sige, indrømmet - en større hær af slagsen vil jeg ikke udelukke kunne producere svarende til en vindmøllepark).

3) Du glemmer igen bl.a. biomasse og affald, eller dette pt. største og vigtige (kontrollerbare) VE bidrag skjules behændigt under forkortelsen ”o.s.v.”.

Er biomasse VE? Og affald? Det er da forholdsvis CO2-neutralt, men VE vil jeg ikke karakterisere det. Hvis det skal det, er atomkraft så sandelig også VE!

4) Der er pt. meget store og oplagte energisparemuligheder (...) Hvad, der er naivt at tro, er jo i høj grad et spørgsmål om den førte politik, og befolkningens motivation. Hvis du ikke ser ændringer på dette punkt, følger du ikke ret godt med.

Jamen det var nok også lidt strengt at skrive. Men på den anden side er det uholdbart at basere forsyningssikkerheden af el på, at hr. og fru Jensen nu også husker at slukke lyset i kælderen, inden de går i seng osv. Der skal være sikker og tilstrækkelig kapacitet til rådighed til enhver tid! Energibesparelser skal vi naturligvis ALTID tilstræbe, men vi bør også være lidt pragmatiske og ikke hysteriske med at spare hvert et gram CO2, man kan. Dét gavner kun ens egen samvittighed.

Energibesparelser skal altså ingenlunde bagatelliseres, men i praksis ville jeg som energipolitiker/-planlægger (hvilket jeg ikke er) ikke turde kalkulere med det i beregningerne.

5) Uanset at du kalder det et "idéoplæg", er det misledende at indikere at ”laveste niveau i den almindelige døgnvariation” er 80 %. Grundlast er en meget mindre procentdel.

I så fald utilsigtet misledende. Men jeg nævnte jo også en døgnsvingning, og med en pæn amplitude kan vi vel godt ramme de 80%?! I Frankrig er det lige deromkring. Og 80% passer stadigvæk godt, for så er der de berømte 20% tilbage til det affald, vi lige så godt alligevel kan futte af under kontrollerede forhold. Kombineret med (anden) VE, primært vindkraft.

Om det er 80/20, 85/15 eller 70/30 er egentlig ikke så vigtigt her, det er princippet. Og atomkraftandelen skal af hensyn til sikkerhed, forsyningssikkerhed, elpris, luftkvalitet, naturskønhed osv. (dvs. miljøet generelt) være så stor som overhovedet mulig.

6) Jeg forstår stadig ikke, hvorfor du (selv) bragte 80 % vindmøllestrøm på tale, blot for (med rette, er vi enige om) at kritisere dette.

Det har været på tale - måske ikke lige tallet 80, men så 100, og begge er lige galimatias.

7) Vindmøller er, som allerede nævnt, ikke den største VE-bidragsyder. Bidraget fra biomasse og affald er både større og regulerbart, ligesom det kan øges markant.

Ja, hvis biomasse og affald altså kan betegnes VE.

Mvh. Peder

Venlig hilsen Thomas P.

  • 0
  • 0

Svar til Thomas Schoubye Poulsen:

Ad 1: Vindmøllerne producerer også el på tidspunkter, hvor den er lige så meget værd som afregningsprisen og hvorfor ikke holde sig til de fakta, som andre har gjort sig den ulejlighed at formidle? - 8 øre/kWh er trods alt ikke en "foræring".
Ad 2: Lad mig nøjes med potentialet i solceller (hvor du er meget skråsikker): Se punktet ”Langeland kan dække Danmarks elforbrug” på: http://www.dansksolenergi.dk/batteri/udnyt.... Jeg har ikke regnet efter, men selv om arealbehovet skulle være flere 100% underestimeret, ville du jo være nødt til at indrømme, at potentialet er til stede.
Ad 3: De fleste er enige om, at biomasse og biologiske restprodukter er VE (Vi kan tage noget af energiproduktionen ”fra” til drift af traktoren, gødningsproduktion, mv.). Visse typer affald er dog ikke VE, så lad mig indrømme, at der var jeg ikke helt præcis. Hvis vi taler om affald, der ikke kan finde mere værdifulde anvendelser end energiproduktion, synes jeg dog, at du bør lade det passere og evt. i stedet ”skyde” på produktionen/forbruget, der medførte affaldet. Og nej, akraft er ikke VE, da brændselsressourcerne jo trods den lange tidshorisont er endelige.
Ad 4: Et eller andet må man jo nødvendigvis antage, hvis men skal planlægge, og så er det bedste man kan gøre jo at tage bestik af de faktorer, der er til at få øje på. Alt andet lige vil både under- og overdimensionering koste ekstra.
Ad 5: Jeg forstår dig vist ikke, bortset fra, at jeg forstår, at dit syn på akraft er meget entydigt positivt.
Ad 6: OK
Ad 7: Se pkt. 3.

Er der mon ingen, der vil besvare mine tidligere spørgsmål:
Hvad skal mon erstatte den totalt set meget effektive forsyning af byer som Aalborg med flere hundrede MJ/s varme, hvis élproduktionen på Nordjyllandsværket o.l. centrale, men bynære kraftvarmeværker overflødiggøres af store akraftværker ved f.eks. Flensborg fjord?
-Kollektive (og fjernvarmenet-krævende) varmepumpeanlæg og endnu mere akraft til at drive dem?
-Exergetisk set ineffektiv forbrænding af biomasse og affald uden samtidig elproduktion?
-..?

Mvh Peder

  • 0
  • 0

Ham man skal spørge John, er ikke minister. Han hedder Svend Auken. Det blev forbudt at anvende el til opvarmning i nybyggeri i 1994 i den periode hvor Svend Auken.

Hvordan skal den forstås....det er vel ikke forbudt at have varmepumper i nybyggeri, men måske der hentydes til den hårde beskatning af EL?

  • 0
  • 0

Til Peder,

Er der mon ingen, der vil besvare mine tidligere spørgsmål:
Hvad skal mon erstatte den totalt set meget effektive forsyning af byer som Aalborg med flere hundrede MJ/s varme, hvis élproduktionen på Nordjyllandsværket o.l. centrale, men bynære kraftvarmeværker overflødiggøres af store akraftværker ved f.eks. Flensborg fjord?

Det spørgsmål er faktisk besvaret - man indfører blot elvarme igen. Så kan ikke blot de bymæssige områder, men også andre længere væk fra et kraftværk nyde godt af energiproduktionen.
(Når et kraftvarmeværk leverer varmt vand til fjernvarme, går elproduktionen forresten ned - det er jo ikke spildvarmen, man udnytter i udtagsværker som Vestkraft m. fl..)
Med elvarme er der mange fordele - ingen forrentning og vedligehold af dyre anlæg. Ingen udgifter til skorstensfejning, rørforsikring m.v.
For en almindelig bolig på ca. 150 kvm løber disse udgifter let op i 7-8000 kr. årligt. For det beløb kan man købe rigtig megen strøm.
Danmark er så lille, at man er nødt til at udnytte evt. atomenergi i varmeforsyningen for at sikre arbejde nok til de ekstra enheder, der skal til for at bevare forsyningssikkerheden på el.
Til gengæld bør afgifterne på el nedsættes, da det bedre miljø bør belønnes - mindre CO2, SOx, tungmetaller og partikeludledning som er resultatet af at udfase kul.
Til gengæld stiger udgifterne på andre områder p.g.a. forventet længere gennemsnitslevetid.
De skitserede løsninger udelukker på ingen måde en fortsat styrkelse af de øvrige VE-tiltag.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

John Johansen: Tag ikke lidt drillerier så tungt, når de er fremsat i en humoristisk tone!
Og svar på dit spørgsmål om vindkraft:
Citat: "Hvordan hænger dét sammen med, at man på http://elmuseet.dk/dkkort/DK20...html kan se at der er en ca. 50% +/- dækning når vi har en frisk vind+, som vi jo har ret ofte her i Danmark?
- Jeg medgiver, naturligvis, at der kan være problemer med en periode, som den nuværende, hvor vi har haft svag til jævn vind i en længere periode!
"Problemet" ligger jo "kun" i for få vindmøller (eller anden VE), og for lille (ingen) lagerkapacitet!"
Citat slut.
Ingen modstrid. El-overløbet opstår, fordi effekten vokser med 3. potens af vindhastigheden, så møllerne lægger en stor del af energien i kraftig blæst. - Hvis du kigger på kurverne i vindkraftrapporten på www.reo.dk under AKTUELT, ser du tydeligt, at vi eksporterer masser af vindmøllestrøm i kraftig blæst.
Og til Paul Christiansen om varmepumper: grunden til det mindre antal varmepumper i DK (i forhold til S) er, at Svend Aukens DK gjorde el til noget fy-fy, der skulle begrænses, så akraft kunne undværes. - Og da varmepumper bruger el, så blev de ikke støttet - hverken politisk eller økonomisk.
Vi måtte selv få ideen og selv betale!
Før Svend Auken fik vi - så vidt, jeg husker 25% tilskud, men det var jo før folk forstod fidusen ved varmepumper.

  • 0
  • 0

Til Per

Tak skæbne - har du mon bare en grov idé om, hvad dette ville koste og hvor mange GW og/eller PJ akraft, du taler om. Jeg ser for mig nogle voldsomme investeringer i en flerdoblet kraftværkskapacitet, afstivning af elnettet, mv., ..?). Nu forstår jeg så bedre, hvorfor der tidligere er talt om 10 a-værker a 1600 MWe. Jeg trode blot, at det var en joke.

Hvis vi skulle elopvarme vort halvgamle og alm. efterisolerede hus fra 1954, ville jeg forvente en mindst fordoblet udgift (min. 40-kr/år). Nævnte udgifter på de 7-8000 kr/år kan jeg derimod langt fra genkende. Vi har heldigvis fjernvame og jeg antager, at udgiften til vedligeholdelse af fjv.nettet er inkluderet i varmeudgiften.

Der er ikke så stor effektivitetsmæssig forskel på modtryk og udtag, idet udtagsdamp jo også passerer en væsentlig del af dampturbinen inden den tages ud.

Din afsluttende påstand: "De skitserede løsninger udelukker på ingen måde en fortsat styrkelse af de øvrige VE-tiltag." er i praksis helt hen i vejret, for så vidt angår især solceller, vindmøller og "bølger", for du ville så vidt muligt holde speederen på dine dyrt indkøbte a-kraftværker helt i bund året rundt.

Og hvor meget energiteknologieksport er der mon i din vision?

Mvh. Peder

  • 0
  • 0

Og til Paul Christiansen om varmepumper: grunden til det mindre antal varmepumper i DK (i forhold til S) er, at Svend Aukens DK gjorde el til noget fy-fy, der skulle begrænses, så akraft kunne undværes. - Og da varmepumper bruger el, så blev de ikke støttet - hverken politisk eller økonomisk.
Vi måtte selv få ideen og selv betale!
Før Svend Auken fik vi - så vidt, jeg husker 25% tilskud, men det var jo før folk forstod fidusen ved varmepumper.

Tak for svaret Holger!

Ja vi er blevet tudet ørene fulde af at vi skal spare EL, men i virkeligheden skal vi jo omstille os til kun at bruge EL...

Svend burde imidlertid ikke have magt til at blokere for ren VE via varmepumper mere, så det er måske de gamle fordomme med EL der stadig lever?

Og når vindmøller støttes forstår jeg ikke hvorfor varmepumperne der leverer masser af VE ikke også støttes....mon ikke vi får mere VE pr. investeret krone med varmepumper end med vindmøller?

Prisen for Klasse A varmepumper starter med luft/luft varmepumperne til under 3000dkk.

Hvis det ikke kan betale sig med varmepumper er det fordi EL i DK er for dyrt i forhold til fossil varme.
Jeg gider ikke betale overpris for EL således at bla. fjernvarme og naturgas kunderne kan få rabat på deres fossile varme vand.

  • 0
  • 0

Enig med PC, og det er også rigtigt, at luft/luft-varmepumper nu fås så billigt, at økonomisk støtte burde være overflødig, dog måske til installationen, som jo ikke alle selv kan og vil.
Og Stoholm: Jeg agiterer også for "visionen" el + varmepumper, og det kræver ikke meget større kraftværkskapacitet end nu. (Aner ikke, hvor dine 10 stk 1600 MW-kraftværker kommer fra?)
To kk-værker på hver side af Fyn - suppleret med vind og biomasse - plus solide udlandsforbindelser - kan såmænd klare det meste.
OG .... Grunden til, at el-effekten sænkes væsentligt, når dampen tages ud ved f.eks. 100 grader er jo, at dampen ved det lave tryk (1-2 ato i lavtryksturbinen) har meget, meget større rumfang end ved det høje tryk (over højtryksturbinen).
Og da rumfanget er en væsentlig faktor i turbinearbejdet, bliver tabet af effekt større, end man umiddelbart skulle tro.
Så visionen er fortsat: Effektive el-værker + moderne varmepumper. Evt. suppleret med udnyttelse af lav-temperatur-"spildvarme" til opvarmning tæt ved kraftværkerne og i drivhusgartnerier omkring værkerne.

  • 0
  • 0

Hvis vi skulle elopvarme vort halvgamle og alm. efterisolerede hus fra 1954, ville jeg forvente en mindst fordoblet udgift

Mvh. Peder

Præcis....måske fjernvarmekunderne betaler en al for lav pris for at få deres huse opvarmet med fossil fjernvarme.

Et godt eksempel på at fossil fjernvarme er med til at holde de rene alternativer væk.

Der er bred enighed om at fossilt brændsel til biler gerne må koste kassen. Ja jeg mener sågar at jeg har hørt en der hed Svend snakke om at benzin burde koste mindst 20 kroner litteren. Men hvordan hænger det så sammen med at den fossile fjernvarme næsten foræres væk og at fossil naturgas der primitivt brændes af uden samtidig EL produktion heller ikke beskattes specielt hårdt i den sammenhæng?

Til sidst det helt store spørgsmål.

Hvordan prissætter man henholdvis EL og fjernvarme produceret på et og samme kraftvarmeværk. ?

  • 0
  • 0

Hej Peder, jeg har slet ikke taget stilling til om det er en god ide at indføre a-kraft her i landet eller ej, jeg har alene besvaret dit spørgsmål.
Jeg har skiftet et oliefyr og et gasfyr ud. De holder omkring 15-20 år. Vedligehold og afskrivninger koster ca. det beløb, jeg omtalte, heri indregnet det elforbrug, som gas/oliefyr belaster med. Mange har jo omløbspumpen kørende hele døgnet rundt. Jeg har dog asltid kørt med natsænkning, hvor denne pumpe stoppes.

Tak skæbne - har du mon bare en grov idé om, hvad dette ville koste og hvor mange GW og/eller PJ akraft, du taler om. Jeg ser for mig nogle voldsomme investeringer i en flerdoblet kraftværkskapacitet, afstivning af elnettet, mv., ..?). Nu forstår jeg så bedre, hvorfor der tidligere er talt om 10 a-værker a 1600 MWe. Jeg trode blot, at det var en joke.
Hvis vi skulle elopvarme vort halvgamle og alm. efterisolerede hus fra 1954, ville jeg forvente en mindst fordoblet udgift (min. 40-kr/år). Nævnte udgifter på de 7-8000 kr/år kan jeg derimod langt fra genkende. Vi har heldigvis fjernvame og jeg antager, at udgiften til vedligeholdelse af fjv.nettet er inkluderet i varmeudgiften.

Ikke alle har denne mulighed, hvor fjernvarmekunder begunstiges på bekostning af elforbrugerne - man mener fejlagtigt, at man kan tappe damp ud af turbinen uden det går ud over elproduktionen. Hvad med de stakler, der blev narret ind i barmarkseventyret, som skatteyderne p.t. betaler til?
Med elvarme, som man har i Sverige og Norge, kan alle indbyggere få glæde af billig energi - ikke bare de, der bor tæt ved et udtagsværk.
Jeg nævnte elvarme (+varmepumper) som en forudsætning for, at et lille land som Danmark kunne få glæde af atomenergi, idet man skal have kapacitet nok til at forsyne landet i perioderne med brændselsskift. Det er alt for kortsigtet kun af hefte sig ved priserne, man må også se på miljø- og sundhedseffekter.
Den 1600 MW EPR er ikke velegnet til små forhold, derfor vil du som a-modstander jo netop trække den frem - ikke? Den bedste type til vores brug er den modulære Peeble-bed reaktor, som er under udvikling i Syd Afrika. Den bliver ikke billig, men vi snart erkende, at vi ikke fortsat kan drive rovdrift på kul, gas og olie, med de store miljømæssige problemer. Men også andre typer kan fås i mindre udgave end de 1600 MW, du trækker frem - selv om Finland har planer om endnu et.
Din formodning om, at din varmeregning vil være statisk er lidt for optimistisk.
Du undlader at tage stilling til mit eksempel fra mine bekendte, der har et el-forbrug på ca. 11.000 kWh årligt - 4 personer, alt elektrificeret, ca. 130 kvm hus fra ca. 1970. De bruger for samme opvarmningseffekt kun 75% af, hvad du skal bruge p.g.a. bedre muligheder for kontrol og dermed mindre varmetab til omgivelserne.
Selvfølgelig er der samme plads til VE med eller uden atomenergi. VE kan ikke levere grundlast, men kan supplere på - der er brug for dem begge, hvis fossil energi skal udfases.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Tråden kører lidt af sporet. Der er en tendens til at debatten om KK versus VE bliver til en debat om enten eller. Begge dele er forkert!

KK vil aldrig komme til at dække energibehovet hverken 80 eller 100%. De skal dække grundlasten og ikke andet. Etableringomkostningerne er alt for store til, at man rentabelt kan skrue op og ned for ydelsen.

Der er alt for lidt VE til, at det kan bruges hverken 80 eller 100%. Indtil nu er der kun 3 ting der batter. 1. Vandkraft og det har vi stort set ikke i Danmark. Det er også begrænset hvor meget mere Norge og Sverige kan udbygge det, så der kan ikke hentes mere her.
2. Biomasse og affald. Hvis vi opfører os fornuftigt skulle affaldsmængden gerne falde (en del er jo reelt fossilt i den sidste ende), og med hensyn til biomasse, så er det selvfølgelig OK at brænde affald fra fødevare- og tømmer-produktionen af, men man skal passe på ikke at forarme naturen ved at dyrke afgrøder udelukkende til energiproduktion. Der er reelt ikke megen natur tilbage i Danmark!!!!
3. Vindkraft lider stærkt under, at det ikke blæser konstant, og er derfor mest velegnet til at spare på vandkraft og biomasse/affald. Hvis man vil til at gemme vindmøllestrøm bliver det nogle meget dyre kWh. Teknikken til at gøre det er heller ikke færdigudviklet. Det er jo meget store energimængder vi taler om her. Jeg har endnu ikke set et regnestykke der viser, at vand + bio/affald + vind kan dække Danmarks energiforbrug bare nogenlunde, uden at der skal investeres enorme summer til at gemme energien.

Til ovenstående kan man så indvende, at vi jo også skal spare på energien. Helt 100% enig, men det har jo signe begrænsninger. Vi kan ikke efterisolere den gamle boligmasse, så den bliver tilnærmelsesvis som bare det nuværende mindstekrav for nye huse.
Bilerne vil i højere grad blive elektriske, men dels bliver det nok kun personbilerne i de første mange år, og dels skal der jo så produceres mere el. Nogen har foreslået at gemme vindmøllestrøm i bilbatterierne, men det kræver en dyr infrastruktur, og det slider også på de nuværende batterier. Hvad el koster at gemme i fremtiden, er der ingen der ved. Det afhænger meget af udviklingen af batterier. Man kan så gemme energien i brint, men virkningsgraden er under 25%, så der skal flere vindmøller til (noget af spildvarmen kan dog bruges som fjernvarme) Brint er også vanskelig at håndtere. Alt ialt skal der lægges flere kroner oven i kWh-prisen for gemt strøm.
DME og lignende ved jeg ikke så meget om, men der er ingen køretøjer i øjeblikket, der kan bruge det, og da det er en mellemting mellem diesel og benzin i oktantal, kan man ikke bare omstille en bil til at køre på det. I første omgang kan DME og lignende jo bruges i lastbiler og fly. Der er dog en forholdsvis hurtig udskiftning af bilparken, så det kan godt lade sog gøre her også. Er der nogen der ved hvad det koster pr. kWh, når energien gemmes som DME?
Lager-el skal så holdes op imod KKs 25 - 30 øre pr.kWh i afskrivningsperioden. Derefter er det langt billigere. Det gælder dog også for en del af produktionsanlægget til lager-el.
En del af fly og skibsfarten kan omlægges til jernbaner, men så skal vi jo producere mere strøm.
Geotermisk energi kan højst bruges til fjernvarme, og nogle mener at, det er urentabelt de fleste steder i Danmark.
Mere eksotiske energiformer fra solceller og bølger lider af de samme problemer som vindkraft, og er stadig alt alt for dyre pr. kWh.
Solvarme virker mest i sommerhalvåret, hvor der er mindst brug for det, men jeg er da selv igang med at lave det.
Varmepumper kan reducere forbruget en del, men så skal vi jo producere mere el.

Alt ialt er KK og VE suplementer til hinanden og ikke konkurrenter.

Argumenter mod KK, som at der ikke uran nok, og at de er terromål, kan bruges til a-bomber og lignende er forlængst tilbagevist.

  • 0
  • 0

Tråden kører lidt af sporet. Der er en tendens til at debatten om KK versus VE bliver til en debat om enten eller. Begge dele er forkert!

  • ja, og dit indlæg giver et meget fint ('begge ben på jorden') overblik over muligheder/problemer, der er forbundet med diverse 'energialternativer'; så tak for dét! :)
  • 0
  • 0

Jeg syntes lige at jeg ville dele følgende med kk-debatmafiaen herinde:

"Starting with Warren Buffet, who just abandoned a nuclear project because “it does not make economic sense,” the smart money is heading for the exits."

Resten af artiklen kan læses her.
http://www.rmi.org/sitepages/pid467.php
Det er ikke helt det samme billede man får, når man læser indlæggene fra kk-mafiaen her i tråden....

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg syntes lige at jeg ville dele følgende med kk-debatmafiaen herinde:

"Starting with Warren Buffet, who just abandoned a nuclear project because “it does not make economic sense,” the smart money is heading for the exits."

Resten af artiklen kan læses her.
http://www.rmi.org/sitepages/pid467.php
Det er ikke helt det samme billede man får, når man læser indlæggene fra kk-mafiaen her i tråden....

Vh Troels

Warren Buffet har den investeringsfilosofi, at han ikke investerer i noget han ikke forstår fuldt ud. Det er masser af ting han ikke forstår sig på, hvor folk tjener masser af penge, f.eks. IT virksomhed. Årsagen til at Buffet og hans firma, Birkshire Hatherway, tjener så mange penge, er, fordi Buffet forstår fuldt ud det han investerer i.
Når det gælder om at spare CO2, så er der ingen tvivl om, at en mere effektiv udnyttelse af energien er det der giver mest. Hvadenten det drejer sig om at omlægge boligopvarming fra fossile brændsler til varmepumper, jordvarme, efterisolering og passivhuse.
Når disse investeringer er fortaget, så skal der stadig fremstilles energi uden CO2, og her er KK fuldt på højde med, eller bedre, end vind og vandkraft og væsentligt bedre end solceller.
I virkelighedens verden har vandkraft og biobrændsel vist sig at være de eneste former for VE, sammen med jordvarmen og varmepumperne, der kan betale sig. Derfor udgør vandkraft og biobrændsel i dag ca. 98% af al den VE der fremstilles.

  • 0
  • 0

Normalt opfattes en mafia som en økonomisk velkørende ganster organisation med egne love og jeg synes ikke at de få KK fortalere har leveret skadeligt snylt i samme omfang som VE bevægelsen der nu,udover akustisk,visuel og økonomisk svineri også bidrager med begrebsforvirring.

  • 0
  • 0

Jesper, den gode Warren siger jo ikke at han ikke forstår kk, men i stedet at det ikke giver økonomisk mening.

Men jeg syntes at du måske på kigge på linket og se hvad der ellers skrives.

Niels, man må jo mene hvad man vil og det er fair nok at du ikke er enig med mig. Ordet mafia brugte jeg i denne sammenhæng, fordi jeg flere gange har oplevet at kk-debatten altid bliver en kk vs. ve, og kk fortalerne er nærmest utrættelige i deres iver. I stort set hver eneste tråd om ve kommer der et indlæg om at kk er meget bedre osv.

Det kan være at en ny tråd bør startes, for jeg har ikke tålmodighed til at vente på at den her indlæses i browseren.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Til Troels Halken
Det her var engang en debat om KK nord for Flensborg Fjord indtil de væmmelige VE ere blandede sig

  • 0
  • 0

I stort set hver eneste tråd om ve kommer der et indlæg om at kk er meget bedre

Det gælder da vist begge lejre!!

Kan vi blive enige om følgende?:
1. KK er komplet uegnet til andet end grundlast.
2. Vind er komplet uegnet til grundlast.
3. Det er begrænset hvor megen affald/bio vi har til rådighed uden at drive rovdrift på naturen, så det kan bedst bruges til et fylde i hullerne, når det ikke blæser, og regulering af døgnvariation.
4. I DK er der ikke andre andre muligheder der batter, men tilskud fra anden VE er da velkommen.
5. Det ene udelukker ikke det andet, men spiller tværtimod fint sammen.
6. Ja, vi skal selvfølgelig spare og forbrugsreguler efter udbud, der hvor vi kan (så vi kan få mere vindkraft!!!).

Når nu det i linket http://www.rmi.org/sitepages/pid467.php fremhæves, at vindkraft er billiger end KK, kan jeg ikke forstå, hvorfor der skal betales så stor en overpris til mølleejerne?!?!?!?! Giv KK den samme overpris, så skal i bare se løjer. Men som nævnt ovenfor er KK og VE egentlig ikke sammenlignelige, da de skal dække henholdsvis grundlast og ikke grundlast.
Er der en der kan linke til et lidt bedre billede af fig. 1 i linket? Selv hvis jeg forstørrer billedet, kan jeg ikke læse hvad det illustrerer.

Udtryk som "kk-debatmafiaen" er mest en dumsmart bemærkning, især da det hurtigt kan vendes 180 grader og konverteres til "ve-debatmafiaen".

  • 0
  • 0

Det bliver et stolt syn at se næste generation hangarskibe og ubåde både udrustet med sejl og reaktor

  • 0
  • 0

Først til PC og HS:

Den er god nok – det er en god idé at spare på strømmen – også til varmepumper, f.eks. hvor og når kraftvarme er væsentligt mere effektivt. Det er kraftvarme f.eks. fra de større kraftvarmebyers udtagsværker, som pt. dækker en stor del af det danske varmebehov.

F.eks. koster det jf. tidligere diskussioner kun et i mine øjne beskedent elproduktionstab (4-5% point ud af ca. 47%) at producere ca. 400 MJ/s fjernvarme på Nordjyllandsværkets blok 3.
Bl.a. derfor bør en stor del af elproduktionen fortsat komme fra større kraftvarmeværker placeret i nærheden af vore større fjernvarmebyer.

Især med denne forudsætning kommer det jo nok til at ligge lidt tungt med at få accept på a-kraftværkerne, som grundet markant lavere dampdata for øvrigt ville få markant mindre elvirkningsgrad, hvis der skulle leveres fjernvarme.

Paul, du bør dokumentere påstanden om, at varme typisk afregnes for billigt i forhold til el. Husk i denne forbindelse, at lavtemperaturvarme exergetisk set er meget mindre værd end el!

Exergetisk set er energien fra en varmepumpe, der pumper fra udeluften, kun VE, hvis den forbrugte el er fra en VE kilde!

Nævnte forslag om 10 x 1600 MWe a-kraft blev fremsat af Søren Holst Kjærsgård - se http://ing.dk/artikel/87452 kl. 25.04.2008 kl 00:34.

Paul, du forplumrer tingene, når du taler om ”fossil fjernvarme” uanset hvor fjernvarmen aktuelt kommer eller fremover kunne komme fra. F.eks. får jeg mig bekendt langt hovedparten af min fjernvarme fra et affaldsfyret kraftvarmeværk, ligesom der også er koblet biomassefyrede kraftvarmeværker til fjernvarmenettet.

Mvh Peder

  • 0
  • 0

Til Per:

Hvis du ikke forklarer, hvor det voldsomt forøgede elforbrug skal komme fra, har du bestemt ikke besvaret mit tidligere spørgsmål.

Hvis udgiften var til individuelle olie-/gasfyr, forstår jeg bedre. Forekomsten af sådanne installationer bør så vidt muligt minimeres, for det er synd og skam, at vi fortsat benytter store mængder højværdig og CO2- emitterende olie og gas på den måde.

Jeg føler også med de stakler, som lider under varmeprisen på gasfyrede barmarksværker og håber at økonomien kan forbedres ved f.eks. overgang til anvendelse af billigere VE-brændsler, og/eller minimering af brændselsbehovet ved brug af kollektive varmepumper på billig overløbs- el, tilføjelse af solfangere eller lignede. Det er formentlig typisk mest økonomisk at bevare anlæggene til produktion af spidslastel –og bevare den kollektive varmeforsyning nu, hvor investeringen er præsteret.

Jeg har ikke ytret nogen formodning om, at min varmeregning vil være statisk, så hvorfor skrive dette?

Jeg kan jo ikke vide, hvordan dine bekendte bærer sig ad, men det lave forbrug skyldes næppe kun bedre kontrol.

Jeg erkender at det bliver en hård nød at udfase fossil energi uden kk, men VE kan både levere grundlast og tilstrækkeligt. Selvfølgelig er der IKKE samme plads til VE med eller uden a-kraft. Et givent forbrug skal jo ikke dækkes to gange, og hvis grundlast dækkes af a-kraft er der jo kun det vanskeligste tilbage til VE. Spørgsmålet er, hvordan økonomien bliver med og uden a-kraft. Det sidste bør nogen regne ordentligt på og vel at mærke for samlede scenarier.

  • 0
  • 0

Hej Peder!

Nu blander du KWh, % og NJ/s lidt sammen synes jeg.

"Paul, du bør dokumentere påstanden om, at varme typisk afregnes for billigt i forhold til el."

Hvis du læser mit indlæg igen kan du se at jeg ikke er fremkommet med denne påstand, jeg skrev.

"Præcis....måske fjernvarmekunderne betaler en al for lav pris for at få deres huse opvarmet med fossil fjernvarme."

Igen igen...det giver jo ikke mening at sammenligne EL udbyttet i et kraftvarmeværk med EL udbyttet i et rent kraftværk, hvor virkningsgraden kan være højere end i et kraftvarmeværk.

Så du skal sammenligne EL udbyttet fra et kraftvarmeværk med EL udbyttet fra et rent kraftværk som f.eks. en gasturbine med 60% EL virkningsgrad.

Deruodver har jeg gentagne gange påpeget at det koster hvis man satser på flere løsninger samtidig.
Er samfundet indrettet til ren EL opvarmning via EL til varmepumper, solpaneler, geotermisk varme osv. Jamen så opnås der er fordel idet man så kan koncentrere sig om kun at producere EL og ikke også varmt vand. Når det er koldt og det blæser kører kraftvarmeværkerne fordi de skal levere fjernvarme, hvor de kunne have stået stille hvis der kun havde været EL opvarmning via varmepumper osv.

Kraftvarmeværkerne står også i standby mange timer om året hvor de fyrer for gråspurvene.

Derfor vil den reelle virkningsgrad fra et kraftvarmeværk være lavere end den teoretiske virkningsgrad.

Det affald og biobrændsel vi har kan vi godt udnytte varmen fra i det omfang det kan betale sig, men hvor meget fossil fjernvarme har vi ikke idag?
En stor del ikke? så synes nu ikke jeg forplumrer tingene.

Mht. KK, jamen hvis det bedre kan betale sig at have ren EL opvarmning fra KK uden at bruge spildvarmen, så er det jo ikke et argument at vi skal have kraftvarmeværker der kan levere fjernvarme hvis denne sidste løsning i sidste ende er en dyrere løsning?

Og så lige mit spørgsmål igen.

Hvordan prissætter man henholdvis EL og fjernvarme produceret på et og samme kraftvarmeværk. ?

  • 0
  • 0

Enig i, at denne tråd nu er for lang.
Den er nemlig så lang, at få af deltagerne har orket at læse halvdelen af det forrige, og derfor spørger om ting, der er besvaret tidligere. - Både om kk og VE.
Min slut-kommentar: Det er urimeligt at kræve, at der ikke må snakkes både kk og VE. - Energipolitikken er nu så kompleks og så politisk, at det eneste, alle rationelle debattører er enige om, er, at hvis de fossile brændsler skal ud så hurtigt som muligt, så skal alle CO2-begrænsende sejl sættes. Og så er det "blot" et spørgsmål om prioritering af vandkraft, vindkraft, biomasse, solenergi, geovarme og kernekraft - naturligvis suppleret med realistiske besparelser og effektiviseringer - og hjulpet på vej af fjernvarme, varmepumper, el- og hybridbiler m.v. Brint + brændselsceller til lagring bliver næppe rentabel?
Og passende midler bør afsættes til forbedring af solceller og bølgenergi.
Og denne "problemstilling" er åbenbart nok til at handlingslamme de fleste politikere. - Lomborg har det lettere, - han har jo en pose penge, som slet ikke skal bruges på det, vi diskuterer!
Så det er ikke let at være politiker!

  • 0
  • 0

Undskyld Paul, jeg opfattede og underforstod, at det var prisen på varme fra kraftvarmeværker (bredere set), du talte om.

Denne gang frafalder jeg helt, for jeg har svært ved at følge dig i dine betragtninger, og jeg kender ikke det fulde og præcise svar på dit afsluttende spørgsmål.

Mvh. Peder

  • 0
  • 0

Undskyld Paul, jeg opfattede og underforstod, at det var prisen på varme fra kraftvarmeværker (bredere set), du talte om.

Denne gang frafalder jeg helt, for jeg har svært ved at følge dig i dine betragtninger, og jeg kender ikke det fulde og præcise svar på dit afsluttende spørgsmål.

Mvh. Peder

  • 0
  • 0

Hej Peder!

For mange år siden valgte f.eks. Sverige Vand og KK samt tilhørende varmepumper. Danmark valgte fossil kraftvarme/fjernvarme med kul og gas.

Generelt udfordrer jeg Danskernes valg af energi og varme forsyning med tilhørende energi/varme infrastruktur. Herunder specielt de mange fossile kraftvarmeværker med tilhørende fjernvarme som det er min klare opfattelse er blevet "forskønnet" med det klare formål at holde KK på afstand.

EL er af samme årsag nærmest blevet et fyfy ord herhjemme, noget den allerbedste VE, varmepumpen, så også har lidt under.

Det er tid til at sadle om herhjemme, få gjort EL stuerent igen og få varmepumperne ind i varmen.

Også enig i at denne tråd måske er blevet lidt for lang og rodet efterhånden, så vil slutte i denne tråd.

  • 0
  • 0

Peder,

Hvis du ikke forklarer, hvor det voldsomt
forøgede elforbrug skal komme fra, har du bestemt ikke besvaret mit tidligere spørgsmål.

du spurgte om din varmeforsyning, hvis et stor a-værk blev etableret ved Flensborg Fjord og erstattede kraftvarmeværkerne, der leverer din fjernvarme.
Mit svar er stadig, at det problem kan man løse ver at gå over til elvarme fra det nævnte a-kraftværk.
Ikke alle a-værker er på 1600 MWe, der er mindre typer på markedet, der passer bedre til danske gforhold. På samme måde kan alle kulværker udfases v.h.a. nogle få kernekraftværker, der kan placeres hvor det teknisk bedst.
Dit spørgsmål er således besvaret.
Nu vil du have en forklaring på et hypotetisk stærkt stigende el-forbrug skal komme fra.
I hvert fald ikke fra VE, som ganske vist kan supplere, men det tunge læs kan trækkes af a-kraft.
Uden elvarme vil der sikkert ikke være grundlag for a-kraftværker i Danmark p.g.a. vi har et for lille el-forbrug.
Skal den fossile energi udfases her i landet må man tænke i utraditionelle baner - mit bud er at skrotte den uretfærdige tilskud som varmekunderne får ved vore kraftvarmeværker. Med elvarme er alle stillet lige, fremtidigt husbyggeri billiggøres etc.
Det forhidrer ikke hverken vind eller sol - forudsat de er konkurrencedygtige på prisen - kan man spare på elregningen ved at supllere med solvarmere eller varmepumper er det udmærket.
For vi er vel enige i, at vi skal have den fossile energi udfaset - og at VE kun yder et beskedent bidrag hertil?

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Til HS: Jeg synes, at du afrunder på udmærket måde, og jeg er med på, at vi bør slutte tråden. Jeg mener, at mit følgende supplement er noget man kan være enig eller uenig i uden nødvendigvis at måtte fare yderligere i blækhuset og i hvert fald mener jeg ikke at ”nøde” nogen til at svare.

Som du ved, hælder jeg til, at vi skal forsøge at klare os kun med VE –løsninger, og denne mulighed mener jeg ikke, at der endnu er vurderet tilstrækkeligt på gennem bl.a. grundige og uvildige scenarieberegninger. Der har efter min mening hidtil været puttet for mange virkningssvage og for lidt virkningsfulde ingredienser i ”VE-scenarie-gryderne”.

Nogen vil mene, at VE allerede har haft sin chance, så nu må vi have noget kk. Det første er imidlertid ikke rigtigt. Løsninger, der i sig selv ikke er tilstrækkeligt virkningsfulde, er derimod blevet prioriteret og det mest virkningsfulde - f.eks. kraftvarme baseret på biomasse og affald, biogas fordelt via naturgasnettet, mini- og mikrokraftvarme/varmepumper (i stedet for olie- og gasfyr) og elbaseret transport - er først nu ved at vinde/genvinde politisk forståelse og opbakning. Jeg hentyder bl.a. til energiaftalen i februar.

Det synes dog fortsat ikke helt afklaret, hvorvidt/hvornår pt. formelt affaldsklassificerede brændsler som gødnings- og biogasfibre kan nyttiggøres på kraftværker uden at værkerne pålægges den initiativdræbende hvile-i-sig-selv-økonomi, ligesom den også afgiftsbetingede transport af energiholdige restprodukter som spildevandsslam og kødbenmel ud af landet, næppe er ophørt. For øvrigt er en af de væsentligste grunde til det fortsat meget begrænsede antal biogasanlæg, at det ikke hidtil har været muligt at afsætte de ligeledes affaldsklassificerede næringsstofmæssigt overskydende restfibre til kraftvarmeproduktion. Der kan sikkert findes mange flere konkrete eksempler på den hidtidige manglende politiske prioritering af VE (/næsten VE) og tilsvarende CO2-reduktion.

Jeg tror endvidere, at konsekvent valg af VE-løsninger giver værdifulde fordele for så vidt angår eksport af energi- og miljøteknologi og know how. Lille Danmark er allerede verdenskendt for nok især vindmøller, høje elvirkningsgrader og kraftvarme baseret på biomasse og affald, så vi vil have relativt let ved at profilere os yderligere i retning af disse og lignede løsninger. Billedet bliver mere tåget, hvis vi tyr til selv blot et enkelt lille kk-værk, som næppe vil give basis for tilsvarende eksport.

For øvrigt kan der meget vel vise sig nye muligheder, som gør VE-scenarier væsentligt mere realistiske. Det kunne f.eks. være algedyrkning i et stort velegnet vådområde, passende sikker og ”prisfast” adgang til ikke blot lastudjævnende norsk pumpekraft, men også betydelig nettoimport af norsk vandkraft eller lignende næsten sikker adgang til solkraft fra Sahara/Spanien/?, som SF er inde på.

Til Per: HVIS der skulle være tale om noget uretfærdighed i prissætningen af el og varme, er jeg sikker på, at der findes billigere løsninger på dette, end at erstatte kraftvarmeværker og fjernvarmenet med en a-kraft kapacitet + afstivning af elnettet + evt. varmepumper, der er tilstrækkelig til at overtage både el- og varmeforsyningen. Det er langt billigere så vidt muligt at konvertere eksisterende kraftvarmeværker til fyring med biomasse og affald og at reducere forbruget af fossile brændsler på anlæg, der ikke økonomisk kan konverteres ved f.eks. kun at benytte deres restlevetid til spidslastproduktion. Dette suppleret med store energibesparelser og andre VE-løsninger for ellers slår biobrændslerne ikke til.

Lidt mere af samme VE-skuffe fremgår af den tidligere nævnte diskussion på: http://ing.dk/artikel/87626

Mvh. Peder

  • 0
  • 0

Fint med mig hvis vi slutter denne tråd nu. Jeg har netop læst i dit link, hvor jeg også synes vi skal fortsætte. Der går lige et par dage inden jeg får tid. Tråden ser spændende ud, især hvad Peder Wirstad skriver. Dine indlæg skal jeg lige tygge lidt mere på inden jeg kommer med spørgsmål.

  • 0
  • 0